Mikladalur sogn

(Mygledal sogn). Egen kommune. Udgør den nordl. del af Kalsoy. Mod ø. ligger Kalsoyarfjørður, der skiller øen fra Kunoy, og mod s. 310 v. ligger Djúpini mellem den og Eysturoy. Grænsen mod Húsar so. mod s. går gennem den eneste dal, der ligger på øens v.side. Kysterne er meget stejle og utilgængelige, og den nordvestl. del er højt, lodret forbjerg. N.spidsen kaldes Kallur, og under den ligger Kalsfles, en lav klippe i havet. Mellem Breiðafles og Stórasker på v.kysten lige v. f. Trøllanes ligger en stor ur. Fjeldskråningerne på øens v.side er bratte, men uden botne el. dale ind i øen. Derimod er ø.siden præget af flere botne, og de største ligger ved sognets to bygder. Fjeldtoppene, der ligger mellem botnene, når stor højde, fx. Nestindur (787 m). På den flade fjeldtop Borgarin ved Trøllanes findes nogle mindre søer. I forbjerget på øens nv.kyst ses en lille sill (se s. 14). Sognets to bygder, Trøllanes og Mikladalur, ligger begge på ø.siden i to store botne. Husene i dem ligger samlet i en klynge. Begge bygder er uden vejforb.

Areal: 1450 ha. – Folketal: 1966: 96, fordelt på 21 husstande; 1960: 122, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 69, håndv. og industri 20, transport 3, administration og liberale erhverv 7, formue, understøttelse m.v. 23. – Høst af kartofler: 133 tdr. – Kreaturhold: 41 stk. hornkv., heraf 29 køer, 851 får.

I sognet bygderne: Mikladalur (da. Mygledal, 1350-1400 j Mykladal, 1584 Møchledall), 1966: 72 indb., m. kirke, skole (opf. 1888), Plymouth-brødrenes forsamlingshus »Malta« (opf. 1935), afholdsforeningens forsamlingshus »Innistova«, plantage (plantet af Hedeselskabet 1951), vandmølle (opf. 1872, fredet), vandværk, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anløbsbro m. trådbane til godstransport, købmandsforretning, 4 kongsgde og telf.central; Trøllanes (da. Troldenæs, 1584 Troldennes), 1966: 24 indb., m. skole (opf. 1944), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; primitive landingsforhold.

På Kalsoys n.spids Kallur fyr, anl. 1927, firkantet, hvid bygn. m. rød, vandret stribe, 4 1/2 m højt, hvidt blinkfyr, flammens højde 240 m o.h., synsvidde 13 sømil; fyret er ubemandet.

Rutebådforb. 3 gange ugl. til Klaksvík.

Den ældste kendte kirke i Mikladalur blev bygget 1817, den næste, en stenbygning m. skifertag, 1859. Denne kirkebygning blev omb. 1915 (bygm. Hans Olavus Hansen í Nornastovu), murene blev forhøjet og pudset, og kirken fik tag af bølgeblik. Udvendig hvidkalket, rødmalet tag, tagrytter hvidmalet m. rødt tag; jernspir. Indvendig panelbeklædning, malet i forsk. farver. 9 kirkestole på hver side og 6 på pulpituret, degne- og klokkerstol i koret. Gasbelysning 1958. Altertavle: Færøsk båd i høj sø, i baggrunden Jesus vandrende gennem uvejrskyer. Indskr.: Herre hjælp os!, malet 1949 af J. Waagstein, Tórshavn, der også tegnede rammen, udf. af Guttorm Eysturoy, Tórshavn. Gave fra menigheden. Sølvkalk og -disk, udf. 1831-40. Tindåbsfad. To alterduge, den ældre skænket af Johannes í Útistovu og Anna Elisabeth Poulsen, den yngre af Jóna Johannesen og Borghild Brekker. Knagerække fra den ældre kirke endnu i forkirken, knagerne er forskellige, fordi hver mand skulle snitte sin.

Ved Mikladalur skal efter traditionen have stået et slag ml. færinger og nordmænd, som var sendt til øerne for at indkræve skat, og som havde øvet vold. Bygden har bev. en interessant skvatmølle.

I M. so. fødtes ca. 1630 Poul Johannesen (Páll Fangi).

Litt.: se s. 223.