Godthåb kom. er meget rig på gl. eskimoiske bopladser; der kendes ikke mindre end o. 150 steder, hvor der er ruiner af vinterhuse. Dette distrikt har øjensynlig altid været et godt fangststed. Tættest ligger ruinpladserne på visse strøg ved yderkysten; men der er også mange inde i fjorden.
Det er også herinde, i omegnen af Kapisigdlit, at vi har de ældste spor af mennesker i Sydg. Ved Itivnera og Nûnguaq er udgravet bopladser m. henh. én og tre boligtomter fra Sarqaqkulturen, og disse pladser har den fordel frem for fx. Sermermiut ved Jakobshavn, at der er bevaret en del bensager. På den anden side giver disse pladser et noget ensidigt billede af kulturen, idet de øjensynlig er renjægerlejre. 4 andre små Sarqaq-bopladser er fundet i sa. egn, men kun én lille Dorset-plads. En af Sarqaq-pladserne er Nunagigsoq, en betydelig teltplads, hvor der på forstranden er opsamlet en del stensager.
Nær bygden Kangeq på yderkysten ligger Iterssaq m. 4 ruiner, de to sammenbyggede, antagelig fra 1800t., medens de to andre er ældre, og Ikerasatsiaq (Igdlúnguit kangigdlît) m. to fælleshuse og to mindre, firkantede, alt i fare for at blive bortskyllet; lidt nordligere Inugsugssuaq m. en tomt, der mul. hører til den ældste, runde type, et fælleshus og to mindre af sa. alder. Kangåtsiaq lige v. f. Kangeq har 3 mindre, firkantede (el. snarere trapezformede) huse fra 1700t.
Godthåbsfjorden er meget rig på ruinpladser. Sârdloq, der endnu 1921 var beboet, har to tomter af Inugsuk-typen og ca. 10 rektangulære og kvadratiske ruiner, og lidt n. derfor har Kanajutsiait, der efter Hans Egede blev ødelagt af pest 1742, 4 mindre ruiner, og Qeqertánguit har to små, gl. huse (1600t.?) og to fælleshuse. På øgruppen Qeqertat har bopladsen Tûkâta igdlukue 3 ruiner, der mul. hører til den ældste type, og et fælleshus, Avatarpait igdlukue har 3 fælleshuse og Qaersup igdlukue to tomter af ældste type og en moderne. Qârusuk på s.siden af Bjørneøen har 6 små tomter, de fleste antagelig fra 1800t.; stedet blev forladt 1929.
På Storøen ligger Kukik, forladt o. 1750, da befolkningen flyttede til Ûmánaq, m. 4 af de små trapezformede huse, og Igdlúnguit m. et hus af ældste type, 1-2 fælleshuse og et par mindre fra 1700t. Ûmánaq, nedlagt 1951, har 4 tomter, der kan være fra 15-1600t., og 89 fra 1700t.
I strøget v. f. Kapisigdlit har vi Igdlúnguaq (Igfiartarfik) m. 5 firkantede ruiner, de to fælleshuse, og ikke langt derfra en nordbotomt m. 3-4 mindre, rektangulære eskimohuse indbygget, dernæst Pâtusôq m. to fælleshuse og et mindre, samtidigt, Qardlua m. fælleshus og to mindre, Niviarsiat m. en nordboruin og 7-8 små, rektangulære eskimohuse og Qagssínguit m. 4 ret nye huse foran en nordboruin.
Igdlúnguaq ved Qôrqut har 3-4 eskimohuse indbyggede i en nordbotomt.
På Kookøerne uden for Godthåb skal nævnes Qalimiut m. to fælleshuse og et mindre og Imerigsoq m. to fælleshuse og to mindre. Mul. hører de til de bopladser, der uddøde p. gr. af pesten i Hans Egedes tid.
Af ruinpladser længere s.på skal nævnes to n. f. Utorqarmiut: Qilángârssuit m. et fælleshus, 4-5 nyere tomter og mange grave, og Agpánguit m. to ruiner, der mul. er af Inugsuk-type, og to fælleshuse lige ved stranden.
Nyere ruinpladser – steder, der er blevet forladt siden 1920, er: Narssaq (boplads), nedlagt 1965, Sârdloq, nedlagt 1952, Qârusuk, nedlagt 1929, Ûmánaq, nedlagt 1951, Qagssínguit, beboet 1914-28, Utorqarmiut, nedlagt 1963, Grædefjorden, nedlagt 1959, Ûgarsiorfik, nedlagt 1944, Lichtenfels, nedlagt 1951, og Kangigdlermiut, nedlagt 1951.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Kort af Daniel Bruun. Medd. om Grønl. 1908. 32. J. Meldgård. Sarqaq-folket ved Itivnera, Grønland. 1961. 15–23. Jens Rosing i Bogen om Grønland. 1962. 31–34.