Kapisigdlit

Kapisigdlit (betyder skællaksene) ligger inderst inde i en af Godthåbsfjordens forgreninger ca. 100 km ønø. f. Godthåb. Beboet fra 1927.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 221, deraf 5 f. uden for G. (1965: 244, 1960: 302, 1951: 162). 1965 var der 43 private husstande. Ved Kapisigdlit findes den eneste elv i G., hvor atlanterhavslaksen gyder.

Kirken er opf. 1959-60 og indv. 11/12 1960, bygmester Poul Brandt og GTO. Den moderne, teltformede bygn. ligger ret højt ml. bygdens to bebyggede dele i faldende terræn og har stræbepiller; en lavere udbygning tjener som våbenhus. Fritstående klokketårn m. 1 klokke. Udvendig er kirken malet mørk, indvendig er den behandlet m. mørk politur. Kirkerummet får lys fra store tagkviste. Elektrisk lys, kulfyr m. varmluftanlæg. Der er 300 siddepladser. (Ill. s. 234). – Kirkebogen føres i Godthåb.

Et lille tidl. skolekapel vestligst i bebyggelsen er nu taget i brug til andet formål.

Kirkegården ligger på Nûgssuaq, langt fra kirken, anlagt ca. 1960. Den gl., nu opgivne kgd. lå ved det tidl. kapel.

Skole opf. 1948, 1968: 45 elever, der undervises af 1 lærer m. da. seminarieuddannelse og 1 lærer m. grønl. seminarieuddannelse. Kommunal børnehave opf. 1935, jordemoderbolig opf. 1956. Brandstation opf. 1962. Bygdetelestation opret. 1952. Mødehus opf. 1960. Kommunalt værksted opf. 1955. Sportsforeningen Kapisigdlit, hvori der dyrkes roning. Avisen Pisigsarfik (betyder bueskydningsstedet), navngivet efter en fjeldtop i fjorden, udkommer 1 gang månedlig. Politimyndigheden varetages af en kommunefoged.

Bygdens vigtigste erhverv er torskefiskeri, mens fangst har mindre betydning. Der foregår en del renjagt inde i fjorden. Endv. har den eneste private renavler i G., en same, slået sig ned uden for Kapisigdlit og har opf. et renslagteri 1966. Der drives også i bygden lidt fåreavl. I årene o. 1950 viste der sig store torskeforekomster i Godthåbsfjorden. Der blev 1952 af KGH bygget et fiskerianlæg og 1953/54 en anløbsbro, længde 6 m. Desuden er der en fiskeribro. Der blev endv. bygget indkvarteringsbarakker for fiskere fra andre bygder. Torskemængden faldt imidlertid igen, og i de sen. år er der sket en kraftig fraflytning fra bygden. 1968 var der i bygden 11 motorbåde under 5 brt. og 25 robåde med el. uden påhængsmotor.

Derudover indhandles hellefisk (1968: 34 t, 1967: 40 t).

Desuden er fanget marsvin og andre hvaler, hvis antal ikke foreligger oplyst.

KGH’s køb af fiske-, fangst- og fåreprodukter indbragte 1967 197.000 kr., hvoraf fiskeprodukterne udgjorde omkr. 84%, fangstprodukterne ca. 15% og fåreholderprodukterne ca. 1%. (1966: 173.000 kr., 1960: 305.000 kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 314.000 kr. (1966: 431.000 kr., 1960: 637.000 kr.). KGH har butik opf. 1939. Privat butik opf. 1960. KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 839.000 kr. (1966: 722.000 kr., 1960: 597.000 kr.).