Miðvágur sogn

(Midvåg sogn). Egen kommune. Som et bælte strækker so. sig tværs over øen. Mod ø. grænser det til Sandavágur so., og mod v., fra Bøsdalafossur i s. over Sørvágsvatn, åen Skjatlá til Marknará, grænser det til Sørvágur so. Herfra over Fjallavatn og Reipsá grænser det til Bøur so. Kysten mod n. er højt forbjerg. Her ligger v. f. Ritunøv en stor ur. S.kysten er ligeledes høj og stejl, i de vestl. dele nogle steder lodret, fx. ved Trælanípan. Ud til bugten Miðvágur skråner kystlandet jævnt mod havet, og i bunden af denne bugt findes en ret lang og bred sandstrand. Fra Miðvágur går en dal over til Sørvágsvatn, og n. f. denne skråner terrænet ned mod det lange dalstrøg, hvori både Sørvágsvatn og Fjallavatn ligger. s. 313 Både n. og s. f. Fjallavatn, ved Uttanhúsoyrar og Grunndalsoyrar, er der store arealer m. myr. N. f. Sørvágsvatn ved Vatnsoyrar er der ligeledes et stort, fladt areal, der nu er opdyrket. Bygden Miðvágur ligger ved dens ø.vendte bugt med sa. navn. Bebyggelsen er endnu tydeligt delt i bylinger, men m. største delen beliggende på bugtens nordl. side. Vatnsoyrar n. f. Sørvágsvatn er en nyere bygd, og dens huse ligger langs vejen Sørvágur-Miðvágur og ved en stikvej mod nord.

Areal: 4615 ha. – Folketal: 1966: 842, fordelt på 198 husstande; 1960: 820, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 375, håndv. og industri 157, handel og omsætning 54, administrative og liberale erhverv 23, andet og uangivet erhverv 8, formue, understøttelse m.v. 121. – Høst af kartofler: 1260 tdr. – Kreaturhold: 83 stk. hornkv., heraf 60 køer, 1681 får.

I sognet bygderne: Miðvágur (da. Midvåg, 1350-1400 J Miduagi, 1584 Medt Vaage) m. bylingerne Hús (1584 Innde y Huuze), Ryggur (1584 Paa Rygge), Kirkjar (1600 Wid Kircke) og Eirikstoftir (1584 Erichstoff), 1966: 803 indb., m. kirke, præstegd. (opf. 1921, i Hús), baptist-forsamlingshus (opf. 1952), missionshus (opf. 1934), dansestue (opf. 1947), bygn. m. kom.kontor, politistat., havneog sygekassekontor og brandstat. (opf. 1949), lægebol. (opf. 1906, udv. 1913 og 1965), i præsteembedets tidl. enkesæde Kálvalíð hjemstavnsmuseum, hotel, filialer af Føroya Banki og Sjóvinnubankin, kommunalt vandværk (anl. 1955), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, maskinsnedkeri, 5 købmandsforretninger, betonkaj, 161 m dækningsmole m. 120 m langt kajanlæg på indersiden til større skibe, blinkfyr m. grønt lys, kongsgd. og telf.central; Vatnsoyrar, 1966: 39 indb., grl. o. 1920, m. feriehjem (opf. 1965) og kommunalt vandværk, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft.

Der er daglig rutebådsforb. m. Tórshavn.

Kirken i Miðvágur er opf. 1952 (indv. 28/9 1952) af beton, m. tårn, taget af no. skifer, tårntaget af kobber (arkt. og bygmester Heini Joensen, Miðvágur). Elektrisk lys og varme, 1952. Altertavle: Korsfæstelsen, kopi efter Carracci, malet 1842 af Eleonora Lützow, g. Tscherning, Kbh., og skænket 1843 af sa. Rammen bekostet af menigheden. Sølvkalk og -disk. To malmalterstager, af den ene var der afslået et stykke; efter sagnet skal det være sket, da Beinta, præsten Peter Ditlevsen Arhboe’s (1706-1717) hustru, kastede den efter sin mand. Rest. 1951 af Niels L. Arge, Tórshavn. 2 egelysestager, skåret af ital. krigsfange, krucifiks af eg, 2 femarmede lysestager af eg, skænket 1946 af oberst J. E. Adamson, chefen for de eng. tropper på Vágar under 2. verdenskrig. Fra sa. fik kirken 1950 4 egetræsstole og et egetræsbord, 1952 en egetræs læsepult. Krystal prismelysekrone, skænket af isl. købmand J. Benedichtsen († 1842) i taknemmelig erkendelse, da han med fam. blev reddet fra et strandet skib. Messingdøbefad ca. 1550. På randen stemplet RS og indgraveret bomærke. Prædikestolen tøndeformet. Klokken fra 1895-kirken. Pibeorgel 1962, 8 stemmer og manual, udf. af orgelbygger W. Hemmersam, Kbh.

Den gl. kirke, opf. 1836 (1835), men helt omb. 1895 (indv. 11/8 1895), var af træ m. tag af næver og grønsvær, nedrevet 1953; middelald. vegstensdøbefont fra en af de ældre kirker 1820 sendt til Nationalmuseet, Kbh.

Den lille præstegd. Jansagerði blev opf. 1844, efter at den tidl. gd. (1584 Anside Gierde) var brændt 15/12 1839. Den nuv. præstegd. ligger andetsteds i bygden.

Ved Miðvágur ses på Reynsatindur spor af et lille hus, ved Prestgjógv af et andet; begge anses for at have tjent som tilflugtssteder i ufredstider, ligesom Fransaholið i Urðin.

I Miðvágur var tidl. tingsted for Vágar syssel.

Mindesmærke over forulykkede rejst 1963 på den gl. kirkegrund (tegnet og udf. af Juul Andreassen, Velbastaður).

I M. so. fødtes 1746 forf. og sprogmanden Jens Christian Svabo, 1871 forf. og højskolemanden Rasmus Rasmussen (Regin í Líð), 1879 forf. og læreren Mikkjal Dánialsson á Ryggi.

Litt.: se s. 222.