Sletten (grønl. Angmagssivik, der betyder angmagssat-øsestedet) ligger 19 km nø. f. Sydprøven på ø.siden af Agdluitsoq Fjord.
Indbyggere pr. 31/12 1968: 189, heraf 3 f. uden for G. (1965: 230, 1960: 264, 1951: 273). 1965 var der 59 husstande. Som de ses, er der sket en kraftig fravandring de sen. år.
Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.
Kirken er indv. 1923, arkt. H. Bojsen-Møller. Bygn., der er af træ, hviler på et synligt fundament af kløvede granitsten. Højt saddeltag beklædt m. spån og m. gennembrudt mønkam. Spir. Klokken er ophængt i en klokkehætte over indgangen. Udvendige trappetrin af kløvede granitsten fører op til forstue. 3 fag vinduer i hver langside. Udvendig er kirken malet rød m. hvide vindskeder, indfatninger og vandbrædder under vinduerne, partiet omkr. indgangsdøren er også malet hvidt; døren er grøn. Væggene i forstuen er malet grønne, i kirkerummet og koret hvide. Inventaret er malet gråt.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Skole opf. 1896, 37 elever, der undervises af 1 lærer m. da. lærereksamen og 1 kateketskoleuddannet lærer. Idrætsforeningen »Narssarmiutaq« (Laplandsværlingen).
Kommunalt værksted opf. 1955. Kommunal vandforsyning opret. 1955. Udstedsbrandkorps, 1 pumpe. Bygdetelestation opret. 1963 m. Julianehåb som hovedstation. Politimyndigheden udøves af en kommunefoged, der foruden Sletten har Qagdlumiut under sig.
Det vigtigste erhverv i bygden er fiskeri, mens fangsten i forhold hertil spiller en underordnet rolle. Der drives også lidt fåreavl. 1966 var der 5 fåreholdere m. ca. 550 får. Der er anløbsbro, længde 8 m. Fiskehus opf. 1949. Tørfiskelade. 1968 fandtes i bygden 1 båd ml. 5 og 20 brt., 3 motorbåde under 5 brt. og 44 robåde med el. uden påhængsmotor.
Indhandling af fisk (tons):
1950 |
1964 |
1965 |
1966 |
1967 |
1968 |
|
Torsk |
379 |
386 |
406 |
333 |
362 |
311 |
Ud over torsk indhandles lidt hellefisk (1968: 13 t, 1967: 9 t) og laks (1968: 1 t, 1967: 3 t).
Fangst (stk.):
1952/53 |
1960/61 |
1964 |
1965 |
1966 |
1967 |
|
Sæler |
183 |
83 |
106 |
140 |
112 |
120 |
Ræve |
16 |
34 |
33 |
33 |
43 |
39 |
KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter beløb sig 1967 til 132.000 kr., hvoraf ca. 95% stammede fra fiskeprodukter, (1966: 136.000 kr., 1960: 350.000 kr.). Fåreavlsprodukter indbragte 1967 6.000 kr. (1966: 2.000 kr., 1960: 2.000 kr.).
KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967 264.000 kr. (1966: 276.000 kr., 1960: 470.000 kr.).
KGH har butik opf. 1922, pakhus opf. 1921. Omsætning inden for butikshandelen 1967: 576.000 kr. (1966: 512.000 kr., 1960: 509.000 kr.).