Købstad: Randers, se s. 564. Sognene: Dronningborg, Borup, Råsted, Gimming, Lem, Harridslev, Albæk, Støvring, Mellerup.
Støvring herred omgives af Nørhald hrd., Randers fjord, Galten hrd. samt Viborg a. (Sønderlyng hrd.). Det strækker sig fra Kousted å og Lindbjerg bakker i n. til Randers fjord i s. og fra sa. fjord i ø. til Svejstrup bæk i v. Det bølgede bakkeland af ret god beskaffenhed bræmmes mod Randers fjord af marint forland, og på grænsen ligger i ø. en del skov.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1648
Herredets areal udgjorde 1961: 11.943 ha, heraf var ca. 9100 ha landbrugsareal og godt 40 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960 (inkl. Randers kbst.): 49.132 indb. fordelt på 17.181 husstande (1801: 6950, 1850: 10.685, 1901: 24.668, 1930: 33.312, 1955: 48.151). – Husdyrholdet var juli 1961: 387 heste, 10.620 stk. hornkvæg (heraf 4440 malkekøer), 18.552 svin og 99.307 høns.
I kirkelig henseende udgør herredet (bortset fra Råsted so., der hører til Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti) sa. m. Galten hrd. ét provsti, Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Støvring herred (*1231 Styfrigheret) har navn af sognebyen Støvring. Mejlby er delt ml. Linde so. i Nørhald hrd. og Harridslev so. i Støvring hrd. Tidl. lå byen vist helt i Støvring hrd. Den har engang haft egen kirke, ved dennes nedlæggelse er byen vel blevet delt ml. de to so.
Nørhald, Støvring og Glenstrup birk blev forenet 22/11 1687, jf. patent af 13/3 1688. 13/10 1819 blev Galten hrd. lagt under denne jurisdiktion, desuden de dele af Frisenvold birk, som lå i de tre hrdr. 1919 kom jurisdiktionen til at udgøre retskr. nr. 61 b, fra 1956 nr. 68, samt politikr. nr. 44, der også omfattede Randers by. Fra 1930 havde jurisdiktionen sa. dommer som retskr. nr. 59, Rougsø og en del af Sønderhald hrd. Fra 1956 udgør de to retskr. Randers herredsret. 1956 blev Dronningborg so. henlagt fra dette hrd. til retskr. nr. 61, Randers kbst.
Tinghøje findes på Råsted og på Gimming marker, Galgevang på Støvring bys mark strækker sig ind på nabobyen Albæks mark. Desuden Galgehøj i Råsted so. Ved patentet af 13/3 1688 blev det bestemt, at det fælles ting for den nye jurisdiktion skulle sættes ved Lindbjerggård. 22/11 1776 blev det tilladt, at tinget måtte holdes i Randers.
Støvring hrd. hørte under Ommersyssel. Indtil 1516 var det en del af Skanderborg len, derefter blev det et selvstændigt len sa. m. Nørhald og Onsild hrdr. indtil 1536, da det kom under Århusgård. 1547 blev det lagt under Dronningborg len, fra 1660 Dronningborg a., som fra 1716 var forenet m. Silkeborg og Mariager amter. Da Randers a. blev opret. i h. t. resol. af 4/9 1793, blev det en del af dette.
Hrd. hørte fra gl. tid under Århus stift. Indtil 1812 var det et provsti for sig, men blev derefter – fra 1/1 1813 – en del af Randers a.s vestre provsti. I h. t. resol. af 8/11 1828 blev det fra 1/1 1833 et selvstændigt provsti sa. m. Galten hrd.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 47, Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 201, 283f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 232 ff.