Skáli sogn

(Skåle sogn). Egen kommune. Ligger på den østl. del af halvøen, der skiller Skálafjørður fra Sundini, og v.f. Fjarðará i dalen Millum Fjarða. Det grænser op til Gøta og Elduvík sogne langs Fjarðará, og fra Vesturdalsá til s. 282 Knúkur grænser det op til Funningur so. V.f. en linje fra Knúkur over Sandfelli til Kelduklettur ligger Sund so. Den lange grænse til Sjógv so. går fra sidstn. sted over Halgafelstindur, Reyðafelstindur, Borgarfelli og Kambur til Marknará, der løber ud til Skálafjørður ml. Ytri Skáli og Innan Glyvur. Kysten ud mod fjorden skråner fladt, og der findes lave moræneskrænter, grus- og sandstrækninger langs stranden. Ved udløbet af Fjarðará i bunden af fjorden findes en forholdsvis lang, bred sandstrand. Største delen af so. udgøres af ø.vendte skråninger. I 300-400 m’s højde findes en plateauflade, der strækker sig parallelt m. fjorden. Den har en stenet, vegetationsfattig overflade. Plateaufladen falder sammen med grænsen ml. mellemste og øverste basaltserie (se s. 12). Skálafjall i so.s nordl. del er fladtoppet, og denne flade top falder ligeledes sammen med den nævnte geologiske grænse. Halgafelstindur (758 m) og Reyðafelstindur (766 m) er de højeste punkter. Den høje, tydelige hammer, der strækker sig mod n. fra Reyðafelstindur, og selve tinden på dette fjeld, er dele af Eysturoy-sillen. De største åer i sognet er Fjarðará og Vesturdalsá, der som nævnt danner n.grænsen. Gjógvará, der på en lang strækning løber gennem en dyb gjógv, munder ud ved Skáli. En del småsøer findes på den omtalte plateauflade og på toppen af Skálafjall. Skáli, der er en mellemstor bygd, ligger på den ø.vendte skråning ud til Skálafjørður. Bebyggelsen ligger spredt langs en gennemgående vej over en strækning på ca. 2 km. Skálafjørður, en lille bygd, der ligger v. f. sandstranden i fjordbunden, består af enkelte, spredtliggende huse.

Rolf Guttesen stud. scient.

(Kort).

Areal: 3378 ha. –Folketal: 1966: 560, fordelt på 136 husstande; 1960: 461, der var således fordelt efter erhverv: fiskeri, landbr. m.v. 146, håndv. og industri 233, handel og omsætning 15, transport 20, administrative og liberale erhverv m.v. 7, andet og uangivet erhverv 13, formue, understøttelse m.v. 27. – Høst af kartofler: 249 tdr. – Kreaturhold: 16, heraf 13 køer, 1109 får.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet bygderne: Skáli (da. Skåle, 1350-1400 at Skala, 1584 Schalle, Skaalle), 1966: 501 indb., m. kirke, skole (opf. 1960, arkt. Lamhauge og Waagstein), menighedshus (opf. 1960), N.I.O.G.T.-logebygn. (opf. 1938), kom.kontor (foreløbig i skolens kælder), lægebol. (opf. 1966), tandklinik (i skolens kælder), friluftssvømmebassin, restauration, filial af Føroya Banki, elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, Skála Skipasmiðja & Handilsvirki, det tidl. Kongshavn Skibsværft, blev 1941 overtaget af A/S J. F. Kjølbro, Klaksvík; ophalingsbeddingen blev udv., der blev bygget tømmerværksted og maskinværksted, 1946 blev der bygget fryseri, 1958 fisketørreri og kantine, 1962 skibsværft til bygn. af stålskibe; der er 47 funktionærer og 257 arb.; anlægspier for skibstrafik, anl. 1945, udv. 1955, 2 større kongsgde og 4 købmandsforretninger; Skálafjørður (da. Skålebotn, s. 283 1600 Skallebotenn), 1966: 59 indb., elektricitet fra S.E.V., kombineret vand- og maskinkraft, anlægsbro for både. Skáli har rutebådsforb. m. Tórshavn.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Kirken i Skáli er opf. 1939-40 (indv. 20/10 1940) af beton m. eternittag (arkt. H. C. W. Tórgarð, Tórshavn). Hvidpudset udvendig, malet indvendig. Restaureret 1965. Altertavle: Thomas knæler for Jesus; kopi efter Marstrand, malet af Jacob Olsen, Tórshavn. Krucifiks, skænket af apoteker Poul Johannesen, Tórshavn. Sølvkalk og -disk, skænket af kongsbonde Andreas Weihe, Selatrað. Sølvkande, skænket af bedingsm. Jacob Fr. Johannesen og hustru, Skáli. 2 alterstager og en syvarmet lysestage, skænket af menigheden. 2 lysekroner, skænket af menigheden. Orgel, købt fra Lemvig til kirken i Fuglafjørður, efter ombygning foretaget af orgelbygger Hemmersham, Kbh., opsat i Skáli kirke 1962.

Fra gl. tid, sikkert siden middelalderen, har der været kirke i Skáli; den stod et sted kaldet á Prestodda, men efter sagnet blev den en søndag under gudstjenesten ramt af elveskred og ført ud i havet. Kun en mand, der opholdt sig uden for kirken, blev reddet. Et stykke af kirkebygningen drev på land ved bygden Strendur i Sjógv so., og her blev den nye kirke opført. Beboerne i Skáli søgte siden indtil 1940 kirke við Sjógv.

Skáli sogn blev 1/1 1952 udskilt fra Sjógv so.

Ved bygden Skálafjørður ligger en høj, Kurlendingaheyggjur, hvori efter sagnet 3 mand fra et kurlandsk skib, som var flygtede i land, blev jordede efter at være skudt som desertører. Der er i bygden fundet spor af bebyggelse ældre end den nuv. bygd, der blev anlagt ca. 1630.

Sverri Dahl antikvar.