Godthåb

by – grønl. Nûk (betyder pynten) – ligger på 64° 10’ nordl. bredde 51° 45’ vestl. længde ca. 24 km inden for mundingen af Godthåbsfjorden og omtrent midt på den yderste mod v. stærkt fremspringende pynt af den halvø, der skiller Ameralik fra Godthåbsfjorden. Pynten, der gennemgående består af et stærkt kuperet terræn, begrænses ind mod landet nordligst af det 420 m høje fjeld Lille Malene, grønl. Quagssugssuaq (betyder den store bjergås), og s. herfor af det 790 m høje Store Malene – grønl. Uvkusigssat (betyder vegstenen). 1961-65 var årets middeltemperatur 0,4°, koldeste måned marts, middeltemperatur ÷6,7°, varmeste måned august, middeltemperatur 7,1°. Nedbør 1967: 1051 mm (1966: 770,5 mm), laveste nedbørmåned marts m. 29,6 mm (1966: aug. m. o mm og jan. m. 2,9 mm), højeste nedbørmåned sept. m. 221,6 mm (1966: juli m. 166,8 mm og sept. m. 158,3 mm). Ill. se s. 105, 111, 113, 128, 135, 139, 157, 230, 233, 239, 269, 274 samt omstående.

Indbyggere pr. 31/12 1968: 6.790 (1965: 4.865, 1960: 3.179 og 1951: 1.389). Af befolkningen var 1968 2.215 el. 1/3 f. uden for G. (1965: 1.280, 1960: 642, 1951: godt 200 el. under 1/6). Af s. 444 den samlede befolkning var 49,4% under 20 år, 39,5% under 15 år. Af den grønlandskfødte befolkning var 58,5%, af den uden for G. f. befolkning 24,0% under 20 år. Under 15 år var henh. 46,1% og 21%. 1965 boede 4.339 personer i 1.023 private husstande, mens 526 boede i fælleshusholdninger som kostskoler, lærlingehjem, alderdomshjem, sygehuse og indkvarteringslejre. Af de 1.023 private husstande boede 1965 412 el. 40% i lejligheder i række- og etagehuse. Ved udgangen af 1968 var der 650 lejligheder i række- og etagehuse, og heri bor nu over halvdelen af byens husstande. Det hidtil største boligkompleks i G. blev 1965 gennemført i Godthåb. På Store Slette i Godthåbs bymidte opførtes en 153 m lang boligblok – Blok P – m. 120 lejligheder. Huset er et altangangshus m. 5 boligetager og en underetage, der indeholder fællesrum. Siden er på Store Slette bygget yderligere et antal boligblokke, foreløbig 6 3-etagers bygninger, hver med omkring 40 lejligheder. En af disse bygninger ødelagdes marts 1970 ved en gaseksplosionsulykke umiddelbart inden indflytning skulle finde sted.

Godthåb by er sæde for såvel den statslige centraladministration i G. som for den centrale lokale administration. Statens øverste embedsmand i G., landshøvdingen over G., har bopæl her. Landsrådets formand bor ligeledes i Godthåb, hvor også landsrådets sekretariat ligger, og hvor landsrådets møder afholdes. Institutionslederne i G. er placeret i Godthåb, det gælder således skoledirektøren, landslægen, landsprovsten, handelsinspektøren m. fl. Endv. findes en række uddannelsescentre som realskole, seminarium og fagskole samt større centrale institutioner som G.s landsret, landshospitalet (Dronning Ingrids Hospital), et svangre- og mødrehjem (Egmontgården) og kulturcentre som Grønlands Radio og landsbiblioteket.

De mange administrative og centrale off. institutioner præger byens erhvervsliv, og byens størrelse medfører, at der er opret, mange serviceprægede virksomheder i de sen. år. Der findes også et stort antal håndværksvirksomheder, og efter at G.s hidtil største fiskeindustri 1963 påbegyndte indhandling og frysning af fiskeprodukter, har også fiskeriet og den deraf afledte virksomhed fået voksende erhvervsmæssig betydning.

Den hastige vækst, der har præget udviklingen i G. efter 2. verdenskrig, har nok i Godthåb sat sig sine tydeligste spor (ill. s. 105, 111, 113, 128, 139, 230, 233, 239). De mange institutioner og virksomheder udvides stadig, og samtidig sker der en omfattende tilvandring til byen både fra Danmark og fra de øvr. byer og bygder i G. I tiåret 1958-67 har der været en nettotilflytning til Godthåb på lige ved 1.900 personer, hvoraf knap 1.400 er kommet udefra, fortrinsvis fra Danmark, mens ca. 500 er grønlandskfødte tilflyttere. 1968 var tilflytningen på godt 500 personer, hvoraf omkring 300 var f. uden for G. og 200 i G. Både institutionernes og befolkningens vækst har nødvendiggjort et omfattende byggeri, og tæt ved 20% af den samlede statslige bygge- og anlægsvirksomhed i G. i årene 1951-67 har fundet sted i Godthåb. Godthåb har derfor i mange år haft karakter af at være en stor byggeplads, og først i de allerseneste år er der enkelte områder af byen, der er ved at få et færdigt og mere roligt præg. Ikke mindst nødvendigheden af en hurtig gennemførelse af anlægs- og byggevirksomheden har medført, at byens befolkning i byggesæsonen er blevet forøget m. et stort antal bygningshåndværkere og anden sæsonarbejdskraft, fortrinsvis fra Danmark, således at over halvdelen af arbejdere og funktionærer i sommerhalvåret er danske.

Byen er i disse år (1970) ved at sprænge sine rammer. Det er umuligt inden for det hidtidige byområde at få placeret det bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, som befolkningsudviklingen nødvendiggør, og Malenelandet nø. f. det nuv. byområde vil derfor blive inddraget i de områder, der skal bebygges. Det ventes, at befolkningen 1975 vil være nået op på henved 10.000, en tilvækst på omkring 50% i forhold til 1968.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 145 (135), fangst 12 (12), fremstillingsvirksomhed 248 (172), bygge- og anlægsvirksomhed 320 (112), off. værker 29 (2), handel og omsætning 195 (132), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 293 (175), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 717 (402). 1.959 el. 40,3% (1.142 el. 31,9%) var erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 4.384 el. 90,1% (3.115 el. 86,9%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 481 el. 9,9% (470 el. 13,1%) levede af pension, understøttelse m.v. el. var unge fra andre steder, der var under uddannelse.

Landsprovsteembedet. Den øverste kirkelige ledelse i G. varetages af landsprovsten, der har sæde i Godthåb, og som er ansat under kirkeministeriet, hvortil den grønl. kirke blev overført fra 1/1 1966 (se nærmere s. 262). Til provsteembedet er knyttet 1 grønl. præst, 1 da. præst, 1 organist (grønl.) og 3 overkateketer. Provsteboligen er en to-etages bygning, opført 1847, restaureret 1954. Provstiet råder over rejsebåden »Poul Egede«.

Kirken er højtbeliggende i den nordl. del af den gl. bydel m. gavlen mod bådehavnen. Den er opf. for midler fra Karen Ørsteds Legat og indv. 6/4 1849. Opr. hed kirken »Frelsers Kirke«, men navnet gik hurtigt af brug. Bygn. er opf. af bindingsværk og mursten, men ved sen. restaurering s. 446 beklædt m. klinklagte planker udvendig, paneleret indvendig. Saddeltaget var opr. belagt m. brædder og skifertavler, der sen. erstattedes af træspån. I sin ældste skikkelse havde kirken en løgkuppel på s.gavlens lille tårn. 1884 erstattedes kuplen af et slankt pyramidetag beklædt m. kobber. 2 klokker, den ene ophængt 1895, den anden (fra 1868) flyttedes 1963 fra herrnhuternes kirke i Umánaq i Godthåbsfjorden til Godthåb. Tårnur m. 4 skiver, hvortil menigheden ydede et væsentligt bidrag 1928. Porticus m. trekantgavl og søjler foran indgangen i s.gavlen; hvide hjørner. Det hvidmalede kirkerum har 400 siddepladser, elektrisk lys (1949) og oliefyr (1965). Loftet er malet hvidt og blåt.

På alteret stort krucifiks m. grå baggrund i forgyldt ramme, 2 knælende engle i gips, 2 store alterstager af træ, beklædt m. sølv- og guldbronze, 2 mindre sølvstager, skænket af provst Fr. Balle o. 1907. På begge sider af alteret en firearmet messingstage, skænket af den no. kirke 1921. Endv. ejer kirken en syvarmet messingstage, skænket af menigheden 1949. I skibet er ophængt maleri forestillende den knælende Hans Egede i sneklædt landskab af J. L. C. Rasmussen (1877), samt marmorrelieffer af Hans Egede og Gjertrud Rasch af billedhugger Poulsen (1894). Mindetavle for missionæren og seminarieforstanderen Nicolai Edinger Balle, † 1900, m. reliefportræt af Aug. Hassel. I sakristiet opbevares alterkande (1722), kalk, oblatæske og disk, alt af sølv, rimeligvis stammende fra den ældste kirke og skænket af den sen. Chr. VI; kanden bærer indskriften: »Lyder Herrens Jesu ord / Og i troe gaar til hans bord / Da I! Liv i eder Finder / som ej nogen Tiid forsvinder«. Endv. 75 sølvalterbægre og nyere sølvkande. Kirkeskib, skænket af bagermester Echvald. Orgelet fra 1912 (7 stemmer, pedal og klokkespil) påtænkes udskiftet. Tunghøreapparater. – Kirkebog fra 1827.

Den nuv. kirkegård anlagdes 1935 ø. f. Skibshavnsvejen, omtr. halvvejs ml. den gl. by og skibshavnen; desuden nyanlagt kgd. i Herrnhutdalen, endnu ikke i brug. Den gl. fredede kgd. ligger bag kirken. Foran kirken også en gl. kgd. Ligeledes gl. kgd. ved Herrnhutkirken.

På den gl. fredede kgd. er bl.a. begr. inspektøren for Syd-G. Marcus Nissen Myhlenphort, † 1821 (epitafium i landsfogedgårdens have), sprogforskeren Samuel Kleinschmidt, † 1886, missionæren og seminarieforstanderen Nicolai Edinger Balle, † 1900, salmedigteren Rasmus Berthelsen, † 1901, bogtrykkeren og maleren Stephen Møller, † 1909, bogtrykkeren og redaktøren Lars Møller, † 1926, provsten Knud Balle, † 1928, bogtrykkeren og redaktøren John Møller, † 1935.

På den nuv., 1935 anlagte kgd. er bl.a. begr. ekspeditionsdeltageren Jakob Olsen, der rejste m. Knud Rasmussen hos Canadas eskimoer, salmedigteren, organisten og seminarielæreren Jonathan Petersen, † 1961, præsten Niels Lynge, † 1965, kirurgen Olaf Poulsen, † 1963.

Præsterne i Godthåb besøger bygderne Kangeq m. kirke (se ndf.), Itivnera, Kapisigdlit m. kirke (se ndf.), Neriunaq m. skolekapel, 35 siddepladser, samt Qôrnoq m. kirke (se ndf.).

Ny kirke ventes opf. 1970 på Kleinschmidts Knold. Præstebolig er opf. 1942.

Den katolske kirke, Kristi Kongens Kapel, indv. 1966, tegnet af arkt. Ole Johannessen, GTO, kaldes »Klosteret«. Den murede bygn., der ligger meget højt på fjeldet, er T-formet. Kirken ligger i den østl. fløj. På hovedalteret krucifiks på hvid baggrund, i højre hjørne Madonna med barnet. 30 siddepladser. Vinkelret på kirken ligger klosterfløjen m. overetage af træ og store vinduer. Udv. påtænkes. Til den katolske kirke er knyttet 3 præster, hvoraf den ene er Finn Lynge.

Adventistkirke, hvortil er knyttet massageklinik, er opf. 1958-59. 1 præst. Pinsemissionen, 1 missionær (sv.), Jehovas Vidner, mest udbredt bl. bosiddende danske. Socialt arbejde udføres af KFUK.

Landshøvdingembedet. En ny administrationsbygn., der skal rumme hovedparten af de off. kontorer i Godthåb samt retssal og landsrådssal, er under opførelse i disse år. Bygningskomplekset kommer til at bestå af 6 sammenhængende 2-etagers kontorbygninger, og første afsnit blev taget i brug 1967. Foruden selve landshøvdingembedet har (1969) også landslægen og GTO’s rådgivende sektion, der er knyttet til landshøvdingembedet, kontorer og lokaler i bygn., mens skoledirektørens kontor samt boligstøttekontoret og erhvervsstøttekontoret, der hører under landshøvdingen, indtil videre har til huse i landshøvdingens tidl. kontorlokaler, der er placeret i et større barakkompleks, opf. 1950. De næste 2 afsnit af kontorbygn. forventes at kunne tages i brug 1971, det ene til skoledirektørens kontor og til erhvervsstøtte- og boligstøttekontoret, det andet til Godthåbs lokaladministration. I de flg. år vil de sidste 3 afsnit blive opf., således at hele bygningskomplekset skulle være færdigt 1975. Der vil da yderligere s. 447 være et afsnit til landsrådet og dets sekretariat, et til landsret og kredsret og et til politiet. Landshøvdingens personale, inkl. personalet ved bolig- og erhvervsstøttekontoret, var 1968 på ca. 100, bestående af bl.a. 1 regnskabsinspektør, 5-6 jurister og økonomer, 1 teknisk konsulent, 1 translatør og 1 boliginspektør. Landshøvdingens bolig er opf. 1831 og gennemgribende restaureret 1962. Til landshøvdingembedet hører rejsebådene »H. J. Rink«, der er bygget 1952/53, og »Aglantha«.

Landsrådet. Landsrådssalen, hvor landsrådet 2 gange om året afholder møder, er opf. 1954 i en tilbygning til landshøvdingens dav. kontorlokaler. Landsrådssalen benyttes også som retssal. Landsrådets sekretariat, der blev opret. 1966, har 1968 overtaget en privat værkstedsbygning m. personaleboliger (opf. 1964) og har heri indr. kontorer og indkvartering for landsrådsmedlemmerne. 1967 blev opret. en arbejds- og socialdirektion, der fra 1/1 1968 blev henlagt under landsrådet, hvorunder der endv. er opret, et arbejdsmarkedsråd. Under arbejdsog socialdirektionen er ansat en arbejds- og socialdirektør, der med en stab på 15-20 medarbejdere forestår den centrale administration af socialvæsenet og af arbejdsmarkedsopgaver. Som medarbejdere havde han 1969 i Godthåb bl.a. 5-6 socialrådgivere og konsulenter, der beskæftiger sig med sociale spørgsmål og med arbejdsmarkedsproblemer. Landsrådets formand bor i Hans Egedes hus, der blev bygget 1728, ombygget 1927 og restaureret 1953. Boligen var indtil 1967 handelsinspektørbolig, men blev, efter at landsrådet fik valgt formand, mageskiftet m. en til formanden opf. bolig.

Den lokale statslige og kommunale administration. Kæmner- og kommunekontor i baraklignende bygn., opf. 1958/59 og sen. flere gange udv. I lokaladministrationen er ansat 46 personer (1968). 1967 blev opret. et arbejdsmarkedskontor, det første i G.

Retsvæsen og politi. G.s landsret, der har sæde i Godthåb og kontorer i en tilbygning til den gl. administrationsbarak, består af en juridisk uddannet retsformand (dommer) og 2 domsmænd udpeget af landsrådet. Landsdommeren er endv. formand for det grønl. nævn for ulykkesforsikring. Foruden landsdommeren er der ved landsretten ansat 2 dommerfuldmægtige. Det samlede personale er på 12 foruden dommeren (1969). Der findes endv. som i de øvr. kommuner 1 underret (kredsret) m. en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. Kredsdommerhvervet er i Godthåb delt mellem 2 kredsdommere og desuden er ansat 4 heltidsbeskæftigede retssekretærer.

Politimesteren i G., der sorterer under rigspolitichefen, forestår med et personale på omkr. 10, deraf 2 politifuldmægtige, 1 politiassistent og 1 forsorgsleder, ledelsen af politiet i G. Politimesteren har kontorer i en 1941 opf. bolig, der i beg. af 1960’erne blev ombygget. Det første forvaringshjem blev opf. i Godthåb 1956; det er 1967 erstattet af en ny anstalt for domfældte m. plads til 18. Ved anstalten er ansat en anstaltleder, 2 anstaltsbetjente og et par politibetjente (1969). Politiet i Godthåb ledes af en politiassistent, hvorunder er ansat 1 overbetjent, 7 politibetjente og i kommunefoged. Politiet bistås i bygderne af de stedlige kommunefogeder. Politistation indr. 1951 i tidl. bolig. Politiet råder over rejsebåden »Nakuaq« (betyder den stærke).

Fiskeriinspektøren, der er bosat i Godthåb, er ansat under fiskeriministeriet. G. udgør et fiskerikontroldistrikt.

Sundhedsvæsenet. Landslægen i G. samt den assisterende landslæge har sæde i Godthåb, dette gælder også forstanderinden for sundheds- og sygeplejen i G. Landslægen og forstanderinden for sundheds- og sygeplejen er ansat under sundhedsstyrelsen, sundhedsvæsenets øvr. personale under ministeriet for Grønland. For så vidt angår landslægens lægelige funktioner er han underordnet sundhedsstyrelsen, mens landshøvdingen er hans overordnede for så vidt angår hans administrative funktioner.

Landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, er opf. 1953/54 (ill. s. 274). Opr. var det udelukkende tuberkulosesanatorium og hed Dronning Ingrids Sanatorium. Det var normeret m. 211 sengepladser, men ved en sen. ændring er en isolationsafdeling m. 7 sengepladser overgået til funktion som fødeafdeling, og sengeantallet blev nedsat til 204. Siden opførelsen har hospitalet kun undergået få bygningsmæssige ændringer. Det var opr. tænkt nedlagt efter tuberkulosens effektive bekæmpelse, men effektiviteten var større end beregnet, og allr. 1957 kunne der oprettes en afdeling for almen kirurgi. 1961 blev det yderligere muligt at oprette en afdeling for intern medicin, og hospitalet har siden da fungeret som landshospital for Grønland. Den eneste større bygningsudvidelse har været opførelsen af en ny operations- og behandlingsfløj 1964 samt nyindretning af røntgenafdeling. Denne fløj er fuldt på højde m. tilsvarende afdelinger ved andre da. sygehuse. 1966/67 blev en af fløjene ombygget til ambulatorium for Godthåb by, og 1967/68 blev foretaget udvidelse af den fløj, der indeholder lægekontorer og laboratorier. 1968/69 er i forbindelse med hospitalet opf. skole for sundhedshjælpere. Ved hospitalet er opf. 4 boligblokke m. lejligheder for læger og sygeplejersker m.v. samt et antal huse og barakker m. boliger for inspektør, værkstedsleder, fødselshjælpersker m.fl., der er ansat ved hospitalet. Der hører endv. snedkerværksted og vaskeri til hospitalet, opf. henh. 1953 og 1954. Til hospitalet er knyttet røntgenbåden »Misigssût« (betyder undersøgelsesmidlet), der fungerer som mobil tuberkulosestation langs Vestg.s kyst, og som siden 1955 regelmæssigt har undersøgt hele befolkningen i Vestg. og enkelte år også befolkningen i Nordg. og Østg. (ill. s. 281).

Godthåb distriktssygehus, der blev opf. 1930, har ca. 25 sengepladser og anvendes hovedsageligt som plejehjem for kronisk syge, efter at ambulatorietjenesten er flyttet til Dronning Ingrids Hospital. Til hospitalet, distriktslægeembedet og »Misigssût« er (1968) knyttet et personale på knap 300, deraf 3 overlæger, nemlig 1 for tuberkuloseafdelingen, 1 for kirurgisk afd. og 1 for medicinsk afd., 6 reservelæger, 1 distriktslæge og 2 assisterende læger, 1 plejemoder, ca. 60 sygeplejersker, 1 jordemoder, ca. 40 fødselshjælpersker og 1 sundhedsplejerske. Af administrativt og teknisk personale findes bl.a. 1 hospitalsinspektør, 2 maskinmestre, 1 værkstedsleder, 1 økonoma og 1 oldfrue.

I Godthåb findes en tandklinik m. 2 behandlingspladser i selvstændig bygn., en tandklinik på landshospitalet og en tandklinik på Seminarieskolen m. tilsammen 4 tandlæger og 1 tandtekniker. 1969 er etableret en privat tandklinik i Godthåb, den første i G. Adventistsamfundet driver i Godthåb en fysiurgisk klinik »Skodsborgklinikken«, der er opf. 1958/59 i forb. m. samfundets kirke. Sundhedsvæsenet henviser patienter til klinikken til massage, kortbølgediatermi, sygegymnastik m.v. Sundhedsvæsenet i Godthåb råder over rejsefartøjerne »Ikiût« (betyder hjælperen) og »Saxtorph«.

Sociale institutioner. Der er i de sen. år indr. en række børneinstitutioner m. tilsammen 325 pladser (1969). Den første – et børnehjem m. 22 pladser – blev opf. 1952 af Dansk Røde Kors og blev 1969 overdraget til landsrådet, der nu driver den. 1959 byggede landsrådet et børneplejehjem m. 8 pladser, der drives af sundhedsvæsenet. 1966 opførte kom. et børnehjem m. 12 pladser. Af børnehaver blev den første m. 2 × 40 halvdagspladser opret. 1955 af Red Barnet. Ministeriet indrettede 1968 en børnehave m. 24 pladser i underetagen i det første etagehus, der blev bygget i Godthåb (»Gl. Røde Etagehus« på Skibshavnsvej). Børnehaven drives af Red Barnet. Børnehaven »Pârssissoq« (betyder den der passer på) m. 60 pladser blev 1969 opf. af landsrådet og drives af den selvejende institution »Pârssissoq«. 1969 blev børnehaven »Nuka« (betyder den yngste blandt søskende af sa. køn) m. 20 pladser opf. af Sct. Georgsgildet, Kvindeforeningen m. fl., åbnet 1970; den drives af den selvejende institution »Nuka«. På Dronning Ingrids Hospital er for personalets børn 1965 indr. børneparkering (15 pladser), der drives af hospitalet. Red Barnet har 1964 i den tidl. marinestation »Mågehuset« på Skibshavnsvej indr. småbørnsstue m. 15 heldags- og 2 halvdagspladser. Landsrådet har opf. 2 vuggestuer, hver m. plads til 35 børn, den ene, »Amaut« (betyder bærepels (til barn på moderens ryg)), 1964, drives af Foreningen til Hjælp for grønlandske Børn, den anden, »Ungâq« (betyder spædbarn), 1969, drives af den selvejende institution af sa. navn.

Kommunalt alderdomshjem åbnet 1969 m. 36 pladser og 5 aldersrenteboliger. Det tidl. kommunale alderdomshjem m. 19 pladser, der 1953 var etableret i det tidl. bogtrykkeri, opf. 1894, vil blive indr. til fritidshjem. Det første kommunale alderdomshjem i Godthåb var opret. allr. 1896. Mødre-, svangre- og spædbørnshjemmet »Anânat igdluat« (betyder mødrenes hus) – Egmontgården – er en selvejende institution, opret. af Egmont H. Petersens Fond. Der er på hjemmet, der blev åbnet 1968, plads til 40 kvinder – gravide og mødre. Desuden er der en spædbørnsafdeling til 32 børn. På svangreafdelingen optages enligtstillede svangre, der mangler et opholdssted de sidste måneder før fødslen. Under opholdet bistår de i hjemmets daglige arbejde og ved børnepasning. På mødreafdelingen optages enligtstillede mødre m. spæde børn, normalt til et års ophold. De kan påbegynde en uddannelse på selve hjemmet el. påbegynde el. fortsætte en uddannelse ude i byen. På hjemmet kan der for tiden gives uddannelse som barnemedhjælper, og man regner med, at der sen. også kan blive mulighed for uddannelse til bl.a. økonoma, oldfrue og hjemmehjælper. Egmontgården ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de 4 skal have fast bopæl i G. Formanden for arbejds- og socialdirektionen er bestyrelsens formand. Driftsudgifterne afholdes af Grønlands landskasse, der som for øvr. sociale udgifter får et tilskud fra statskassen på for tiden 30% af de årlige udgifter.

Skole og erhvervsuddannelse. Godthåb er sæde for skoledirektionen for G. Den daglige ledelse af skolevæsenet forestås af skoledirektøren, der har et personale på 14 (1968). Der findes to børneskoler, Seminarieskolen opf. 1952, udv. gentagne gange, sidst 1967, og Atuarfik Samuel Kleinschmidt, opf. 1964/65, udv. 1968. En tredie skole beregnet til 700 elever er påbegyndt 1968 og forventes taget i brug 1970.

Seminarieskolen rummer foruden børneskolen 8.-9. klasser, præparandklasse til realskolen samt selve realskolen. Samlet antal elever 1967/68: 789, heraf i børnehaveklasserne 100, i børneskolen knap 400, i 8.-9. klasser og præparandklasser 148 og i realskolen 144. 1967 var 35 elever til statskontrolleret 9. klasse prøve, og 47 elever blev dimitteret fra realskolen. Ved skolen var 1968 ansat i alt 59 lærere, deraf 4 cand. mag’er, 44 m. da. seminarieuddannelse, 7 m. grønl. seminarieuddannelse og 4 m. anden uddannelse. Lærerantallet indbefatter de lærere, der underviser på seminariet.

På Samuel Kleinschmidt skolen var 1/1 1968 660 elever. Der var ansat 33 lærere, heraf 24 m. da. seminarieuddannelse, 5 m. grønl. seminarieuddannelse og 4 m. anden uddannelse.

En del skoleelever kommer fra bygder og andre byer. Kollegium for drenge opf. 1958, 109 pladser, kollegium for piger, 86 pladser. 1968 har landsrådet opf. et skolehjem. Ved den nedlagte bygd Narssaq, 23 km s. f. Godthåb, er eksisterende bygninger indr. til lejrskolebrug.

Seminariet, Grønlands eneste, er stiftet 1845. Det blev opr. drevet som kateketskole, men fik s. 450 ved lovændring 1964 da. seminariestatus. Den nuv. bygn. er opf. 1907. 1968 påbegyndtes tilbygning til seminariet. 1968/69 var der 38 studerende ved seminariet. Sa. år dimitteredes 7 nye lærere.

Seminariekollegium opf. 1966, 12 pladser. 1967 blev nyt kollegium taget i brug, 20 pladser.

Aften- og ungdomsskoleundervisning nyetableredes 1966 i henh. t. aften- og ungdomsskoleloven. Der blev 1967-68 opret. 31 aftenskolehold m. et samlet elevantal på 357, medens der i ungdomsskolen blev opret. 34 hold m. 567 elever.

Fagskolen i Godthåb blev opret., efter at den danske lærlingelov (med enkelte ændringer) 1963 blev sat i kraft i Grønland. Skolen har i de første år måttet arbejde under primitive former i bygninger indr. til andre formål. Således har fagskolen bl.a. benyttet en af GTO lejet bygn., hvor der er indr. 2 værksteder og 4 teorilokaler, og også »Menighedshuset« har været lejet. 1968 blev gennemført flg. faglige undervisning: teknisk skole for lærlinge, der skal uddannes til automekanikere, maskinarbejdere, rørsmede, skibstømrere og tømrere, motorpasserkursus, skipperskole, fiskerifaglige kurser samt økonoma- og kantinemedhjælperkursus. En centralfagskole m. kollegium til i alt 136 elever, der har været planlagt gennem de sidste 5-6 år, er nu ved at stå færdig, således at man 1969 kunne tage værksteder og undervisningslokaler i brug, mens kollegieafdelingen først forventes færdig 1970. Centralfagskolen rummer en specialarbejderskole, en maritim skole, en teknisk skole og en handelsskole, der dog kun tager sig af grunduddannelsen, mens handelslærlingenes uddannelse afsluttes i Ikast i Danmark, hvor der 1966 blev opret. en grønl. handelskostskole. I centralfagskolen er der indr. praktiklokaler for tømrerlærlinge og automekanikerlærlinge, metalforskole, et værksted til uddannelse af maskinarbejderlærlinge og en anlægshal til specialarbejderkurser. Landsrådet har i Godthåb et lærlingehjem for drenge, opf. 1961 m. 12 værelser (24 pladser), og et lærlingehjem for piger, indr. 1964/65 m. 6 pladser.

Grønlands Radio. Så tidligt som 1929 påbegyndte man i Godthåb radioudsendelser, men først fra 1942 blev der i Godthåb etableret en radiofoni m. regelmæssige udsendelser. Radioudsendelserne sorterede under de skiftende redaktører af Atuagagdliutit og Grønlandsposten, i mange år nu afdøde Kristoffer Lynge, leder af det grønl. bogtrykkeri i Godthåb. Efter krigen understregede landsrådet gang på gang den betydning, en kraftigere radiofonisender og en udvidet radiofoni ville kunne få for G., men først 1955 blev de fornødne bevillinger søgt og tiltrådt, hvorefter projektering og byggeri blev iværksat, således at den nuv. radiofonibygning i Godthåb kunne indvies 1958 (ill. s. 269). Hermed indledtes en ny epoke for Grønlands Radio. Foruden studie- og administrationsbygn. i Godthåb omfattede det nye radiofonianlæg en senderstation m. en effekt på 25 kW på Kookøerne i mundingen af Godthåbsfjorden ca. 25 km sv. f. Godthåb, samt to relæstationer, en i Frederikshåb og en i Godhavn, hver på 5 kW. De 3 stationer dækkede en væsentlig del af den grønl. v.kyst m. tålelig radiofoni. De yderste områder blev dog ikke dækket godt nok, og man er derfor i gang med at råde bod herpå ved at anlægge en s.k. UHF-kæde (ultra high frequency) fra Nanortalik i syd til Godhavn i nord. UHF-kæden for Sydg. er færdigbygget 1969. Der sendes på mellembølger og fra 1965 også på kortbølger. Den øverste lokale ledelse af radiofonien er overdraget en af ministeriet for Grønland nedsat radiostyrelse m. sæde i Godthåb, mens den daglige ledelse er overdraget en radiofonichef, der de første godt 10 år af radiofoniens levetid var den tidl. efterskoleforstander og forfatter Frederik Nielsen. Som en selvstændig afd. under radiofonien oprettedes den grønl. radioavis, der indtil 1962 blev redigeret af redaktøren af Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Fra 1/1 1966 er den grønl. radiofoni og Grønlands radioavis overgået til ministeriet for kulturelle anliggender, der afholder de med driften nødvendige udgifter, 1968: 3,1 mill. kr. (1967: 2,3 mill.kr.). Ved radiofonien og radioavisen er i alt ansat 45 personer, foruden radiofonichefen bl.a. en programsekretær, et antal journalister og studieteknikere. Over radioen udsendes ca. 8 1/2 times programmer daglig på da. og grønl., foruden 3 daglige nyhedsprogrammer (dobbeltsprogede) m. aktuelt kvarter. Den overvejende del af programmerne produceres i G., resten i Kbh., hvor Grønlands Radio har faste korrespondenter stationeret. Radiofonien råder over et diskotek m. ca. 8.000 grammofonplader, og man har opbygget båndarkiver, der omfatter optagelser af grønl. sange og salmer, af sagnfortællere, grønl. hørespil samt »historiske« optagelser af mange slags. Der findes endnu intet fjernsyn i G., men der arbejdes m. planer om i løbet af nogle år at få etableret fjernsyn i Godthåb og andre af de større byer, idet der skønnes at ligge betydelige oplysningsmæssige muligheder i fjernsynet. 1969 har en privatmand for en 3-årig periode fået tilladelse til at sende i Godthåb gennem et s.k. lukket TV-system (gennem kabler) til medlemmer af en i Godthåb dannet TV-klub.

Andre kulturelle institutioner, tidsskrifter m.v. Godthåbs første bibliotek »Lånebogsamlingen for Sydgrønland«, opret. 1829, reorganiseret 1926 ff. er omtalt s. 266 ff. Som hovedbibliotek for alle grønl. biblioteker blev landsbiblioteket opret. 1956 i bygn. opf. 1932. 1967 blev påbegyndt ombygning og udvidelse af biblioteksbygn., og under arbejdet hermed opstod febr. 1968 en brand, der fuldstændig ødelagde landsbiblioteket. Ved branden ødelagdes el. beskadigedes også hele bogsamlingen, der var på 26.000 bind, halvdelen da., halvdelen grønl. bøger, deraf godt 6.000 bind groenlandica indeholdende al ny og væsentlige dele af den ældre grønlandsksprogede litteratur samt da. og udenlandsk litteratur om G. En del af de mest værdifulde bøger, bl.a. Kleinschmidts manuskriptsamling, som ikke blev ødelagt af branden, men beskadiget under slukningsarbejdet, blev sendt til Danmark i frossen stand og opbevares i frysehus m. henblik på sen. restaurering. Et nyt landsbibliotek er projekteret. Opførelsen påregnes at finde sted 1971-72. Indtil da er der etableret en filial m. bogudlån i Godthåbs største boligkompleks, blok P, hvor der også findes avis- og tidsskriftlæsestue. Inden branden indeholdt biblioteket ca. 9.000 bind i udlånsafdelingen og ca. 1.700 på læsesalen, samt en vandrebogsamling m. 5.500 dansksprogede og 7.500 grønlandsksprogede bind. Fra 1/4 1967 er de grønlandske biblioteker overført fra ministeriet for Grønland til ministeriet for kulturelle anliggender.

På seminariet findes en børnebogssamling opret. 1955.

Det første tidsskrift i G., Atuagagdliutit (betyder uddelt læsestof), udkom i Godthåb 1861 og er udkommet siden, fra 1952 som et dobbeltsproget blad, idet det blev slået sammen med det siden 1942 udkomne dansksprogede Grønlandsposten. Avisen, der udkommer hver 14. dag, hedder nu Atuagagdliutit/Grønlandsposten og trykkes på Sydgrønlands Bogtrykkeri, der blev opret. 1857 af dav. inspektør for Sydg. Hinrich J. Rink, der ligeledes startede udgivelsen af Atuagagdliutit. Den første redaktør af bladet var seminarielærer, overkateket Rasmus Bertelsen. Nogle få år sen. overtog hans medarbejder Lars Møller redaktionen, som han varetog, indtil han 1922 gik af som 80-årig. Under hans redaktion blev Atuagagdliutit banebrydende som det første blad i verden, der bragte regelmæssige tekstillustrationer, ofte håndkolorerede. Efter Lars Møller blev Kristoffer Lynge redaktør indtil 1952. Fra 1952 til 1962 var der skiftende da. redaktører, der samtidig var redaktør af den grønl. radioavis. Fra 1962 blev redaktionen af A/G adskilt fra redaktionen af radioavisen, og redaktionen af A/G blev overtaget af en grønl. redaktør, der siden har haft denne post. A/G får tilskud fra landsrådet og staten, der hver betaler halvdelen af underskuddet ved bladets drift.

Sydgrønlands Bogtrykkeri, der fik ny bygn. 1949/50, drives af staten. Det har som hovedopgave trykning af A/G, trykning af Det grønlandske Forlags bøger samt af publikationer, blanketter og skemaer for off. institutioner. Det udfører desuden arbejde for private. Der er ved bogtrykkeriet ansat 23 (1969), deraf foruden bogtrykkerilederen, 1 værkmester, 2 faktorer, 12 sættere og trykkere og 4 bogbindere.

Lokalbladet Sermitsiaq (det grønl. navn på fjeldet Sadlen i Godthåbsfjorden, betyder noget bræis), der er dobbeltsproget, udkommer hver uge. Yderligere findes det kun grønlandsksprogede blad Qanorôq (betyder hvad siges der), der ligeledes udkommer ugentlig.

Museum i Ny Herrnhutbrødremenighedens hovedbygning, opf. 1747. Museet omfatter samlinger af grønl. oldsager, klædedragter og fangst- og brugsgenstande.

Det grønlandske Forlag blev ved oprettelsen 1957 drevet af landsrådet, der fra 1952 sa. m. Grønlands Folkeoplysningsforening havde forestået udgivelsen af grønlandsksprogede bøger. Denne forening var startet 1930 på privat initiativ og udgav indtil 1952 grønlandsksprogede bøger uden offentlig støtte. Det grønlandske Forlag er fra 1966 blevet omdannet til en selvejende institution, der foruden forlagsvirksomhed driver en ligeledes 1966 i Godthåb åbnet boghandel. Forlaget har en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf de 3 vælges af landsrådet. Forlaget har til opgave gennem sin virksomhed at udbrede kendskab til grønl. litteratur og litteratur oversat til grønlandsk. I de sen. år er der udgivet normalt 10-15 bøger om året, hvoraf kun ganske enkelte har været af grønl. forfattere, resten oversat litteratur.

Filmcentralen i Godthåb varetager fordelingen af de spillefilm, som Statens Filmcentral lejer, bearbejder og kopierer til udsendelse til G. Filmene udlejes til de lokale, ofte primitive biografer, der hyppigt er indr. i de enkelte byers og bygders forsamlingshus. Filmcentralen hører fra 1966 under ministeriet for kulturelle anliggender.

Idrætshallen i Godthåb, den første i G., blev indviet 1969. Areal 2700 m². Foruden boldspilhal m. 1400-1500 tilskuerpladser (400 siddepladser) og nødvendige birum er der træningslokale, bordtennisrum, klub- og foredragslokale, sauna og cafeteria – G.s største restauration – s. 452 m. 170 pladser. Hallen er en selvejende institution, opf. og indr. dels for midler fra staten, landskassen og Godthåb kom., dels fra private institutioner (bl.a. Lion’s Club, Dansk Idrætsforbund, Bikuben) og indsamlinger i Godthåb og Lyngby-Taarbæk (Lyngby er Godthåbs venskabsby). Foruden idrætshallen findes n.f. byen et idrætsanlæg, der blev fuldført 1964.

Godthåb Forsamlingshus er bygget 1958 og drives af forsamlingshusforeningen. Der er biograf i forsamlingshuset m. for tiden (1970) normalt 2 ugentlige forestillinger. Det er indr. m. 2 store sale, den ene m. 304, den anden m. 72 pladser. Endv. er der i tilknytning til forsamlingshuset bygget en kiosk, hvis overskud anvendes til driften. KFUM har egen bygning med mødesal, ofte kaldet »Menighedshuset«, indr. 1956, Sct. Georgsgildet et ungdomshus fra 1964 og ungdomsforeningen et klubhus fra o. 1920.

Foreninger. Landsdækkende foreninger og forbund, hvoraf mange har lokale afdelinger i de øvr. grønl. byer: De grønlandske Kvindeforeninger, Grønlands Idrætsforbund, Blå Kors, Neriût (betyder håbet), tuberkuloseforening, driver en butik m. husflid forarbejdet af bl.a. patienter på Dronning Ingrids Hospital og andre sygehuse, GAS (Grønlandsk Arbejdersammenslutning), Den Grønlandske Arbejdsgiverforening, FANG (Foreningen af Næringsdrivende i Grønland), Sammenslutningen af fiskeri- og industridrivende i Grønland, Det grønlandske Landsmuseums Venner, Grønlandsk Folkekunst, Færøsk forening. Af lokale foreninger kan nævnes: Forsamlingshusforeningen, 4 sportsforeninger, nemlig: B 67 (Boldklubben af 1967), NÛK, GSS (seminariets sportsforening) og skisportsforeningen NSP. Endv. Godthåb Lystfiskerforening, Godthåb Skakklub, KFUM- og KFUK-spejderne, Ungdomsklubben (under det kommunale oplysningsudvalg), afdeling af Sankt Georgsgildet, Kirkeklubben, Godthåb Musiker- og Sangerforening, GAF (amatørteater), Radiokredsen, Marineforeningen, Brugsforeningen (Brugsen NÛK), Godthåb Kvindeforening, De ældres Klub, Vanføreforeningen samt afdeling af KNAPP (landsforeningen af fiskere og fangere i Grønland), der har hovedsæde i Sukkertoppen.

Mindesmærker. Malmstatue af Hans Egede opstillet på kirkefjeldet 1922, udf. af billedhuggeren August V. Saabye (kopi af statuen uden for Frederikskirken i Kbh. (1913)), mindevarde for H. Rink fra 1919 m. portrætmedaljon udf. af Aage Hassel m. tekst af dav. direktør for Grønlands Styrelse Daugaard-Jensen (ill.s. 362), mindesten for Chr. X. og dronning Alexandrines besøg 1921 m. inskription af Jonathan Petersen, mindesten m. portrætmedaljon af den på Danmarksekspeditionen 1907 omkomne grønlænder Jørgen Brønlund, opstillet 1913 (ill. s. 365). Mindesten for skibet »Hans Egede«, der forliste under anden verdenskrig, mindeplade for Samuel Kleinschmidt på en sten ved det sted, hvor han på en pæl halvvejs ml. sit hus midt i Godthåb og kirkesalen i Ny Herrnhut anbragte sin lygte for at kunne finde vej hjem i vintermørket. Inskription: Sâmualip Qutdlilerfia – Samuel Petrus Kleinschmidt 1814-1886. Mindesten for Lars Møller m. portrætmedaljon af Hans Lynge m. tekst af Frederik Nielsen, mindevarde for Augo Lynge m. portrætmedaljon af Hans Lynge, opstillet 1965, mindesten for kongebesøg 1952, 2 mindeankre opstillet af Marineforeningen i Godthåb.

Offentlige værker drives af GTO. 1949 blev det første elværk i Godthåb opf., udv. flere gange. Effekt 2700 kVA. Nyt elværk opf. 1967 tæt ved heliporten. Effekt 4500 kVA. 20 netstationer. Vandforsyningsanlæg bygget 1951-54. Består af 3 dæmninger, der danner et reservoir på ca. 220.000 m³, der forsynes med vand fra den nedenfor liggende Ravnesø. Ved reservoiret blev bygget et vandværk og i forb. m. anlægget ført vand- og kloakledninger til Dronning Ingrids Sanatorium, en afstand på ca. 1 1/2 km. 1963 blev vandforsyningsanlægget udv. og en 300 mm råvandledning udlagt til Malenesøen, en strækning på 3.700 m, der sen. er udv. til 4.200 m, hvoraf 1.000 m er en vandfyldt tunnel sprængt igennem fjeld. Vandledningerne i byen udvides stadig. 1969 er helårsvandledningerne på 6.000 m, sommervandledningerne på 2.000 m. Vandværkets kapacitet 170 m³/time. I boligkomplekser, industrianlæg, sygehus m.v. er ledningerne ført ind i bygningerne, mens beboerne i hovedparten af de øvr. huse er henvist til enten selv at hente vand ved taphuse, der er anbragt rundt om i byen, el. mod betaling at få tilkørt vand. Vandkørslen udføres af privat vognmand. Der indlægges dog i stigende omfang vandledninger også i enfamiliehuse. Renovationsanstalt (spanderensningsanlæg) opf. 1955 på et næs ved Godthåbsfjorden, hvortil natrenovationen køres for de ejendomme, endnu (1969) hovedparten, der ikke har kloaktilslutning. Hovedkloaknettet er på 6,5 km 1970. Dagrenovation køres til en losseplads og benyttes til opfyldning. Renovationskørslen udliciteres til private vognmænd. Telestation opf. 1925 som en af de 4 første i G., der alle blev etableret dette år. Nuv. station bygget 1949 (38 ansatte), sikkerhedstjeneste, fjernskriver etableret 1962, vejrstation, s. 453 radiosenderstation. Televæsenet råder over fartøjerne »Agssartût« (storbåden), 45 brt., »Aligoq« (bjergkrystal), 22 brt. og »Siut« (øret), 8 brt. Off. telefonanlæg bygget 1952, udv. 1964 til 400 abonnenter. Brandstation opret. 1950, nuv. bygget 1969, 5 pumper, 2 brandvogne og 2 udrykningskøretøjer. Nuværende kommunale badeanstalt opf. 1957. Kommunalt værksted indr. 1953 og udv. flere gange.

GTO’s kontorbygn. opf. 1957, GTO’s øverste leder i Godthåb er distriktsingeniøren, elog vandtjenesten i Godthåb udgør dog en selvstændig tjenestegren, der sorterer under GTOD i Kbh. Det sa. gør teletjenesten – på tilsvarende måde som i de øvr. byer. Under distriktsingeniøren sorterer byggetjenesten, indkvarteringstjenesten samt bådeværftet, værkstedstjenesten og brandvæsenet. GTO råder over fartøjerne »Ulo« (grønlandsk kvindekniv) på 61 brt. og »Sanassoq« (tømrer) på 16 brt. I Godthåb er etableret GTO’s rådgivende sektion, som har til opgave at yde teknisk bistand til såvel landshøvdingembedet som Grønlands landsråd.

Erhvervsvirksomhed. Indtil for få år siden var Godthåb præget af at være udelukkende en administrationsby og en by, hvor de landsdækkende institutioner lå – fx. landshospitalet, radiofonien, seminariet, realskolen og landsretten. Udbygningen af de statslige institutioner medførte en stærk vækst i antallet af statsansatte, og særlig mærkbar har stigningen i det udsendte personale været. Et omfattende byggeri, såvel institutions- som boligbyggeri, var nødvendigt, og samtidig gav byens størrelse mulighed for etablering af servicevirksomhed af forsk. art. I Godthåb har derfor private erhvervsdrivende haft særlig gode betingelser for at etablere sig, både som håndværkere og handlende og ved servicevirksomhed som vaskeri, frisør, taxakørsel og restaurationsvirksomhed. Et erhvervsliv baseret på fiskeri har – til trods for Godthåbs beliggenhed i åbentvandsområdet – først fået mulighed for at udvikle sig, da et fiskeindustrianlæg blev anlagt i beg. af 1960’erne. Anlægget var bygget af KGH, men blev inden færdiggørelsen overdraget til A/S Godthåb Fiskeindustri (GFI), der er et grønlandsk-dansk-færøsk s. 454 aktieselskab, hvori staten, den færøske landskasse og private har aktier. Anlægget er for 80%’s vedkommende finansieret ved erhvervsstøttelån ydet af staten. Anlægget, der påbegyndte sin virksomhed 1963, er indr. m. kølelager, filetfabrik og fryserianlæg. Anlægget har en dagskapacitet på 40.000 lbs færdigfrosne fileter, og ved overgang til døgndrift kan kapaciteten forøges til 60.000 Ibs. Kølelageret har en kapacitet på 135 t råfisk, svarende til 2 1/2 døgns normalproduktion. I tilknytning til fabrikken blev 1964 opf. en fiskemelsfabrik. Samtidig med oprettelsen af GFI standsede KGH sin indhandling af fisk i Godthåb. Fabrikken er først og fremmest baseret på produktion af torsk, men bl.a. også laks og rejer, havkat og hellefisk behandles. For at sikre forsyningen til fiskeindustrianlæggene i G. er der af staten i de sen. år bygget 4 linebåde (de 2 er sen. afsat til private), der for en del lander deres fangst i Godthåb. Endv. er der 1969 i fiskeriet til GFI indsat en nybygget – ligeledes statsejet – hæktrawler »Nûk«, den første i G., på 433 brt.

Der fandtes i byen 1969 i alt 31 fiskerfartøjer over 5 brt., nemlig de forannævnte 5 på over 100 brt., et fryseskib på 100 brt., anskaffet 1969 af en grønlandsk fisker, 4 på ml. 50 og 100 brt., 5 ml. 20 og 50 brt. og 16 ml. 5 og 20 brt. Desuden 84 motorbåde under 5 brt. og et stort antal robåde med el. uden påhængsmotor.

Trods indsættelsen af de store både har forsyningerne p. gr. af de i de sidste år svigtende torskeforekomster ikke været tilstrækkelige til en tilfredsstillende udnyttelse af anlæggets kapacitet, og virksomheden er blevet drevet m. underskud, der indtil videre er blevet dækket ved, at der er givet henstand m. betaling af renter og afdrag på de ydede erhvervsstøttelån. Der er ved industrianlægget gennemsnitligt beskæftiget ca. 140 personer, men arbejdsstyrken varierer stærkt fra ca. 70 til 200.

Indhandlingen 1950 fandt sted til KGH, fra 1964 sker den udelukkende til GFI.

Salg af fiske- og fangstprodukter til GFI og KGH beløb sig 1968 til 2,6 mill. kr. (1967: 3,2 mill. kr., 1966: 4,9 mill. kr. (inkl. Fiskenæsset), 1960: 0,1 mill. kr.). 1966 og 1967 stammer så godt som hele beløbet fra salg til GFI, da indhandlingen af fangstprodukter er ubelydelig.

Ud over salget til fiskerianlægget opnås af fiskere, fangere og jægere ikke helt ubetydelige indtægter ved salg til private af fisk og af fangstprodukter, især fugle (alke, ederfugle og ryper), som findes i store mængder i og omkr. Godthåbsfjorden. Befolkningens største indtægter opnås dog ved lønarbejde, både for de off. institutioner, ved fiskerianlægget og hos de mange private håndværkere og andre næringsdrivende. Lønindtægterne for lokalt ansat personale hos stat, kom. og ved GFI udgjorde 1968 godt 11 mill. kr. (1967: tæt ved 10 mill. kr.). Endelig stammer en del af indtægterne i byen fra det store antal private erhvervsdrivende som entreprenører, håndværkere, vognmænd og handlende.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden er minimal, efter at Godthåb Fiskeindustri s. 455 er anlagt. 1967 var den på 10.000 kr. (1966 på 46.000 kr.) og vedrører udelukkende de få fangstprodukter, der indhandles. Før GFI blev anlagt, havde fiskeriet i byen som før nævnt kun beskeden betydning. KGH’s omsætning 1960 var på 414.000 kr.

Håndværksvirksomheder m.v. Hovedparten af den lokale entreprenør- og håndværksvirksomhed i Godthåb er overgået til private mestre. GTO driver (1969) kun autoværksted, elektromekanisk værksted og elektronikværksted foruden et bådereparationsværft, opf. 1952, m. beddingskapacitet på 40 t, reparationshal m. skibstømrerværksted og smede- og maskinværksted samt et depot for motorbådsreservedele. GTO har entreprenørplads m. lager for byggematerialer og materiel, der også udlejes til private entreprenører. GTO forestår indkvartering af egne og da. entreprenørfirmaers udsendte håndværkere og i et vist omfang også af lokal arbejdskraft. 1961 påbegyndtes opførelsen af et nyt kompleks af indkvarteringslejre m. i alt 10 indkvarteringshuse, hver m. 36 værelser, foruden et antal familieboliger til funktionærer og firmaledere samt en kantinebygning m. velfærdshus. I alt har GTO indkvarteringslejre til 400-500 mand og spisepladser i kantine til 250. Af private håndværksvirksomheder fandtes 1969 i alt 83, deraf 16 entreprenører, 23 tømrermestre, 12 malermestre, 8 rørlæggere, 3 murere, 7 elektrikere, 7 vognmænd, 2 autoværksteder samt 5 øvr. fag. Der findes en privat betonblandecentral. s. 456 Det samlede antal beskæftigede hos de private mestre var 626, nemlig 369 faglærte, 19 lærlinge og 238 ufaglærte. Flere af de private håndværksvirksomheder har opf. mandskabsbygninger.

Handelsinspektoratet, der ledes af handelsinspektøren, repræsenterer i Grønland KGH og har en række centrale administrative opgaver i forb. m. KGH’s virksomhed. Herudover koordinerer handelsinspektoratet billetbestillinger til fly og skib for hele G. KGH’s virksomhed i kom. (handelsdistriktet) ledes som i de øvr. kom. af en handelschef, der har sæde i byen. Handelskontorets ekspeditionskontor og handelschefens bolig er i et hus fra 1941, regnskabskontoret i bygn. fra 1899. En handelsassistentbolig er fra 1831. (Ill. s. 135). KGH har haft poststation i Godthåb siden 1938. 1954 fik Godthåb som den første by i G. bygget et selvstændigt posthus. KGH driver (1969) en isenkram-, manufaktur- og møbelforretning i bygn. opf. 1948, en skotøjsforretning i bygn. fra 1938 og en materialebutik opf. 1841. KGH har endv. skibsproviantering fra 1965 og står for kulsalg og salg af olie og benzin. KGH har et olietankanlæg, der omfatter 7 lagertanke til petroleum, solarolie og benzin. Den største tank er på 5.000 m³, opf. 1964/65. KGH har 8 pakhuse, hvoraf det største, der ligger ved skibshavnen, er en 4-etages betonbygn. (2.000 m² gulvareal) m. elevator, opf. 1955. 1969 blev den af KGH drevne selvbetjeningsbutik i Godthåb, der omfattede salg af levnedsmidler, kolonialvarer, vin, spiritus og tobak m.v., og som var opf. 1961, samt en til butikken hørende frysebarak på lejebasis overdraget til den 1966 i Godthåb stiftede brugsforening »NÛK«, der herefter driver G.s. største detailbutik m. en årlig omsætning på o. 10 mill. kr. Ud over NÛK er der i Godthåb et meget stort antal private butikker, 40-50 i 1969, således at KGH i Godthåb efterhånden kun har en beskeden del af detailomsætningen. Næsten alle brancher er repræsenteret inden for de private handlende, kolonial, bageri (opf. 1951 af KGH, overtaget 1964 af privat bagermester, der 1968 har opf. nyt bageri m. butik), viktualie- og kødvarer, manufaktur, skotøj og møbler, ure, foto, bøger, papirvarer, frimærker, radio og musik, malervarer, isenkram og cykler, for blot at nævne en del af vareudvalget. Der findes et hotel – Hotel Godthåb – m. cafeteria, restaurant og bar, opr. (1948) opf. af KGH som gæstehjem, men 1963 overdraget til en privat da. hotelmand. Hotellet, der er udv. 1957 og 1962, har 80-100 sengepladser. Der findes desuden en større restaurant, »Kristinemut«, opret. 1954 og udv. flere gange, hvis ejer er ved at få realiseret sine planer om opførelse af et hotel. Endv. er der foruden cafeteriet i Godthåb idrætshal, Najas Cafeteria (opret. 1960), Fiskerbar Cafeteria og et par kaffebarer. Endelig er der et par pølsevogne, der er stærkt besøgt, og som om aftenen benyttes som samlingspunkt for byens unge. Af servicevirksomheder kan nævnes 2 vaskerier, et stort antal taxier, dame- og herrefrisører samt reparationsvirksomheder af forsk. art. Kosangas har et tankanlæg for påfyldning af gasflasker og er centraldepot for hele G. Endv. har et par arkitektog ingeniørfirmaer samt en advokat og et par revisorer etableret sig i Godthåb.

Pengeinstitutter. 1966 oprettede Bikuben en filial i Godthåb og opførte her sin egen bygning. 1967 blev Grønlandsbanken A/S opret. m. en aktiekapital på 4 1/2 mill. kr. Oprettelsen skete på initiativ af de da. hovedbanker, der er repræsenteret i bankens bestyrelse. Grønlandsbanken opførte sa. år egen bygn. i Godthåb. De to pengeinstitutter har indgået aftale med KGH om, at KGH repræsenterer dem på steder, hvor de ikke har egne repræsentanter, det vil stort set sige i alle andre byer end Godthåb og i de bygder, hvor KGH har en bestyrer el. anden funktionær ansat. Herudover er i Godthåb en afdeling af de grønl. sparekasser, der administreres af KGH, men som er under afvikling. Pengeinstitutternes samlede indlån i hele G. udgjorde 1968 59,5 mill. kr. fordelt på 19.800 konti. Deraf stammede de 34,7 mill. kr. (5.900 konti) fra Godthåb. Udlånene ved udgangen af 1968 beløb sig til 52,5 mill. kr., deraf i Godthåb 35,9 mill. kr. Der var i hele G. af de 2 pengeinstitutter 1968 udstedt i alt 535 nye lån. Foruden af de 2 private pengeinstitutter ydes der af staten lån til boligbyggeri og til investering i erhvervsmidler, især både. Disse lån formidles gennem boligstøtteudvalget og erhvervsstøtteudvalget, der også har sæde i Godthåb. Endelig ydes der enkelte lån gennem Fiskeribanken.

Grønlands Fiskeriundersøgelser har i Godthåb et fiskeribiologisk laboratorium, opf. 1952, og der er stationeret en biologiassistent. Endv. har forsøgskutteren »Adolf Jensen« på 167 brt., bygget 1967, hjemsted i Godthåb, hvorfra den driver sin forsøgsvirksomhed. Den tidl. forsøgskutter, der ligeledes hed »Adolf Jensen«, er overgået til landshøvdingeembedet som rejsefartøj og har fået navnet »Aglantha«. Grønlands fiskeriundersøgelser råder endv. over motorbåden »Tôrnaq« (hjælpeånden) på 10 brt.

Trafik. Der findes i Godthåb 2 havne (ill.s.445), Kolonihavnen (ill.s.105), ved den gl. bebyggelse, og Skibshavnen (ill.s.139), der ligger inde i en bugt på den modsatte (østl.) side af det næs, som Godthåb ligger på. Ved Kolonihavnen er der ikke meget andet end en fortøjningsbro, og den kan derfor kun benyttes til mindre fartøjer. Skibshavnen er blevet stærkt udbygget i de sidste 15-20 år, og har fået stadig stigende betydning både som følge af den hyppige besejling af store atlantskibe og som følge af etableringen af Godthåb Fiskeindustri (GFI) ved Skibshavnen. Der er atlantkaj, anlagt 1954, længde 70 m, fiskerikaj, anlagt 1965, 70 m, skonnertkaj, 40 m, kutterkaj, anlagt 1965, 100 m, og sandlossebro, anlagt 1969, 25 m. Der er en tidevandsforskel på indtil 5 1/2 m. En del af havnen er indr. til lystbådehavn for det voksende antal motorbåde, der anskaffes af både udsendte og fastboende, og som benyttes til jagtture i fritiden el. blot til udflugter i Godthåbs omegn og ind i Godthåbsfjorden. Godthåb besejles året rundt af atlantskibe, gennemsnitligt er der 3-4 månedlige anløb, lidt færre i vintermånederne, lidt flere i sommermånederne. Endv. er der hyppige anløb af lystfartøjer, i vinter- og forårsmånederne 1 à 2 gange ugentlig, i sommer- og efterårsmånederne normalt 3-4 gange ugentlig.

KGH har distriktsfartøjet M/S »Netsiden«, 85 brt., togtefartøjet M/B »Christian Simony«, 16 brt., M/B »Eqalugssuaq« (betyder havkalen), 6 brt., M/B flybåd »F. VI«, 9 brt. Af prammateriel 1 stk. 25 tons og 1 stk. 5 tons stålpram. Endv. råder handelsinspektoratet over togtefartøjet M/S »Ujarak« (betyder stenen), 103 brt., specielt indr. for transport af flaskegas, rejsefartøjet M/K »Nauja« (betyder mågen), 49 brt., lastmotorskib M/S »Âvôq« (betyder ederfuglen), 225 brt., lastmotorskib M/S »Agdleq« (betyder havlitten), 180 brt., passagerfartøjet M/S »Tûgdlik« (betyder islommen), 160 brt. En del af handelsinspektoratets fartøjer går i kontinuerlig fart i kysttrafikken.

Godthåb er trafikknudepunkt for v.kystens interne flyvning, og Grønlandsfly A/S har her sit administrationskontor og sin tekniske afdeling. Heliport blev anlagt 1964, 60 m i diameter m. ventesal og ekspeditionslokale. Endv. er bygget reparationshangar. Efter fartplanen (vinteren 1969/70) er der 2 gange ugentlig forbindelse til Frederikshåb, Grønnedal og Julianehåb, 2 gange ugentlig til Sukkertoppen, Holsteinsborg og Egedesminde, foruden at der 5 gange ugentlig er helikopterforbindelse til og fra Søndre Strømfjord. Vejnettet i Godthåb udbygges stadig, 1969 var den samlede vejlængde på 17,9 km, hvoraf 13,7 km m. asfalteret kørebane. 1965 etableredes det første fortov på 1,2 km ved Skibshavnsvejen – Godthåbs længste vej på ca. 3 km – og siden er fortove anlagt ved et par andre veje, således at den samlede fortovslængde 1969 er på 1,7 km. Den første lyskurv er etableret 1969.

De statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån udgjorde for perioden 1951-1967: 225 mill. kr., heraf til sundhedsvæsen 21,5 mill. kr., skoler 25,4 mill. kr., kirke, administration, retsvæsen 8,3 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavne m.v. 17,2 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter 43,7 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer, trafikhavne 42,0 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 9,9 mill. kr., boliger til udsendte og indkvarteringslejre 54,4 mill. kr. og diverse arbejder 2,6 mill. kr.

Til udlån til boliger anvendtes i perioden 1953-67 50,2 mill. kr. og til erhvervslån 1953-67 24-25 mill. kr.

Herudover foregår der i mindre, men stigende omfang investeringer i boliger og erhvervsbygninger for privat tilvejebragte midler.

I Godthåb fødtes 1842 bogtrykkeren og redaktøren Lars Møller, 1867 bogtrykkeren og redaktøren John Møller, 1871 provsten Nicolaj Frederik Severin Balle, 1877 provsten Knud Balle, 1879 søofficeren, ekspeditionsdeltageren Henning Bistrup, 1882 bogtrykkeren og maleren Stephen Møller, 1894 redaktøren og forf. J. L. Kristoffer Lynge.