Nes sogn

(Næs sogn) er delt i to kommuner, Nes kommune, bestående af bygderne Nes, Saltnes og Toftir, samt Runavík kommune, bestående af bygderne s. 277 Rituvík, Æðuvík, Runavík, Saltangará, Glyvrar, Lambi, Skipanes og Søldarfjørður. Området ligger på den sydligste del af Eysturoy ø. f. Skálafjørður. N.for ligger Gøta so., grænsen er beskrevet under dette. Mod ø. rager to næs, Mjóvanes og Nev, ud. Ml. dem ligger Lambavík. Gøtuvík og Rituvík ligger henh. n. og s. f. disse. Kysterne omkr. de nævnte næs skråner ret stejlt, og flere steder findes høje kystklinter. I fjordbundene, ved Æðuvík og ved Dalá’s udløb på nordsiden af Nev findes lave klippekyster. Langs Skálafjørður skråner kystlandet ret fladt mod fjorden, og flere steder findes lave moræneskrænter og sand el. grusstrækninger langs stranden. De højeste punkter nås i den nordl. del af området, Støðlafjall (516 m) og Stórafjall (567 m). S. f. Lambareiði, en lavning, der strækker sig fra Lambavík over til Skálafjørður, er landskabet lavt. Glyvrafjall n. f. Rituvík når 303 m. På næsset Nev findes et område med karakteristisk relief, et småkuperet terræn m. stenede høje og lavninger og småsøer imellem. I sognets sydl. del ligger den ret store ferskvandssø Toftavatn i 15 m’s højde, og s. f. denne findes flere mindre søer. Dalá på den nordl. del af næsset Nev er den største å i området, ellers findes der kun mindre vandløb. Omkr. Rituvík og ved Dalá findes større arealer m. fugtig jordbund. Skråningerne ved Toftavatn og Dalá er lyngbeklædte. Langs Skálafjørður’s østl. side ligger flere bygder, og de er efterhånden vokset sammen til en lang bebyggelse, der strækker sig fra Nes i s. til Skipanes ved sognets n.grænse, og omfatter desuden Gøtueiði, der ligger lige n. f. Skipanes. Den samlede længde af bebyggelsen er ca. 13 km. Den eneste afbrydelse i strækningen er omkr. Lambareiði, hvor skråningen er ret stejl. Nes er som nævnt den sydligste bygd ved Skálafjørður. Toftir er so.s største. Saltnes, der ligger ved et afrundet næs lidt inde på fjorden, er en lille bygd. I bugten ø. f. nævnte næs ligger Runavík og Saltangará (Heiðarnar) uden nogen naturlig adskillelse. I denne bugt ligger en god havn. Glyvrar er en langstrakt, spredtliggende bygd. Lambareiði, en lille bygd, ligger noget for sig selv ved lavningen af samme navn. Søldarfjørður ligger ca. midt ml. Lambareiði og Gøtueiði, og Skipanes ligger ved sidstn. ejde, lige s. f. den lille tange, der rager ud i fjorden. På ø.kysten ligger tre bygder. Æðuvík, som er en lille bygd m. spredtliggende huse, ligger på den sydl. del af Eystnes. Rituvík ligger ved bugten af sa. navn s. f. Nev. Bebyggelsen ligger i en bue omkr. bugten i ret stor højde. Den lille bygd Lambi ligger i dalen ml. Lambavík og Skálafjørður.

Areal: 4310 ha. –Folketal: 1966: 2231, fordelt på 493 husstande; 1960: 2017, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 852, håndv. og industri 632, handel og omsætning 106, transport 213, administrative og liberale erhverv 50, andet og uangivet erhverv 9, formue, understøttelse m.v. 155. – Høst af kartofler: 1553 tdr. – Kreaturhold: 143, heraf 126 koer, 2848 får.

I sognet bygderne: Nes (da. Næs, 1350-1400 a Nesi, 1584 Ness) m. bylingen Torkilsheyggjur, 1966: 195 indb., m. kirke, præstegd. (opf. 1864), anlægsplads, købmandsforretning og telf.central, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Toftir (da. Tofte, 1584 Tofftum), 1966: 529 indb., m. skole (opf. 1958, bygm. N. Pauli Hansen), baptisternes forsamlingshus, missionshus, anlægsbro ved Toftagjógv m. daglig ruteforb. til Tórshavn, havn for mindre både ved Oyrarnar, sæde for rederiet D. P. Højgaards Eftf., telf.central og 4 købmandsforretninger, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, fyr, anl. 1893, hvidt, rundt, 7 m højt tårn m. rødt bælte, vinkelfyr, hvidt, rødt og grønt m. formørkelser, flammens højde o.h. 13 m, synsvidde 12 sømil; Saltnes (da. Saltnæs), 1966: 85 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro f. både; Runavík s. 278 (da. Runevig), 1966: 225 indb., m. kajanlæg, fiskefiletfabr. (tilh. I/S Lynfrost) og helautomatisk telf.central, kommunal vandforsyning til havnen, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Saltangará (Heiðarnar), 1966: 295 indb., m. baptisternes forsamlingshus »Berøa« (flyttet hertil fra Tórshavn 1965), kom.kontor og politistat, (begge i lejet lokale), lægebol. (opf. 1928, arkt. H. C. W. Tórgarð), afd. af Føroya Gjaldstova, filialer af Føroya Banki og Sjóvinnubankin, større havn (anl. 1951, udv. 1965-66) m. kajanlæg for skibstrafik, anløbsbro for rutebåde (ved Høgaból), telf.central og 2 købmandsforretninger, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Glyvrar (da. Glibre, 1584 Gliuerum), 1966: 223 indb., m. kirke, centralskole m. realafd. og skoletandlægeklinik (opf. 1958, bygm. Niels Pauli Hansen, ingeniørerne J. Johansen og K. Jensen, 14 skolestuer), biograf (i afholdslogen »Skjøldur«s bygn.), anløbsbro, telf.central og to købmandsforretninger, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Lambareiði m. stenbrud (í Skriðunum); primitive landingsforhold; elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Søldarfjørður (da. Solmundefjord, 1350-1400 Solmundarfirdi, 1584 Salmande-fiordt, Salmande fiord), 1966: 206 indb., m. skole (opf. 1956, bygm. N. Pauli Hansen), baptist-forsamlingshus, missionshus, Peter Weihe’s Eftf. (handel og rederi), A/S Esso’s olietankanlæg (anl. af englænderne under krigen, efter denne overtaget af Færøernes landsstyre, som 1951 har bygget et kajanlæg til større skibe), anlægsbro, telf.central og to købmandsforretninger, kommunal vandforsyning til havnen, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Skipanes (da. Skibenæs), hvoraf halvdelen i Gøta so., 1966: 46 indb., m. kajanlæg, telf.central og købmandsforretning, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro for både; Lambi (da. Lamhauge, 1350-1400 j Lambhagha), 1966: 120 indb., m. købmandsforretning og to kongsgde, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro f. både; Rituvík (da. Ridevig), 1966: 258 indb., m. kirke, skole (opf. 1892; ny skole er 1965 under opførelse, arkt. Lamhauge og Waagstein), missionshus, telf.central og købmandsforretning, primitive landingsforhold, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Æðuvík (da. Avevig, 1828 Eavevig), 1966: 49 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, landingsplads m. gode, naturlige landingsforhold.

Ad hovedvejen gennem so. er der daglig rutebilforb. fra Toftir, hvor rutebåden fra Tórshavn lægger til, over Fuglafjørður el. Leirvík og herfra motorrutebåd til Klaksvík.

Kirken i Nes er opf. 1843 af træ og har sen. fået skifertag. Elektrisk lys og varme. Altertavle: Kristus i Gethsemane, kopi efter Jalabert, malet 1869 af V. Tornøe. Sølvkalk, skænket 1694 af præsten Jak. Christensen Klinte m.fl. På alteret en syvarmet bronzelysestage, skænket af tidl. provst på Færøerne Th. Sørensen (1878-1884). I sakristiet et epitafium, opsat 1774 af provst Andr. Djurhuus (1783-1814) over hans to hustruer Hedevig Anneke, f. Hammershaimb, † 1770, og Anna Margrete, f. Lund, † 1773.

Præsteembedet på Nes har været beklædt af grundlæggeren af det færøske skriftssprog V. U. Hammershaimb (1867-1878) og digter, rigsdagsmand, provst Frederik Petersen (1900-1917).

Kirken i Glyvrar er opf. 1927 (indv. 26/5 1927) i romansk stil m. tårn i v.; bygget af beton m. tag af galvaniseret jern (arkt., sgpr. K. Vilh. Nielsen). 325 siddepladser. Elektrisk lys og varme.

Begr. på kgden er sognepræst K. Vilh. Nielsen.

Kirken i Rituvík er opf. 1955 (indv. 18/12 1955) af træ m. tag af galvaniseret bølgeblik (arkt. H. C. W. Tórgarð, Tórshavn, bygm. J. Lamhauge, Syðrugøta). Tagrytter. Elektrisk lys og s. 279 varme. Altertavle: Jesu forklarelse på bjerget; malet af Sigmund Petersen, Tórshavn, skænket af bygdens kvinder. Sølvkalk og -disk, gave fra sgpr. Fibiger Jensen. Syvarmet lysestage, skænket af Frida Bichel, Kbh., datter af provst Fr. Petersen, som modtog lysestagen som gave fra menigheden på Eysturoy, da han havde været præst i 25 år. Lysestager skænket af skibsfører Sofus Højgaard, Tórshavn. Lysekrone, gave fra skibsfører Símun Højgaard, Skáli. To mindre lysekroner, skænket af bygdens kvinder. Klokken stammer fra den 600 t store portugisiske skonnert »Florentine«, der strandede i Grønland 18/7 1947.

I bygden Lambi fandtes til reformationen et lille bønhús. Herfra skal stamme en malmmesseklokke, nu i Føroya Fornminnissavn.

Ved Lambi strandede nytårsaften 1707 et Dansk-Ostindisk Kompagni tilhørende skib »Norske Løve«; skibsklokken hænger i Tórshavns kirke ligesom en model af skibet, skænket af en af mandskabet (se s. 227). Vraget er begr. under nedstyrtede sten- og jordmasser, og der har været planer fremme om at få det udgravet, men det menes ikke at ville svare regning, da alle værdigenstande bjærgedes efter strandingen. En storstilet udgravning af skibsfører Ole Svendsen, Tórshavn, gav kun små resultater.

Ø.f. Glyvrar, ved bygdevejen til Rituvík, findes rester af et Fransahús, der skal have kunnet rumme ca. 20 mennesker, og som har været brugt som tilflugtssted i ufredstider.

På Mjóvanes ligger 3 høje, Bassarnir, hvor man ligeledes søgte tilflugt og forsvarede sig mod sørøvere m. stenkast.

Søldarfjørður anlagdes if. sagnet af brødrene Skeggi og Sólmundur, sønner af Tróndur s. 280 Tórálvsson og Ókuva Tórsteinsdóttir, datter af den skotske Tórstein den Røde. Sólmundur styrtede Skeggi, der som den ældste havde gden, ned af en klippe, Skeggjanøv, hvorfor han måtte gå i landflygtighed. Skeggi blev stamfader til Gøtuskeggjar i Gøta.

Ved Æðuvík vises Tinghellen, hvor der i ældste tid skal have været holdt ting.

Heini Jonsson (Heini Havreki) var præst i Nes 1541-66 og Færøernes første lutherske provst 1557-66. Han var fader til fribytteren Magnús Heinason (Mogens Heinesen) og storbonden Jóan (Jógvan) Heinason, der var øernes lagmand 1572-83.

I N. so. fødtes 1545 fribytteren Magnús Heinason (Mogens Heinesen), 1773 forf. Jens Christian Djurhuus, 1825 sprogmanden Alexander Weihe, 1827 nationaløkonomen og politikeren Marius Gad, 1853 præsten, politikeren og forf. Fr. Petersen, 1894 salmedigteren Victor Danielsen.