Klaksvík sogn

(Klaksvig sogn). Egen kommune. Udgør største delen af Borðoy. Undtaget er landet, der ligger ud til Hvannasund, som ligger under Hvannasund so. Grænsen ml. disse to sogne går fra Múlagjógv i n. og følger fjeldryggen gennem øen, og hvor den deler sig i to omkring Árnafjørður, følger den den østl. gren og går i havet ved Barðsgjógv. Mod v. adskiller Haraldssund sognet fra Kunoy. Mod s. grener øen sig i tre halvøer, mellem disse ligger de lange fjorde Árnafjørður og Borðoyarvík. I fortsættelse af den sidste går et lavt ejde over til bugten Vágur ved Klaksvík. Øens nordl. del såvel som de tre sydl. halvøer opfyldes af høje fjelde, der ofte er fladtoppede. Disse forbindes af smalle kamme m. botner på begge sider. Det højeste fjeld, Lokki (755 m), ligger næsten midt på øen. Kystlandet skråner de fleste steder jævnt stejlt mod havet, og selve kysten er udformet som en lav klint, som dog på de tre nævnte halvøers sydl. dele går over i forbjerg af betydelig højde. Man kan iagttage overgangen ml. mellemste og øverste basaltserie her som flere andre steder på Norðoyar. I landskabsformerne gør overgangen s. 303 sig også gældende. Ser man fx. fra Klaksvík mod n. gennem Haraldssund, ses, at de lavere dele af øerne skråner jævnt mod havet uden større hamre. Disse dele består af mellemste basaltserie. Derover iagttages hamre, ofte mange tæt over hinanden. Disse hører til øverste basaltserie. I den inderste del af Borðoyarvík ses ved kysten en moræneklint af forholdsvis stor mægtighed. Gravará, der løber ud ved bunden af Borðoyarvík, har eroderet sig ned i denne moræne, og langs dens nederste løb ses høje skrænter i moræne. I de store botner samler mange vandløb sig til større åer. I Strandardalur n. f. Klaksvík opstemmes vandet bag en dæmning og ledes gennem rør til el-værket ved Strond. På Borðoyarvík’s og Árnafjørður’s nordl. arme og ved Skálatoftir findes store strækninger beklædt med lyng. Gennem fjeldryggen mellem Ánir og Árnafjørður går en vejtunnel, der ved en bro forbindes med tunnelen mellem Árnafjørður og Norðtoftir. Bebyggelsen i Klaksvík ligger på begge sider af bugten Vágur i rækker langs en eller to veje og spredt ml. disse. Omkr. de gl. bylinger Gerðar og Vágur (1584 Vaage) er bebyggelsen mere uregelmæssig og spredt. På n.siden af Borðoyarvík ligger den lille bygd Norðoyri (el. Oyri), hvis huse ligger langs vejen, der går til Klaksvík. I bunden af Árnafjørður ligger bygden af sa. navn. Bebyggelsen samler sig omkring to kerner, en ved fjordbunden og en et lille stykke ude på fjordens n.side. På Borðoy’s v.side ligger flg. bygder ud til Haraldssund: Ánir beliggende ved vejen, der forbinder Klaksvík og Strond (1584 Strandtt), hvis bebyggelse ligger omk. el-værket, lidt s. f. den gl. bygd af sa. navn, som er nedlagt. Skálatoftir (1584 Skaaletoffthe), som ligeledes er rømmet, lå næsten midtvejs ml. Strond og øens n.pynt Múlin. På den v.vendte fjeldskråning v. f. Klaksvík lå først i dette årh. Færøernes Folkehøjskole i Fagralíð, som stedet blev kaldt af skolens stiftere.

Areal: 7290 ha. – Folketal: 1966: 4257, fordelt på 952 husstande; 1960: 3894, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 1133, håndv. og industri 1366, handel og omsætning s. 304 359, transport 547, administration og liberale erhverv 202, andet og uangivet erhverv 79, formue, understøttelse m.v. 208. – Høst af kartofler: 367 tdr. – Kreaturhold: 67 stk. hornkv., heraf 60 køer, 2044 får.

I sognet bygderne: Klaksvík (da. Klaksvig), m. bylingerne Gerðar (1584 Gierdum), Biskupsstøð (1829 Biskopsstøe), Uppsalir (1584 Vpsallunn, Vpsall, Opsall, Opsalum) og Myrkjanoyri (1584 Mørckennøø), 1966: 4086 indb., m. kirke, præstegd. (opf. o. 1931), Plymouth-brødrenes kirke (opf. 1930, arkt. Ola Hans Biskopstø, udv. 1961-62, arkt. David Jacobsen; 800 pladser), skole (opf. 1924, arkt. H. C. W. Tórgarð, Tórshavn, 4 klasseværelser, gymnastiksal opf. 1939, yderligere udv. o. 1960; her er kom. børneskole, mellem- og realskole, ca. 900 elever og 32 lærerkræfter), teknisk skole (opf. 1953, arkt. Johs. V. Hansen), væveskole (opr. privat, overtaget af kom. o. 1940; 20 væve), maskinistskole, handelsskole og navigationsskole har ikke selvstændige bygninger; bibl. (opret. 1952, 8000 bd., i lejet lok.); missionshus (opf. 1921 som menighedshus), K.F.U.M. og K.’s hus (opf. o. 1950, benyttes til søndagsskole, ungdoms- og spejderarbejde, børnehave til ca. 60 børn), forsamlingshus (opf. 1900); kom.kontor (i gl. skole, opf. 1896), sysselmandsbol. (opf. 1930, bygm. Gunnar Christiansen), brandstat.; sygehus (opf. 1926-27, arkt. S. Winther, udv. og moderniseret 1964, arkt. Olaf Mortensen; 48 sengepladser; der er ansat to overlæger), overlægebol., to kommunelægeboliger, filial af Tjaldurs apotek (opf. 1961); fodbold-, håndbold- og tennisbaner, biograf, hotel og sømandshjem; Norðoya Sparikassi (opret. 1919, indlån 1966: 15.137.000 kr., reserver: 1.043.000 kr., egen bygn. af færøsk basalt), filialer af Føroya Banki og Sjóvinnubankin; kommunalt vandværk under opførelse (fra kilder på ø.siden af Háfjall), elektricitetsværk ved Stórá opf. 1931, udv. 1949 m. dieselmotor, 1955 elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; posthus (opf. 1965), toldstat., telf.central; større havn m. kajanlæg for skibstrafik (første kaj anl. 1937) og ledefyr.

Større erhvervsvirksomheder.

P/f J. F. Kjølbro, handels- og rederivirksomhed; herunder filetfabrikken på Kósin, kapacitet 30 t filet, 25 t minkfoder og 40 t is pr. døgn; 75 ans.; hermetikfabr., fiske- og fuglehermetik, 10-25 arb.

Klaksvíkar ophalingsbedding og mekaniske værksted, ejet af Armingaard Joensen og P/f J. F. Kjølbro, anl. 1928; tager skibe op til 800 t.

P/f Klaksvíkar Skibsværft, grl. 1918, beddingen og værftet nybygget 1963; kan tage skibe op til 500 t.

P/f Joensen & Olsen, Handels- og Rederiselskab. Fisketørrehus, udbygget 1958 og 1964, sejlfabr. (opf. 1912-14), agent for A/S Dansk Esso.

P/f Dávur í Gerðum. Filetfabrik, opf. 1961. 30-40 arb.

Einar Waag. Føroya Bjór, bryggeri, grl. af S. F. Hansen 1888; opf. 1953, produktion 1964 2 1/4 mill. flasker øl og mineralvand. 20 ans.

Sámal Thorsteinsson. Tov- og snørefabrik, grl. 1960.

Holgar Poulsen. Klaksvíkar søklædefabrik, grl. 1964.

Hans Jacob Joensen. Færøernes pølsefabrik, grl. 1959.

Stenbrud, ejet af kom., producerede 1964-65 16.200 t sten og 6500 t skærver. 12 arb.

Hertil kommer flere købmandsforretninger, maskinsnedkerier, byggevirksomheder, tømmerhandeler, trykkerier, vaskerier, renseri, spinderi, cementstøberi, flere bagerier, installatørvirksomheder, smedjer og værksteder af forsk. slags.

Bygden er midtpunktet for samfærdselen til alle bygderne på Nordoyar; der er tunnel til Árnafjørður og Norður um Fjall.

Andre bygder er Ánir (da. Åerne), 1966: 21 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Norðoyri (da. Nordøre, 1584 Ørre), 1966: 40 indb., m. elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro f. både; Årnafjørður (da. Arnefjord, 1350-1400 j Arnafirdi, 1584 Arnnefiordt), 1966: 98 indb., m. kirke og anlægsbro, privat og kommunal vandforsyning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

Kirken i Klaksvík er opf. 1963 (indv. 7/7 1963) m. gavle af rå natursten og langvægge af træ, skifertag (arkt. Peter Koch, Kbh.), opf. ved bevilling fra lagtinget og gaver, foruden fra beboerne, fra Fondet for Fædrelandets Vel, Henry L. & Grace Doberty Charitable Foundation, U.S.A., Dansk-Færøsk Kulturfond, Fa. Lamhauge og Waagstein, Tórshavn, A. P. Møller, Kbh., samtlige færøske pengeinstitutioner, forsikringsselskabet Føroyar, Statens Kunstfond, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst. Elektrisk lys og varme. Altertavle: Den store nadver, malet af Joakim Skovgaard. Ældre altertavler: 1) fra 1827, Kristus på korset; ukendt kunstner. 2) 1867, Jesus i Emaus, malet af P. Raadsig. Sølvkalk og -disk, 1827. Messinglysekrone 1738. Klokke 1872.

Den forrige kirke var opf. 1866 af træ m. skifertag.

Kirken i Árnaf jørður er opf. 1937 (indv. 10/10 1937) af beton m. jerntag (arkt. H. C. W. Tórgarð, Tórshavn). Udvendig pudset, indvendig malet træpanel og tøndehvælv. Elektrisk lys og varme (kaloriferer) 1963.

Sognet hed oprindelig Vágs so. efter bygden Vágur (da. Våg; 1584 Vaage), der ligger tæt s.f. nuv. Klaksvík og er sammenvokset med denne, idet Klaksvík opr. var et af den kgl. handel 1838 opret. handelsetablissement, som hurtigt voksede sig stort. Ved justitsministeriets skrivelse af 7/2 1911 ændredes so.s navn til Klaksvig sogn. Fra 1928 er ansat en særl. præst i Klaksvík.

I Vágur var tidl. tingstedet for Norðoyar syssel.

På Borðoy’s sydvestl. gren findes en kløft Ritugjógv, hvortil indbyggerne fra Vágur søgte tilflugt i ufredstider, når sørøvere indfandt sig; her findes ruiner af en bygn. m. to rum, det ene m. arnested; noget østligere, ved Taravíkstangi, findes ruin af et forrådskammer m. 2 rum. Som udsigtspost brugtes Vektin, en klippe 3 km nordligere. Tæt ved Klaksvík er if. traditionen begravet nogle sørøvere, som i indbyrdes strid dræbte hverandre. Ml. bygderne Strond og Skálatoftir, der nu er ødebygder, findes en ruin m. to rum, delvis brugt som fårely; den tilskrives hollænderne.

2 km s.f. Norðoyri er Íslistoftir el. Íslendingatoftir udgravet.

I Norðoyri er delvis undersøgt resterne af et bønhús fra middelalderen, og her kan iagttages spor af to små huse, hvor spedalske skal have været interneret.

I K. so. søfartsmindesmærke, rejst 1943, samt stor rullesten m. indskrift til minde om sneskredene 1745 og 1765, rejst 1945 på det sted, hvor sysselmandsgården lå til 1765.

I K. so. fødtes 1875 tegneren Eigil Petersen.