Gørding herred

Sognene: Åstrup, Gørding, Vejrup, Darum, Bramminge, Vilslev, Hunderup, Jernved.

Gørding herred omgives af Ribe, Malt og Skast hrdr. samt Vesterhavet. Det strækker sig fra Sneum å i n. til Kongeå i s., fra Vesterhavet i v. til Holstedegnen i ø. Langt største delen af hrd. er bakkeøterræn, jævnt bølget, ikke særl. højt (største højde 43 m o.h.), mod n. sandet, mod s. m. en del lerjord. Langs Sneum å, Holsted å og Kongeå er der smalle hedesletter, dannet af istidens smeltevandsfloder, som ad disse veje strømmede mod havet. Langs kysten og lidt op i ådalene er der marskdannelser.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

(Våbenskjold). 1584 (1556)

1584 (1556)

(Våbenskjold). 1648-55

1648-55

Herredets areal var 1960: 26.204 ha; deraf 22.070 ha landbrugsareal og ca. 120 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 12.501 indb. fordelt på 3791 husstande (1801: 3341, 1850: 4515, 1901: 7741, 1930: 10.678, 1955: 12.443). – Husdyrholdet var juli 1964: 303 heste, 31.155 stk. hornkv., hvoraf 12.709 malkekøer, 49.726 svin og 151.662 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Ribe kbst. og Ribe hrd. ét provsti – Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti – under Ribe stift.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Gørding herred (1291 Gyringhæræth) nævnes ikke i ValdJb. og synes opr. at have været en del af Malt hrd., hvorfra det dog må være udskilt i sidste del af 1200t. Plovstrup i Jernved so. har opr. hørt til Malt hrd. 1638 oplyser præsten, at Sneum å skiller Gørding og Skast hrdr. fra hinanden; til Gørding hrd. hørte Tømmerby og Terpager. Tømmerby var i øvrigt delt ml. Bramminge og Sneum so. Fra 4/12 1683 havde Malt og Gørding hrdr. fælles herredsfoged, og 16/12 1684 blev der givet tilladelse til, at de to hrdr. måtte have fælles ting. Skast hrd. blev 11/1 1737 forenet m. Gørding-Malt hrdr. 3/10 1800 blev det på ny skilt fra som en selvstændig jurisdiktion. Hunderup birk blev 7/7 1812 lagt under Gørding-Malt hrdr. If. kgl. resol. af 6/5 1859 blev sognene Darum, Hunderup, Jernved og den del af Vilslev so., som ikke hørte under Riberhus birk, overført fra Gørding-Malt hrdr. til det nævnte birk el. Ribe hrd., mens Tømmerby og Terpager i Sneum so. i civilretslig henseende blev lagt til Skast hrd. De to byer kom på ny under Ribe hrd. ved bkg. af 5/9 1898 – fra 1/9 1899 – og samtidig blev Bramminge so. overført til denne jurisdiktion. Risbøl i Lindknud, tidl. Vorbasse so., men under Hejnsvig kom., blev if. bekendtgørelse af 2/12 1896 lagt til Gørding-Malt hrdr., men blev ved lov af 21/3 1956, jf. kgl. anordning af 1/2 1962, overført til den nye retskr. for Slavs hrd. m.m. 1919 blev Gørding-Malt hrdr. til retskr. nr. 88, fra 1956 nr. 99, og blev en del af politikr. nr. 65, der også omfattede Ribe kbst. og hrd. Darum, Hunderup, Jernved og Vilslev so. samt Tømmerby og Terpager byer ligger under retskr. nr. 87, fra 1956 nr. 98, og politikr. nr. 65.

Hrd.s ældre tingsted synes at have været i Tinglund Ris på Sdr. Gørding hede, en tid har det måske været på skellet ml. Hunderup og Ilsted marker, hvor der findes en gravhøj, som kaldes Tinghøj. Efter at Gørding og Malt hrdr. var blevet forenet, bestemte amtmanden, at det nye tingsted skulle være i Gørding so. »østen på Lovrup mark udi en hede, kaldtes Grimhede, vesten fra Dyredal«. 1685 blev der her bygget et tinghus. 10/2 1747 fik amtmanden ordre til at lade opsætte et tinghus midt i de tre hrdr., der nu udgjorde ét retsområde. Det blev rejst ved Endrup mølle i Vejrup so. i nærheden af Endrupholm og fik sen. navnet Lille Endrup. Ved reskr. af 26/2 1811 blev det flyttet til Jernvedlund. Allr. 26/5 1814 blev det dog bestemt, at tingstedet skulle være i Hulvad, og 24/12 1829 kom det herfra til Vejrup kro. 1845 kunne man tage det nye, af Bindesbøll tegnede tinghus i Holsted i brug.

Gørding hrd. i Varde syssel lå i senmiddelalderen under Riberhus len, fra 1660 Riberhus a. Da Ribe a. blev opret. 1794 i h. t. resol. af 4/9 1793, blev det en del af dette.

s. 1007

Hrd. har fra gl. tid hørt under Ribe stift. Indtil 1812 var det et selvstændigt herredsprovsti. Det indgik da i Ribe stifts- og ndr. amtsprovsti, indtil det i h. t. kgl. resol. af 12/7 1828 kom til at udgøre Ribe a.s østre provsti sa. m. Malt, Anst og Slavs hrdr. Ved reskr. af 16/1 1861 blev det udskilt herfra og lagt sa. m. Ribe stiftsprovsti.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 221, 337. Henrik Larsen smst. 98. O. Nielsen i DaSaml. 2. Rk. II. 1 ff. Hans Knudsen i JySaml. 4. Rk. IV. 1922–24. 194–201. A. Sørensen i Aarb.Ribe. 1947. 628–32.