Slagelse herred

Købstæder: Slagelse og Korsør (se s. 672 og 691). Sognene: Skt. Peders Landsogn, Skt. Mikkels Landsogn, Hejninge, Sønderup, Nordrupvester, Gudum, Sorterup, Ottestrup, Kindertofte, Slots Bjergby, Sludstrup, Lundforlund, Gerlev, Kirke Stillinge, Vemmelev, Hemmeshøj, Boeslunde og Tårnborg.

Slagelse herred er det nordvestligste i Sorø amt. I n.-s. når det fra Tudeås mellemste løb til Skælskør nor og i ø.-v. fra skovene v.f. Sorø til Store Bælt.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Herredets areal udgjorde 1951 31.421 ha (inkl. købstæderne); deraf var 24.505 ha landbrugsareal, 281 ha gartnerier og frugtplantager, 2869 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 759 ha bebygget grund og gårdsplads, 870 ha private haver, 973 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 742 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 183 ha tørvemoser, 73 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 166 ha vandarealer. – Folketallet var (inkl. købstæder) 7/11 1950: 45.053 indb. fordelt på 14.228 husstande. (1801: 11.085, 1850: 18.849, 1901: 29.831, 1930: 38.141). – Kreaturholdet var i juli 1952 (inkl. købstæder): 3146 heste, 20.484 stk. hornkvæg (heraf 10.915 malkekøer), 29.903 svin og 184.770 høns.

(Våbenskjold). 1610.

1610.

Slagelse hrd., bortset fra Kindertofte so., der sa.m. Pedersborg so. i Alsted hrd. udgør et pastorat under Ringsted og Alsted hrdr.s provsti, udgør eet provsti med i alt 13 pastorater.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Slagelse hrd., i ValdJb. kaldet Slaglæsæhereth og Slauløsæhæreth, hørte i middelalderen til Sjællands Vestersyssel; efter reformationen lå det først under Korsør len, sen. under Antvorskov; fra 1660 hørte det til Antvorskov og Korsør amter, indtil disse 1798 forenedes med det nuv. Sorø amt (se s. 624).

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. I. 1926. 120–26. Johs. C. Jessen. Slagelse Herreds Skolehistorie. 1721–1830. 1942. C. Rise Hansen og Axel Steensberg. Jordfordeling og Udskiftning. 1951.