Kangeq

Kangeq (betyder forbjerget) ligger på en ø på n.siden af Godthåbsfjordens munding 17 km v. f. Godthåb.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 138, deraf 1 f. uden for G. (1965: 137, 1960: 155, 1951: 163). 1965 var der 29 husstande.

Kirken. Da herrnhuternes kirkelige ledere forlod G., bibeholdtes kirken i Ûmánaq, Godthåbsfjorden, men noget af bygn. og missionærboligen skænkedes Kangeq, der ikke tidl. havde haft nogen kirke. Bygn. transporteredes på tømmerflåde til Kangeq, og kirken indviedes 1901. Sen. restaureret. Kirken, der er af træ, har klokkehætte på taget. 1 klokke. Taget er belagt m. tagpap. Bygn. er malet rød udvendig og lys indvendig. Kirkerummet har ca. 100 siddepladser, oplyses ved stearinlys og opvarmes ved kulkakkelovn. – Kirkebogen føres i Godthåb.

Den nuv. kirkegård ligger oppe bag fjeldet. I bygden findes flere gl., nu opgivne kgde, da der p. gr. af det meget ujævne terræn er meget ringe plads for kgde.

Skole opf. 1935, omb. 1948. 1968 38 elever, der undervises af 1 lærer m. da. seminarieuddannelse og 1 timelærer uden læreruddannelse. Forsamlingshus opf. 1925. Idrætsforeningen »Tusilartoq« (betyder den døve). Kommunalt værksted opf. 1962. Bygdetelestation opret. 1967. Politimyndigheden varetages af en kommunefoged.

Det vigtigste erhverv i bygden er fiskeri efter torsk, fangst har mindre betydning, men der skydes en del fugle, især alke, der sælges i Godthåb. KGH har 2 fiskehuse, opf. 1907 og 1949. spækhus opf. 1889. 1968 var der i bygden 8 motorbåde under 5 brt. og 20 robåde med el. uden påhængsmotor.

Ud over marsvin er fanget enkelte andre hvaler.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte 1967 47.000 kr. (1966: 32.000 kr., 1960: 94.000 kr.). Fiskeprodukter tegner sig for 94-97% af indhandlingsværdien. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 115.000 kr. (1966: 66.000 kr., 1960: 323.000 kr.).

KGH har butik og lager, opf. 1854, udv. 1936. Privat kaffebar. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 378.000 kr. (1966: 328.000 kr., 1960: 227.000 kr.).