Narssaq

by (betyder sletten) ligger på 60°54’ nordl. bredde, 45°58’ vestl. længde 37 km nø. f. Julianehåb på v.siden af en halvø, på et lavt forland m. udstrakte slettearealer ml. ret lave fjelde (ill. s. 153 og 411). Fjorden er til stadighed fyldt m. isbjerge og kalvis, som i en del af året, normalt især i maj, juni og juli, kan skabe vanskeligheder for besejlingen. 1961-65 var årets middeltemperatur 1,6°, koldeste måned jan. m. middeltemperatur ÷3,7°, varmeste måned juli m. middeltemperatur 7,9°. Nedbør 1967: 1151 mm (1966 896 mm), højeste nedbør 1967: jan. m. 244 mm (1966 juli: 343 mm), laveste marts m. 19 mm (1966 maj: under 1 mm).

Indbyggere pr. 31/12 1968: 1758, heraf 308 f. uden for G. (1965: 1.459, 1960: 1.061, 1951: 540).

1965 boede 1.424 personer i 336 private husstande, medens 35 boede i fælleshusholdninger som alderdomshjem, sygehus m. v. Af boligerne var 1968 ca. 80 lejligheder i række- el. etagehuse.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 63 (57), fangst 4 (4), fåreavl 3 (3), fremstillingsvirksomhed 169 (161), bygge- og anlægsvirksomhed 94 (45), off. værker 15 (8), handel og omsætning 75 (58), transportvirksomhed, telekommunikation m.v. 42 (32), administration, sundhedsvæsen, skolevæsen m.v. 110 (83). Af befolkningen var 575 el. 39,4% (451 el. 35,8%) erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 1.324 el. 90,7% (1.130 el. 89,6%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 135 el. 9,3% (131 el. 10,4%) levede af pension, understøttelse m.v.

Kirken er opf. 1926-27 og indv. 9/10 1927. Bygmester: tømrermester Pâvia Høegh, Julianehåb. Bygn. er af træ, har våbenhus, vindfang og tårn m. 1 klokke. Taget er beklædt m. tagpap. Udvendig er kirken malet hvid m. røde vinduesfyldninger, indvendig er den malet i rød, gul, blå og hvid farve. Kirkerummet har 180 siddepladser, oplyses ved elektricitet og levende lys, opvarmes ved oliekamin. – Kirkebogen fra 1935.

Maleri på kirkens n.væg er et brudstykke efter Aug. Jerndorffs altertavle i Nykøbing Mors. Det forestiller Jesus med en af disciplene og er en gave fra provst Vestergaard. Døbefont m. tinkande, som tidl. har tilh. Julianehåb kirke. Alterkalk og disk fra ca. 1950. Alterstager af sølvplet og syvarmet lysestage, som er skænket af menigheden. Lyseholderne i bænkene er en gave fra kirkens bygmester, tømrermester Pâvia Høegh (ved kirkens 25 års jubilæum 1953). Alterduge skænket af Sara Knudsen og Grønlandsk Kirkesag, som også har givet gulvløber og kirkebøsser. Tæppe i koret skænket af Afholdsforeningen. Præstestolen er en gave fra menigheden i anledning af digterpræsten Henrik Lunds 70 års fødselsdag. På kirkens s.væg et forstørret fotografi af Henrik Lund (gave fra menigheden på kirkens 25 års jubilæumsdag 1955). Orglet stammer fra 1954 (halvdelen af udgifterne betalt af menigheden). Høreapparater skænket af ing. Heide 1957.

Den nuv. kirkegård ligger midt i byen. Desuden en gl., nu opgivet kgd.

I Narssaq er bl.a. begr. visitatsprovsten Gerth Egede, præsten Henrik Lund, overkateketen Tobias Berthelsen.

Præsten i Narssaq besøger bygderne Igaliko m. kirke (se ndf.), Søndre Igaliko, Iterdlak, Qagssiarssuk og omegn, m. skolekapel, 45 siddepladser, Tugtutôq, Narssarssuâraq, Ipiutaq, Eqaluit ilua og flyvepladsen Narssarssuaq.

Pinsemissionen har menighedshus opf. 1951.

Administration. Administrationsbygning opf. 1961. På kæmnerkontoret er inkl. kæmneren ansat 14 personer (1968).

Retsvæsen og politi. Retskontorer beliggende i administrationsbygningen. Domsmyndigheden i kom. varetages af en kredsdommer som retsformand og 2 domsmænd. Politikontor m. arrest opf. 1959. I politiet er ansat 2 politibetjente og en kommunefoged. Politiet bistås i bygderne af de stedlige kommunefogeder.

Sociale institutioner. Kaj Munks børnehave (Red Barnet), indr. i eksisterende bygn. 1954, 50 pl. Vuggestue opf. 1968, 35 pl. Kom. har alderdomshjem, opf. 1966, 6 aldersrenteboliger og badeanstalt, opf. 1964. Ungdomsklub opf. 1959.

Sundhedsvæsen. Sygehus i tidl. bolig, indr. 1957, 12 pladser. Sygehusets personale var 1967 på 37, deraf 2 læger, 3 sygeplejersker, 1 jordemoder og 8 fødselshjælpersker. Enkelte af fødselshjælperskerne gør tjeneste i bygderne. Tandklinik indr. 1958 i selvstændig bygn., 1 behandlingsplads. 1 tandlæge. Sundhedsvæsenet råder over rejsebåden »Agpa« (betyder alken (lomvien)).

Skole og oplysning. Af skolens bygninger, hvoraf der er i alt 7, er den ældste fra 1920, den nyeste fra 1968. 332 elever i 1968, der undervistes af 18 lærere, heraf 12 m. da. seminarieuddannelse, 3 m. grønl. seminarieuddannelse og 3 småbørnslærerinder. Bibl. på skolen opret. 1957, børnebibl. opret. 1955.

Der findes en lokalavis i byen, nemlig månedsbladet »Narssaq« startet 1954, dobbeltsproget, foruden fåreholdernes blad »Savautilik« (betyder fåreholderen).

Foreninger m.v. Idrætsforeningen A. 1943 (der har sportsplads), spejderne, der har spejderhytte, Arbejderforeningen (lokalafdeling af GAS), F åreholderforeningen, Fisker- og fangerforeningen, Mesterforeningen, Kvindeforeningen, Neriût (tuberkuloseforeningen), Forsamlingshusforeningen, der driver forsamlingshus (opf. 1960) m. biograf, Hvide Kors, Blå Kors.

Offentlige værker. Elværk opf. 1950, udv. 1969, kapacitet 3300 kVA, 6 netstationer. Vandværk opret. 1950, kapacitet 18 m³/time, 1900 m helårsledning og 3000 m sommerledning. Vandkørsel ved privat vognmand. Telestation m. vejrstation, kaldet Narssaq Point, opret. 1952, 6 ansatte (1968). Ligger ca. 1 km sø. f. byen på sydligste pynt af Narssaqlandet. Blev under krigen af amerikanerne anlagt som radio- og observationspost. Brandstation opret. 1960, 4 pumper.

GTO. Depot for motorbådsreservedele. GTO-indkvartering til 67 mand, 90 spisepladser i kantinen. GTO råder over rejsebåden »Julius«.

Erhvervsvirksomhed. Byens erhvervsliv er i overvejende grad baseret på forarbejdning af fiskeriog fåreavlsprodukter, ikke blot fra selve kom., men også fra Julianehåb og Nanortalik kom. Narssaq var den første af G.s byer, der fik etableret et moderne fabriksanlæg til oparbejdning s. 416 af grønl. produkter. Der var konstateret store rejeforekomster i Skovfjord (Tunugdliarfik) og i Lichtenau Fjord, og dette gav stødet til opførelse af en rejehermetikfabrik, der blev færdig 1951. I tilknytning dertil blev opf. et slagteri til erstatning for det, der fandtes i Julianehåb, idet dette var for lille og utidssvarende. Slagteriet fik en kapacitet på 600 lam pr. døgn svarende til ca. 40.000 lam i en sæson, idet slagtningen foregår fra aug. til okt. Kapaciteten kan udvides til 60.000 lam. Til forarbejdning af fåreavlsprodukterne blev ved slagteriet opf. en konservesafdeling, og der er ligeledes indr. et fryseanlæg til frysning af hele og udskårne kroppe. Samtidig med opførelsen af fabrik og slagteri blev opf. ca. 40 boliger til arbejdere og funktionærer. Rejehermetikfabrikken, der opr. kun var beregnet til henkogning af rejer, fik sen. installeret fryseanlæg, først til indfrysning af hel fisk, sen., 1959, til frysning af fileter, især torsk. Fabrikkens kapacitet er på 5-7 t rå rejer pr. døgn, svarende til 12-1500 t pr. år, til oparbejdning af hermetikprodukter og ca. 50 t frosne filetprodukter pr. døgn svarende til ca. 9.000 t pr. år. 1967 blev oparbejdet 3.070 t råvarer til fileter (1966: 2.940 t), hvoraf 1967 over halvdelen (1.570 t) var indhandlet i Nanortalik og Julianehåb kommuner (1966: 1870 t), deraf 786 t fra Julianehåb by. Af rejer blev 1967 oparbejdet 76 t, 1966: 265 t. Siden 1961 er indhandlingen af rejer gået jævnt tilbage, for Narssaq, Julianehåb og Nanortalik kom. under ét fra 566 t, der udelukkende indhandledes i Narssaq, til 214 t 1967, hvoraf 79 t indhandledes i Narssaq, 135 t i Sydprøven. Ved slagteriet blev der 1966 slagtet 24.200 lam, men 1967 under 100 som følge af den føromtalte hårde vinter, hvor kun få lam blev født og overlevede. 1968 nåede slagtningen op på 8.000 lam og 1969 på 14.400 lam og 1.000 får. Får og lam transporteres til slagteriet i pramme og motorbåde fra alle 3 sydgrønl. kom. Der findes endv. et skælislager, hvor der især indfryses laks, m. døgnkapacitet på 15 tons.

Der er 1964 af A/S Narssaq Pelsavl, der er etableret dels m. kapital fra private da. og grønl. interesser, dels fra staten, opret. en minkfarm i byen, der er baseret på affald fra slagteriet og fabrikkerne. Det har i de første år vist sig vanskeligt at opnå en rentabel drift, og staten har under hensyn til den interesse, der ligger i at nå frem til nye erhvervsmuligheder i G., 1967 ydet tilskud til driften. Virksomheden har for tiden (1969) midlertidigt indstillet driften.

Der fandtes 1968 i byen 7 motorbåde ml. 10 og 20 brt., 4 motorbåde ml. 5 og 10 brt., 2 motorbåde under 5 brt. og 25 robåde med el. uden påhængsmotor.

Indhandlingen i kom. af fisk og rejer er siden 1960 udelukkende foregået til fabriksanlæggene i byen.

Indhandlingen til KGH indbragte 1967 erhververne 1,2 mill. kr. (1966: 2,7 mill. kr., 1960: 1,3 mill. kr.). Bortset fra 1967 tegnede fåreavlsprodukterne sig for over 55 % af indhandlingsbeløbet, fangstprodukterne i de seneste år for ca. 1% og fiskeprodukter for resten.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 5,0 mill. kr. (1966: 10,0 mill. kr., 1960: 4,1 mill. kr.).

For lønarbejde under stat og kom., derunder i KGH’s produktionsvirksomheder, blev til løstansatte lokale arbejdere og funktionærer udbetalt 2,9 mill. kr. 1967. Herudover opnås indtægter ved de private erhvervsvirksomheder (håndværks-, butiks- og servicevirksomhed) både for mestrene og for de ansatte.

Håndværksvirksomheder: GTO har autoværksted og elinstallatør, af private håndværksvirksomheder fandtes 1969 16, heraf 2 entreprenører, 1 murermester, 5 tømrermestre, 2 malermestre, 3 rørlæggermestre og 3 vognmænd m. i alt 95 ansatte, deraf 49 faglærte, 42 ufaglærte og 4 lærlinge. Desuden et mindre bogtrykkeri og et vaskeri.

KGH, hvis repræsentant i distriktet er handelschefen, har kontor opf. 1962, ældre butik opf. 1928, moderne supermarked opf. 1960, bageri opf. 1960, 3 pakhuse og tankanlæg. Der er 5 private butikker, 2 kiosker og et privat hotel m. 11 sengepladser, nybygning færdig 1970.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 9,4 mill. kr. (1966: 9,0 mill. kr., 1960: 3,3 mill. kr.).

Trafik. Kaj for mindre fragtskibe opf. 1952. Narssaq anløbes af atlantskibe 1 à 2 gange månedlig, bortset fra perioder, hvor isen forhindrer skibene i at komme ind i fjorden – i alm. kun kortere perioder ad gangen i maj, juni og juli, men enkelte år kan fjorden være lukket i op til et par måneder. Endv. anløbes byen normalt af kystskibe ca. 1 gang ugentlig. Heliport opf. 1966. Narssaq beflyves 1 gang ugentlig af helikopter. KGH har togtefartøjet M/Sk »Erik Røde« på 27 brt. og M/B »Nusuartoq« (Slæberen) på knap 6 brt. Endv. har KGH 5 transportpramme.

1951-67 har de statslige investeringer bortset fra boligstøtte og erhvervslån andraget 38,8 mill. kr. Til sundhedsvæsen er brugt 0,1 mill. kr., til skole 2,0 mill. kr., til investeringer vedr. erhvervsvirksomhed 9,5 mill. kr., til administration, retsvæsen m.v. 0,4 mill. kr., til tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 11,8 mill. kr., til elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder 9,1 mill. kr., til telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer og trafikhavne 0,9 mill. kr. Til butikker, pakhuse og tankanlæg 3,4 mill. kr. og til diverse arbejder 1,6 mill. kr. Til boligstøttebyggeriet er anvendt 13,3 mill. kr. og til erhvervsstøttelån 3,3 mill. kr.