Slogs herred

Sognene: Hostrup, Højst, Ravsted, Bylderup, Burkal, Tinglev.

Slogs herred udgør den sydøstl. del af Tønder amt. Det grænser mod v. til Tønder og Lø hrdr., mod n. og ø. til Åbenrå a. (Sdr. Rangstrup, Rise og Lundtoft hrdr.) og mod s. til rigsgrænsen ml. grænsepæl nr. 113 og 195. Største udstrækning i v.-ø. er 30 km og i n.-s. 18. Hrd. indbefatter ca. 3/4 af den store smeltevandsslette Tinglev-fladen, hvis samlede areal er ca. 400 km². Overfladen ligger højest langs ø.grænsen, nemlig ca. 30 m, og falder herfra mod v. og sv. til 2 m ved sv.grænsen m. et fald, der i gnmst. udgør ca. 1 m pr. km. Tinglev-fladen er en næsten ren smeltevandsslette. Kun i hrd.s vestligste del brydes den af Jejsing bakkeø, som i Jejsing Bjerg når 20 m og s.f. Lund 24 m. Her træffer man hrd.s eneste forekomst af moræneler, som danner overfladen i næsten hele den 10 km lange og 1,5 km brede bakkeø. Bortset herfra er grundlaget for hrd.s jordbundsudvikling en flade af lagdelt sand, hvis gennemsnitlige kornstørrelse aftager fra ø. mod v. og sv. Vandløbene er ordnet som en vifte, der samler sig til ét løb, nemlig Vidåen s.f. Tønder. Alle de store åer udspringer ø.f. hrd.s grænse langt inde i Åbenrå a., hvor vandskellet danner en meget bugtet linie fra Ø. Løgum i n. til et punkt nær Padborg i s. Vandskellet i Ø. Løgum so., Åbenrå a., der deler vandene til Sønderjyllands to storåer, Ribe å og Vidå, er således et vigtigt karaktertræk i hele Sønderjyllands geografi, fordi man her har nøglen til forståelse af landsdelens ferskvandsøkonomi. De vigtigste vandløb i Slogs hrd. er flg., nævnt fra n. til s.: Arnå, Hvirlå, Slogså og Uge bæk, der tilsammen danner Grønå, Hjerndrup å og Gejl å, der bliver til Sønderå; længst mod s. Gammelå og Skelbæk.

Medens morænelerfladen på Jejsing bakkeø forlængst har fået en skikkelse, der svarer omtrent til nutidens, har de langt yngre smeltevandssletter været udsat for processer, der i sen tid har ændret naturforholdene og dermed også menneskenes mulighed for at udnytte området. Åerne har således gravet sig nogle få m ned i sletterne og udgravet smådale, i reglen af nogle hundrede m’s bredde, hvis bund er dækket af et blandet materiale m. ret stort indhold af organisk stof. Disse kærjorder ses som lange striber, der ledsager åerne langs hele deres leje gennem hrd. og repræsenterer således et meget ungt, men betydningsfuldt træk i landskabet. Stedvis i hrd. træffer man flader, som af en el. anden grund har haft vanskelige afvandingsforhold, og disse bærer ofte et dække af højmosetørv, der danner udstrakte mosearealer i smeltevandsfladens østl., højeste del. Tillige må nævnes de ændringer af smeltevandsslettens overflade, som er fremkaldt af afblæsning og jordfygning. Disse processer spores næsten overalt på de mere tørre dele af fladen. I de sværeste tilfælde er der tale om meget radikale forandringer m. dannelser af afblæsningsflader, tæpper af vindaflejret finsand og indlandsklitter. Disse vindprægede landskabsformer spiller navnlig en rolle langs en nv.-sø.-gående zone fra egnen ved Draved til rigsgrænsen s.f. Tinglev. Store dele af det sandede land har i visse perioder været klædt m. hede, hvilket har medført dannelse af mor, blegsand s. 710 og al, en jordbundstype, der har krævet særl. foranstaltninger under arbejdet m. kultivering og kolonisering af tyndt befolkede og svagt udnyttede områder.

Hrd. savner næsten ganske gl. skove og krat, men der er udført en del plantningsarbejde, navnlig i fygningsområderne. I hrd.s sydl. del har afløbsreguleringen været et centralt problem. Åernes løb er på store strækninger kanaliseret og tilpasset højdeforholdene. Løbene er delvis blevet flyttet for at passe ind i afvandingssystemet, der får tilført store vandmængder gennem de ø.fra kommende åer og gennem lokale systemer af grøfter og dræn. Slogs hrd. har altså i naturgeografisk henseende et helt andet præg end de øvr. herreder i Tønder a., og konsekvenserne heraf viser sig klart i hrd.s befolkningsmæssige og økon. struktur. Det er et tyndt befolket område, men det er dog værd at bemærke, at det åbenbart aldrig har været affolket i sa. grad som tilsvarende områder i Nordjylland. I den sidste menneskealder har hrd. oplevet en udvikling, hvis konsekvenser kommer klart frem, fx. ved en sammenligning af sognebeskrivelserne i nærværende udgave m. de tilsvarende i 4. udgave.

Herredets areal udgjorde 1960: 34.410 ha, deraf landbrugsareal 28.435 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 9494 indb. fordelt på 2804 husstande (1860: 7088, 1910: 7326, 1921: 7606, 1925: 8335, 1930: 8649, 1955: 9431). – Husdyrholdet i hrd. var juli 1964: 222 heste, 30.610 stk. hornkv., deraf 8931 malkekøer, 47.544 svin og 113.583 høns.

I kirkelig henseende udgør Slogs hrd. 6 pastorater under Tønder provsti, Ribe stift.

Slogs herred kaldes i ValdJb. * 1231 Locthorpheret efter byen Lovtrup i Uge so., men i et brev fra de sidste årtier af 1100t. benævnes det Sloxheret, så navnet Lovtrup hrd. har hverken været det opr. el. det alm. Det forekommer kun denne ene gang. Herredet har formodentlig navn efter Slogså.

I ældre tid havde Slogs hrd. et noget større omfang end senere. Hertil hørte Visgde i Kliplev so., Lovtrup i Uge so. samt en del af Bjolderup so., nemlig Todsbøl, Smedager, Rebbøl, en del af Gåskær, Vollerup og Perbøl. 1850 kom hele Bjolderup under Rise hrd., mens Lovtrup blev lagt under Lundtoft hrd. I Højst so. var forholdene ret indviklede. Her dannede Arnå grænen ml. Lø hrd. og Slogs hrd. og ml. Ribe og Slesvig stifter. Den del af so., som ligger n.f. åen, lå derfor opr. i Lø hrd., men kom sen. under Løgumkloster birk, hvortil hørte V. Højst m. Vittegd., Alslev Vrå og største delen af Alslev. Lundsgd. hørte til Solvig, men var tingpligtig til Lø hrd. Arndrup i Bedsted so. var opr. en del af Højst so. og forblev under Slogs hrd., også efter at den var kommet til Bedsted so. Tågholm, nu i Hjordkær so., hørte tidl. under Bjalderup so., sen. under Ravsted so. Byen har altid været en del af Slogs hrd.

Der var et meget stort antal fremmede undersåtter i Slogs hrd. Under Løgumkloster hørte foruden de nævnte, som var tingpligtige til birket, ejendomme i Ø. Højst, Busholm og Alslev over Åen, i Vippel, Tinglev so., i Ravsted, Hessel, Korup og Knivsig i Ravsted so., i Bredevad, Lendemark, Bylderup og Sottrup, Bylderup so. Disse besiddelser hørte under fogderierne Ravsted og Alslev, men var tingpligtige under Slogs hrd. Under Haderslev a., Bolderslev fogderi, hørte enkelte ejendomme i Tinglev og i Lendemark, Bylderup so. De var også tingpligtige under hrd. Derimod synes den gd. i Terkelsbøl, som hørte til Åbenrå a., at have været tingpligtig under Rise hrd., i hvert fald m. h. t. skyld- og pantevæsen. Under Kogsbøl, sen. Kogsbøl-Søndergde kom., hørte ejendomme i Jejsing, Rørkær og Tidsholm. De var tingpligtige under Slogs hrd. Største delen af Hostrup so. og en stor del af Højst so. var under Solvig, sen. Solvig kom., hvortil også hørte ejendomme i Hessel, Ravsted so., i Bylderup og Heds i Bylderup so. samt i Lund og Bov, Burkal so. Solvig havde en tid haft eget ting, men i hvert fald fra 1724 var også disse ejendomme tingpligtige under herrederne, de fleste under Slogs hrd., Lundsgd. i Højst so. dog som nævnt under Lø hrd., Skrøp, Kærborg og Solvig vandml. i Hostrup so., Ellehus, St. og Ll. Svinborg, Midtenborg, Vedbæk, Træholm og Mosbøl i Højst so. under Tønder hrd. Gerrebæk kro i Tinglev so. hørte til de gråstenske godser og var tingpligtig s. 711 til Gråsten, indtil den 2/3 1853 kom under Slogs hrd. Under Søgd.-Årtoft hørte ejendomme i Visgde og Terkelsbøl, Tinglev so., i Ravsted og Foverup, Ravsted so. og i Sottrup, Bylderup so. De havde fra engang i 1600t. hørt under den Ahlefeldt’ske ret i Gråsten og kom fra o. 1725 under retten på Søgd. Bajstrup og Gårdeby i Tinglev so. havde tidl. også hørt under retten i Gråsten, men efter 1725, da Stoltelund fik egen jurisdiktion, kom de herunder, indtil de 1/6 1806 kom under Lundtoft hrd., fra 1850 Slogs hrd.

I slutningen af 1400t. havde Løgum kloster erhvervet et betydeligt antal gde i Slogs hrd., ikke mindst ved den store handel med Ditlev v. d. Wisch 1496. Har man haft tanke om her at skabe et samlet godsområde under klostret, må den atter være opgivet, thi 1527 kunne kongen bekræfte klostrets salg af flg. gods til Henrik Ahlefeldt til Sattrupholm: 2 gde i Todsbøl og 3 i Gåskær, 1 gd. i Hjolderup, alle i Bjolderup so., 1 gd. i Søllingvrå, 2 i Bredevad, Søllingvrå ml., 5 gde i Bylderup, 1 gd. i Lendeved (sikkert = Lendemark), alle i Bylderup so., 1 gd. i Høgsholt, 1 i Stormsgde, 1 i Tågholm, 6 i Foverup, 5 i Havsted, alle dengang i Ravsted so. Hertil kom 1 toft i Hellevad. 1530 erhvervede Henrik Ahlefeldt 7 gde i Tinglev so. Ved arvedelingen 1557 kom en del af Sattrupholm-godset til Thomas Sture, hvis svigersøn Hans Blome 1584 solgte et betydeligt antal ejendomme i Ravsted so. samt i Gåskær til hertug Adolf. De blev indlemmet i amtet. En del af Sattrupholm-godset kom til Johan Rantzau og dermed til Lindeved, som i 1700t. havde gods i Søllingvrå, Bredevad, Sottrup og Hajstrup i Bylderup so., i Foverup i Ravsted so., i Terkelsbøl, Kravlund og Tinglev i Tinglev so., i Lovtrup i Uge so., i Mellerup og Vollerup i Bjolderup so. samt i Bov, Burkal so. Alt dette gods hørte under fogderiet Bredevad og var tingpligtig under herrederne. Efter at Lindeved var solgt til kongen, blev godset 1796 indlemmet i de amter, hvori det lå. En del af Sattrupholm-godset var forblevet ved denne gd., som 1631 blev solgt til hertugen, hvorefter den m. tilhørende gods blev lagt under Mårkær amt. Mårkær-undersåtter i Slogs hrd. fandtes i Bylderup, Karlsvrå og Lendemark i Bylderup so., samt i Eggebæk i Tinglev so. De hørte under Mårkær-fogderiet Karlsvrå og blev 1777 indlemmet i Tønder amt. Disse ejendomme havde hele tiden været tingpligtige under Slogs hrd. Ved hedernes kolonisering spillede Slogs hrd. en særl. fremtrædende rolle, 3 af de 4 nordslesvigske kolonier blev anlagt her: Julianenborg m. 17 huse, Christianshåb m. 11 huse og Sofiedal m. 20.

Fra 1/9 1867 blev herredsretterne ophævet, og Bylderup, Burkal, Tinglev og Hostrup so. kom under Tønder amtsret II, Højst og Ravsted under amtsretten i Løgumkloster, som fra 1/10 1871 blev forenet m. Tønder amtsret, hvorefter hele Slogs hrd. hørte under dennes afdeling II. Da Løgumkloster amtsret blev genoprettet fra 1/10 1879, kom Højst og Ravsted so. på ny herunder. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/7 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun m. forvaltning at gøre. Slogs hrd. kom under Løgumkloster herredsfogderi. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning for Slesvig-Holsten af 26/5 1888, og der blev ved indenrigsministeriets bestemmelse af 18/8 1889 – m. virkning fra 1/10 – oprettet amtsforstanderskaber. Slogs hrd. blev opdelt i 6 amtsdistrikter, et for hvert af hrd.s so. og stort set m. omfang som disse og benævnt efter dem.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 af 8/7 1920 blev Højst og Ravsted so. henlagt under retskr. nr. 96 – fra 1956 nr. 105 – der har tingsted i Løgumkloster, mens Burkal, Bylderup, Hostrup og Tinglev so. kom under retskr. nr. 97 – fra 1956 retskr. nr. 106 – der har tingsted i Tønder. Ved sa. lov og bkg. nr. 350 af 8/7 1920 kom Højst og Ravsted so. under politikr. nr. 71, Lø hrd. m. Løgumkloster birk, mens de 4 andre so. kom under politikr. nr. 72, Tønder by m.m. Ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 blev de to politikr. forenet til politikr. nr. 71, som har kontor i Tønder.

I Lund, Burkal so., nævnes Tingdige, dog først i 1900t., i Ø. Højst nævnes 1704 Gallitzheide, Galgeshede. Det kan dog ikke tænkes, at der her skulle have været nogen galge for Slogs hrd. Tingsti nævnes i Solderup, Hostrup so., og i Duborg, Bylderup so. I Bredevad er der en række stednavne med galge, Galewische, Galgeeng, der nævnes allr. 1613, Galliebroblockie o. 1780, Galgeager i den ty. matrikel, Galgepold i nyere optegnelse. Der kan ikke være tvivl om, at hrd.s tingsted fra gl. tid har været i Bredevad, og her stod ude på marken en galge indtil i 1850’erne, da den blev nedtaget p.gr.af brøstfældighed. På dens sted står en sten med indskriften Sluxherreds Rettersted. O. 1770 holdtes Slogs hrd.s ting i Bylderup by, 1864 var hrd.s tingstue i den ene af denne bys 2 kroer. På Videnskabernes selskabs kort 1805 ses Galgehøj lidt nv.f. Hajstrup. Her er en mindre samling af gravhøje, hvoraf Galgehøj er den største. Her er vel tale om retterstedet fra den tid, da tinget var i Bylderup.

Slogs hrd. i Ellum syssel har fra gl. tid hørt under Tønder len el. amt. Ved delingen 1490 kom det til hertug Frederik, 1544 tilfaldt det hertug Hans d. Ældre. Ved delingen 1582 efter s. 712 hans død fik hertugen af Gottorp det, og det forblev under Gottorp, indtil dette hus’ regime i Slesvig ophørte 1713. Da Tønder kreds blev oprettet ved forordn. af 22/9 1867, blev det en del af dette. Ved lov nr. 299 af 28/6 1920 kom det under det genoprettede Tønder amt.

Fra gl. tid har Slogs hrd. hørt under Slesvig stift. Ved nyordningen 1922 kom det til Ribe stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel provsti, efter reformationen kom det under Tønder provsti. Dette blev delt ved konsistoriets forordn. af 25/11 1878, og Slogs hrd. kom fra 1/5 1879 under Nord-Tønder provsti. Ved nyordningen efter 1920 blev det på ny en del af Tønder provsti.

Ved en opgørelse fra 1581 i forb. m. delingen fremgår det, at der på dette tidspunkt under Tønder a. var 74 selvejergde, fordelt på 138 brugere, 57 1/2 fæstegde m. 71 brugere, hvortil kom 13 fæstegde under kirken. Der var i alt 82 kådnere. I landsmatriklen fra 1652 var Slogs hrd. ansat til 185 plove. O. 1825 var den del af de 6 so. i Slogs hrd., som hørte under Tønder a., altså også de ejendomme, der var en del af Solvig og Kogsbøl-Søndergde kom., ansat til 29.358 skattetdr. m. en taksationsværdi af 2.037.255 rbdl. Der var 3365 malkekøer, 4062 stykker ungkreaturer, 1596 heste, 5531 får, 436 svin og 1227 bistader. Der kunne sås: 2139 tdr. rug, 1701 tdr. havre, 430 tdr. byg og 830 tdr. boghvede. Foldudbyttet var henh. 4,95, 6,27, 6,80 og 5,85.

Det vides, at Slogs hrd. 1491 har haft sit eget segl, men aftryk heraf er ikke bevaret. Derimod findes der fra 1600t. et aftryk af et yngre segl, der bærer inskriptionen Sigillum communitatis Sluxharendensis. Det viser et fiskegærde i bølger.

Uddrag af Slogs hrd.s tingbøger er trykt i Staatsbürgerliches Magazin VII. 1827. 248–53, omfattende årene 1608–54, og i C. L. E. v. Stemann. Schleswigs Recht und Gerichtsverfassung im siebenzehnten Jahrhundert. 1855. 187–99, omfattende 1608–91. De bevarede tingbøger begynder først 1716.

Litt.: Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 78–82, 87–89, 91, 104–05, 201–16. M. Mackeprang i SdjyAarb. 1945. 56–61, 71–75. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogthums Schleswig. II. 1841. 396–429. P. B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660. 1953. 19. Th. Achelis. Von alten Siegeln und vom Besiegeln in Tondernschen Harden bis 1700, Nordelbingen. VI. 1927. 419.