Sognene: Sjelle, Skørring, Skivholme, Skovby, Borum, Harlev, Framlev, Storring, Stjær og Sdr. Galten.
Framlev herred er det vestligste i a. og omgives af Hasle og Ning hrdr., Skanderborg a. (Hjelmslev og Gjern hrdr.) samt Sabro hrd. Det strækker sig fra Lading sø i n. til Stjær og Harlev so. i s. og fra Lyngbygårds snævre ådal i ø. til Skørring og Galten i v. Den sydøstl. del er præget af det østjy. isfremstøds terrænformer m. dets moser og småskov, mens den øvr. del af hrd. er et mere storbakket landskab af jævnt god bonitet og krydses af den brede, senglaciale dal, hvori Lyngbygård å løber mod ø.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1610
Herredets areal udgjorde 1960: 11.296 ha, heraf var ca. 9300 ha landbrugsareal og ca. 40 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 6088 indb. fordelt på 1866 husstande (1801: 2920, 1850: 5027, 1901: 6010, 1930: 6306, 1955: 6016). – Husdyrholdet var juli 1962: 268 heste, 14.518 stk. hornkv. (heraf 6315 malkekøer), 26.046 svin og 87.873 høns.
I kirkelig henseende udgør Framlev hrd. sa. m. Sabro hrd. og V. Lisbjerg hrd. ét provsti – Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti – m. 13 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Framlev herred (*1231 Framlefheret). Harlevholm i Harlev so. hørte tidl. til Ning hrd., mens Søballe i Veng so., Hjelmslev hrd. opr. var en del af Framlev hrd. Før 1687 blev de to so. i Sabro hrd., som ikke lå til Frijsenborg, forenet m. Framlev hrd. 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev Framlev, Sabro og Gjern hrdr. samt Tvilum birk forenet. Da Skanderborg distr.s birk blev opret. 15/6 1719, kom de tre hrdr. herunder. Dette birk blev nedlagt 4/12 1801, hvorefter Framlev, Sabro, Hasle og V. Lisbjerg hrdr. kom til at udgøre en selvstændig jurisdiktion, som fra 1919 blev forenet m. Ning hrd. til retskr. nr. 55, fra 1956 nr. 62. Sa. m. Frijsenborg-Favrskov birk kom de 4 hrdr. til at udgøre politikr. nr. 39. Retskr. nr. 55 blev ved lov af 21/3 1956 delt i to, den ene af disse, nu Århus sdr. herredsret, omfattede Framlev hrd., Lyngby so. i Hasle hrd. samt en del af Ning hrd. Politikr. nr. 39, fra 1960 nr. 44, blev ved lov af 21/3 1956 udv. m. Ø. Lisbjerg og en del af Sønderhald hrd.
På Borum mark nævnes Tinghøje og Tingvad Mose, i markbogen 1683 forekommer desuden Steilhøjs Vang. Benævnelsen Tinghøje synes dog at bero på en fejl, og der er næppe grundlag for at henføre hrd.s gl. tingsted hertil. Snarere har det ligget på Lillering mark i Framlev so., hvor der nævnes et marknavn Tingsted (Stedn. XII. 44). Ved patentet af 13/3 1688 blev det bestemt, at den nye jurisdiktions tinghus skulle sættes ved en enestegård, kaldet »Roergård«, vel Rodegård i Skørring so. 1708 lå det i dette so. ml. Rode og Tovstrup. Det var da yderst brøstfældigt m. huller i taget og manglende fjæle i gavlen, 9 »vægge« manglede ler forneden, og døren var væk. Skanderborg distr.s birketing blev indtil 1751 holdt i Hemstok, Dover so., men blev 19/3 s.å. flyttet til Skanderborg. Tingstedet for den 1801 oprettede jurisdiktion blev 21/1 1803 henlagt til Århus.
Framlev hrd. i Åbosyssel lå fra gl. tid under Skanderborg len, fra 1660 Skanderborg a., som 1661 blev forenet m. Åkær a. Da Århus a. blev opret. 1799, blev det en del af dette.
Hrd. hørte fra gl. tid under Århus stift og udgjorde et selvstændigt provsti indtil 1812, da det blev en del af Århus a.s ndr. provsti. Ved kgl. resol. af 1/5 1827 blev det forenet m. Sabro og V. Lisbjerg hrdr. til et selvstændigt provsti.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 58. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 209, 310. Smst. 5. Rk. II. 94. ØstjyHj. 1944. 16f., 1950. 50. ff. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 53 ff. Kr. Hald. Stednavne i F. Hrd., ØstjyHj. 1945. 79–84. Poul Rasmussen. Tingskriveren fortæller om Livet og Tilstandene i F. Hrd. 1661, smst. 1948. 20–29.