landet tværs overfor den, fx Nûp akia, landet tværs over for Nûk/Godthåb
angákoq
(flertal angákut)
(dansk form angakok)
åndemaner
angmagssak
(flertal angmagssait)
lodde
lille laksefisk
angmâq
kiselskifer (brugt til redskaber)
avangnardleq
den nordligere
den nordligste
igdloralai
(efter stednavn)
dens sølle huse
igdlukue
(efter stednavn)
ruinerne af den
ilua
(efter stednavn)
dens indre
inuk
(flertal inuit)
menneske
isua
(efter stednavn)
dens ende
dens spids
kangârssuk
fremspringende næs
kangeq
forbjerg
kangerdluk
fjord
bugt
(efter stednavn kangerdlua)
dens fjord
(kangerdlûp)
fjordens
kangigdleq
(østgrønl. kangigteq)
den østligste
(kangigdlit)
de østligste
kangilequtâ
dens nabo mod øst
kitdleq
den vestlige
kivfaq
(flertal kivfat)
hushjælp
tidl. betegnelse for en, der var ansat under KGH
kûa
= kûk
kujatdleq
den sydlige
kûk
(flertal kûit)
elv
(efter stednavn kûa)
dens elv
(kûat)
deres elv
mátak
(dansk form mattak)
hvalhud
nãngissat
hinkesten
en samling sten nedlagt til brug ved konkurrencer, hvor deltagerne skulle springe fra sten til sten
natseq
(flertal natsit)
fjordsæl
ringsæl
nûa
næs
spids
nuna
land
jord
(nunâ)
hans hjem
hans land
nunât
landskab ved
bagland
nunataq
(flertal nunatat)
(dansk form nunatak)
bjergtop eller land omkranset af is
(efter stednavn nunatâ)
dens nunatak
pâ
(efter stednavn)
dens munding
piteraq
(vestgrønl. pitoraq)
landvind
pludseligt opstående stormvind
(i Østgrønland)
betegnelse for fralandsstorm
qáqâ
= áqaq
qáqaq
(flertal qáqat)
fjeld
(efter stednavn qáqâ)
dens fjeld
qeqertâ
dens ø, fx Anoritûp qeqertâ = Anoritôqs ø
qôroq
dal
(qôrua)
dens dal
sangmissoq
den der vender mod noget
det der vender mod noget
savssat
en flok hvid- el. narhvaler, der har søgt til en revne el. våge i isen for at ånde, men som er afskåret fra åbent vand af et bredt isbælte
sermeq
(flertal sermit)
isbræ
(efter stednavn sermia)
dens isbræ
(sermiat)
deres isbræ
sermia
= sermeq
sermiat
= sermeq
suvdlua
dens hulrum
taseq
(flertal tatsit)
indsø
taseraq
(flertal taserqat)
pyt
tasiussaq
(betyder det der ligner en sø)
havbugt m. smalt indløb og brakt vand
tateratfjeld
(på grønl. tâterât)
fuglefjeld m. rider
tupilak
ulykkesdyr, skabt af en trolddomskyndig til ombringelse af en fjende; i ældre tider sammensat af dyre- og menneskerester (klo, næb, vinge, hår, tænder, negle, fingerled fra lig olgn.), sen. skåret ud i hvaltand, dyreknogle, renhorn el. vegsten; nu kun betegnelse på sådanne kunstflidsfigurer
ulo
kvindekniv, opr. et stenblad, sen. et jernblad, hvis ryg er indsat i et greb af træ el. ben, undertiden (i Østgrønland) v. hj. af 2 korte arme
ũmánaq
isoleret, spidst hjerteformet fjeld
umiaq
opr. stor skindbåd, brugt ved hvalfangst, sen. båd brugt til rejsebrug og roet af kvinder, konebåd
ûtoq
sæl, der befinder sig på isen
ũtoqfangst,
fangst af sæler på isen
ũvaq
(flertal ûvkat)
fjordtorsk
en særlig art, der kun findes ved Grønland
anlæg
= loge
bola
jagtvåben, bestående af stenkugler, forbundne m. en el. flere remme. Bolaen kastes mod dyret, som omslynges af remmene. I Grønland brugtes bolaen ved fuglefangst
boplads
tidl. betegnelse for mindre plads, beboet af fangere og fiskere. På en boplads findes ingen butik, men al forsyning m. varer samt indhandling foregår på nærmeste udsted. Kaldes nu bygd
deputat
ydelse, især til tjenestemænd, bestående af brændsel og udsendte fødevarer
distrikt
område, der opr. bestod af en koloni og dens udsteder og bopladser, grænsende til andre distrikter. Betegnelsen benyttet udflydende fra 1700t., men sen. fastlagdes distriktsgrænserne ved forsk. anordninger. Ordningen ophævedes ved kgl. anordning af 18/11 1950, hvorved kommuneinddelingen indførtes i Grønland
garnfangst
fangst af sæler og hvidhvaler i løb, hvor de trækker igennem, enten åbentvands el. under isen/isgarnfangst
garnforsøg
plads, hvor man forsøger garnfangst
hóp
lille bugt m. et smalt indløb fra havet
indhandling
indkøb af grønl. produkter både af KGH og private. I nærværende værk menes, hvor intet andet er anført, kun indhandling til KGH
istuk
redskab bestående af en stang, som i sin nedre ende er forsynet m. et stemmejern (tidl. et stærkt tilspidset benstykke), anvendes ved alt arbejde m. is
kanel
voldsom undervandsbølge
kaneling
voldsom undervandsbølge
kateket
lærer og degn m. visse præstebeføjelser, nemlig pligt til at holde gudstjeneste og prædike. Desuden foretager han begravelser samt forretter dåb i præstens fravær. I 1700t. fandtes både udsendte og grønl. kateketer, fra 1800 kun grønl. Uddannelse på seminariet i Godthåb. Indtil 1950 uddannedes »småkateketer« el. hjælpekateketer på en kateketskole
kernefamilie
familie bestående af fader, moder og børn; flere kernefamilier, tilhørende sa. slægt, udgjorde storfamilien
kobberem
rem, skåret ud af skind af remmesæl, hvorefter de udskårne strimler evt. kunne udblødes i gl. urin, for at hårlaget kunne løsnes
koloni
i Grønland større plads, opr. dansk handelssted, m. udsendt betjening, ledelse, handelsmænd, samt ofte missionærer. Butik samt ind- og udhandling; som regel centrum for distrikt og præstegæld. Kaldes nu by
kommissionsgods
forsyninger af diverse forbrugsgoder, der ikke er el. var til alm. udhandling i Grønland, men leveredes gennem KGH efter særlig bestilling
loge
i 1700t. anvendt betegnelse for mindre plads, betjent af en overassistent el. assistent, m. både ind- og udhandling. Sorterede under en koloni. Var i hovedsagen det sa. som udsted
læser
grønlandsk privatperson (fx fanger el. fisker), der mod et honorar læser med børnene samt læser søndagens tekst el. en prædiken fra en prædikensamling. Forretter begravelser. Har ingen uddannelse ud over børneskolen
missionsloge
loge, hvor der var bosat en missionær el. kateket, havde ikke altid ind- og udhandling. Eksisterer ikke efter 1800
togtefartøj
fartøj, som tilhører KGH, og som udelukkende betjener bygderne
udhandling
KGH’s salg af varer i Grønland
udligger
= udstedbestyrer
udsendt
(i forb. som udsendt assistent olgn)
status som tjenestemand el. håndværker ansat af statslige myndigheder til tjeneste i Grønland
udsted
tidl. betegnelse for en mindre handelsplads, der var underlagt en koloni, men som havde både ind- og udhandling. Bestyredes af en udstedbestyrer el. udligger, der enten kunne være dansk håndværker el. en grønlænder, der var ansat under KGH. Udsted kaldes nu bygd