Hatting herred

Sognene: Hatting, Torsted, Tyrsted, Stenderup, Ølsted, Løsning, Korning, Hedensted, St. Dalby, Daugård, Engum.

Hatting herred omgives af Bjerre hrd., Vejle fjord, Nørvang hrd. og Skanderborg a. (Nim og Voer hrdr.) samt Horsens kbst. Det strækker sig fra Bygholm å i n. til Vejle fjord i s. og fra Ørum å i ø. til Gesager å i v. Gennem hrd. strækker sig i et bugtet forløb den østjy. israndslinie forbi Løsning og Hedensted til Engum, v.f. hvilken linie mindre hedesletter er udviklet.

Herredets areal ) udgjorde 1960: 16.975 ha, deraf landbrugsarealet ca. 13.000 ha og vandareal ca. 170 ha. – Indbyggerantallet ) var 26/9 1960: 13.239 indb. fordelt på 3991 husstande (1801: 4274, 1850: 7195, 1901: 8118, 1930: 10.684, 1955: 12.473). Husdyrholdet ) var juli 1962: 514 heste, 21.778 stk. hornkvæg (heraf 9282 malkekøer), 47.030 svin og 366.287 høns.

I kirkelig henseende udgør Hatting hrd. sa.m. Bjerre hrd. ét provsti – Bjerre og Hatting hrdr.s provsti under Haderslev stift – m. 15 pastorater.

Hatting herred (*1231 Hattyngheret) blev 20/12 1687 – jf. åbent brev af 13/3 1688 – forenet m. Bjerre hrd. Da Tirsbæk birk blev nedlagt 12/4 1799, Boller og Møgelkær birk 14/4 1852, kom de ejd., som tidl. havde hørt derun der, til de to hrdr. If. kgl. resol. af 28/10 1855 blev Hatting hrd. på ny en selvstændig jurisdiktion, idet Uth, Ørum og Urlev so. i Bjerre hrd. blev overført hertil. Samtidig blev det bestemt, at Stjernholm slotsgrund skulle overgå fra Hatting hrd. til Horsens kbst. 1919 blev Bjerre og Hatting hrdr. atter forenet og kom til at udgøre retskr. nr. 47, som if. lov af 13/2 1922 blev lagt sa. m. Voer-Nim hrdr. samt Stensballegård birk, idet dog tre so. af Voer hrd. kom under retskr. nr. 52, Skanderborg kbst. m.m., fra 1956 nr. 56. Ved lov af 21/3 1956 blev Engum, Hedensted, St. Dalby, Ørum og Daugård so. overført til retskr. nr. 46, Vejle kbst. m.m. Hatting hrd. hører fra 1919 under politikr. nr. 36, fra 1956 nr. 40, der desuden omfatter Horsens kbst. og Bjerre hrd. Den blev 1956 forenet m. Voer-Nim m. fl. hrdr.s politikr. Samtidig blev ovenn. fem so. afgivet til politikredsen for Vejle kbst. m.m.

En galgehøj nævnes ved Julianehåb. 1661 var herredstinget ved Ølsted, thi i dette år bortskødede kongen en øde jord ved Hatting herredsting, hvoraf de Ølsted mænd m. undt. af én svarede afgift. I det åbne brev af 13/3 1688 blev det bestemt, at de to hrdr.s fælles tingsted skulle være »østen for Stenderup i skoven«. Sen. var det længere mod s., på Bjerre mark nær Brå. Stednavnet Tinghuse lidt n.f. Bråskov minder endnu herom. Ved reskr. af 31/7 1782 blev det flyttet til Sdr. Bjerre, hvor der 1846 blev opf. et ting- og arresthus. Efter at Hatting hrd. 1856 var blevet en selvstændig jurisdiktion, havde det stadig tingsted i Sdr. Bjerre.

Hatting hrd. i Loversyssel lå fra gl. tid under Bygholm len, fra 1617 kaldet Stjernholm len, som 1660 blev til Stjernholm a., der fra 1671 var forenet m. Havreballegård, 1671–86 også m. Kalø a. Ved resol. af 14/6 1799 blev det henlagt under Vejle a.

Fra gl. tid hørte Bjerre hrd. under Århus stift, men kom 1922 under det nyoprettede Haderslev stift. Indtil 1812 udgjorde det et særl. provsti, men blev da indlemmet i Vejle a.s provsti. Den hidtidige provst fortsatte dog med at udføre visse provsteforretninger inden for hrd. I h. t. kgl. resol. af 8/11 1828 opløstes Vejle a.s provsti i 1833, og Hatting og Bjerre hrdr. blev derefter et provsti for sig.

Litt.: ValdJb. II. 61. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 210, 312f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 72–77. Frands Holm. Fra Bjerge og Hatting Herreder. 1922. 24–30.