Angmagssalik

by ligger på 65° 36’ nordl. br. 37° 33’ vestl. længde på s.siden af en ø af sa. navn (øens største længde n.-s. 40 km, ø.-v. 30 km) ved den store bugt Tasiussaq. 1961-65 var årets middeltemperatur ÷ 1,0°, koldeste måned december, middeltemperatur ÷ 7,2°, varmeste måned juli, middeltemperatur 7,2°. Nedbør 1967: 856 mm (1966: 683 mm). Største nedbør 1967 febr. m. 150 mm (1966 okt. m. 157 mm), mindste nedbør juli med under 1 mm (1966 maj m. 10 mm).

Byen blev grundlagt 1894, se s. 631-32.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 864, deraf f. uden for G. 142 (1965: 780, 1960: 612, 1951: 277). Antal husstande 1965: 145 m. i alt 686 beboere, mens de resterende 94 boede i fælleshusholdninger. Der var 1965 14 lejligheder i rækkehuse. 1966 opførtes et etagehus m. 18 lejligheder.

Befolkningens fordeling efter erhverv (i () personer fodt i G.): fangst 9 (9), fremstillingsvirksomhed 5 (2), bygge- og anlægsvirksomhed 52 (28), off. værker 15 (10), handel og omsætning 34 (27), transport, teletjeneste m.v. 35 (15), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 122 (96). Næsten alle i byen, der 1965 var erhvervsmæssigt beskæftiget, var lønmodtagere. Imidlertid har i de sidste pår år nogle familier fra Angmagssalik by og fra bygderne i kommunen med KGH’s både rejst til fangstpladser n. f. Angmagssalik, særlig ved den store fjord Kangerdlugssuaq, hvor de efter at have overvintret er kommet hjem med stort fangstudbytte – hvert af årene 1966/67 og 1967/68 har de nedlagt ml. 1/4 og 1/5 af samtlige fangne sæler i kommunen.

Af befolkningen var i 1965 272 el. 34,9% (187 el. 28,8%) erhvervsmæssigt beskæftigede. Inkl. familiemedlemmer var 677 el. 87% (547 el. 84%) afhængig af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 103 el. 13% (103 el. 16%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1905-08 og indv. 23/8 1908. Bygn. er af træ og har vindfang og tårn m. spir, 1 klokke, taget er belagt m. træspån. Kirken er malet rød udvendig, lys rød og lys blå indvendig. Kirkerummet har 120 siddepladser, oplyses ved elektricitet og opvarmes ved oliefyr. – Kirkebog fra 1894.

I kirken afsløredes 1964 en mindetavle m. relief af »Østgrønlands apostel« præsten F. C. P. Rüttel (1894-1904). Relieffet er omkranset af ordene fra salme 139 på grønlandsk: »Tager jeg morgenrødens vinger, fæster jeg bo, hvor havet ender, da vil din hånd også lede mig der.« Mindetavlen er udf. af billedhuggeren Johannes Hansen, Føllenslev, og skænket af F. C. P. Rüttels søsterdatter Thora Haase, f. Hanson.

Indtil Angmagssalik kirke blev bygget, blev der prædiket fra missionsstationen.

Den nuv. kgd., anl. 1964, ligger i Blomsterdalen. Den gl. kgd. ligger midt i byen. Her er bl.a. begr. kateketen og tegneren Karale Andreasen, † 1934, og den første danskuddannede jordemoder Oline Mathiassen.

Præsten i Angmagssalik besøger bygderne Umîvik, Pikiutdlit, Isortoq, der har skolekapel m. 25 siddepladser, Tiniteqilâq m. skolekapel, 100 siddepladser, Íkáteq, der har skolekapel, Qernertuarssuit, hvor gudstjenesten afholdes i læserens hus m. 15 siddepladser, Kûngmiut, der har kirke (se ndf.), Sermiligâq, der har skolekapel m. 60 siddepladser, samt Kap Dan (Kulusuk) m. kirke (se ndf.). Til de øvrige pladser er afstanden så stor, at berejsning ikke kan lade sig gøre.

Administration. Administrationsbygning m. kontorer for kæmner, politi og kredsdommer opf. 1964. Administrationskontoret var opr. i tidl. missionsstation fra 1894. På kæmnerkontoret var 1968 ansat 10.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og to domsmænd. På retskontoret er ansat 1 retssekretær. Der er 1 politiassistent, 1 politibetjent og 1 kommunefoged i byen.

Sundhedsvæsen. Sygehuset opf. 1956/57 og ombygget 1960, 24 sengepladser. Tandklinik indr. i sygehuset 1959, 1 behandlingsplads. Antal ansatte 1967 ca. 50, deraf 2 læger, 1 tandlæge, 3 sygeplejersker, 4 fødselshjælpersker og 8-10 elever. Prinsesse Margrethes børnesanatorium opf. 1957 af Foreningen til Hjælp for grønlandske Børn, 22 pl. Til sundhedsvæsenet hører rejsebåden »Signe West«.

Sociale institutioner. Dronning Ingrids børnehave drives af Red Barnet, opf. 1959, 40 børn. Alderdomshjem opf. 1961, 14 pl., drives af kom., hertil er knyttet badeanstalt.

Skole og oplysning. Skole opf. 1957. 162 elever 1968. Børnehaveklasse og 8. klasse gennemført. 1968 var der 12 lærere, heraf 8 m. da. seminarie-uddannelse, 1 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 m. kateketskoleuddannelse, 1 m. højskoleuddannelse og 1 børnehavelærerinde. Folke- og børnebibliotek på skolen. Skolevæsenet råder over rejsebåden »Karale«. 1966 blev på den anden side af fjorden af 2 lærere opf. en lejrhytte – delvis en gave fra Gentofte, der er Angmagssalik venskabsby. En orkan ødelagde vinteren 1967 hytten, der vil blive genopbygget i bunden af fjorden.

Lokalavis »Sukagsaut« (drivfjederen), dobbeltsproget, udkommer 2 gange mdl., duplikeret.

Foreninger m.v. Blå Kors, forsamlingshus m. kaffebar. Biograf (i forhenværende barak), logihus opf. 1937 samt Ungdomsklub.

GTO havde 1969 flg. håndværksvirksomheder: malerværksted, tømrerværksted, rørlæggerværksted, autoværksted, el-installatør- og elektronikværksted, kørselsafd., depot for motorbådsreservedele og bådreparationsværksted. Indkvartering til 72 mand, 120 spisepladser i kantine. GTO råder over rejsebåden »Ulimaut« (økse).

Offentlige værker. Elværk opf. 1956, udv. 1958 m. en kapacitet på 600 kVA og 2 netstationer. Vandværk opf. 1954 m. en kapacitet på 360 m³/døgn, 1030 m helårsledning, 3000 m. sommervandledning. Vandkørsel udføres af privat vognmand. Telestation opf. 1925 som den ene af de 4 første radiostationer i G., der alle blev projekteret 1924. Den nuv. station, der er opret. 1948, drives for ICAO og staten, 20 ansatte (1968). Radiofyr og radiosondetjeneste (ICAO). Lokalt telefonanlæg m. 90 abonnenter. Brandstation opf. 1958, 4 pumper.

Erhvervsvirksomheder. Af private håndværksmestre fandtes 1 entreprenør, 5 tømrermestre og 2 vognmænd m. i alt 26 ansatte, heraf 7 faglærte og 19 ufaglærte (1969).

Kommunalt vaskeri og badeanstalt indr. 1960.

Der fandtes 1968 2 motorbåde ml. 5 og 20 brt. og 10 motorbåde under 5 brt.

Desuden fanges enkelte narhvaler, blå- og hvidræve. Der drives så godt som intet fiskeri fra byen, og som det ses, har fangsten kun beskeden betydning.

Der blev 1967 indhandlet for 93.000 kr. (1966: 75.000 kr., 1960: 15.000 kr., deraf 1966 og 1960 et par tusind kr. for fiskeprodukter). Ikke blot fangere fra Angmagssalik indhandler i byen periodevis, men også fangere ude fra kom., og 1967 har bl.a. en del af fangerne i Kangerdlugssuaq, der vendte hjem 1967, solgt deres fangstprodukter i byen. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden var 1967 157.000 kr. (1966: 172.000 kr., 1960: 35.000 kr.).

Hovedparten af indtægterne i byen hidrører fra lønarbejde, især ved de off. institutioner. s. 620 I alt er til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetalt 1,7 mill. kr. Indtægterne ved privat erhvervsvirksomhed er beskedne.

KGH’s repræsentant i distriktet er handelschefen. KGH har 3 butikker, hvoraf den ene ligger i »Kastellet«, byens ældste bygning fra 1894. Posthus opf. 1961. 5 pakhuse, bl.a. toetages havnepakhus opf. 1964. KGH’s butiksomsætning 1967: 5,4 mill. kr. (1966: 4,4 mill. kr., 1960: 3,4 mill. kr.). 2 private købmandsforretninger, kiosk samt kaffebar og cafeteria.

Trafik. Atlantkaj opf. 1965, 30 m kajlængde og fiskeribro, 10 m kajlængde. Angmagssalik kan normalt besejles fra midten af juni til slutn. af okt. Resten af året må trafikken til omverdenen udelukkende ske med fly, der fra Søndre Strømfjord 1 á 2 gange om måneden går til Kulusuk flyveplads godt 20 km fra Angmagssalik i luftlinie. I vintertiden befordres man med hundeslæde ml. Angmagssalik og flyvepladsen, ad en betydelig længere rute. Om sommeren sejles, såfremt isforholdene tillader det.

KGH har 3 togtefartøjer, nemlig M/S »Ejnar Mikkelsen« på knap 117 brt., M/B »Johan Petersen« på 16 brt. og M/B »Kunutsi« på 16 brt. Endv. har KGH en 20 fods glasfiberbåd m. motor, der fungerer som postbåd.

I tallene indgår godstrafikken til de øvrige pladser i kom.

De statslige investeringer 1951-67 udgjorde 32,8 mill. kr., deraf til sundhedsvæsen 3,1 mill. kr., skoler 1,6 mill. kr., kirke, administration og retsvæsen 0,6 mill. kr., boliger til udsendte og indkvarteringslejre 9,1 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværk m.v. 5,5 mill. kr., telekommunikation, kystfartøjer og trafikhavne 5,8 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 6,6 mill. kr. og diverse arbejder 0,5 mill. kr. Endv. er 1953-67 anvendt 4 mill. kr. til lån til boliger til fastboende.

I Angmagssalik fødtes kateketen og tegneren Karale Andreassen.

7/2-8/2 1970 (kort før redaktionen af nærv. værk sluttede) hærgede en voldsom orkan, på grønl. kaldet pitoraq (betyder en kold landvind, der blæser ud fra dalene), Angmagssalik i næsten et døgn. Vindstyrken var antagelig på op til 170 knob. Næsten 20 bygninger blæste ligefrem væk el. blev så stærkt beskadigede, at de måtte nedrives, det gjaldt bl.a. et par håndværkerbarakker, kom.s forsamlingshus, kom.s ungdomsklub, Blå Kors’ mødehus, administrationsbygningen, s. 621 en del af skolen, GTO’s kontor samt flere boliger. Der opstod på en lang række øvrige bygninger og anlæg større el. mindre skader og de fleste bygninger i byen fik blæst vinduerne ind, så centralvarmeanlæg og andre vandanlæg blev stærkt frostbeskadiget. Der blev omgående med fly sendt håndværkere fra andre dele af G. og fra Danmark for at foretage nødreparationer og nedrive de ødelagte bygninger. Ca. 100 skolebørn måtte have deres undervisning forlagt til Danmark.