Sjógv sogn

(Sjov sogn). Egen kommune. Ligger på den sydl. og vestl. del af halvøen mellem Skálafjørður og Sundini-Tangafjørður. Mod nø. grænser det op til Sund so. langs en linje fra Breiðásandur ved Sundini, langs Breiðá til Kelduklettur. Ø.for ligger Skáli so., grænsen er beskrevet under dette. Den nordligste del af kysten mod Sundini ved Veðranes er ret stejl, men mod s. bliver den fladere. Mod Skálafjørður er den ligeledes ret jævnt skrånende, flere steder m. moræneskrænter og sand- el. grusstrækninger. De højeste punkter ligger på sognegrænsen mod ø., Halgafelstindur (758 m) og Reyðafelstindur (766 m). Den under Skáli so. beskrevne plateauflade i 300-400 m’s højde genfindes her s. f. Reyðafelstindur og v. f. Borgarfelli. I den nordl. del af so. findes Eysturoy-sillen (se s. 14). I kystskråningen ved Veðranes kan den ses som en høj hammer m. søjlebasaltstruktur. Den stenede, vegetationsfattige flade n. f. Selatrað er sill-overfladen, der træder frem i landskabet. De lavere dele af skråningerne omkr. Strendur præges af moræneaflejringer, der giver overfladen et småkuperet relief. Flere store åer løber ud til Sundini. Størst er Gjógvará, Breiðá og Sandá ved Selatrað. Derimod er det mere sparsomt m. større vandløb omkr. den store bygd Strendur. På den omtalte sill-overflade findes nogle mindre søer. Ved Selatrað ligger en mindre plantage.

Glyvur ligger m. meget spredt bebyggelse langs vejen ml. Skáli og Strendur. Strendur er en stor bygd, der ligger ved indsejlingen til Skálafjørður. Bebyggelsen er opdelt i flere bylinger, som er mere el. mindre vokset sammen. Kolbanargjógv er en meget lille bygd m. kun et par huse, beliggende v. f. Strendur ud mod Tangafjørður. Morskranes er ligeledes en lille bygd, som ligger på Eysturoy’s v.kyst. Den har meget spredtliggende huse. Selatrað ligger ud mod Sundini i den nordl. del af sognet. Dens huse ligger tydeligt fordelt på flere bylinger.

Areal: 2435 ha. –Folketal: 1966: 849, fordelt på 199 husstande; 1960: 783, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 416, håndv. og industri 127, handel og omsætning 35, transport 75, administrative og liberale erhverv 16, andet og uangivet erhverv 17, formue, understøttelse m.v. 97. – Høst af kartofler: 676 tdr. – Kreaturhold: 75 stk. hornkv., heraf 67 køer, 1873 får.

I sognet bygderne: Strendur (da. Strænder, 1828 Strænder), m. bylingerne Sjógv (da. Sjov, 1584 Vid Siøff), Sevlendi (1584 Seblennde), Fløtunum, Heyggjur, Glyvur og Gerðar (1584 Gierdum), 1966 i alt 655 indb., m. kirke, skole (opf. i 1880’erne; en ny centralskole ved siden af den gl. er under opførelse), missionshus (i Fløtunum), håndboldbane, filial af Føroya Banki, anløbsbro ved Heygsstøð og kajanlæg for skibstrafik ved Hulkurin, fyr (anl. 1909, fornyet 1963, rundt, hvidt hus m. rød, vandret stribe, hvidt, rødt og grønt lynfyr, flammens højde: 24 m o.h., synsvidde: 8 sømil), 7 købmandsforretninger, kommunal vandforsyning til kajen ved Hulkurin, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Selatrað (da. Selletræ, 1350-1400 a Sælatrum, Selletrunde, Sæletrum), 1966: 101 indb., m. kirke, skole, plantage (1 ha anl. af Hedeselskabet 1923), 3 købmandsforretninger og anløbsbro (anl. 1965), elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; Morskranes (da. Moskernæs), 1966: 36 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anløbsbro; Kolbanargjógv, nybygd, anl. 1933, 1966: 19 indb.; elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft; anlægsbro f. både.

Kirken við Sjógv er opf. 1834 (indv. 2. søndag i advent) af træ m. tag af næver og grønsvær (bygm. David Petersen, Kollafjørður). Udvendig sorttjæret bræddevæg på hvid kampestensgrund, hvidmalede vinduer og klokketårn m. spir, fløj med årst. 1834. 1947 tag af cementasbest. Indvendig umalet. Smukt ornamenteret korvæg, skåret af David Petersen, Kollafjørður. Ca. 300 siddepladser. Elektrisk lys og varme 1953. Altertavle: Jesus i Gethsemane, kopi efter Carl Bloch, malet af Anna Wesenberg, indkøbt 1904. Forgyldt kors over altertavlen. Sølvkalk og -disk. 2 messinglysestager. Syvarmet lysestage 1925, skænket af bådebygger G. Johansen, Strendur. Lysekrone 1925, skænket af kbmd. Joen A. Andreasen, Strendur. Lysekrone 1953. Tindåbsfad, stemplet: M. Dahlgren 1795. Harmonium 1954. Klokke 1783, revnet og 1933 svejset; Roslev Salling. Ny klokke anskaffet 1956; indskr.: Komið øll og takið við / boð um bót og halgan frið.

Tidl. var bygden Skáli (se denne) kirkebygden. Hvor mange kirkebygninger, der har stået við Sjógv vides ikke, men denne kirkes umiddelbare forgænger var opf. m. stenvægge, ø.gavlen dog af træ, og i den var et vindue. Gulvet ind efter midtergangen og i koret var af træ, under stolene var muldgulv; den havde et lille trætårn.

Kirken i Selatrað er opf. 1927, indv. 23/1 1927 (arkt. Steingrím Winther, m. bistand af foreningen »Bedre Byggeskik«), af beton, m. tårn, taget af asbestskifer. Elektrisk lys og varme. Altertavle: Jesus stiller stormen, malet af Niels Kruse, Eiði. Kalk og disk, skænket af kongsbonde Andr. Weihe, Selatrað.

Middelald. kirke nedlagt efter reformationen.

I Selatrað var tidligere tingsted for Eysturoy syssel; et endnu ældre tingsted var Stevnuválur i nærheden af bygden Skálafjørður i Skáli so.

Ved Selatrað findes Fransahol, Fransaklettur og Fransahús; her søgte beboerne tilflugt i ufredstider for sørøvere.

S.f. bygden Strendur findes rester af et udkigshus mod »tyrker«.