Nanortalik kom. er rig på ruinpladser; der kendes ruiner af eskimoiske vinterhuse fra 81 pladser; desuden er der 12 pladser, hvis navne kendes fra kirkebøgerne, men som ikke har kunnet stedfæstes. Der kendes ruiner af ældste type (Inugsuk-kultur) fra 3 pladser, store fælleshuse fra 16-1700t. fra 18, mindre lignende fra 35 og nyere tørvehuse (18-1900t.) fra 22 pladser. 14 pladser vides at have været beboet i 1700t. (foruden 2 ikke-stedfæstede), 37 i 1800t. og 14 efter 1920.
I Sydprøven området kendes 6 ruinpladser. Af disse har Ikerasârssuk, beboet 1863-66, 4 ruiner, og Arnat kujatdlît, beboet 1799-1818 og 1865-71, 6 ruiner, dog ingen ældre end 1700t.
I Agdluitsoq Fjord er der 7 ruinpladser, hvoraf Qagdlumiut endnu er beboet, mens Ilivermiut blev nedlagt 1945 og Sarfâ 1922. Nûgârssuk, beboet 1811-1920, har 11 hustomter, hvoraf de 9 er helt nye. Pernera har en husruin af ældste type, indbygget i en nordboruin, og en mindre 1700t.s ruin.
I Ûnartoq Fjord er der 11 ruinpladser. Vigtigst er her Ûnartoq nær den varme kilde på øen af sa. navn. Her er der 25 husruiner, hvoraf de 15 er af ældste type, 9 af 1700t.s typer og en ny, idet stedet har været beboet 1751-1850. 11 af husene er udgravet, hovedsagelig de gamle; fundene var sparsomme og tydede på Inugsuk-kultur.
Af de andre pladser i fjorden har Qerrortût, beboet 1800-67, Qarmarssuit, beboet 1783-1870, og Qernertut, beboet 1804-71, hver 4 ruiner, medens Igdlorpait, der endnu er beboet, og Angnertussoq, beboet 1855-84, har 3 tomter; Itivdleq, beboet 1789 og 1861-62, har 5 tomter, ingen ældre end 1700t.
Fjorden Syd-Sermilik har 5 ruinpladser, af disse har Sermilik, beboet 1799-1921 og igen 1939–1955, 19 hustomter, hvoraf to synes at være af ældste type, og 10 er helt nye. Ivigtut har 5 og Isortoq 4 ruiner; første sted er der 3 store fælleshuse, sidste sted ét. Kanajormiut blev nedlagt 1921.
Sermersôq-Sagdlît området har 8 ruinpladser. Kangeq, beboet 1786-1823, har 5 ruiner af den mindre, firkantede type m. svære mure. Sagdlît var udsted til 1928 og Isua boplads til 1929.
I selve Nanortalik området er der 4 ruinpladser, hvoraf bopladsen Tuapait blev nedlagt 1952. Sigssarigsoq, der var beboet 1790-1899, har 14 nyere hustomter. Igdlukasik-Frederiksdal området har 5 ruinpladser, hvoraf Ikerasârssuk har 5 ruiner og Ikigait, nordboernes Herjólfsnes, beboet 1751-ca. 1900, 3. Ikiqait var atter beboet af en enkelt familie 1959–61 og på ny fra 1967.
Tasermiut Fjord har ruiner på 4 steder, flest, 3, ved Tasiussaq, der var beboet 1834-63 og nu igen er beboet.
I Kap Farvel området er der 25 ruinpladser. Interessantest er Anordliuitsoq, der var beboet 1853-1925; men foruden 10 nye tomter er der 5, der synes at være af ældste type, og 11, hvoraf de to er store fælleshuse, fra 16-1700t. Af andre pladser i dette tidl. så tæt beboede område, skal nævnes: Pamiagdluk, udsted 1848-1915, nu forladt; Nûk, nedlagt 1951, Niaqornaq, forladt, Sangmissoq (udsted), nedlagt 1944, Nigertût, nedlagt 1939, Itivdleq, nedlagt 1944, Qernertoq, boplads, nedlagt 1923. Igdlorssuatsiaq var boplads 1857-1917. Nunarssuaq, vistnok beboet 1837-53, har 3 ruiner, det ene et stort fælleshus, Ujaragssuit, beboet 1858, har 3 ruiner, Savssivik, Utorqarmiut, beboet 1853-67, og Kûngmiut, beboet 1858-85, ligeledes 3. På s.siden af Lindenow Fjord findes 5 ruinpladser, hvoraf Kûgârmiut har 7 ruiner (alle af 1700t.s type, deriblandt 3 fælleshuse), Aluk og Igdlukulik hver 3 huse (1700t.).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Medd. om Grønl. 118. 1. 6–16, 56–69.