Beliggenhed og areal

G. er verdens største ø og udgør administrativt en integrerende del af det da. kongerige. Men geogr. danner G. den østl. flanke af et geol. gl. resistensområde, det s.k. canadisk-grønl. skjold, og hører derfor sammen med det nordamer. kontinent, hvorfra det adskilles af Baffin Bugt og længst mod n. af Nares Stræde, som på sit smalleste sted kun er 26 km bredt. Fra Island er G. adskilt ved det 290 km brede Danmarksstræde, og afstanden til Svalbard er ca. 400 km.

Denne beliggenhed som den østl. forpost for det amer. kontinent har på mange måder præget G. og betinget den hist. udvikling; dets dyre- og planteverden er indvandret dels fra v., dels fra øst. G.s første indbyggere, eskimoerne, er kommet til landet fra Ellesmere Island vandrende over havisen til Thule distriktet, hvorfra de har bredt sig til såvel v.- som ø.kysten. Fra G. har eskimoerne ikke formået at trænge længere ø.over, idet der ikke er fundet arkæol. spor efter dem hverken på Svalbard el. på Island. G. udgør således ø.randen af det eskimoiske kulturområde; men landet har også i en lang periode været v.randen af den europ. kultur. Da Island fra 874 koloniseredes fra Norden, var det naturligvis kun et spørgsmål om tid, når G. blev opdaget, og der blev oprettet norrøne bygder i Syd-G. Herfra evnede man dog ikke en blivende kolonisering af Nordamerika, hvortil man ofte foretog langvarige rejser.

Verdens nordligste landområde er Kap Morris Jesup, 83°39’ nordl. br., kun 740 km fra den geogr. nordpol. If. seneste målinger (1968) ligger Kaffeklubben Ø 4’ nordligere. Herfra strækker G. sig ned til Kap Farvel, der ligger på en ø, adskilt fra fastlandet af Prins Christian Sund, med en geogr. bredde af 59°46’ nordl. br., el. omtrent på sa. bredde som Oslo. Udstrækningen fra n. til s. udgør 2670 km, el. en afstand som fra Kbh. til ned i Nordafrika. Fra G.s ø.punkt: Nordostrundingen på 41°39’ vestl. længde til v.punktet: Kap Alexander på 73°08’ vestl. længde er afstanden 1050 km.

G.s areal er if. den officielle da. statistik 2.175.600 km², hvoraf 1.833.900 km² er dækket af en indlandsis el. dermed sammenhængende gletschere, og det isfrie land udgør således 341.700 km².

Administrativt er G. delt i 3 landsdele nemlig: Vest.-G. omfattende landet fra Lindenow Fjord til Melville Bugt, dets isfrie areal opgøres til 119.100 km²; Nord-G. omfattende landet fra Melville Bugt til Nordostrundingen og m. et isfrit areal af 106.700 km², og Øst-G. fra Nordostrundingen til Lindenow Fjord m. i alt 115.900 km² isfrit land.

Den moderne kortlægning af G. er endnu ikke fuldført, og for store dele, især af Nord-G., er kortlægningen ret provisorisk. Opgørelser over G.s areal må derfor tages med et vist forbehold. En uofficiel planimetrering af disponibelt moderne kortmateriale m. særlig henblik på bestemmelse af gletscherarealerne har givet et samlet areal af G. på 2.186.000 km², hvoraf Indlandsisen dækker 1.726.400 km² og andre gletscherarealer 76.000 km². If. denne planimetrering er G.s isfrie areal således 383.600 km², og efter opdagelsen af de relativt store isfrie områder i Nord-G. er det sandsynligt, at det totale isfrie areal er noget større end de officielle opgivelser, der hviler på en ældre planimetrering. Det største samlede isfrie område i G. er Peary Land m. et areal af ca. 42.000 km² el. omtrent af sa. størrelse som hele Danmark. Endv. ligger på v.kysten Kong Frederik IX.s Land, og på ø.kysten træffes store isfrie strækninger ml. Scoresby Sund og Kejser Franz Joseph Fjord.

Fra Labrador og Baffin Island adskilles G. af Labrador Havet og dettes nordl. fortsættelse Davisstrædet. Havdybderne i Labrador Havet er betydelige m. over 4000 m i den sydl. del, og farvandet her danner en fortsættelse af det dybe Atlanterhav. I Davisstrædet er dybderne betydelig mindre og overstiger kun undtagelsesvis 600 m. Der ligger således en undersøisk ryg ml. G. og Baffin Island; den adskiller Baffin Bugts dybe bassin fra det atlantiske dybhav og er ofte blevet opfattet s. 5 som en vestl. fortsættelse af den Wyville Thompson Ryg, der strækker sig fra Skotland over Færøerne og Island til Øst-G. I Baffin Bugts centrale dele er vanddybden over 2000 m, og bugten fortsættes af Nares Stræde, der omfatter farvandene: Smith Sund, Kane Bassin, Kennedy Kanal, Hall Bassin og Robeson Kanal, og som adskiller G. fra Ellesmere Island. I Nares Stræde er dybderne meget varierende med o. 700 m i Smith Sund, medens Kane Bassin er relativt lavvandet m. dybder, der ikke overstiger 250 m; noget større dybde træffes i Kennedy Kanal og Robeson Kanal. I sidefjordene som Inglefield Bredning er dybden igen større, og 950 m er målt i Hvalsund i mundingen af Inglefield Bredning.

G. beskylles mod n. af Polarhavet el. det Arktiske Ocean, hvis kystnære farvande langs G. betegnes som Lincoln Hav i v. og Wandel Hav i ø. Medens kontinentalsoklen er relativt smal langs G.s kyst både i Nares Stræde og ved den vestl. del af Nord-G., breder den sig ud langs n.kysten af G. og når en bredde af over 250 km ud for Kap Morris Jesup, og kysten her er en udpræget fladkyst m. ringe dybde til langt ud fra land. Ved Nordostrundingen når dybhavet dog igen tæt ind under kysten, og farvandet ml. Svalbard og G. er præget af det nyligt opdagede over 3000 m dybe Lena Dyb. Langs G.s ø.kyst strækker sig Grønlandshavet m. betydelige dybder, og også her går det dybe vand tæt ind til land. I Danmarksstrædet ml. Island og G. er vanddybderne ringe, idet der i farvandet ligger en undersøisk ryg, der danner den vestl. del af Wyville Thompson Ryggen og forbinder Øst-G. med Island; ryggen har i tidl. tid dannet en landforbindelse til Island. På selve ryggen er vanddybden flere steder endda under 200 m.

Den grønl. kystlinie er stærkt indskåret m. store fjorde og mange øer. Scoresby Sund er m. en længde af 300 km verdens største fjord og tillige den dybeste el. næstdybeste. I en af dens forgreninger, Nordvestfjorden, er målt dybder på op s. 6 til 1450 m; da fjorden kun er delvis opmålt, er det sandsynligt, at der vil kunne registreres endnu større dybder. Kun et enkelt sted i Antarktis er der målt en fjorddybde, der overstiger den grønl. Nær i størrelse hertil kommer de mægtige fjordkomplekser Kejser Franz Joseph Fjord og den kombinerede Independence Fjord – Danmark Fjord i Nord-G. I Vest-G. er fjordene talrige, men mindre. Der træffes her meget lange, men smalle fjorde, som den 190 km lange Nordre Strømfjord og den 170 km lange Søndre Strømfjord. G.s samlede kystlinie er opgjort til over 39.000 km, og det er kun en mindre del af denne enorme kystlinie, der i nutiden er beboet. I Nord-G. er flere fjorde, som fx. J. P. Koch Fjord og Victoria Fjord, isbundet året igennem, og isen bryder aldrig op, hvorimod andre fjorde som fx. Independence Fjord undertiden bryder op. Jørgen Brønlund Fjord og andre fjorde er derimod isfrie hver sommer. Uden for Nord-G. bryder fjordene op hver sommer, men de kan være fyldte af isfjelde, stammende fra de kalvende udløbere fra Indlandsisen. Dette gælder i særdeleshed fx. Jakobshavn Isfjord, som er fuldstændig isfyldt sommeren igennem.

De fleste grønl. øer ligger tæt under kysten, den største er Disko i bugten af sa. navn, øen har et areal af 8578 km². Også i de store østgrønl. fjorde ligger en række store øer som Trail Ø, Ymer Ø og Geographical Society Ø samt uden for kysten Shannon Ø.

Rundt regnet 4/5 af G.s areal dækkes af Indlandsisen, og selv om det isfrie kystland kan nå en bredde af et par hundrede km, er der p.gr. af den stærkt indskårne kystlinie intet sted i G., hvor Indlandsisens rand ligger mere end 90 km fra den nærmeste kyst. Langs Melville Bugt når Indlandsisen på en strækning af 400 km ud til havet, men ellers er der i G. i modsætning til Antarktis en bræmme af isfrit land ml. Indlandsisen og havet. Gennemsnitshøjden af den grønl. indlandsis er 2135 m o. havet, og mere end 65% af Indlandsisens areal ligger højere end 2000 m. G. er således et af Jordens mest udprægede højlandsområder. Indlandsisen har en maksimal højde af o. 3300 m, men enkelte af de grønl. fjelde når en endnu større højde. Højest er Gunnbjørn Fjeld m. 3733 m, og Mont Forel m. 3505 m; i Schweizerland træffes flere toppe på over 3000 m, og i Stauning Alper ligger en lang række bjergtoppe meget nær ved de 3000 m, Petermann Fjeld i Øst-G. er 2970 m, hvorimod bjerghøjderne i Vest-G. gennemgående er lavere; Mount Atter på Sukkertoppen Iskappe når dog 2190 m.

Det smalle kystland i forb. m. det arktiske el. højarktiske klima bevirker, at G. er fattig på floder. En af de største er Midsommer Elven, der afdræner Wandel Dal til Jørgen Brønlund Fjord. Derimod er G. relativt rigt på søer af alle størrelser. Den største indsø er den 60 km lange Romer Sø i Kronprins Christian Land. Søen er delvis isdæmmet og har et areal af i hvert fald 225 km². I Wulff Land v. f. Victoria Fjord ligger endnu en sø, en af G.s største, m. et areal af 135 km², men den er endnu unavngiven. I Nord-G. er der flere af søerne, som ligesom s. 8 fjordene ikke bryder op el. kun, som fx. 5te Maj Søen, bryder op nær kysten. De fleste grønl. søer er dog gennemgående ret små, men dybden kan være meget varierende. I de aride (tørre) områder findes flere saltsøer.

Geogr. spænder G. over næsten 24 breddegrader. Selv om hele G. har et arktisk klima, er der store klimatiske og dermed også geogr. forskelle ml. Nord- og Syd-G. I virkeligheden er der måske lige så store forskelle ml. Nord- og Syd-G., som der er ml. Kbh. og Tunis. I det sydl. G. er der hverken mørketid om vinteren el. midnatssol om sommeren. I det nordl. G. er der derimod en mørketid fra beg. af okt. til engang i marts, til gengæld er der her midnatssol fra april til ind i sept. Den lave solhøjde i Nord-G. betyder, at de daglige temperatursvingninger udviskes, og at man derfor, paradoksalt nok, finder de længste frostfrie perioder i det nordl. kontinentale G., hvor man i Jørgen Brønlund Fjord har en sammenhængende frostfri periode på omkr. 70 døgn, den længste frostfrie periode man kender fra denne geogr. bredde. Dette er grundlaget for, at der selv i det nordligste G. i relativt beskyttede dale kan træffes en ret rig vegetation, og at der i Peary Land er truffet over 100 arter højere planter.