Nim herred

Købstad: Horsens (se s. 404). Sognene: Tamdrup, Nim, Underup, Hvirring, Hornborg, Endelave.

Nim herred er det sydligste i a. og omgives af Vrads, Tyrsting og Voer hrdr. samt Vejle a. (Hatting og Nørvang hrdr.). Det strækker sig fra St. Hansted å i nø. til Uldum kær i sv. og fra den øvre Gudenå i nv. til Bygholm å i sø. Til hrd. hører også øen Endelave i Kattegat. Det mest storformede, ganske frugtbare morænelandskab afløses længst i v. af det østjy. isfremstøds randbakker og de herfra udgående små hedesletter i retning af Gudenåen.

Herredets samlede areal inkl. Horsens kbst. var 1960: 14.112 ha, deraf ca. 10.950 ha landbrugsareal og ca. 50 ha vandareal. – Indbyggerantallet inkl. Horsens kbst. var 26/9 1960: 43.081 indb. fordelt på 15.598 husstande (1801: 5129, 1850: 11.025, 1901: 28.097, 1930: 34.748, 1955: 42.449 indb.). – Husdyrholdet var juli 1962: 312 heste, 16.741 stk. hornkv. (deraf 7433 malkekøer), 36.343 svin og 112.352 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Voer hrd. ét pastorat m. 14 pastorater – Voer og Nim hrdr.s provsti – under Århus stift.

Nim herred (*1231 Nymheret). I matriklen 1688 henregnes byen Nim til Tyrsting hrd.

Voer og Nim hrdr. blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. Tyrrestrup blev henlagt under denne jurisdiktion 1/6 1792, ligesom Endelave 15/8 1838 blev overført hertil fra Hads hrd. Fra 1687 var herredsfogden også byfoged i Horsens (indtil 1809), fra 1796 desuden birkefoged i Stensballegård birk.

Voer-Nim hrdr. samt Stensballegård birk kom 1919 til at udgøre retskr. nr. 49. If. lov af 13/3 1922 blev denne retskr. henlagt under retskr. nr. 47, Bjerre-Hatting hrdr., idet Hylke, Ovsted og Tåning so. dog skulle overføres til retskr. nr. 52, Skanderborg kbst. m.m. Dette skete fra 1/4 1923. Fra 1956 har retskredsen nr. 56 og benævnes nu Horsens herredsret. Jurisdiktionen blev 1919 sa. m. Tyrsting-Vrads hrdr. til politikr. nr. 37. Ved anordning af 9/9 1954 blev Hylke, Ovsted og Tåning so. overført herfra til politikr. nr. 38, Silkeborg kbst. m.m., og ved lov af 21/3 1956 blev politikr. forenet m. politikr. nr. 36, Horsens kbst. m.m.

Det ældre tingsted synes at have været ved Vinten skov, idet den sydl. del heraf kaldes Tingskoven, og en markvej dertil kaldes Tingvejen. Her synes også at have været bygget tinghus. 13/3 1688 blev det bestemt, at tinghuset for Voer-Nim hrdr. skulle sættes vesten for en by, kaldet Birk i Birk el. Østbirk so. En tid var tingstedet i Gjedved, sen. kom det til Horsens.

Nim hrd. i Loversyssel lå allr. 1451 under Bygholm len, der fra 1617 blev kaldt Stjernholm len, fra 1660 Stjernholm a., som 1671 blev forenet m. Havreballegård og Kalø a., sidstn. dog kun til 1683. Fra 1799 var det en del af det nyoprettede Århus a. Da Skanderborg a. blev genopret. 9/3 1824, kom det herunder. Århus og Skanderborg a. blev på ny forenet fra 1/7 1867. Fra 1/4 1942 hører hrd. til det genopståede Skanderborg a.

Hrd. har fra gl. tid hørt under Århus stift. Det var et selvstændigt provsti indtil 1820, da det blev en del af Århus a.s sdr. provsti. Dette blev ophævet fra 1/1 1833, men Voer, Nim og Hads hrdr. blev dog bestyret af den fhv. amtsprovst indtil dennes afskedigelse 1842. I h. t. kgl. resol. af 1/5 1827 blev Voer og Nim hrdr. derefter et særl. provsti. Den nye provst blev udnævnt 31/3 1842.

Litt.: ValdJb. II. 61, Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 208, 304. Smst. 95. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 78–82, ØstjyHj. 1962. 66. Sig. Elkjær. Nim Herreds Præster, AarbAarh. 1925. 103–16, 1936. 30–79.