Frederikshåb

by – grønl. Pâmiut (betyder befolkningen ved mundingen) – ligger på 62° nordl. bredde, 49° 43’ vestl. længde. (Ill. s. 429 og 431).

1961-65 var årets middeltemperatur på 0,2°, koldeste måned (jan.) havde en middeltemperatur på ðv0,5° og varmeste måned (aug.) havde 6,4°. 1967 faldt der i året i alt 1083 mm nedbør (1966: 851 mm), nedbøren var størst i jan. m. 202 mm (1966: juli m. 212 mm) og mindst i maj med 39 mm (1966: jan. og aug. m. henh. 1 og 3 mm).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 1880, deraf 365 f. uden for G. (1965: 1.367, 1960: 1.038 og 1951: 644). 1965 boede 1.263 personer i 274 private husstande, mens 104 personer boede i fælleshusholdninger som alderdomshjem, skolehjem, børnehjem m.v. 1968 fandtes 235 boliger i rækkeog etagehuse. Af den grønlandskfødte befolkning var 1965 643 el. 57% under 20 år, 560 el. 49% under 15 år.

Befolkningens fordeling efter erhverv (i () personer f. i G.): Fiskeri 89 (89), fangst 5 (4), fremstillingsvirksomhed 57 (36), bygge- og anlægsvirksomhed 115 (45), off. værker 18 (7), handel og omsætning 57 (44), transportvirksomhed 55 (44), administration, skole, sundhedsvæsen m.v. 147 (112).

Af befolkningen var 1965 543 personer el. 39,7% (381 el. 33,7%) beskæftiget i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 1.252 personer el. 91,6% (1.018 el. 89,9%) afhængig af indtægter fra erhvervsudøvelse, mens 115 personer el. 8,4% (114 el. 10,1%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1909 og indv. 19/9 s.å. Bygn. er af træ, har højt saddeltag, beklædt m. træspån. Tårn i form af en stor tagrytter m. saddeltag, afsluttet m. en mindre tagrytter m. pyramidetag, 1 klokke. Afvalmede hjørneudfyldninger. Våbenhus m. bislag. Kirken er malet rød udvendig og grå indvendig. Kirkerummet har 250 siddepladser, elektrisk lys, opvarmes ved olieovn. – Kirkebog fra 1864. (Ill. s. 431).

På alteret Kristusfigur, skænket af Den grønlandske Kirkesag 1909, altersæt af sølv, alterkande af tin, alterstager, skænket af ansatte i handelens tjeneste 1900, syvarmet lysestage, skænket af børnene i Frederikshåb 1933, to trearmede lysestager, skænket af menigheden ved 25 års kirkejubilæum, lysekroner, skænket af menigheden, døbefont, skænket af ansatte i missionens tjeneste 1909, dåbsfad fra 1761, harmonium fra omkr. 1934, krucifiks hængende bag prædikestolen, altertæppe fra 1958, gulvløbere, skænket 1959 og 1964, billeder af biskop, dr. theol. Otto Fabricius og pastor K. O. G. Wassmann. Kirkeskib »Den røde løve«, skænket af Albert Eckwald 1969. Tunghøreanlæg.

Kirkegården ligger lidt bag ved kirken. Den gl. nu opgivne kgd. ligger lige ved kirken.

Foran kirken mindevarde for Otto Fabricius m. indskr. på grønlandsk og dansk: »Han elskede Grønlænderne / lærte dem om den levende Gud / Levede sammen med dem i alt / Var Fangernes Lige i Mod paa Havet / Underviste de Lærde om Vort Lands Dyr og dets Sprog«. Rejst 1942 ved 200-års jubilæet for Frederikshåb.

Præsten i Frederikshåb besøger bygderne Arsuk m. kirke (se ndf.), Narssalik, m. skolekapel, 75 siddepladser, Avigait, m. skolekapel, 50 siddepladser, og Ivigtut.

Administration. Kæmnerkontor indr. 1957 i bygn. fra 1954. Der var foruden kæmneren 1968 ansat 21 personer.

Retsvæsen og politi. Domsmyndigheden i kom. udøves af en underret m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. Der er ansat en heltidsbeskæftiget sekretær. Retskontoret s. 431 kontoret findes i sa. bygn. som kæmnerkontoret. Politistation indr. 1965 i skolebarak fra Kvanøen. Der er ansat 1 politiassistent, 3 politibetjente og 1 kommunefoged. Politiet bistås i bygderne af de stedlige kommunefogeder. Politiet disponerer over båden »Jens Jarl«.

Sundhedsvæsenet. Sygehus opf. 1949 m. 30 sengepladser. Børnehjem i forb. m. sygehuset m. plads til 10 børn. Tandlægeklinik indr. 1954 ved hospitalet. Til sundhedsvæsenet var 1967 knyttet et personale på 50, deraf 2 læger, 1 tandlæge, 6 sygeplejersker, hvoraf 1 er ansat ved sygeplejestationen i Arsuk, 1 jordemoder og 14 fødselshjælpersker, hvoraf enkelte er placeret i bygderne. Sundhedsvæsenet disponerer over båden »Johan Lerch«.

Sociale institutioner. Kommunalt alderdomshjem opf. 1958 m. 14 pladser og 6 kommunale alders- og invaliderenteboliger opf. 1968. Foreningen »Red Barnet« driver en halvdagsbørnehave, opf. 1956 m. plads til 2 × 30 børn. Kommunal vuggestue opf. 1968 og børnehave 1969.

Ungdomsklub opr. indr. i tidl. skoleanneks, opf. 1923. Ungdomsklubhus opf. 1969. Kommunal badeanstalt opf. 1957.

Skole, bibliotek, foreninger m.v. Skolekompleks bestående af 4 bygninger opf. henh. 1924, 1962, 1965 og 1966. Skolen havde i skoleåret 1967/68 421 elever, deraf i 2 børnehaveklasser 40 og i s. 432 8-klasse 22 elever. Lærerstaben bestod af i alt 21 lærere, deraf 14 m. da. seminarieuddannelse, 4 m. grønl. seminarieuddannelse, 2 m. børnehavelærerindeuddannelse og 1 kateketskoleuddannet lærer. Bibl. i skolen. Skolehjem opf. 1964 m. plads til 13 elever. Lærlingehjem opf. 1968. Forsamlingshus opf. 1942, benyttes også til filmsforevisninger. Husmoderforeningen har mødehus.

Lokalavisen »Pujorsiut« (kompasset) udkommer hver 14. dag. Foreninger: Sportsforeningen »Nagtoralik« (ørnen). Husmoderforeningen, »Blå Kors«, lokalafdeling af Grønlandsk Arbejdersammenslutning (GAS) og af fisker- og fangerforeningen KNAPP, spejderne, Ungdomsforeningen, menighedsforeningen »Peqatigîngniat«, Begravelsesforeningen, Fjeldredningsforeningen, lokalafd. af patientforeningen »Neriût« og Forsamlingshusforeningen.

GTO. Kontor opf. 1964. Indkvarteringslejr m. plads til 188 mand, 100 siddepladser i kantinen, opf. etapevis i årene 1957-59. GTO disponerer over båden »Pútut« (betyder sylen).

Offentlige værker. Elværk opf. 1951, udv. 1966, kapacitet 3300 kVA, 5 netstationer. Vandværk opf. 1964, kapacitet 105 m³/time, helårsledning 1985 m, sommerledning 600 m, vandkørsel ved GTO. Telestation opret. 1937, nuv. bygget 1949, m. i alt 12 ansatte (1968), fjernskriver 1966, relæstation for Grønlands Radio opf. 1957. Brandstation opf. 1968, 4 pumper.

Erhverv. Byens vigtigste erhverv er fiskeriet, især torske- og laksefiskeriet, hvorimod fangsten er uden større betydning. Af produktionsanlæg til behandling af fiskeprodukter har KGH et slagteri opført 1920 til torsk (gulvareal 504 m²⁾. 1959 blev opf. en leveroliefabrik. 1964 opførte KGH nogle midlertidige frysebarakker, der 1967 er blevet afløst af et fiskeindustrianlæg på Tankhalvøen. Kapacitet til ca. 10.000 lbs. frosne filetprodukter pr. døgn. Herudover kan oparbejdes helfrosset fisk (laks). Privat fabrik til oparbejdning af laks og hellefisk blev opf. 1966 af Frederikshåb Shrimps Ltd.

1969 var der 1 motorbåd ml. 50 og 100 brt., 8 ml. 5 og 20 brt., 24 under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor.

Ud over torsk indhandles laks (1968: 76 t, 1967: 208 t), havkat (1968: 58 t, 1967: 40 t), rejer (1968: 56 t, 1967: 8 t), rødfisk (1968: 38 t, 1967: 65 t), hellefisk (1968: 25 t, 1967: 4 t) og stenbiderrogn (1968: 21 t, 1967: 10 t). Tallene for 1967 og 1968 omfatter indhandling til både KGH og den private fabrik.

Indtægterne ved indhandling til KGH beløb sig 1967 til 1,1 mill. kr., der så godt som udelukkende stammede fra fiskeprodukterne (1966: 1,1 mill. kr. og 1960: 0,6 mill. kr.). Derudover er siden 1966 indhandlet til den private fabrik.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967 3,5 mill. kr. (1966: 2,8 mill. kr. og 1960: 1,4 mill. kr.). Den største part af befolkningens indtægter hidrører fra lønindtægter, både indtjent ved de off. institutioner og virksomheder, derunder KGH’s produktionsvirksomheder, og ved private erhvervsvirksomheder. Til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. udbetaltes 1967 ca. 2,9 mill. kr. Desuden opnås indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

GTO driver autoværksted, elektronikværksted, elinstallatørvirksomhed samt en kørselsafdeling. Desuden et bådeværft opf. 1953, udv. adsk. gange. 1969 havde værftet en beddingskapacitet s. 433 på 250 t, en værkstedshal og et depot for motorbådsreservedele. Kommunalt værksted opf. 1965.

Af private håndværksmestre fandtes 1969 i alt 32, deraf 8 entreprenører, 2 murermestre, 8 tømrermestre, 3 malermestre, 3 rørlæggermestre og 2 elinstallatører. Dertil kommer 5 vognmænd og 1 dykker. De private mestre beskæftigede i alt 135 personer, heraf 62 faglærte, 54 ufaglærte samt 9 lærlinge. Til enkelte større private virksomheder hører indkvarteringsbarakker.

KGH, hvis repræsentant i distriktet er handelschefen, har handelschefbolig, opf. 1839, kontorbygn. m. posthus og 4 lejligheder opf. 1964. KGH har flg. butikker: 1 skotøjsbutik i hus fra 1780, 1 manufakturforretning i bygn. opf. 1920, samt 1 butik opf. 1939 m. kiosk opf. 1957. Desuden 7 pakhuse, hvoraf 1 tidl. har været anvendt som butik opf. 1866.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 10,2 mill. kr. (1966: 8,9 mill. kr. og 1960: 3,8 mill. kr.).

Af private forretninger fandtes 1969: 2 varehuse, 5 butikker, 1 bageri opf. af KGH 1952, men overdraget til privat bagermester 1966, 1 cafeteria, 1 kaffebar og 1 hotel opf. 1960, endv. kommunal salgsbod for grønl. proviant opf. 1967.

Trafik. Atlantkaj anl. 1962, længde 60 m, brohoved for oliepumpning anl. 1962, kajlængde 5 m, fiskeribro anl. 1960, længde 28 m. Heliport anl. 1964, diameter 60 m.

Frederikshåb anløbes af 1-2 atlantskibe månedlig, ligesom byen ca. 1 gang ugentlig – i sommermånederne hyppigere – anløbes af kystskibe. Hele året er der helikopterforbindelse 2 gange ugentlig, hvis vejrforholdene tillader det.

KGH havde 1969 togtefartøjerne: M/Sk »Søkongen« på 109 brt., M/B »Baumann« på 15,9 brt., motorbådene: M/B »KEH nr. 13«, M/B »Nikôq« på 5,89 brt., M/B »Signe«, M/B flybåd »F. II« på 7,66 brt. Af prammateriel findes 2 25 tons stålpramme, 1 10 m³ affaldspram, 1 6 m³ affaldspram og 2 5 tons stålpramme.

De statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån androg 1951-67: 76,2 mill. kr., heraf til sundhedsvæsen 0,2 mill. kr., skoler 1,9 mill. kr., kirke, administration, retsvæsen 0,2 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavne m.v. 7,4 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter 30,1 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer, trafikhavne 8,8 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 8,9 mill. kr., tjenesteboliger og indkvarteringslejre s. 434 17,8 mill. kr., og diverse arbejder 0,9 mill. kr. Til udlån til boliger anvendtes 1953-67: 19,0 mill. kr. og til erhvervslån 5,6 mill. kr.