Gøta sogn

(Gøte sogn). Egen kommune. Ligger på den inderste del af Skálafjørður’s østl. arm og omkring Gøtuvík. Mod nø. på halvøen Gøtunes ligger Leirvík so. Mod s. grænser det op til Nes so. fra Skipanes over Støðlafjall til kysten ø. f. Løgdalsá. Mod v. ligger Skálafjørður, og langs Fjarðará grænser so. op til Skáli og Oyndarfjørður so. N.for ligger Fuglafjørður so. Hvor landet ligger ud til hav, ved Gøtuvík, Fuglafjørður og Skálafjørður, findes en jævnt skrånende kyst, enkelte steder m. en lav kystklint. I Norðragøta og Syðrugøta findes sandstrande. Fra Gøtuvík går to lavninger ind over land, en mod nv., Norðragøtudalur, og en mod sv., Gøtueiði. I godt 400 m’s højde findes et plateau, hvis overflade er meget stenet og m. mange små søer. Af større åer nævnes Eiðisá, der løber ud i Norðragøta, og Fjarðará, der danner grænse mod v. og løber ud i Skálafjørður. Ved kysten til bugten Fuglafjørður findes en varm kilde, Varmakelda, der holder en s. 291 temperatur på omkr. 20°C. Norðragøta ligger på bugtens n.side som en stor, uregelmæssig, langstrakt klynge. Syðrugøta ligger ved en lille bugt i bunden af Gøtuvík. Midt imellem disse to bygder ligger Gøtugjógv, en lille bygd med få, spredte huse. Gøtueiði er ligeledes en lille bygd, beliggende ved Skálafjørður.

Rolf Guttesen stud. scient.

(Kort).
(Foto). Kirken i Norðragøta.

Kirken i Norðragøta.

Areal: 3100 ha. –Folketal: 1966: 688, fordelt på 159 husstande; 1960: 667, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 313, håndv. og industri 164, handel og omsætning 37, transport 74, administration og liberale erhverv 14, andet og uangivet erhverv 10, formue, understøttelse m.v. 55. – Høst af kartofler: 465 tdr. – Kreaturhold: 58 stk. hornkv., heraf 43 køer, 1912 får.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet bygderne: Norðragøta (da. Nordregøte, 1350-1400 j Gotu, 1584 Norder aa gatte, Nordergatte), 1966: 291 indb., m. kirke, vandværk (privat), sportsplads, konfektionsfabrikken »Gøtu Klædnavirki« (opret. 1958), 3 købmandsforretninger, havneanlæg af middelstørrelse (anl. 1945, udv. 1957-65), m. 160 m kaj; Gøtugjógv (da. Gøtegjov, 1584 Vid giou), 1966: 47 indb., m. skole (opf. 1890, ny bygn. 1929, tømrerm. J. Zachariassen), sportsplads (anl. 1964), N.I.O.G.T.’s logebygn. (opf. 1961), filialer af Føroya Banki og Sjóvinnubankin (i hvis bygn. der er lægestue og tandklinik, opret. 1965), privat vandværk (opret. 1949), købmandsforretning og postkontor, primitive landingsforhold; Syðrugøta (da. Sydregøte, 1584 Sønnder gatte, Sydergatthe), 1966: 308 indb., m. baptistforsamlingshus, privat vandværk, fisketørreri (tilh. A/S Fiskavirkið, grl. 1929, udv. til filetfabr. m. fryseri 1955), fiskemel- og sildeoliefabr. (tilh. P/f Fiskamjøl, grl. 1955, 24 arb.), uldspinderiet »Tøtingarvirkið« (grl. 1960, udv. 1963 og 1965), 3 købmandsforretninger, anlægsbro s. 292 og bådehavn, kongsgden Húsgarður, telf.central, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, fælles for Norðragøta, Gøtugjógv og Syðrugøta; Gøtueiði (da. Gøteejde), 1966: 42 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; benytter kajanlægget i Skipanes, hvoraf halvdelen ligger i Gøta og halvdelen i Nes so. (se s. 298).

Et missionshus (opf. 1924) ligger ml. Norðragøta og Gøtugjógv.

Fra Gøta er der to ugl. rutebådsforb. til Klaksvík. Hovedvejen Toftir-Fuglafjørður-Leirvík går gennem Gøta.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Kirken i Gøta er opf. 1833 (indv. 22/9 1833) af træ m. tag af næver og grønsvær, delvis omb. og forlænget; hovedreparation 1959, den gamle stil bibeholdt, men nu tag af jernplader og grønsvær. Sorttjæret udvendig, umalet indvendig. Elektrisk lys og varme 1962. Sølvkalk og -disk. Oblatæske. Vinkande. 2 messinglysekroner, den ene skænket som almissegave af Joen Joensen, Norðragøta, den anden af P. J. Thomsen, Norðragøta. Tindåbsfad, stemplet H.F.S. 1735. Indskr.: Giótte Kirke ANNO 1748. Træplade i forkirken, m. udsavet ANNO 1833. Orgel 1966, udf. af orgelbygger Hemmersam, Kbh. Klokke, støbt af B. S. Løw, Kbh. 1865.

Høvdingen Tróndur í Gøtu skal efter traditionen have boet i Norðragøta, hvor man påviser rester af hans bolig og et vagthus. På sandstranden er undersøgt et anlæg, undir Keisarafløtti, antagelig levn af en vikingetidsgård (se s. 195).

I Syðrugøta skal Tróndur í Gøtu have bygget en kirke, Færøernes næstældste, senere flyttet til Norðragøta. I nærheden af kirkestedet er á Luti fundet en middelalderkirkegård (se s. 198). Norðuri í Forna er undersøgt gårdsanlæg, sikkert fra vikingetid (se s. 196).

Sverri Dahl antikvar.