Tørrild herred

Sognene: Skibet, Bredsten, Gadbjerg, Lindeballe, Nørup, Randbøl, Jelling, Hover, Kollerup.

Tørrild herred omgives af Nørvang hrd., Vejle kbst., Jerlev hrd. samt Ribe a. (Slavs hrd.). Det strækker sig fra Grejsdalen i ø. til Grindsted ås øvre løb i v. og fra Hvejsel i n. til Vejle ås dal i s. Hrd. rummer nogle af landets mest kontrastrige landskaber inden for snævre grænser, idet det spænder lige fra dybt erosionsfurede, lerklædte moræneplateauer i ø. til plantagedækkede hedesletter og bakkeøer i v. Ml. de to landskabstyper ligger fra ø. mod v. to dybe furer, tunneldale, dels Vejledalen og dels dalen med Grejs ås øvre løb og de to søer: Fårup sø og Nørup sø. Hrd. er ret skovrigt, og skovsamfundene varierer fra bøgeskov over egekrat til nåletræsplantager.

Herredets areal udgjorde 1960: 32.013 ha, deraf landbrugsareal 22.224 ha og vandareal ca. 210 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 14.989 indb. fordelt på 4497 husstande (1801: 4161, 1850: 8317, 1901: 11.696, 1930: 13.748, 1955: 14.831). – Husdyrbestanden var juli 1962: 690 heste, 27.856 stk. hornkv. (heraf 12.510 malkekøer), 53.816 svin og 200.682 høns.

I kirkelig henseende udgør Tørrild hrd. sa. m. Nørvang hrd. 2 provstier, nemlig Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti (Ribe stift) og Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti (Haderslev stift) m. henh. 11 og 13 pastorater.

Tørrild herred nævnes første gang 1338, men må være identisk m. Jalyngheret i Valdjb.

Mod v. udgjorde Omme å grænsen ml. Tørrild og Nørvang hrdr., således at de dele af Ringive og Sdr. Omme so., som lå s.f. åen, hørte under Tørrild hrd. Grindsted å delte opr. Grene og Grindsted so., idet den del deraf, som lå n.f. åen, hørte til Tørrild hrd., den øvr. til Jerlev hrd. Da Slavs hrd. blev opret. 18/8 1552, kom de to so. herunder. I Skibet so. hørte Nr. Vilstrup, der lå s.f. Vejle å, under Jerlev hrd., hvortil også hørte Bindeballe, Rygbjerg og Store Almstok i Randbøl so., mens den øvr. del af so. var en del af Tørrild hrd. Ved reskr. af 14/7 1843 blev de samt kolonisterne lagt til Tørrild hrd.

Nørvang og Tørrild hrdr. samt Jelling birk blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. Skovgård birk i Kollerup so. blev ophævet 21/1 1757, Hastrup birk ophørte om ved 1770, og Grundet birk blev indlemmet i Nørvang-Tørrild hrdr. 14/3 1806. Ved reskr. af 17/11 1809 blev Højen og Jerlev so. samt Pedersholm ved Vejle lagt under denne jurisdiktion, som 1919 blev en del af retskr. nr. 46, fra 1956 nr. 53, der også omfattede Vejle by. Ved lov af 21/3 1956 overførtes hertil fra retskr. nr. 44, Fredericia kbst. m.m., Vinding so. og fra nr. 47, Bjerre-Hatting hrdr., Engum, Hedensted, St. Dalby, Ørum og Daugård so. Samtidig blev retskredsen delt i to: Vejle og Nørvang-Tørrild hrdr. m. Vinding so., sen. Vejle herredsret. Det bestemtes, at Blåhøj, Brande, Filskov, Give, Ringive, Sdr. Omme og Thyregod so. skulle overføres til den nye retskr. for Slavs hrd. Fra 1919 hørte Nørvang-Tørrild hrdr. m. Højen og Jerlev so. under politikr. nr. 35 i Vejle, til hvilken Vinding, Engum, Hedensted, St. Dalby, Ørum og Daugård so. blev henlagt 1956.

Byen Tørrild i Nørup so. har givet navn til tinget, og i dette so. findes da også en Tingbakke, i Gadbjerg so. forekommer Tingvad, i Randbøl so. Galgebakke og Tingkærvad i Daldover ved broen over Vejle å. 1580 klagede nogle sognemænd og nogle af adelen over, at herredstinget for nogen tid siden efter begæring af herredsmænd i tre so. var blevet flyttet fra sit gl. sted, så s. 1086 de nu bor langt derfra, og vejen er vanskelig p.gr.af åer. Lensmanden fik 14/6 ordre til at undersøge sagen, og hvis han fandt stedet ubelejligt, skulle han sa. m. herredsfogden og 24 af de bedste herredsmænd udse en ny og belejlig plads. Samme dag udgik der åbent brev om, at Tørrild herredsting skulle lægges på det gl. sted. 1638 oplyser præsten i Bredsten, at nv. fra Højbjerg på Balle mark ligger tinget, »som kaldes Tørrild herreds ting«. 1686 var det ved et bol, »kaldet Sillehuus i Nørup so.«. Ved herredernes sammenlægning 1688 blev det henlagt til Hvejsel, »ved Herlund«. 1746 var det i Hvejsel by. Herredsfogden var fra 1740 også blevet byfoged i Vejle, og ikke længe efter blev tingstedet flyttet til denne by.

Tørrild hrd. i Jelling syssel var fra gl. tid en del af Koldinghus len. 1588–97 var det selvstændigt, men kom derefter på ny under Koldinghus len, fra 1660 Koldinghus a. 1796 blev det i h. t. resol. af 4/9 1793 og 27/5 1796 en del af Vejle a.

Fra gl. tid hørte Tørrild hrd. under Ribe stift. 1922 kom sognene Bredsten, Skibet, Jelling, Hover og Kollerup under Haderslev stift, mens herredets øvr. so. forblev under Ribe stift. Indtil 1800 var hrd. et selvstændigt provsti, men ved reskr. af 18/1 s.å. blev det forenet m. Jerlev hrd. Dette provsti indgik 1812 i Vejle amts provsti. Da dette blev opløst 1833 i h. t. kgl. resol. af 8/11 1828, kom Nørvang og Tørrild til at udgøre et provsti for sig. Dette blev delt 1/7 1909, da de so. af provstiet, som senere blev lagt under Haderslev stift, kom til at udgøre Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, mens de, der forblev under Ribe stift, kom under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti.

Litt.: ValdJb. II. 67 f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 324f. Henrik Larsen smst. 96f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 324–28. Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 66f. Jens Heltoft. Tørrild Hrd., AarbVejle. 1923. 209–65, 1925. 1–30. Sig. Kristensen. Skolefundatser fra T. Hrd., smst. 1942. 176–223. J. Hvidtfeldt. L. C. Buchholtz’s Beskrivelse af T. Hrd., smst. 1952. 5–77. H. C. Bendixen. Om forsvundne storstensgrave – dysser og jættestuer – i T. hrd., smst. 1960. 81–98.