Nørre Tyrstrup herred

Sognene: Sønder Stenderup, Sønder Bjert, Vejstrup, Hejls, Vonsild, Dalby, Ødis, Taps.

Nørre Tyrstrup herred er det sydøstligste i a. Det omgives af Kolding fjord, Lille Bælt, Haderslev a. (Sdr. Tyrstrup og Gram hrdr.) og Ribe a. (Anst hrd.) foruden Kolding kbst. Det strækker sig fra Kolding fjord i n. til den gl. grænse ved Kærmølle å i s. og fra Lille Bælt i ø. til Kongeåens øvre løb i v. På den bølgede, ganske gode moræneflade m. dens mange skove og levende hegn er der flere svage spor efter stilstandslinier under istiden, men ingen af disse kan måle sig med den indtil 113 m høje Skamlingsbanke, der hæver sig brat op over de mere jævne omgivelser tæt ved Lille Bælt.

Herredets areal udgjorde 1962: 19.521 ha, deraf var landbrugsarealerne 15.654 ha og vandarealerne ca. 78 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 8695 indb. fordelt på 2526 husstande (1803: 4388, 1855: 7593, 1901: 9269, 1930: 8927, 1955: 8697). – Husdyrholdet var juli 1962: 264 heste, 16.133 stk. hornkv. (deraf 6835 malkekøer), 25.831 svin og 105.571 høns.

I kirkelig henseende udgør Nr. Tyrstrup hrd. sa. m. Brusk hrd. ét provsti – Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti m. 15 pastorater – under Haderslev stift.

Nørre-Tyrstrup herred (*1231 Thyurstropheret). Til Tyrstrup hrd. hørte foruden de 8 so., som nu udgør Nr. Tyrstrup hrd., og som efter 1864 kom til kongeriget, desuden flg. so., som blev ved med at være en del af Sønderjylland og kom under Preussen, nemlig: Aller, Tyrstrup, Hjerndrup og Frørup. Desuden dele af Fjelstrup, nemlig Fjelstrup, Gammelby, Knud, Anslet, Fjelstruphave og Gedsholm. Resten lå under Haderslev hrd. Bjerning so. var ligeledes delt ml. Tyrstrup og Haderslev hrd. Til det førstnævnte hrd.: Bjerning kirke, Rørkær, Skovbølling og Kabdrup. En del af Stepping so. hørte under Gram hrd. Til Tyrstrup hrd.: Stepping, Andrup, Kolstrup og Bjerndrup. Ødis so., et af de 8 so., var delt ml. kongeriget, tidl. Riberhus birk, sen. Anst hrd.: en del af Bramdrup, Gram hrd.: en del af Bramdrup, Drenderupgård og forsk. mindre steder, og Tyrstrup hrd.: Ødis, Fovsletgård, forsk. parceller og gde. Enkelte ejd. i Skartved, Sdr. Bjert so. lå under Anst hrd. Indtil 1566 hørte Seest so. til Tyrstrup hrd., men blev da overdraget kongen af hertug Hans den yngre, hvorefter det blev lagt til Koldinghus. Vranderup by hørte dog – i hvert fald i gejstlig henseende – til Harte so. i Brusk hrd., men kom 1714 til Seest so. Efter 1566 var der fortsat et par ejd. i Seest so., bl.a. Skovdruplund, som lå under Tyrstrup hrd.

Grænsen af 1864 kom ikke helt til at følge sognegrænserne, således kom Brænore i Frørup so. til kongeriget, nu Taps so., mens Skovrup by, der tidl. lå i Taps so., forblev ved hertugdømmet, nu Tyrstrup so. Ved lov af 16/2 1866 blev det bestemt, at de dele af Tyrstrup hrd., som blev indlemmet i kongeriget, skulle udgøre Kolding hrd. sa. m. Skanderup, Hjarup, Vamdrup, Seest, Eltang, Harte, Bramdrup, Almind, Ø. Starup, V. Nebel og Viuf sogne. De hidtil slesvigske dele af Vamdrup og Seest skulle henlægges under Ribe a. Bestemmelsen blev dog ikke ført ud i livet. De afståede dele af Tyrstrup hrd. blev foreløbig til Nr. Tyrstrup hrd., hvortil 9/8 1871 blev henlagt Eltang og Viuf so. Først ved lov af 17/3 1876 blev forholdene endelig bragt i orden. De 8 so., Eltang og Viuf blev forenet m. Harte, Bramdrup, Almind, Ø. Starup og V. Nebel so. til jurisdiktionen Kolding hrd., hvortil også blev henlagt den del af civiljurisdiktionen i Sdr. Bjert og Ødis so., som hidtil havde ligget under Jerlev-Anst-Slavs hrdr. Til gengæld overførtes de dele af Vamdrup og Seest so., som hidtil havde hørt under Nr. Tyrstrup hrd., til Jerlev-Anst-Slavs hrdr. 1919 kom Kolding hrd., Kolding by samt Jerlev-Anst Slavs hrd. til at udgøre én retskr., nr. 45, fra 1956 nr. 51. Ved lov af 21/3 1956 blev Slavs hrd. udskilt som en særl. retskr. – s. 1218 en bestemmelse, der trådte i kraft fra 1/4 1962. Fra 1959 er Kolding hrd. en del af Kolding byret. 1919 blev hrd. en del af politikr. nr. 34, der havde sa. omfang som retskr. nr. 45.

Tingbjerg og Tingskov Made nævnes i Binderup, Sdr. Bjert so.; flere topografier nævner Tinghøj ved Strårup, som imidlertid ikke er afhjemlet i ældre kilder. Tingskov nævnes i Vejstrup so. og har måske forb. m. Tingskovhede i Åstorp, Taps so., hvor der endnu i 1780 var en stensætning, der fortalte, hvor tingstedet havde været. Efter at nogle beboere n.f. Aller havde bedt om, at »tingstokkene«, der lå noget afsides for dem, måtte blive flyttet og anbragt ved Aller kirke, bestemte hertug Hans 28/1 1562, at det gl. ting måtte nedbrydes og tingstokkene sættes »ved Aller kirke som det bekvemmeste sted for undersåtterne i Tyrstrup hrd. og for fremmede m. h. t. postgangen, fordi Aller lå ved den almindelige hærvej«. Sen. blev der bygget tinghus i Aller, og dette var i brug lige til ty. tid. Retterstedet var ml. Aller og Brabæk på Kobbersted mark. Ved udskiftningen o. 1780 var galgen på Galgebjerget på Brabæk mark så medtaget, at bønderne fjernede de sidste rester. Samtidig brændte Aller kro og det i nærheden liggende tinghus; kroen blev genopført ved landevejen og tinghuset skrås heroverfor, ø.f. landevejen. Det blev nedbrudt i 1880erne. Galgen synes ikke at være blevet genrejst. Derimod blev en ny skampæl opsat 1785. Da de 8 so. blev indlemmet i kongeriget, fik de tingsted i Kolding.

Tyrstrup hrd. i Barved syssel (*1231 Barwithsysæl) lå fra gl. tid under Haderslev len el. a., som det tidligt blev kaldt. Ved lov af 16/2 1866 blev de 8 so. indlemmet i Vejle a. Hrd. hørte fra gl. tid under Slesvig stift og Haderslev provsti. De so., der kom til kongeriget, blev ved ovennævnte lov lagt under Ribe stift, fra 1922 hører de under Haderslev stift. Ved kgl. resol. af 15/6 1866 blev de henlagt under Elbo, Jerlev, Holmans og Brusk hrdr.s provsti, som ved resol. af 5/4 1900 blev delt i to. Det ene af disse omfattede Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.

Litt.: P. Eliassen. Fra de 8 Sogne. Bidrag til Tyrstrup Hrd.s Hist., AarbVejle. 1907. 69–133. Jens A. Petersen. Sønder Kolding Fjord, smst. 1936. 173–94, 1937. 86–96, 218–39. Sa. Ved det gl. Herreds-Ting. 1940. Aage Bonde. Bidrag til Skolevæsenets Hist. i de 8 Sogne, AarbVejle. 1941, 167–78. J. Hvidtfeldt. De arkivalske Kilder til de otte Sogne, smst. 1949. 180–86. Sa. i SdjyAarb. 1943. 146–48. Mogens Lebech. Landmaalingen i Tyrstrup H. 1716–18, smst. 1937. 19–47. G. Lind. Om Smadderkatte, Jernkøer og langovrede Træsko. 1956. Axel Johansen i AarbVejle. 1956. 17–28. Frantz Thygesen, smst. 1962. 146f.