Sydprøven

Sydprøven (grønl. Agdluitsup pâ ɔ: Agdluitsoq, fjordens munding) ligger nv. f. Nanortalik midt imellem Nanortalik og Julianehåb, ad søvejen 61 km til Nanortalik og 59 km til Julianehåb. Bygden ligger på den sydligste spids af fastlandet, umiddelbart v. f. mundingen af Lichtenau Fjord. (Ill. s. 237).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 567, heraf 21 f. uden for G. (1965: 524, 1960: 419, 1951: 276). 1965 var der 103 husstande.

Der har i kom. været stor interesse for udbygning af Sydprøven, der har gode erhvervsmuligheder. Befolkningstallet er da også godt og vel fordoblet siden 1951, først og fremmest p. gr. af et stort fødselsoverskud, men der er også sket en vis tilflytning – i 10-året fra 1958-67 på 69 grønlandskfødte personer. Man regner med, at Sydprøven uden alt for store investeringer kan udbygges til 800-1000 indbyggere.

Kirken er opf. 1926 og indv. 25/10 s.å., bygmester tømrermester Pâvia Høegh, Julianehåb. Bygn., der er af træ og malet rød udvendig, hviler på et kampestensfundament. Taget er grønt, beklædt m. træspån, intet tårn, men 1 klokke er ophængt over indgangen mod s. 3 trin af kampesten fører op til todelt våbenhus. På kirkens n.side selvstændigt kapel. Kirkens indre står i naturtræ, men loftet er malet hvidt, balkon m. bænke på begge sider af skibet. Kirkerummet har ca. 270 siddepladser, oplyses ved stearinlys og petroleumslamper og opvarmes ved oliefyr.

På alteret krucifiks, syvarmet lysestage samt 2 store og 2 mindre lysestager. Dåbsfad og -kande. Til venstre i koret billede af Kristus m. et barn. Harmonium. – Kirkebog 1850–1961.

Den gamle kirke, opf. 1897, er nu forsamlingshus.

Den nuv. kirkegård ligger 1 km uden for bygden. På den gl., nu opgivne kgd. er bl.a. begr. overkateketen og ekspeditionsmedlemmet Hansêraq, † 1911.

Præsten i Sydprøven besøger bygderne Quvnermiut, der har kirke (se ndf.), Niaqornârssuk, Narssarssuaq, Igpik, Igdlorpait, der har skolekapel m. 50 siddepladser (skolen dog lukket 1969) samt Akuliaruseq, der har skolekapel m. 30 siddepladser, Lichtenau og Sletten, der begge har kirke (se ndf.), og Qagdlumiut.

Nær kirken mindesmærke for overkateket og ekspeditionsmedlem Hansêraq, rejst 1913. (Ill. s. 390).

Skole opf. 1963, 145 elever 1968, der undervises af 7 lærere, heraf 5 m. da. seminarieuddannelse, 1 m. grønl. seminarieuddannelse og 1 kateketuddannet lærer. Sygeplejestation opf. 1959. Jordemoderbolig opf. 1965. Kommunalt vandværk indr. 1961, badeanstalt opf. 1961, kommunalt værksted opf. 1955. Forsamlingshus. Idrætsforeningen »Arssaq« (betyder fodbold). Lokalavisen Sermersût, dobbeltsproget, udkommer hver 14. dag. Brandstation m. 2 pumper, bygdetelestation opf. 1949, hovedstation i Julianehåb, lokalt telefonanlæg 1968. Politimyndigheden i bygden varetages af en kommunefoged.

Erhvervsforhold. Fiskeriet er det vigtigste erhverv, der er godt torskefiskeri samt fiskeri af bl.a. laks, rejer og hellefisk. Allr. 1910 oprettedes fiskeristation ved det nærliggende Qarsorsat (betyder fiskekrogene). Der er i Sydprøven en fiskerikaj på 10 m. KGH’s nuv. fiskehus er opf. 1956 til fremstilling af saltfisk. Flækkemaskine, kapacitet 20 t pr. dag. 1966 etablerede Julianehåb Konservesfabrik A/S en rejefabrik m. fryseri i Sydprøven, som dog fra 1969 ikke længere er i drift. Foruden rejer oparbejdede anlægget frosne produkter af hel fisk (laks og hellefisk). 1968 fandtes i bygden 4 motorbåde ml. 5 og 20 brt., 7 under 5 brt. og 66 robåde med el. uden påhængsmotor.

Ud over torsk indhandles lidt havkat (1968: 6 t, 1967: 5 t), hellefisk (1968: 1 t, 1967: 36 t), laks (1968: 16 t, 1967: 33 t), rejer (1968: 12 t, 1967: 135 t).

For 1967 og 1968 omfatter tallene også indhandlingen til den private fabrik.

Ud over fangst og fiskeri drives lidt fårehold. 1966 var der 4 familier, der holdt i alt ca. 110 får. KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter udgjorde 1967: 0,5 mill. kr., hvoraf fiskeriprodukterne udgjorde næsten 95% (1966: 0,4 mill. kr., 1960: 0,2 mill. kr.). Desuden har befolkningen indtægter ved lønarbejde. Lønindtægterne for lokalt løstansat personale under staten var 1967 0,7 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 1,5 mill. kr. (1966: 0,6 mill. kr., 1960: 0,9 mill. kr.).

KGH har kontorer i gl. bestyrerbolig fra 1832, butik opf. 1922, ny butik 1968, desuden findes 2 private butikker, 1 kiosk og 1 kaffebar.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen var 1967: 2,4 mill. kr. (1966: 1,7 mill. kr., 1960: 1,2 mill. kr.).

I indhandlings- og omsætningstallene indgår også omsætningen fra Akuliaruseq og Lichtenau, hvis befolkning indhandler og foretager indkøb i Sydprøven.