Fiskenæsset

Fiskenæsset, grønl. navn Qeqertarssuatsiait (betyder de ret store øer), ligger på 63°05’ nordl. bredde, 50°41’ vestl. længde ca. 9 km inden for mundingen af Fiskenæsfjorden. Det nærmest beboede sted er Færingehavn n. f. Fiskenæsset, hvortil afstanden er ca. 80 km. Godthåb ligger knap 150 km n.f. Fiskenæsset.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 332, deraf 7 f. uden for G. (1965: 341, 1960: 288, 1951: 194). 1965 var der 61 husstande.

Kirken er opf. 1930-31 og indv. 14/5 1931. Bygmester tømrer Peter Wedsted. Bygn. er af træ, har våbenhus, tårn og spir. 1 klokke m. indskriften: »Soli Deo gloria M. G. Troschel Fingit Hafniæ, zum Dienst der mærischen Brydergemeinde Fier Lichtenfels in Grønland 1767«. Taget er belagt m. tagpap og tagspån. Bygn. er malet rød udvendig og lysegul indvendig. – Kirkebog fra 1930.

Den første kirke i Fiskenæsset blev opf. m. stenmur og indv. 1878. Ved rejsningen af den nuv. kirke blev den gl. kirke overladt til befolkningen som forsamlingshus.

Den nuv. kirkegård ligger bag bygden og anlagdes 1931. Den gl. kgd., der lå ved den tidl. kirke, blev opgivet s.å.

Skole opf. 1949, udv. 1966. 1968 81 elever, 5 lærere, deraf 2 m. da. seminarieuddannelse, 1 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 m. kateketskoleuddannelse og 1 efterskoleuddannet. Sygeplejestation i typehus opf. 1963. Jordemoderbolig opf. 1957. Forsamlingshus, anvendes som børnehave til 25 børn, drives af kommunen. Bygdetelestation opret. 1952. Brandstation opf. 1962, 2 pumper. Sommervandledning. Kommunalt værksted opf. 1964. Politimyndigheden varetages af en kommunefoged. Idrætsforeningen »Iliarssuk« (betyder den forældreløse). Fodboldbane anl. 1967. Afdeling af Blå kors og af »Neriût.

Vigtigste erhverv i bygden er fiskeri, fangst har kun mindre betydning. Fiskeindustrianlæg opf. 1953, udv. 1959, overtaget af Godthåb Fiskeindustri A/S 1965. En del af de fangede fiskeprodukter transporteres til Godthåb til behandling på fiskeindustrianlægget der. Fiskeri- og lossebro, længde 4 m. KGH har spæk- og kulhus, opf. 1858. Der fandtes 1968 i bygden 1 motorbåd ml. 10 og 20 brt., 2 ml. 5 og 10 brt., 30 under 5 brt. og et antal robåde med el. uden påhængsmotor.

Oversigten omfatter indhandling til både KGH og GFI. Efter GFI’s overtagelse af industrianlægget ophørte KGH 1965 med indhandling af fisk.

Der har i de sen. år været gode indtjeningsmuligheder ved fiskeriet, selv om der er nogen vinterarbejdsløshed.

KGH’s og GFI’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte 1967 fiskerne og fangerne 932.000 kr. (1960 (kun KGH): 156.000 kr.). Herudover opnår befolkningen væsentlige indkomster ved lønarbejde. Til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. er 1967 i alt udbetalt 215.000 kr., hvortil kommer lønindtægter ved GFI’s fiskeindustrianlæg.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden, der 1967 og 1966 udelukkende vedrørte fangstprodukter, var 1967 18.000 kr. (1966: 15.000 kr., 1960: 465.000 kr.).

KGH har butik og bageri, opf. 1753, omb. 1940. Pakhus opf. 1910. 2 private butikker og 2 cafeterier. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 1,5 mill. kr. (1966: 1,5 mill. kr., 1960: 0,6 mill. kr.).

I en eskimoisk affaldsdynge i Fiskenæsset fandtes ved grundgravning 1923 en bryllupsmedalje af Pieter van Abeele (1622-77) af forgyldt messing.

Litt.: Grønland. 1958. 4 ff.

I Fiskenæsset fødtes 1899 folketingsmanden Augo Lynge.

I den nu forladte bygd Lichtenfels (grønl. Akúnâq, betyder mellemstationen) 4-5 km sv. f. Fiskenæsset, ligger endnu kirken, der dog ikke bruges mere. Kirkebygningen m. beboelsesafd. blev rejst af herrnhuterne 1758. 1927 blev beboelsesafd. nedrevet og kirken restaureret af bygmester, tømrer Peter Wedsted; genindv. 10/6 s.å. Materialerne fra den nedrevne del af bygn. blev brugt ved opf. af kirken i Fiskenæsset. Kirken er opf. af planker og har våbenhus, tårn og spir. Taget er beklædt m. tagpap. Bygn. er malet rød udvendig og blå indvendig. Kirkerummet har ca. 125 siddepladser. – Kirkebog 1901-09, da der var en præst i Lichtenfels.

Kirkegården, som ligger i den østl. del af den gl. boplads, blev opgivet, da Lichtenfels blev forladt 1951. På kgden er bl.a. begravet menighedsforstanderen, »director« for den herrnhutiske mission Johann Beck, † 1777, desuden findes adsk. ty. missionærers familiegrave.

I Lichtenfels fødtes 1834 ekspeditionsdeltageren Hans Hendrik.