Ringkøbing

Ringkøbing by ligger hovedsagelig i R. købstads kom., m. forstæderne Østre Villaby og Vestre Villaby i Rindum kom., der næsten omslutter købstadskom. – Begge kom. ligger i Hind hrd. R. ligger under 56°5’27” n.br. og 8°14’44” ø.l. for Grw. (4°19’56” v.l. for Kbh.), beregnet for kirketårnets spids. Fra R. er der til Skjern 24 km både ad landevejen og ad jernbanen, til Herning 46 km ad landevejen og 65 km ad jernbanen, til Holstebro 43 km ad landevejen og 47 km ad jernbanen, til Lemvig 53 km ad landevejen og 58 km ad jernbanen og til Århus 127 km ad landevejen og 159 km ad jernbanen. Byen er beliggende ved nø.kysten af Ringkøbing fjord, på randen af Skovbjerg bakkeø, der her består af sandet moræne. Umiddelbart v.f. byen findes marint forland, der for en stor del er engarealer.

Byens trafikale og forretningsmæssige centrum er Torvet ved rådhuset. Umiddelbart nø. herfor ligger byens gamle kirke. Fra rådhuset fører forretningsgaden Nygade mod nø.; den fortsætter under navnet Holstebrovej på en bro over jernbanen, gennem villaforstadsbebyggelse i Rindum kom., og fortsætter som landevejen mod Holstebro (hovedvej A 16) og Lemvig. Fra rådhuset går Bredgade, byens andet store handelsstrøg, mod sø.; ved Reberbanen deler den sig i Herningvej, der passerer jernbanen og fortsætter som landevej (hovedvej A 15) mod Herning, Skjern og Århus, og i Kongevej, der ligesom sin fortsættelse Vellingvej er hovedgade i den sydligste del af byen. Fra Bredgade fører Østergade og Reberbanen parallelt med Nygade til byens banegård. Fra Torvet fører Bredgades nordvestl. fortsættelse, Torvegade, til Enghavevej. Udgående fra Bredgade og Torvegade fører flere parallele gader (V. Strandgade, Grønnegade, Smedegade og Ø. Strandgade) gennem den ældste bebyggelse mod sv. til Søndergade, som forløber parallelt med Bredgade inden for havnearealerne. Søndergades fortsættelse mod nv., Vester Strandsbjerg, fortsætter over Vonåbroen mod Gammelsogn. I den centrale by, ml. banegården og havnen, er den meste bebyggelse sammenhængende, overvejende lave husrækker, mest af ældre dato. Den øvr. bebyggelse består overvejende af villaer o.a. enfamilieshuse. De vigtigste industrielle koncentrationer findes mod v. ml. Vonå og byen.

R. er a.s gl. hovedby og er følgelig fortsat et vigtigt administrationscentrum. Byens erhvervsstruktur er udpræget mangesidig. Industri er nok det erhverv, der beskæftiger flest personer, men dog langt under halvdelen af de erhvervsaktive indbyggere i byen. Den er en vigtig oplandsby; dens lokalhandelsopland strækker sig mod s. til Lem stationsby, mod ø. til Videbæk, mod n. forbi Vedersø og omfatter mod v. hele Holmslands Klit m. Hvide Sande. For udprægede udvalgsvarer søger dog byens og dens oplands befolkning i nogen grad til Holstebro el. til dels Herning el. Esbjerg for at gøre indkøb der.

Af industrierne må fremhæves tekstilindustrien (uldspinderi, tæppefabrikation), skibsbyggeri, trævareindustrien (møbler o.a.) og bogtryk, for hvilket byen er meget anset. Forsk. former for næringsmiddelindustri arbejder mest for det lokale marked, og i forbindelse hermed findes samlestald, køle- og frysehus samt isværk. Ved havnen ligger et skibsværft og flere fiskeeksportforretninger. Orgelfremstilling er et andet speciale for R. Den er endv. hjemsted for en del fiskere, der fisker i R. fjord og i Nordsøen, men står som fiskerihavn langt tilbage for Hvide Sande. Byen passeres af den vestjy. længdebane og har direkte lyntogsforbindelse til Kbh. over Esbjerg på 6 1/4 time. R. er endepunkt for hovedvejene A 15 (R.-Herning-Silkeborg-Århus-Grenå) og A 16 (R.-Holstebro-Viborg-Randers-Grenå) og et ret vigtigt centrum i rutebiltrafikken. R. er således udgangspunkt for DSB.s hurtigbuslinie til Århus.

Ringkøbing købstads samlede areal var 1960: 315 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1963: 17,0 km. Af arealet var 1962 109 ha landbrugsareal og 3 ha vandareal.

Der var 1962 i R. 9 heste, 139 stk. hornkv. (deraf 55 malkekøer), 199 svin og 666 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i R. kom. 47,5 mill. kr., deraf grundværdien 8,2 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1964 108,8 mill. kr.

Hedegårdsmark blev 1943 indlemmet i Velling so.

Bygninger og institutioner.

Den beskedne kirke, der efter en uhjemlet overlevering skal være viet Skt. Jørgen, ligger på kirkepladsen bag rådhuset, delvis omgivet af små haveanlæg. Bygn., s. 56 der nu står m. blanke munkestensmure, består af et tresidet afsluttet, udelt langhus fra beg. af 1400t. m. sengotisk tårn i v., korsfløj mod n. fra 1592–93; og korsfløj mod s. fra 1934–35. Det gotiske langhus er opf. af mørkerøde munkesten på en sokkel af romanske granitkvadre, hvoraf mange har skråkant. Om der har stået en romansk bygn. på stedet, el. om kvadrene er hidført fra en nedlagt kirke andetsteds, er ikke afgjort. Den forholdsvis lave bygn., der har en indvendig længde på 22 og en bredde på ca. 6 m, er fra første færd indhvælvet m. tre fag krydshvælv, hvoraf det i ø. har ribber til korafslutningens hjørner. Hvælvene, der er ca. 6,3 m høje, forløber i væggene, og de profilerede ribber sandsynliggør en datering af langhuset til 1400t.s første fjerdedel. Af opr. enkeltheder ses et bredt spidsbuevindue tilmuret i korafslutningens ø.væg, mens de øvr. lysåbninger er fortrængt af store rundbuevinduer. De udvendige stræbepiller synes for de flestes vedk. at være opr., men nogle af dem er indkapslet i tilbygningernes murværk. I sengotisk tid, mul. omkr. reformationstiden, tilføjedes i v. det svære tårn, hvis krydshvælvede underrum danner forhal til kirken. På s.siden har det i skibets gesimshøjde en ejendommelig trapezfrise muret af løbere, og alle dets fire mure divergerer opefter, således at tårnets topflade er større end dets grundflade. Murene afsluttes foroven til hvert verdenshjørne m. spidsgavle, hvori der er store, rundbuede, falsede glamhuller, og ml. gavlene rejser der sig et firesidet spir, i sin nuv. skikkelse opf. 1866 ved prof. Walther, men i alt væsentligt i overensstemmelse m. den tidl. anordning, idet de gl. spidsgavle står bag skalmuringen. I første fjerdedel s. 57 af 1600t. lod sgpr. Jens Iversen Borch (præst i R. fra 1602, † 1625) ved skibets n.side opføre en korsarm af røde mursten i krydsskifte m. ganske enkel renæssancegavl. Rummet, der indvendig har fladt, gipset loft, er ved en rund arkade sat i forb. m. skibet. En tilsvarende korsarm mod s. opførtes ved hovedistandsættelsen 1934–35 (arkt. Hother Paludan), da også det cementpuds, der siden en istandsættelse 1873–75 havde dækket murværket, blev fjernet. I den vestligste af stræbepillerne mod s. er indmuret et solur af kalksten, fra 1728. Tagene er bortset fra n.sidens tegltag, tækket m. bly. – I korpartiets s.vindue er der et glasmaleri fra 1951, udf. af Harald Borre. – Altertavlen, der er en gave fra Fr. VII., består af et stort maleri, Bjergprædikenen, udf. 1848 af Sophus Schack. Fra en i øvrigt forsv. sengotisk altertavle findes i Ringkøbing Mus. en bispefigur, mul. Skt. Nicolaus, fra o. 1450–75. I katolsk tid var der i kirken et †Skt. Anne-alter, til hvilket hr. Anders Sørensen, vikar i Ribe, 1522 solgte og skødede Hedegård i Velling so. Alterkalk i senrenæssance, 1694, et Ribe-arbejde af Jens Andersen Klyne (Bøje² 2881); oblatæske 1777 m. rokoko-ornamentik, udf. af Mathias Clausen, Ringkøbing (Bøje² 2924), der 1782 flyttede til Randers. En vinkande af sa. mester er i Ringkøbing Mus. ligesom et par drevne messing-alterstager fra 1700t. m. snoskafter. På alteret står et par svære barokstager fra midt i 1600t. Alterskranken af smedejern bærer årst. 1691 og initialer for amtsforv. Willads Andersen og hustru (han lod opføre en muret †begravelse n.f. koret). Døbefonten er en bronzeret zinkafstøbning efter Thorvaldsens dåbsengel fra 1884. En fontehimmel i enkel renæssance, o. 1600–25, er i museet. Et lille, sengotisk krucifiks, o. 1500, har snarest været anv. til processioner. Prædikestolen er et dygtigt snedkerarb. i renæssance, o. 1600, m. billeder af evangelisterne, Kristi fødsel, Salomons dom og Kristi dåb; på det lange opgangspanels dør et morsomt maleri forestillende en præst på prædikestolen. Den er istandsat 1931 af P. Kr. Andersen. I korsfløjen mod n. og i skibets v.ende er der pulpiturer fra beg. af 1600t. m. malerifelter, i n.pulpituret Kristus og de 12 små profeter, i v.pulpituret, hvor orgelet er anbragt, apostlene. I skibet to malmlysekroner i barok, den ene givet af borgm. Jens Olufsen († 1646), den anden 1692 af borgeren Chr. Hansen. Stor, tremastet skibsmodel 1928. Klokker: 1) Johan Valentin Muller, Hamburg, 1728; 2) Caspar Kønig, Viborg, 1755. Tårnur, vist fra 1600t. – I koret epitafium over sgpr. Jens Iversen Borch, † 1625, i skibet over provst, magister Hans Hansen Kjær, † 1652, hustru og børn m. karakterfuldt portrætmaleri i bruskbarok ramme. Ingen gravsten er bev. – de bortsolgtes 1816 for 360 rdl., og adsk. fragmenter findes i byen som trappesten. En del kistebeslag af bly findes i museet.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Af R. Kirkes Historie, AarbHards. 1918. 148–53.

Kirkegården ved Holstebrovejen er anl. 1806, 0,7 ha. V.f. og op mod denne anlagdes 1904 en ny kirkegård, 1,3 ha, hvorpå 1913 opførtes et ligkapel af røde sten m. hvide blindinger (arkt. Kr. Jensen).

På kgd. er bl.a. begr. søofficeren, greve Adam Gottlob Ferdinand Moltke, † 1820, legatstifteren og købmanden C. M. Schubert, † 1903, og lægen Erik Holst, † 1907.

Missionshuset (»Borgen«) er 1962 indr. i den Håndværkerforeningen tidl. tilh. ejd. på hj. af Nygade og Chr. Husteds Vej. Det gl. missionshus i Grønnegade er 1963 indr. til beskæftigelsesværksted for retarderede.

Rådhuset, Torvet, er opf. 1849 af røde mursten og m. tegltag, i to stokv. m. højere midtparti over indgangen; 1884 blev tegltaget erstattet af skifertag og facaden mod torvet og den vestl. gavl cementpudset og oliemalet; 1920 blev det forsøgt at fjerne pudsen, men dette viste sig ugørligt. I frontispicen et klokkespil, skænket byen af borgerne 1943. Rådhuset ejes af amtskom. m. 2/3 og kbst. m. 1/3 og indeholder bl.a. en amtsrådssal, der tillige benyttes som byrådssal (rest. 1949). I salen malerier af amtmænd. I rådhusets forhal gl. billeder fra byens fortid. Desuden i rådhuset administrationslokaler og borgmesterkontor, på loftet arkiv. I rådhuset er 1926 indr. en gl. rådstue m. restaurerede møbler fra byens ældre rådhus. Værelset anvendes nu til vielser.

Ting- og arresthuset, Vellingvej, er opf. 1918 af røde mursten i 2 stokv. (arkt. Helge B. Møller); det bærer tagrytter m. tårnur. I stueetagen politikontorer, på 1. sal kontorer for kriminalpolitiet samt tingsal; endv. er der arrestforvarerbolig, og i en sidefløj i 2 stokv. findes arrester m. plads til 21 arrestanter.

Det kommunale skolevæsen omfatter en kommuneskole m. realskole. Der er 4 skolebygn., alle beliggende ved Skolevænget. Ældste skolebygn. er fra 1910, næste fra 1950 (arkt. H. Hansen-Møller), tredie fra 1960 og sidste færdiggjort 1964 (begge arkt. Nie. Andersen). Der er to gymnastiksale og svømmehal. Elevantal ca. 1000. 45 lærere og lærerinder, heri indbefattet 1 stadsskoleinspektør og 2 viceskoleinspektører.

Handelsskolen, opret. 1893, er beliggende i Vestergade (den gl. kommuneskolebygn., der sen. var Teknisk Skole). Daghandelsskole blev opret. 1963. Selvejende institution.

Museet ved Museumspladsen. Selvejende institution, opret. 1908 på initiativ af borgm. John Finsen og gross. Leonhardt Tang († 1906), med tilslutning af kbmd. Mathias Klokker, der har iværksat det grundlæggende arbejde og med utrættelig samlerflid ført museet videre. Bygn. opf. 1922 i nyklassicistisk stil af arkt. Brask. Betydelig oldsagssamling (bl.a. Rindum-karret fra dyssetid, inventar fra stenalderens stendyngegrave, righoldige jernaldersamlinger såsom Nørre Fjand bopladsen (oldtidsdør m.m.), samlinger fra historisk tid, betydelig jydepottesamling, møntsamling (I. C. Christensens møntsamling), mindesamling for I. C. Christensen og for Mylius-Erichsen. I haven et bindingsværks borgerhus fra Tangs gård i Ringkøbing, i huset bondeinventar (R. Museum. Sprog og Kultur IV. 1936. 1–15).

Folkebiblioteket har til huse på Reberbanen, men ny biblioteksbygn. er under forberedelse. Bibl. er opret. 1901 og rummer 12.700 bd.; desuden har skolen en børnebogsaml. på 3800 bd.

Amtssygehuset i byens nordøstl. udkant er opf. 1908 (arkt. Helge B. Møller) af røde mursten i to stokv. og er udv. flere gange, således 1940 og 1957 (arkt. H. Hansen-Møller); der er røntgen- og lysbadeafd. og ca. 100 senge.

Alderdomshjemmet, Kongevejen, er opf. 1907 og udv. flere gange, senest 1962; 29 pl. 1964–65 opføres ø.f. alderdomshjemmet et alderdomssygehjem til 32 pers.

Apoteket ligger i Bredgade.

Stiftelser: Ringkjøbing Friboliger, Mylius-Erichsens Vej, er nu overgået til kom.; plads til 10 ældre borgere. Håndværkerforeningens stiftelse, St. Blichers Vej, opf. 1925; boliger for 9 gamle håndværkere og håndværkerenker.

Schubertsminde Børnehjem, opret. o. 1950. Ca. 40 børn foruden en lærlingeafd.

Børnehaven, Reberbanen, opret. 1938 af fabr. H. L. Hansen, er nu kommunal.

Gasværket, anl. i 1870erne, udv. 1894 og delvis omb. efter en brand 1908, er nu af aftagende betydning, p.gr.af elektrificeringen.

Elværk, opret. 1910, nedlagt o. 1957. Byen el-forsynes nu fra Vestkraft, hvori byen er indtrådt som interessent.

Vandværk, opret. 1908, gl. vandtårn ved Tangsvej, ny vandbeholder på 50 m høj silobygn. nv.f. byen, anl. 1963–64. Dagligt vandforbrug henved 2000 m³.

Fjernvarmeværk opret. 1963.

Banegården n.f. byen opf. 1874; tidl. tillige banestation for privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro, nedlagt 1/4 1962.

Rutebilstation ved jernbanestationen, udv. og flyttet ø.f. stationen 1964; plads til 14 rutebiler.

Toldkammerbygningen på banens grund ø.f. stationen til Nørredige, opf. 1910 (arkt., overbanemester Busk).

Posthuset v.f. jernbanestationen, opf. 1928, omfatter tillige telegrafstationen og bol. for postmesteren.

Brandstationen udgøres nu af Falck-Zonen m. station i Damstræde; den kommunale brandstation er nedlagt.

Vesterhavs-Hallen, Kongevejen, opf. o. 1960 (arkt. Nic. Andersen) m. scene, stor sal til møder og sport, vandrerhjem og m. skydebane i kælderen.

Idrætsplads (stadion), beliggende ml. Vesterhavs-Hallen og fjorden, er anlagt o. 1948.

Campingplads ved fjorden nær idrætspladsen, ca. 14.000 overnatninger.

Af andre bygninger nævnes: Vest- og Sønderjydske Kreditforenings administrationsbygning, Herningvej, opf. 1913 af granit og røde mursten i palæstil (arkt. Helge B. Møller; Arch. 5/9 1914. Jubilæumsskrift 1935); Dommerboligen, Kongevejen, opf. 1905 (arkt. Ulrik Plesner); Ringkjøbing Amts Dagblads bygning, St. Blichers Vej, Ringkjøbing Landbobank (Jubilæumsskrift 1936) og Ringkjøbing Bank, Torvet (Jubilæumsskrift 1922), Ringkjøbing og Omegns Sparekasse, Østergade (Jubilæumsskrift 1944), Hotel Ringkjøbing, Torvet (Johs. Smith. Hotel Ringkjøbing. 1955), Missionshotellet, Torvet, Højskolehjemmet, Bredgade. Præstegården er opf. 1960 (arkt. E. Draiby).

Af foreninger nævnes: Håndværkerforeningen, stiftet 1861, m. egen bygn., Nygade (Jubilæumsskrifter 1936 og 1961), Handelsforeningen, stiftet 1874, og Fiskeriforeningen, stiftet 1893. Odd Fellow Logen, St. Blichers Vej, egen bygn. fra 1897 (arkt. E. Schwanenflügel).

Mindesmærker og lystanlæg: Bronzestatue af Mylius-Erichsen, udf. af billedhugger Chr. Skikkild, skænket af vekselerer Erik Heiberg, opstillet foran museet 1916, sen. flyttet til Torvet og atter flyttet tilbage foran museet. På Torvet bronzestatue af I. C. Christensen, udf. af professor Johs. Bjerg ca. 1950. Sten ved Jernbanehotellet ø.f. banegården til minde om, at byens købstadsret blev stadfæstet 1443. På Torvet mindebrønd 1943. Lystanlæg: Alkjærlukke uden for byen ved Herningvejen, ca. 5 ha, anl. 1866 og sen. udv. Schuberts Plantage, ca. 4 km ø.f. byen, ca. 8 ha, anl. og skænket byen af kbmd. C. M. Schubert, † 1903.

Gamle Huse. Byen har endnu bev. flere Gader, der præges af den karakteristiske lokale Byggeskik fra Slutn. af 18. og første Halvdel af det 19. Aarh. Kendetegnende for dette ældre Byggeri, der er i nær Slægt med alm. vestjydsk Byggeskik, er grundmurede, lave Smaahuse af mørkerøde Mursten m. optrukne Fuger, hvidtede Gesimser, Lisener og Døromfatninger og høje, brede Tegltage m. halvvalmede Gavle. Alvorlige Skaar er dog, navnlig i de seneste Aar, slaaet i de tidl. saa smukke og harmoniske Bypartier. Navnlig er det gaaet ud over det forhen saa intime Torv, der dog endnu præges af det stilfærdigt monumentale Raadhus fra 1849 (s. 58), af Hotel Ringkjøbing og dets Naboejendom, Den gamle Borgmestergaard s. 62 (Torvet 20). Hotel Ringkjøbing er et af Byens ganske faa Bindingsværkshuse, bag hvis fornemme, pudsede, to Stokv. høje Empirefaçade der gemmer sig et Tømmerskelet m. Stolper og udvendige Knægte, formodentlig fra 1500 t. (nu under Afdækning). Med sine fine Arkitekturdetailler indtager Den gamle Borgmestergaard, opf. 1807, en Særstilling blandt de grundmurede Ejendomme. Det 17 Fag lange Gadehus har høj Kvist, Mansardtag og Pilasterinddeling af Façaden. Enklere blandt de grundmurede Huse er Hjørneejendommen Nørregade 2, Østergade 11 (fra 1790) og 13. Ogsaa den gamle Accisebod i Østergade (over for Chr. Husteds Vej) er af sa. Type, mens den tidl. Toldkammerbygn. ved Havnen (nu Beboelse) er i to Stokv. m. rundbuede Vinduer i nederste Etage, et helstøbt, lille Bygningsværk beslægtet m. Toldbygninger i flere andre Købstæder, men med et tydeligt Lokalpræg.

Bag den høje Mur i Grønnegade rager et lille, kvadratisk, grundmuret Lysthus op, opf. o. 1800 af Kbmd. Tang, Nr. Vosborgs Ejer.

Større erhvervsvirksomheder.

A/S Ringkøbing Uldspinderi og Tæppefabr., Herning, grl. 1883 af Mathias Christensen, A/S 1947; aktiekap. 300.000 kr. 12 funktionærer, 48 arb.

A/S Nordsøværftet, Havnen, stålskibsbyggeri, grl. 1958 af E. F. Jacobsen, E. Sørensen m. fl.; aktiekap. 100.000 kr.; 3 funktionærer, 42 arb.

A/S Ringkøbing Cementvarefabr., Herningvej, grl. 1912; aktiekap. 300.000 kr.; 5 funktionærer, 27 arb.; bygn. opf. 1957. Filial i Videbæk.

A/S Ringkøbing Møbelfabr., grl. 1932 af J. Skovgaard Jensen; aktiekap. 90.000 kr.; 50 ans.; bygn. fra 1945.

A. Rasmussens Bogtrykkeri, grl. 1874 af H. A. R. Rasmussen; 30 ans. (Jubilæumsskrift 1924).

A/S N. N. Møller & Søn, I. P. Nielsens Vej, automobilforretning, grl. 1908 af N. Nielsen Møller, A/S 1955; aktiekap. 400.000 kr.; 6 funktionærer, 28 arb. Filialer i Skjern og Hvide Sande.

Ludvig Hertz, Nygade, handel m. manufaktur og møbler, grl. 1933; 25 ans.

Henry Kjeldsen, tømmerhandel, savværk, grl. 1947; 19 ans.; bygn. fra 1963 (arkt. Nic. Andersen). Filialer i Ulfborg og Spjald.

Større fiskeeksportforretninger: L. C. Sørensen, Dyekjær & Christensen, Chr. Søm & H. Majlund Pedersen og A/S Thue Nielsen & Sønner.

I Ringkøbing udgives 4 aviser, nemlig Ringkjøbing Amts Dagblad, Vestkysten, Amtsbladet og Ringkjøbing Amts Avis. Kun Ringkjøbing Amts Dagblad har hovedredaktion og trykkeri i byen.

Statistik.

Indbyggerantallet i Ringkøbing kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 4869 indb. fordelt på 1703 husstande (1801: 771, 1850: 1274, 1907: 2712, 1930: 3995, 1955: 4701 indb.). Inkl. R.s forstæder, nemlig Vestre Villaby og Østre Villaby, begge i Rindum so., havde byen ved folketællingen 1960: 5306 indb. fordelt på 1858 husstande (1955: 5098 indb., 1930 m. den dav. forstadsbebyggelse – alene Vestre Villaby: 4268 indb.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i Ringkøbing inkl. forstæder sig 1960 i flg. grupper: 280 levede af landbrug m.v., 1886 af håndv. og industri, 910 af handel og omsætning i øvrigt, 504 af transportvirksomhed, 653 af administration og liberale erhverv, 245 af anden erhvervsvirksomhed og 789 af formue, rente, understøttelser m.v.; 39 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i R. kbst. i alt 71 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndv. m. et samlet personel på 432, en årsomsætning (1957) på 17,7 mill. kr. og en lønudgift på 3,06 mill. kr. Der var endv. 43 bygge- og anlægsvirksomheder m. et personel på 145, en årsomsætning på 3,4 mill. kr. og en lønudgift på 658.000 kr. – Ved byens gas-, el- og varmeværker var beskæftiget 17 personer, årsomsætningen var 1,02 mill. kr. og lønudgiften 185.000 kr. – For handelens vedk. var der i byens 23 engroshandelsvirksomheder beskæftiget 92 personer; årsomsætningen var 54,7 mill. kr. og lønudgifterne 692.000 kr., og de 113 detailhandelsvirksomheder beskæftigede 382 personer og havde en årsomsætning på 25,1 mill. kr. og en lønudgift på 1,4 mill. kr. Der var desuden 16 vognmandsforretninger olgn. m. 26 beskæftigede, en årsomsætning på 446.000 kr. og en lønudgift på 71.000 kr.; endv. var der 15 hoteller og restauranter olgn. m. et personel på 73 personer, en årsomsætning på 1,7 mill. kr. og en lønudgift på 154.000 kr., og endelig var der 26 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer olgn.) m. et personel på 70 og en årsomsætning på 661.000 kr. og en lønudgift på 147.000 kr.

Der var ved udgangen af 1963 ikke indregistreret fartøjer i Ringkøbing, hvorimod nogle få sejlmotorskibe var hjemmehørende i Hvide Sande.

Til Ringkøbing ankom 1961 fra udlandet 3 skibe, der udlossede i alt 419 tons gods – træ og tømmer; de sa. skibe udgik fra R. uden ladning, deraf det ene til udlandet.

Der var 31/12 1962 i alt 772 automobiler i Ringkøbing, deraf 504 alm. personbiler, 11 drosker olgn., 10 rutebiler, omnibusser olgn., 243 vare- og lastbiler samt 67 motorcykler.

9 bilruter på fra 35–128 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 i alt 3.291.000 kr.; skatterne indbragte 2.819.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 2.386.000 kr., erhvervskommuneskat 9000 kr. og aktieselskabsskat 70.000 kr.), ejendomsskyld 134.000 kr., grundskyld 181.000 kr., grundstigningsskyld 15.000 kr., dækningsafgift s. 65 af off. ejendomme 24.000 kr., afgifter og kendelser 37.000 kr., formue- og erhvervsindtægter 434.000 kr., overskud af vandværker 70.000 kr., af gasværker 4000 kr. og af el- og varmeværker 121.000 kr.

Af driftsudgifter, i alt 2.919.000 kr., var udgifter til sociale formål 621.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 735.000 kr., biblioteker og museer 51.000 kr., medicinalvæsen 288.000 kr., vejvæsen 118.000 kr., gadebelysning 17.000 kr., snerydning 33.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 49.000 kr., brandvæsen 51.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 48.000 kr. og administration 2.919.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 12,7 mill. kr., hvoraf 7,9 mill. kr. i faste ejd. og 4,7 mill. kr. i værdipapirer.

Kom.s beskatningsprocent var 1962/63: 15,9, 1961/62: 15,3; procenten i 1962/63 svarede meget nær til gennemsnittet for købstæder i sa. størrelsesgruppe som Ringkøbing, men var ca. 10 pct. højere end gennemsnittet for landets samtlige købstæder; i 1961/62 svarede procenten meget nær til gennemsnittet for samtlige købstæder, men var noget lavere end gennemsnittet for byer i sa. størrelsesgruppe som Ringkøbing.

R. kom.s skatteprocent var i de 2 år henh. 10,1 og 9,2, hvilket i 1962/63 var praktisk taget sa. størrelse som gnmst. af de øvr. købstæder i sa. størrelsesgruppe, men lidt højere end gnmst. for samtlige købstæder; i 1961/62 var R.s skatteprocent lidt lavere end gnmst. for købstæder m. 2–5000 indb., men af sa. størrelse som gnmst. for samtlige købstæder.

I A/S Ringkjøbing Bank, opret. 1872, var aktiekap. 31/12 1963 1,5 mill. kr., reserverne 4,0 mill. kr.; indlånene var 51,5 mill. kr., udlånene 53,9 mill. kr.; i A/S Ringkjøbing Landbobank, opret. 1886, var aktiekap. 31/12 1963 1,0 mill. kr., reserverne 7,47 mill. kr., indlånene var 63,6 mill. kr. og udlånene 56,9 mill. kr.; i Ringkjøbing og Omegns Sparekasse, opret. 1844, var indskuddene 31/3 1963 11,6 mill. kr., reserverne 1,0 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter R. kbst. ét so., der betjenes af en sgpr. og en kaldskapellan; so. udgør ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 4 tilhørte Socialdemokratiet, 1 Det konservative Folkeparti og 6 Venstre.

Ringkøbing kbst. hører under 93. retskr. (Ringkøbing) m. tingsted i Ringkøbing, 63. politikr. (Ringkøbing) m. kontorafd. i Skjern; R. er bopæl for 1 dommer og 1 politimester. R. kbst. hører under Ringkøbing amtstuedistrikt m. amtstue i R.; den udgør 57. lægekr. (Ringkøbing), 70. skattekr. (Ringkøbing), Ringkøbing amts skyldkr., 10. vurderingskr. (Ringkøbing) og amtets 1. folkeopstillingskr. (Ringkøbing).

Endelig udgør Ringkøbing 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 22. lægd og har sessionssted i Ringkøbing. R. er sessionssted for flg. lægder i 5. udskrivningskr.: 5a + b, 22. og 24.–42.

Kommunens faste ejendomme. Andel i rådhuset, de kommunale skoler, gasværk, vandværk, det nedlagte elektricitetsværk, idrætspladsen, et antal bolighuse, borgerstiftelsen, Alkjærlukke, Schuberts Plantage; i de sidste åringer er der indkøbt arealer til byggemodning, ca. 63 ha.

Havnen. Byen havde tidl. ingen havn, men kun en 40 m lang havnebro, hvor både kunne lægge til. 1904–05 byggedes den nuv. gl. havn mod s. og o. 1928 den tilsluttende nye havn mod n. Den gl. havn er kommunal, den nye havn er anlagt af staten som basishavn for anlægget af Hvide Sande-sluserne 1928–32, men blev overtaget af kom. 1958; havneløbets dybde 2 3/4 m. – Ved havnen slæbesteder, beddinger, siloer, isværk, fiskeeksportvirksomheder, skibsbyggeri (Nordsøværftet) m.m.; bane fra havnen til jernbanestationen. Havnen er basis for Statens Vandbygningsvæsens midtjyske vestdistrikt med distriktsingeniør og kontorer i Ringkøbing. Fra havnen er en sejlrende 2 1/2–3 m dybde til Hvide Sande m. udsejling til Vesterhavet gennem Kammerslusen.

Den ca. 30 km lange og 15 km brede Ringkøbing fjord (tidl. kaldet Stavning fjord el. Sønderfjord i modsætning til Stadil fjord) har et areal på ca. 300 km² og en dybde på 2–5 m. Den lukkes mod Vesterhavet af den 45 km lange, ca. 1 km brede landtange Holmslands Klit. O. 1650 fandtes udløbet ved Sdr. Havrvig omtrent ud for Skjernåens munding; men var på vandring s.på. Ca. 1700 var det ved Skodbjerge 5 km længere mod s., 1730 ud for Bjerregård by, 1750 ud for Bjålum, 1796 ved Gødelen, 1845 ved Nyminde omtrent ud for Hovstrup i Lønne sogn. Da udløbet stadig sandede til, er der gennem tiderne foretaget uddybningsarbejder, der dog ikke viste sig holdbare. Talr. planer om stabilisering af udløbsforholdene har været fremme, og regeringskommissioner har arbejdet med sagen. 1908–09 blev der gravet en kanal i Hvide Sande, men to stormfloder 1911 rev kanalen op og udvidede den til en bredde af ca. 230 m. Følgen blev, at stormflodernes højvande skabte oversvømmelser ikke blot ved Ringkøbing fjords kyster, men helt op til Stadil fjord. Betydelige landbrugsarealer blev beskadigede, s. 67 men kompenseredes en smule af forøget rørvækst. Efter et 1912 mislykket forsøg på at bundsikre udløbet ved Hvide Sande blev det besluttet at lukke udløbet og grave et nyt udløb ved Gødelen, hvilket var gennemført maj 1915. Ved Hvide Sande-loven af 1924 blev det nu eksisterende anlæg m. afvandingssluser og kammersluse vedtaget og gennemført 1928–32. Samtidig byggedes en læmole fra Hvide Sande ud i havet til beskyttelse af sejlindløbet. Gennem årene viste der sig tilbøjelighed til barredannelse på højde m. molehovedet og vinkelret på molen. Hvide Sande udvidede sig hurtigt til en betydelig basishavn for havfiskeri, velbeliggende som den er for gode fiskepladser i Nordsøen, men barren generede besejlingen noget, navnlig i uroligt vejr, og 1961 bevilgede staten en væsentlig forlængelse af molen. Denne udbygning tilendebringes 1964 og har allr. vist sig gavnlig for besejlingen af Hvide Sande og dermed for besejlingen af Ringkøbing havn. Barren er flyttet ud på dybere vand. (S. H. A. Rambusch. Studier over R. Fjord. 1900).

Historie. R. er en gl. by, men hvornår købstaden har udskilt sig af Rindum so., lader sig ikke bestemt tidsfæste. Det ældste bevarede privilegiebrev er udstedt 27/1 1443 af Chrf. af Bayern. Han tager borgerne under sin beskyttelse, stadfæster de privilegier, som byen tidl. havde fået af kong Valdemar, og giver dem sa. privilegier og friheder som borgerne i Viborg. 23/10 1515 stadfæster Chr. II byens privilegier og fastslår, at ingen fremmede må handle i 2 mils omkreds om byen, og at ingen håndværkere må bo inden for denne afstand undt. på adelens gårde.

Byens hovednæringsvej har utvivlsomt i ældre tid været landbr., men den beskyttede beliggenhed ved fjorden har givet gode muligheder for handel, og det er sandsynligt, at en ikke ringe vareudveksling har fundet sted over R. Også fiskeriet har sikkert spillet en rolle, og i ældre tid, da forb. m. havet var friere, fiskedes også østers ved R.

Nogen stor by var R. dog ikke. Den havde kun én kirke, og der er ikke bev. efterretninger om hverken klosteranlæg, milde stiftelser el. gilder fra middelalderen.

Under Grevens Fejde synes byens borgere at have gjort fælles sag med bønderne, og da Johan Rantzau nærmede sig byen 1534, foretrak borgerne at bringe sig i sikkerhed. Under den efterfølgende lange fredsperiode synes der at have hersket gode tider for bysamfundet, og en vigtig indtægtskilde var øksnehandelen. 8/2 1553 fik byen tilladelse til at udføre staldøksne, men ikke græsøksne, mod at betale sædvanlig told. 20/10 1599 tilstodes borgerne uhindret indskibning af varer uden at skulle betale told i Ribe, som det hidtil havde været tilfældet. Efter reformationen oprettedes en latinskole i byen. Den nævnes 1547, og den synes at have haft en vis betydning. Den nedlagdes 1739.

De gode tider varede indtil slutn. af 1620rne, og der indtraf herefter en alvorlig nedgangs- og stagnationsperiode. Årsagen hertil var krigene under Chr. IV og Fr. III. Større krigsødelæggelser fandt ikke sted i el. ved R., men byen fik indkvartering af fremmede tropper, der foretog betydelige udskrivninger, og landets alm. forarmelse lamslog handelen. Hertil kom desuden visse lokale vanskeligheder. 1615 og 1624 havde store vandfloder medført omfattende ødelæggelser, og sejlrenden gennem tangen, der adskilte fjorden fra havet, begyndte at vandre s.over og at sande til. Fjordens vand blev mere og mere brakt, og østersfiskeriet ophørte. Bevarede takseringer viser, at der herskede stor fattigdom i byen, og at adsk. bygrunde lå øde hen. 1682 indskrænkedes byens magistrat til en borgm. og 2 rådmænd. 1672 skal byen have haft 623 indbyggere.

Endnu langt ind i 1700t. stod byen i stampe, og befolkningstallet var 1769 sunket til 506, men derefter vendte konjunkturerne, og 1801 var der 771 indbyggere i R. De forbedrede landbrugskonjunkturer har utvivlsomt spillet en rolle, og der kom atter liv i handelen. Man udførte landbrugsvarer til Norge og tog no. tømmer med tilbage, og der handledes også direkte m. Holland. Byen havde et par driftige købmænd i Peder Tang til Nr. Vosborg og Jens Bjerg Rindom, og begge havde egne skibe i søen. Endnu på dette tidspunkt havde byen ingen egl. havn men et i byen i hvert fald fra 1733 eksisterende bådførerlav sørgede for skibenes losning og ladning. 1779–85 lå der garnison i byen, og også dette må have haft nogen betydning for byens erhvervsliv.

Krigen 1807–14 voldte skibsfarten store tab, men da freden på ny var indtrådt, blomstrede handelen atter op, og navnlig gik det fremad, efter at den svære landbrugskrise var overvundet i løbet af 1830rne. Befolkningstallet steg i løbet af 1. halvdel af 1800t. til 1274. Den udbygning af vejnettet, som fandt sted i disse år, medførte ligeledes, at byen kom i nærmere kontakt m. oplandet. Siden 1776 var R. amtmandsby, og dette medførte, at omegnens beboere fik hyppigere ærinde til byen. En svær hæmning for byens erhvervsliv var dog stedse de vanskelige besejlingsforhold. Indløbet til fjorden lå o. 1845 helt nede ved Hovstrup i Lønne so. Man forsøgte med forsk. udgravninger, men disse sandede hurtigt til. 1845 brød havet gennem tangen 4 km s.f. Nymindegabs kro. Også havneforholdene var stadig yderst primitive. Man klarede sig endnu på dette tidspunkt med en ret simpel skibsbro.

Udviklingen tog stærkere fart efter midten af århundredet, og i denne periode fordobledes befolkningstallet. 1901 talte bysamfundet 2712 indbyggere. Den stadige udbygning af vejnettet stimulerede byens erhvervsliv. Hertil kom jernbanerne. 1875 åbnedes den vestjy. jernbane både mod n. og mod s. R. blev nu det økon. centrum for et ret stort opland. Allr. 1844 var der opret. en sparekasse i byen, 1872 grundlagdes R. Bank, og 1886 begyndte Landbobanken sin virksomhed. 1860 oprettedes den vest- og sønderjyske kreditforening. Handelen m. landbrugsprodukter havde altid spillet en stor rolle for byen, men nu begyndte også industrien at få en vis betydning. Tobaksfabrikation havde været øvet siden 1830, nu oprettedes forsk. jernstøberier, savværker og bogtrykkerier. Fra 1849 var byen endv. et vigtigt politisk centrum, og der afholdtes valg på Torvet. Siden 1839 udkom R. Amts Avis, der til at begynde med tryktes i Skive. 1880 oprettede Chr. Berg R. Amts Dagblad, der fra 1899 tryktes i byen og med årene har udviklet sig til byens og oplandets førende dagblad.

Efter 1900 er udviklingen skredet yderligere frem, og byen har i dag ca. 5000 indbyggere. Industrien er vokset yderligere, og nye virksomheder er kommet til, bl.a. et uldspinderi og en tæppefabr., en fiskefiletfabr. og en møbelfabr. Byen har omsider fået en havn. Den anlagdes 1904–05 og er sen. blevet udv. Med store bekostninger har man forsøgt at holde udløbet åbent til havet. Da kanalen ved Hvide Sande ikke kunne holdes åben, gravedes 1915 et nyt udløb ved Gødelen. Jernbanenettet udvidedes 1911 m. en privatbane til Ørnhøj, der 1925 fik forb. m. Holstebro. Udbygningen af vejnettet har dog haft større betydning, og hovedvejene A 15 og A 16 passerer i dag byen, der er blevet centrum i et større net af rutebilruter. Den voksende autobilisme og turisme fører i sommerhalvåret mange gæster til byen.

Den opr. bebyggelse samlede sig omkr. kirken og Torvet, langs Bredgade og ml. de smalle gader, der førte ned til stranden. Den kraftige befolkningsforøgelse i den nyeste tid har medført anlæggelse af helt nye kvarterer, navnlig i byens sydl. del. Endv. har skolevæsenet og de sociale institutioner måtte udbygges, og der er fra slutn. af 1800t. opbygget et moderne hospitalsvæsen. Et nyt amtssygehus opførtes 1908. Byen fik gasværk 1894, medens det kommunale vandværk og elektricitetsværk først toges i brug henh. 1909 og 1910. I byrådet har de borgerlige partier været dominerende. Fra 1925–37 var venstrered. Vilh. Nielsen borgm. Han afløstes 1937–43 af socialdemokraten, pakm. H. M. Christensen. Fra 1943–58 sad venstremanden, kbmd. Marius Pedersen i borgmesterstolen, og han efterfulgtes 1958 af den nuv. borgm., adv. J. Dalgaard-Knudsen, der tilhører sa. parti.

I Skellet ml. R. Købstads Jorder og Velling og Rindum So. findes en Jordvold af usædvanlig Højde og Drøjde, dog ikke ulig Skeldiger flere andre Steder i Amtet.

Ringkøbing (o. 1330 Rennumkøpingh, 1368 Rennekøping) betyder handelspladsen ved Rindum, den tilgrænsende landsby, hvis navn igen er sammensat af rende (mul. brugt om Vonå) og hjem i betydn. ’by’.

Oldtidsminder. Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på byjorderne, men der er stedfæstet 10 sløjfede høje, deribl. Mølhøj, der har givet et bronzesværd, og Kongshøj; der er fundet en stendyngegrav fra jættestuetiden m. to flintøkser, 3 grave fra enkeltgravskulturen (en m. stridsøkse, to m. ravsmykker), to urnegrave fra yngre bronzealder og rester af en landsby fra ældre romersk jernalder under det nuv. Damstræde.

I R. fødtes 1785 vandbygningsteknikeren M. B. Kolbye og søofficeren Nicolai H. Tuxen, 1815 politikeren, rigsgreve Wilhelm Sponneck, 1822 skolemanden og forf. S. C. O. F. Broberg, 1836 forf. Cornelia v. Levetzow, 1839 runologen Ludvig F. A. Wimmer, 1880 forf. Harry Søiberg, 1885 billedhuggeren Chresten Skikkild.

Litt.: P. N. Frost. Beskrivelse over Kjøbstaden Ringkjøbing. 1817. Nyudgave 1922. L. Mylius-Erichsen. R. og Omegn, Danmarks Byer og deres Mænd. VII. 1901. Danske Byer og deres Mænd. IX. 1917. Peter Schou. Frederik Christian Schou, AarbHards. 1933. 82–108. J. I. Bøgner. Bidrag til R. Bys Historie. I-II. 1942–63 C. Lindberg Nielsen. R. Købstads Historie. 1943–64. O. Wæver Rasmussen. Af Strandkontrollør S. W. Rasmussens Livserindringer, omhandlende R., AarbHards. 1943. 86–112. Jørgen Jørgensen. R., Holmsland og Klitten. 1957. Vider. II. 473–92, V. 113–33. E. Draiby. R., dens gl. byplan og arkitektoniske værdier. 1963. Ringkøbing Aarbog. 1926ff. H. Finsen. R. set med en arkitekts øjne. 1953.