Skaberen af Trap: Danmark blev født i Randers 19/9 1810 som søn af købmand Niels Trap og Karen Margrethe Caspersen. Han tilhørte en i den gamle by forankret handelsslægt, som konjunkturerne efter 1800 ikke havde været gunstige. Han kom ikke selv til handelen, men han havde arvet fædrenes praktiske sans og forretningstalent. Kærligheden til fødebyen og dens historiske minder sad ham i blodet til hans død. Denne rodfæstethed i det oprindelige, forbundet med et mere praktisk end akademisk blik for helheden, blev den faste pille i hans livsværk.
Han blev student fra fødebyens skole 1828 og tog juridisk embedseksamen 1833. Straks efter tog han fat på et studium af de såkaldte kameralistiske videnskaber, en broget blanding af statsøkonomi og polyteknik, der siden gik op i statsvidenskaben. Faget lå Traps interesse nær, og han afbrød ikke helt studiet, da han 1834 trådte ind på den embedsbane, der skulle blive hans livs. Fra 1/1 1835 ansattes han som kancellist i Det kongelige Kabinetssekretariat, og her forblev han i et halvt århundrede, fra 1856 til 1884 som kabinetssekretær.
Kabinetssekretariatet var i datiden et embedsområde af ganske speciel karakter, i sig selv hverken af administrativt eller politisk indhold, men i praksis stadig gribende ind til begge sider. En stilling, der opadtil krævede ofte selvudslettende smidighed, udad- og nedadtil vidtdreven takt og menneskelig forståelse. Den gav lejlighed til at stifte bekendtskab med utallige personer og interesser, og dens område var hele landet. Trap nåede at tjene fire konger, Frederik VI, Christian VIII, Frederik VII og Christian IX, indbyrdes vidt forskellige af anlæg og temperament, han oplevede revolutionen 1848, krigen 1864 og de politiske kampår i 70’erne og 80’erne. At han bevarede tilliden både oppe- og nedefra og døde med høje titler og ordener, er et klart udtryk for den sikkerhed, hvormed han bevægede sig mellem mange skær. At han trods alt havde sin velovervejede og ofte skarpt udtrykte mening, fremgår tydeligt af de omfangsrige erindringer, han efterlod sig, og som endnu er utrykte.
Både Traps stilling og hans medfødte interesser måtte spore ham frem til nyt arbejde. Hans vidtløftige rejser rundt om i landet sammen med Christian VIII og Frederik VII gav ham, som han selv siger, »Lejlighed til at forøge sin Kendskab til og sin Interesse for Landets Statistik og stedlige Forhold.« Der var efterhånden kun få egne i landet, han ikke havde besøgt, og han brugte sine øjne godt. Dette selvsyn kom ham til nytte, da han 1841 havde fået privilegium på at udgive Hof- og Statskalenderen og beholdt det til sin død. Han redigerede selv bogen 1842–57 og 1877, og det varede ikke længe, før hans virksomhed satte sig spor i denne for alt historisk og personalhistorisk arbejde så uundværlige kalender. Kulminationen var en i årgangen 1854 optaget over 60 sider stor »Sted-Fortegnelse med specielt Hensyn til Stedernes Beliggenhed i administrativ Henseende, og med Tilføielse af deres Postadresse«. Man kan mene, at denne liste sprængte de traditionelle rammer for kalenderen, men den var ny for datiden og såre nyttig.
Trap betegner selv denne liste som et forarbejde til det store værk om Danmark, der nu udkommer for femte gang. Tanken om at skabe en ny Danmarksbeskrivelse i lighed med P. H. Resens og Erik Pontoppidans fra 1600 og 1700 tallet var flere år gammel hos ham. Han besad i usædvanlig grad forudsætningerne. Rodfæstet i kærlighed til alt dansk og rustet med et omfattende kendskab til folk og land, begavet med en stædig og receptiv hjerne, af anlæg og nødvendighed trænet i kunsten at omgås mennesker, som kongens kabinetssekretær ombølget af atmosfæren omkring »de høje Stole« og endelig ejende en redaktørs stilfærdigt nådeløse energi og kloge elskværdighed. Det er denne konstellation, der har skabt nationalværket Trap: Danmark, som senere generationer efter evne har bygget videre på.
Trap grundede ligesom forgængerne Resen og Pontoppidan sit værk på indberetninger fra lokalkendte folk i by og på land, en vej, der dengang næsten var den eneste farbare og som også frembød langt færre farer end nu. Men han satte fra begyndelsen en stærk personlig vilje og et stort selvstændigt arbejde ind på værket. Han har selv udarbejdet betydelige afsnit af det, og da han ikke var videnskabsmand, måtte der nødvendigvis her og der opstå mangler og fejl, som senere udgaver har søgt at afhjælpe gennem en mere systematisk stofindsamling og -vurdering. Men allerede han selv inddrog flere og flere kyndige fagmænd som medarbejdere, og på de fleste områder nåede han videre i korrekthed og nøjagtighed, end datiden var vant til. Han gav værket med dets fortrin og fejl det præg, det i det hele og store har endnu, og det er hans uvisnelige fortjeneste.
»Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark« udkom 1858–60 i fem bind, der 1861–64 efterfulgtes af en tilsvarende beskrivelse af hertugdømmet Slesvig i to bind. Anden udgave udkom 1872–79 i seks bind (uden Slesvig), og Trap syslede til sin død med stofindsamling til en ny udgave. Efter hans død er der kommet nye udgaver 1898–1906 og 1920–32, hvorefter 5. udgave begyndte at udkomme 1953.
J. P. Trap døde 21/1 1885 i København som æresdoktor, gehejmeråd og storkors af dannebrog. Foruden ved hvad ovenfor er nævnt havde han tjent sit land på mange måder, bl. a. som ledende i blinde- og døvstummeforsorgen, som vicepræsident i Geografisk Selskab og som medejer af Em. Bærentzens litografiske Institut. Af den brede læseverden vil han blive erindret som skaberen af den store bog om Danmark.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: Gunnar Knudsen i Dansk biografisk Leksikon. XXIV. 1943. 228–33. Sa. i Den nye Litteratur. II. 1924–25. 193–200. Carl Dumreicher i Randers købstads historie. II. 1952. 598–600. Sa. i Berlingske Aftenavis 13. maj 1957.