Forsvar

Efter afslutningen af 2. verdenskrig havde G. fortsat stor strategisk betydning. Specielt blev kontrollen m. luftrummet over polarområdet (den korteste vej ml. Øst og Vest) stedse vigtigere for Nordamerika og NATO, og i denne kontrol indgår radaranlæg i G. som et vigtigt led.

Dette medførte, at USA i forståelse m. Danmark i et vist omfang måtte videreføre sin militære indsats i G. Den 27/4 1953 afsluttedes en overenskomst ml. USA og Danmark, der fastsætter bestemmelser for USA’s militære virksomhed på G. og Danmarks indseende hermed.

Men herudover forelå en række opgaver af civil/militær karakter, som naturligt s. 243 måtte pålægges forsvaret. Udviklingen under krigen havde gjort disse opgavers omfang og betydning for det grønl. samfund særdeles omfattende.

Alt dette nødvendiggjorde opret. af en permanent da. forsvarsorganisation i G., og aug. 1951 oprettedes Grønlands Kommando (GLK), underlagt søværnskommandoen, m. styrker fra alle tre værn, og med da. forbindelsesofficerer ved de amer. styrker i G.

GLK etableredes på flådestation Grønnedal i Arsuk Fjord på G.s sv.kyst. Chefen for GLK, CHGLK, blev dels national øverstkommanderende, dels øverste NATO-myndighed på G. (Island Commander Greenland). Han er admiral, m. en oberst fra flyvevåbnet som stabschef.

GLK’s opgaver omfatter :

Overvågning af Grønlands sø- og landterritorium, der såvel sikkerheds- som suverænitetsmæssigt er en betydningsfuld opgave.

Eftersøgnings- og redningstjeneste, der er af afgørende vigtighed for sikkerheden for sejlads og flyvning.

Fiskeriinspektion, der forudsætter energisk og effektiv indsats til beskyttelse af G.s hovederhverv over for de mange fremmede nationers fiskeri ved G.

Opmålingstjeneste, der er grundlaget for fremstilling af gode søkort.

Isrekognoscering, der er betydningsfuld for sejladsens gennemførelse og sikkerhed i de isfyldte grønl. farvande.

Samarbejde med civiladministrationen, således at gensidig forståelse sikres og assistance ydes, specielt vedr. post- og transporttjeneste samt ved ambulanceflyvning.

Samarbejde med amer. styrker på G., således at kontakt sikres, gensidig assistance ydes og overenskomsten af 27/4 1953 overholdes.

Til løsning af disse opgaver råder GLK over nedennævnte styrker:

På søen: 1 à 2 inspektionsskibe, moderne og veludrustede og forsynet m. helikopter. Endv. 3 à 4 små inspektionskuttere. Fartøjerne har hovedbaser på Grønnedal og i Godthåb. Sejlads gennemføres året rundt, hvor isen gør det mul. at komme igennem.

I luften: Endnu anvendes det veltjente Catalina-fly. Der udstationeres 1 à 2 fly på v.kysten året igennem, og 1 fly på ø.kysten i sommerperioden. Catalina’erne, der opererer over hele G., forventes afløst af Helikopter S 61. Til særlige opgaver, herunder transport til hjemlandet, anvendes den 4-motorede C 54.

På landjorden: Slædepatruljen Sirius, der fra hovedstationen Daneborg dækker nø.kysten ml. Mesters Vig og Peary Land, hovedsageligt ved rejser m. hundeslæder i vinterhalvåret.

Grønnedal: Hovedbasis for GLK’s virksomhed er, som nævnt, flådestationen Grønnedal. Stationen, der er anl. af amerikanerne under 2. verdenskrig, ligger i bunden af Arsuk Fjord, der normalt kan besejles året rundt. Der er kajanlæg m. gode anløbs- og fortøjningsmuligheder, endv. bunkers, værksteder og depoter m.v. for søværnets enheder samt en udmærket radiostation. Normalt forretter ca. 150 mand tjeneste på GLK, og indkvarteringsforholdene er gode og tidssvarende.

En 5 1/2 km lang vej forbinder Grønnedal m. kryolitbruddet Ivigtut, der ligger ved indsejlingen til Arsuk Fjord.

De amer. styrker på Grønland omfatter 1969 de to store flyvebaser Thule og Søndre Strømfjord.

Fra Thule kontrolleres det vældige BMEWS-anlæg (Ballisific Missiles Early Warning System), der er et uundværligt led i radarkontrollen m. luftrummet over »jordens top«. Thule er udrustet m. luftværnsraketter og m. alle de faciliteter, en stor moderne flyvestation kræver.

Der drives desuden et omfattende arktisk videnskabeligt arbejde fra Thule, hvori deltager en »dansk videnskabelig forbindelsesofficer«. Basens besætning er ca. 2500 amerikanere, hvoraf mange civile, samt ca. 1500 civile danske.

Søndre Strømfjord er primært basis for kæden af radar-stationer tværs over G., fra Søndre Strømfjord i v. til Angmagssalik i ø. To af disse stationer ligger inde på Indlandsisen. Besætningen, der hovedsagelig er civil og omfatter såvel amerikanere som danskere, melder sig frivilligt. Tjenesteperioden er ret kort, men ønsker om forlænget tjeneste er hyppige.

Søndre Strømfjord er et vigtigt led i transportflyvningen på G. SAS’ polarruter baseredes en årrække på denne station, der fortsat er betydningsfuld for den da. civile flyveorganisation »Grønlandsfly«. I alt forretter ca. 1000 mand tjeneste på Søndre Strømfjord, hvoraf over 1/3 er civile danske.

Endelig skal nævnes Narssarssuaq flyveplads, amerikanernes første flyvebase (BW 1), nu civil da. plads under KGH.

Som ovf. anført opretholder GLK forbindelsesofficerer på Thule og i Søndre Strømfjord. De varetager kontakten ml. amerikanerne og de grønl./da. instanser og følger den amer. aktivitet. Deres opgaver er omfattende og mangeartede; bl.a. har de politimyndighed over for civile danske på basen.

Som det fremgår, er GLK’s opgaver omfattende og betydningsfulde, medens virkemidlerne er beskedne. Der forudsættes god forståelse og effektiv koordination ml. alle instanser.

Der er ikke værnepligt på G. Derimod har den sidste halve snes år unge grønlændere meldt sig frivilligt til 8-10 mdr.s tjeneste som orlogsgaster på Grønnedal. De gennemgår først en kort rekrutskole og forretter derefter tjeneste på GLK’s fartøjer under sejlads i de grønl. farvande. Ordningen synes tilfredsstillende for begge parter; grønlænderne melder sig i voksende antal fra pladser langs hele kysten, og GLK er særdeles tilfreds m. deres indstilling og indsats.

De amer. styrker, der forretter 12 mdr.s tjeneste på G., ofte uden mul. for at se stort andet af landet end deres baser, udviser en holdning, der fortjener al anerkendelse fra da. side, præget som den er af den største respekt for da. suverænitet s. 246 og for grønl. interesser. Desuden yder amerikanerne en storslået indsats ved hjælp til redningstjenesten samt særl. transportopgaver.