Nørre Rangstrup herred

Sognene: Toftlund, Branderup, Agerskov, Bevtoft, Tislund.

Nørre Rangstrup herred udgør den sydvestl. del af Haderslev a. Det omgives af Gram hrd., Tønder a. (Hviding og Lø hrdr.) samt af Åbenrå a. (Sdr. Rangstrup hrd.). Største udstrækning i n.-s. er ca. 17 km og i ø.-v. ca. 20 km. To landskabstyper dominerer, nemlig Toftlund bakkeø og de omliggende hedeflader. Der findes flere mindre, isolerede bakkeøer i de udstrakte smeltevandssletter, fx. den lille, men meget iøjnefaldende og skarpt markerede Hjartbro bakkeø. Modsætningen ml. bakkeøens kuplede former og smeltevandssletternes næsten plane, svagt hældende flader er meget klar, og overgangen er stedvis endog særdeles tydelig m. skarpt formede skrænter, fx. s.f. Bovlund Bjerg og på siderne af Hjartbro bakkeø. Toftlund bakkeøs relief er meget typisk m. anselige højder, indtil ca. 83 m ved Stenskov Bjerg. De kuppelformede højninger har meget smukke og regelmæssige rundinger, og dalenes lavninger føjer sig naturligt sa. m. disse.

Jordbunden i Toftlund bakkeø er for største delen ret sandet, stedvis mager. Den er præget af forvitring og af afblæsning. I landbrugsmæssig henseende kan den ikke måle sig m. de bedste egne af de n.for liggende, navnlig ikke m. Rødding bakkeø. Hedefladerne har en stor udbredelse i hrd. og virker meget stærkt m. deres vide udstrækning og ubrudte jævnhed. Deres jordbund består af lagdelt, mellemkornet sand, men store partier er dækket af tørvelag af vekslende mægtighed. De tørre, højtliggende smeltevandsflader er stærkt omformede af sandfygning, og man finder hist og her områder m. indlandsklitter. Søer mangler. Afstrømningen foregår udelukkende mod v. Den nordl. del af hrd. afvandes mod Gels å, der ender i Ribe å, medens nogle mindre vandløb i hrd.s sydl. del har afløb til Brede å. Adsk. steder i hrd. møder man gl. egekrat, som nu delvis er tilplantet m. nåletræer. I øvrigt bemærkes skovbevoksningen på og omkr. Hjartbro bakkeø og de store nyplantninger i nærheden af Bevtoft.

Herredets areal var 1960: 24.693 ha; deraf var landbrugsarealet 21.126 ha. Indbyggerantallet var 26/9 1960: 7768 indb. fordelt på 2234 husstande (1860: 5051, 1910: 6221, 1921: 6219, 1930: 6772, 1955: 7898 indb.). Husdyrholdet var juli 1963: 130 heste, 23.921 stk. hornkv. (heraf 7902 malkekøer), 37.442 svin og 179.037 høns.

I kirkelig henseende hører Nørre Rangstrup hrd. under Tørninglen provsti, Ribe stift.

Nørre Rangstrup herred (*1231 Rafnstorpheret). Det synes at fremgå af ValdJb., at Rangstrup allr. på dette tidspunkt var delt i to områder, selv om der ikke endnu synes at have været tale om to selvstændige hrdr. Endnu i Ribe Oldemor ca. 1325 nævnes kun Rangstorphæreth m. flg. so.: Bedsted, Tislund, Agerskov, Bevtoft, Branderup, Hellevad, Egvad og Herrested el. Toftlund. Nr. Rangstrup hrd. nævnes første gang 1345 og Sunder Ranxtrup hrd. s.å., så en endelig deling af hrd. er vel næppe sket før om ved denne tid.

Til Nr. Rangstrup hrd. hørte Roost i Arrild so., Hviding hrd., endv. Goldbæk og Muspyt, der lå i Hellevad so., Sdr. Rangstrup hrd., Åbenrå a. Strandelhjørn i Bevtoft so. var tingpligtig under Sdr. Rangstrup hrd., men største delen af ejendommene hørte under Haderslev a., s. 350 Strandelhjørn distr., tidl. en del af Bolderslev fogderi. 1850 blev Strandelhjørn udskilt af Sdr. Rangstrup hrd. og henlagt under Nr. Rangstrup hrd. Bevtoft ml., Hjartbro og en del af Neder Jerstal i Bevtoft so. lå under Gram hrd. Løgumkloster a. havde enkelte ejendomme i Toftlund, Branderup og Agerskov so., men disse var tingpligtige under hrd. Feltherre Hans Schack erhvervede en fæstegård i Toftlund 1661, den blev lagt under Schackenborg og Lustrup birk. I øvrigt var der ikke kongerigske undersåtter i Nr. Rangstrup hrd.

Hviding og Nr. Rangstrup hrdr. havde fælles herredsfoged fra 1752. Nr. Rangstrup hrd. blev 1867 lagt under den nyoprettede prøjsiske amtsret i Toftlund, hvortil foruden Muspyt og Goldbæk også kom de dele af Bevtoft so., som havde hørt under Gram hrd. If. forordn. af 23/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 s.å. Forvaltningen skulle høre under de nye herredsfogderier. Nr. Rangstrup hrd. kom under herredsfogderiet i Toftlund. Herredsfogderierne blev ophævet 1/4 1889, og der blev i stedet oprettet amtsdistrikter: Toftlund: Toftlund, Allerup, Stenderup, Tislund, Åbøl, Gøttrup, Bevtoft: Bevtoft, Hjartbro, Hyrup og Strandelhjørn, Agerskov: Agerskov, Rangstrup, Geestrup, Mellerup, Bovlund, Branderup: Branderup og Rurup.

Ved bkg. nr. 349 af 8/7 1920, jf. lov nr. 256 af 28/6 s.å., kom Nr. Rangstrup hrd. til at udgøre retskr. nr. 91, som 1954 blev forenet med retskr. nr. 90, Frøs og Kalvslund hrdr. m. Gram og Jels so., idet 5 sogne af Hviding hrd. blev henlagt til retskr. nr. 87, Ribe købstad m.m. Retskr. nr. 90 har nu nr. 101. Ved bkg. nr. 350 af 8/7 1920 bestemtes det, at Nr. Rangstrup skulle høre under politikr. nr. 67, der også omfattede Frøs, Kalvslund og Hviding hrdr. samt Jels og Gram so.

Det ældste herredsting for Rangstrup hrd. har uden tvivl været i Agerskov so., Rangstrup by, hvorefter hrd. har fået navn. Her nævnes 1795 Tinghøjager, Tinghøjhede, og Tinghøjmose. De lå på en mark nv.f. byen. Traditionen fortæller, at der opr. var 3 små høje, og at der skal have været en del store sten, der angav tingstedet. I Gammelskov, Agerskov so., nævnes 1795 Tingland mod v. på heden. Galsted i Agerskov kan mul. være en forkortet form af Galgested, og i denne by nævnes o. 1785 St. og L. Ravnsbjerg. 1735 synes tinget at være i Tislund so. 1785 omtales i Gøttrup, Tislund so., Tingele-Høye og Tingelef-Moesse, der mul. skal fortolkes som tingled, et led ved tingvejen. En tingvej nævnes da også o. 1785 i Gøttrup. 1771 blev tinget holdt i Geestrup. Tinghuset i denne by blev 1834 solgt til grådmand og kromand Jørgen Top i Agerskov, der til sin gd. skulle opføre en 4 fags bygn., 12 alen dyb m. 4 alen til loftet, m. loft, bræddegulv, kakkelovn og vinduer af hvidt glas. Den skulle være tinghus for Nr. Rangstrup hrd. og skulle vedligeholdes af J. T. Til gengæld blev det lovet ham, at herredstinget bestandigt skulle afholdes her. Der skulle være bænke i ting- og i forsamlingsværelset samt et bord i hvert af disse. Sognefogederne i hrd. blev desuden enige om at anskaffe 12 stole, 1 lænestol, 2 spejle, 1 klæde til bordet i tingstuen, skab til arkivet, 2 borde i audiensværelset og gardiner til fornødenhed. 1855 blev tinget flyttet til Toftlund, hvor der var blevet bygget et tinghus på det sted, hvor »De unges Hjem« sen. lå. Det blev erstattet af et nyt ting- og arresthus 1912.

Nr. Rangstrup hrd. i Barvid syssel hørte i middelalderen under Haderslev len. 6 gde i Galsted, 3 i Rangstrup, 2 i Rangstrupgde, Oksgårde, 2 i Ørderup lå dog under Tørning, og til Ejsbøl hørte 1 gd. i Vellerup, 1 i Geestrup, 2 i Gammelskov, 1 i Agerskov, 1 i Revslund, 5 i Geestrup, 1 i Hyrup, 1 i Bevtoft, 8 i Åbøl, 1 i Åbølløkke (L. Åbøl) og 5 i Tislund. Henneke v. d. Wisch solgte Ejsbøl med tilliggende til hertug Fr. I før sin død 1500, og Tørning blev erhvervet af kong Hans 1494. Fra 1523 var kongen herre over både Haderslev, Tørning og Ejsbøl, og de blev efterhånden til en enhed, Haderslev a., som 14/10 1752 »in cameralibus« blev delt i Østerog Vesteramtet. Der var herefter 2 amtsforvaltere og 2 husfogder. Nr. Rangstrup hørte til Vesteramtet. Det gjaldt også i de korte perioder 1784 og 1789–91, da selve a. var delt i to dele. Ved forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Haderslev kr. Ved lov af 28/6 1920, jf. bkg. af 19/8 1920, kom det til det genoprettede Haderslev a.

Herredet hørte fra gl. tid under Ribe stift. Ærkedegnen her var regnskabsprovst for kirkerne i Nr. Rangstrup hrd., fra 1652 var det biskoppen, der overtog denne opgave i sin egenskab af ærkedegn. Fra 1642 var der særl. kirkeskrivere til at udfærdige regnskaberne i Nr. Rangstrup, Gram og Hviding hrdr. Fra 1681 var det herredsfogden i Hviding hrd. Hrd. udgjorde et særl. herredsprovsti indtil 1812, da det indgik i Ribe sdr. amtsprovsti, der blev opret. 10/7 d.å. Det bestod indtil 1822, da det blev delt. Frøs, Kalvslund, Hviding, Gram og Nr. Rangstrup hrdr. kom til at udgøre Tørninglen provsti, der også bestod efter 1864 og fortsatte efter 1920. I prøjsisk tid hørte det under generalsuperintendenten i Slesvig og konsistoriet i Kiel, men kom efter genforeningen på ny under Ribe stift.

Nr. Rangstrup hrd. var o. 1710 ansat til 67 1/144 plov, hvori de fremmede undersåtter ikke er medregnet. O. 1825 var den del af hrd., som hørte under a., ansat til 11.306 skattetdr. og en taksationsværdi af 803.095 rbdl. Kreaturholdet var 354 okser, 1432 malkekøer, 1399 ungkreaturer, 666 heste, 1502 får og 324 svin, og der var 540 bistader. Udsæden var 1206 tdr. rug, 811 tdr. havre, 235 tdr. byg og 554 tdr. boghvede. Foldudbyttet var 4 for rug, 3 for havre, 4,3 for byg og 4,8 for boghvede (v. Rosen).

Herredets segl viser to opstående ørne, der ser mod hinanden. Påskriften lyder: Secretum Nor Rangstorp Hæreth. Bronzestampe, der vel er fra første halvdel af 1300t., findes på Nationalmuseet.

Litt.: ValdJb. 80. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele. 1944. 3–4. 56–58, 87, 94, 101–03, 201–16. SdjyAarb. 1941. 54 f., 59. P. B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1600. 1953. 19.