Købstad: Varde (se s. 702). Sognene: Janderup, Billum, Lunde, Ovtrup, Kvong, Nørre Nebel, Lydum, Henne, Lønne, Ål, Ho, Oksby.
Vester Horne herred omgives af Ringkøbing a. (Nr. Horne hrd.), Ø. Horne hrd., Varde kbst., Skast hrd., Ho bugt og Vesterhavet; n.grænsen dannes mod n. til dels af Lydum å, s.grænsen af Varde ås anselige dal. Største delen af hrd. ligger på Varde bakkeøs jævnt bølgede terræn, hovedsagelig sandet, men dog m. pletter af lerjord; mod v. dækkes store arealer af flyvesand, der i Blåbjerg når 64 m o.h., hrd.s højeste punkt; halvøen Skallingen består fortrinsvis af lavtliggende sletter af marint sand. Små sletter af hedesand findes langs Varde å, og mindre partier af marskdannelser findes dels langs Ho bugt, dels i den nedre del af Varde ås dal og længst mod n. Mod v. er der store klitplantager; i øvrigt er der ikke meget skov.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
1584
Herredets areal var 1960: 61.408 ha, deraf landbrugsareal 33.270 og vandareal 1090 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 24.556 indb. fordelt på 6869 husstande (1801: 6631, 1850: 9118, 1901: 14.135, 1930: 18.235, 1955: 22.530). – Husdyrholdet var juli 1963: 535 heste, 41.760 stk. hornkv. (deraf 14.786 malkekøer), 72.958 svin og 150.164 høns.
I kirkelig henseende udgør Vester Horne hrd. sa. m. Øster Horne hrd. ét provsti – Øster Horne og Vester Horne hrdr.s – under Ribe stift.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Vester Horne herred (*1231 Hornsheret). Allr. før 1300 synes Horne herred delt i tre hrdr., Øster, Vester og Nørre hrdr., thi 1300 nævnes Østerhornsherde, 1324 Wæsterhornshæreth. Fra 4/7 1674 var herredsfogden også birkefoged i Kærgård birk og byfoged i Varde. En formelig sammenlægning af V. Horne hrd. og Kærgård birk skete ved reskr. af 22/9 1686, og Henne birk blev lagt til denne jurisdiktion 13/3 1688. Fra 1749 var herredsfogden også herredsfoged i Nr. Horne og i Ø. Horne hrdr. 1814 blev Nr. Horne hrd. dog forenet m. Bølling hrd. Ved reskr. af 1/11 1816 blev Ø. og V. Horne hrdr. formelt forenet fra 1/1 1817. If. lov af 11/3 1892 blev Varde kbst. en selvstændig jurisdiktion fra 1/4 1893, og hertil blev lagt Varde landso. samt Øse so., der hidtil havde været delt ml. Ø. og V. Horne hrdr. og Skast hrd. 1919 blev hrd. en del af retskr. nr. 85, fra 1956 nr. 96, der også omfattede Varde kbst. og de dertil hørende landso. Ved lov af 21/3 1956 blev Ansager og V. Starup so. lagt til Slavs hrd.s retskr. Hrd. kom 1919 til politikr. nr. 63, der også omfattede Varde by og Ø. Horne hrd.
I Ål so. ø.f. kirken findes på Borre hede en saml. af store gravhøje, der kaldes Tinghøje. 1638 var tingstedet nø.f. Ovtrup kirke. På et sognekort fra dette år er der ved 3 høje afsat en firkantet plads m. et mærke i midten, så tinget synes på denne tid at have været holdt i det frie. Ved sammenlægningen 1686 blev det bestemt, at tingstedet skulle sættes, hvor stiftsbefalingsmanden fandt det bedst og bekvemmeligst for menig almue. Tingstedet blev vist s.f. Rottarp i Ovtrup so., hvor en lille gd. sen. kaldtes Tinget. 23/3 1770 blev det bestemt, at tinget skulle holdes på Varde rådstue, og det gl., forfaldne tinghus skulle sælges.
V. Horne hrd. var et selvstændigt len indtil 1542, da det blev lagt under Riberhus len, fra 1660 Riberhus a. Ved oprettelsen af Ribe a. i h.t. resol. af 4/9 1793 blev det en del af dette.
V. Horne hrd. i Varde syssel har fra gl. tid hørt til Ribe stift. Indtil 1812 var det et selvstændigt provsti, men indgik da i Ribe ndr. amtsprovsti. Ved kgl. resol. af 12/7 1828 kom det sa. m. Skast og Ø. Horne hrdr. til at udgøre et provsti for sig. Dette provsti blev delt 29/12 1900, idet Skast hrd. blev udskilt som et særl. provsti.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 64 f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 219, 335. O. Nielsen. Tinghøjene paa Borre Hede, smst. 1. Rk. II. 1868–69. 199–201. Sa. Historiske Efterretninger om Vester Horne Herred, DaSaml. 1. Rk. I–II. 1865–66 og 1866–67. Præsteindberetninger fra 1638, smst. 2. Rk. IV. 1874–76. 92 ff. A. Ravnholt. Fra Vesterog Nørre Horne Herreder. Historiske og topografiske Efterretninger. 1935. J. Olsen. Saltkogeriet i Vester herred, AarbRibe. 1905. 15–20. P. Gundersen. Skælgravning i Vadehavet, smst. 1940–43. 309–24.