Kunoy sogn

(Kunø sogn). Egen kommune. Består af øen Kunoy, der mod ø. er skilt fra Borðoy af Haraldssund, som på sit smalleste sted kun er 300 m bredt. Mod v. skilles den fra Kalsoy af Kalsoyarfjørður. Øen har en meget langstrakt, regelmæssig form uden indskæringer af nogen betydning (længde 14 km og bredde ca. 3 km). Kysten er for det meste udformet som lav kystklint af omkr. 20 m’s højde, men på øens nordl. dele er den meget højere, Kunoyarnakkur er 820 m høj og går stejlt i havet. Her ligger også flere fritstående klipper (bl.a. Konan og Navarin). S. f. Haraldssund stikker en sandtange ud i sundet. Fra n. til s. opfyldes øen af fjelde af meget stor højde. Ofte er deres top udformet som en flade, og disse flader ligger alle i omtrent sa. højde, omkr. 800 m, dog lidt lavere mod s., og det er nærliggende at tyde dem som rester af et gl. plateau. Botne skærer sig nu ind i dette, og hvor to støder op til hinanden, dannes en smal kam ml. dem. Nogle steder går kløfter på tværs af disse, fx. Skarðsgjógv. På øen findes nogle af Færøernes højeste fjelde: Kúvingafjall, 831 m, Kunoyarnakkur og Havnartindur, 820 m. Øen afvandes af et stort antal vandløb. I botnene samler de sig til større åer, og af de største kan nævnes Skar‡alsá og Myllá ved Kunoyarbygd. S. f. sidstnævnte å findes en lille plantage.

Bygden Haraldssund ligger på den sydl. del ud mod fjorden af sa. navn. Dens huse ligger i to klynger som er forbundet ved en kort vej. Kunoyarbygd ligger midt på øens v.side. Den består af tre bylinger. Den nu nedlagte bygd Skarð lå på øens ø.side.

Areal: 3546 ha. – Folketal: 1966: 144, fordelt på 26 husstande; 1960: 151, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 110, håndv. og industri 13, handel og omsætning 5, transport 1, administration og liberale erhverv 6, andet og uangivet erhverv 5, formue, understøttelse m.v. 11. – Høst af kartofler: 151 tdr. – Kreaturhold: 29 stk. hornkv., heraf 24 køer, 1116 får.

I sognet bygderne: Kunoyarbygd (da. Kunø, 1584 Kunø hiem i Huusze), 1966: 94 indb., m. kirke, skole (opf. 1886), baptist-forsamlingshus, to købmandsforretninger og anløbsbro, privat el-forsyning ved vandkraft; Haraldssund (da. Haraldsund, 1584 Harrillsanndt, Harrildsand, 1600 Harildsundt), 1966: 50 indb., m. skole (opf. 1931), privat el-forsyning ved vand- og maskinkraft, købmandsforretning og anløbsbro.

Kirken i Kunoy er opf. 1867 (indv. 1/12 1867) af træ m. skifertag (bygm. Símun í Haraldssundi). Håndværkernes navne er skrevet inde i læsepulten, hvor ingen kan komme til. Udvendig hvidmalet m. rødmalet tag af bølgeblik. Indvendig malet kort efter opførelsen af beboerne, igen 1908-10 af Chr. Holm-Isaksen og Peter Alberg, Tórshavn. Elektrisk lys og varme, 1951. Altertavle: Kristus på korset, sign. Vilh. B. Sølvkalk og -disk, udf. 1831-40. To messingalterstager skænket af kongsbonde Niclas Andreasen ca. 1867. To alterduge, den ene broderet og skænket af Johanne J. Jacobsen, Kunoy, den anden af Elin Sørensen og Johanne J. Jacobsen. s. 309 Glasprismelysekroner. Tindøbefad. Harmonium 1904. Klokke 1789, omstøbt 1906, fik da indskr.: Støbt i Kjøbenhavn 1789 til Kunø kirke. Støbt af Løw og Søn 1906. Boð skal eg bera øld eftir øld, millum Drottin og mannafjøld.

Da kirken blev bygget, ejede den hverken altertavle el. lysekrone; bygdens mænd enedes da om at lægge en torsk fra, hver gang de var på fiskeri, og for de indsamlede penge anmodede de faktor Djurhuus, Klaksvík, om at købe en altertavle og en lysekrone.

Forrige kirke havde stenvægge, halmtag og intet tårn, trægulv inde i koret og i midtergangen, ellers stampet muldgulv. Den fik tårn 1789.

Bygden Skarð (1584 Scharde) blev 23/12 1913 affolket ved, at Skarðsbåden forliste og alle bygdens arbejdsdygtige mænd omkom; nu er den ubeboet.

Hele bygden fremtræder endnu m. velbevarede tomter.

På Kunoy skal if. traditionen hollændere en tid have haft fast tilhold; ved Haraldssund, ca. 2 km s.f. bygden af sa. navn, findes Búðirnar, Hálendabúðir el. Holdastoftir, m. en ruin, bestående af sammenbyggede hustomter m. 5 rum, de to m. arnesteder; der findes hegn og spor af opdyrkning. Bygden Kunoy’s beboere søgte ved overfald tilflugt i Háldansskor tæt oven for bygden. I nærheden siges nogle hollændere at være begr. i Hálendingagravir. To vagthuse, ét s.f. og ét n.f. bygden. Ca. 4 km s.f. bygden påvises tydelige spor af en bygn., kaldet Bóndastova, og omkr. denne er der dyrket område.

På øen findes en Gullketil (guldkedel).

I K. so. fødtes 1872 højskolemanden, politikeren og forf. Símun av Skarði.

Litt.: se s. 180, 222.