Historie

Allr. Hans Egede havde opmærksomheden henvendt på Disko Bugt – el. som den oftest kaldtes Hvalfiskebugten – som et sted, hvor der boede mange grønlændere og var god fangst, og hvor det derfor var ønskeligt at få opret. en missions- og handelsstation. 1727 udsendtes en ekspedition, bestående at købmand Mathias Fersleff og skipper Ebbe Mitzel for at undersøge mulighederne derfor; de udpegede hollændernes Vire Bay, det nuv. Christianshåb, som det bedst egnede sted. Det blev dog først efter, at Jacob Severin havde overtaget handelen, at kolonien Christianshåb 1734 som den første i det nordl. Vestg. blev oprettet. Vire Bay blev valgt p. gr. af sin gode havn, medens fangstforholdene her ikke var særlig gode; største delen af grønlænderne boede da også længere n.på, nærmere Isfjorden, hvor der ligger en række gl. bopladser. Her blev logen Claushavn opret. 1741 og sa. år Jakobshavn n. f. Isfjorden, som fra nu af blev n.grænsen for Christianshåbs distrikt. Der foretoges så fra kolonien togter rundt i Disko Bugt, ofte m. godt udbytte, om end der tit var vanskeligheder m. hollænderne. Hvalfangst dreves af og til af grønlænderne, og ved Claushavn var der hvalfangststation 1780-1826. Garnfangst påbegyndtes o. 1770, først drevet af danske, sen. også af grønlændere. 1797 oprettedes i Tasiussaq, Isfjordens sydl. forgrening, udstedet Island, hvor en da. matros, Jens Hvass, havde bosat sig m. sin grønl. familie; under krigen 1807-14 gav dette godt udbytte ved garnfangst; men efterhånden gik fangsten tilbage, og 1841 omkom de sidste beboere under flugt til Claushavn. 1809 oprettedes der garnforsøg ved Ikamiut, som 1848 blev udsted, og 1865 var der garnforsøg ved Sarpiussaq og i Sydbugten. Også åbenvands-garnfangst blev m. held forsøgt nogle steder. Under og efter krigen 1807-14 dalede produktionen stærkt, og 1826 blev kolonien flyttet til Claushavn, men p. gr. af de dårlige havneforhold her blev den 1829 flyttet tilbage.

For missionen blev Poul Egedes 4-årige ansættelse i Christianshåb 1736-40 af stor betydning; han blev hjulpet godt af broderen Niels, der var handelsbestyrer 1740-43, og af kateketen Jens Mørk under hans lange virksomhed i distriktet 1739-80. 1754 fandtes der omkr. 90 døbte, og 1793 234 døbte mod 94 udøbte. Distriktet var indtil 1792 selvstændigt missionariat, idet præsterne indtil 1752 boede i Christianshåb, efter den tid i Claushavn. 1792 blev det anneks til Jakobshavn, en kort tid dog under Egedesminde.

Christianshåb blev som ovf. nævnt anl. 1734, dog ikke på sin nuv. plads, men i Bryghusbugten ved bugtens ø.side; her blev opf. et våningshus af stokværk, et »bryggers- og bagerhus« af bindingsværk, et provianthus af tørv og sten og endnu et par huse, og Poul Egede indviede det ved en gudstjeneste 25/7. Da Niels Egede 1740 kom til stedet, anlagde han et batteri m. 4 kanoner, nyttigt over for hollændernes trusler om at ødelægge kolonien som hævn for søslaget ved Maklykout (se s. 547). 1753-83 var Jonas Lillienskiold de Svanenhjelm bestyrer, en dygtig handelsmand og administrator, som også ved at han blev grønl. gift kom i et godt forhold til befolkningen. Da kolonihusene truedes både af elvens oversvømmelser og de kraftige fønvinde, blev de 1763 flyttet til den nuv. plads, idet der blev sendt en ny bestyrerbolig op, den, der endnu står som et af de smukkeste gl. kolonihuse i G.

Efter Svanenhjelms tid gik det tilbage m. kolonien; 1791 omkom den unge købmand Nørregaard ved at hans skib på togt i bugten forliste. 1826 blev kolonien som foran omtalt flyttet til Claushavn, men allr. 1829 flyttet tilbage igen; 1830 byggedes der tranbrænderi på Spækholmen (grønl. Quilik, betyder m. forrådsrum). Gennem hele det næste årh. opretholdtes Christianshåb som koloni, et hyggeligt, men ret stillestående sted. 1915 var her 100 beboere, 1938 153, 1947 199. Men efter anden verdenskrig begyndte der en stærk udvikling, takket være fund af rige rejefelter i Disko Bugt.

Af bestyrere skal, foruden de foran omtalte, nævnes: J. C. Geisler 1807-26, J. P. Petersen 1830-50 og F. L. Larsen 1850-62.

Litt.: H. Ostermann, Colonien Christianshaab 1734–1934, Grl. Selsk. Aarsskr. 1933–34. 90–111.

Claushavn. 1741 opsattes her et hus, hvor missionæren og også handelens folk kunne bo, når de besøgte stedet, der lå i distriktets folkerigeste område, nær Isfjorden; der blev også opf. et spækhus. 1780-82 oprettedes her »Isefjords Hvalfanger-Anlæg« m. 3 stokværkshuse, smedje, s. 533 bryghus og spækhus, og her stationeredes et skib, der skulle drive hvalfangst og transportere kul fra kulbruddet på Disko. Dette store anlæg svarede dog ikke til forventningerne og nedlagdes 1826, samtidig med at kolonien i en kort periode – kun 3 år – flyttedes hertil. Stedet blev dog ved at være »loge« til o. 1880 og blev derefter udsted.

Claushavn havde egne præster 1752-92; af dem er der grund til at nævne H. Egede Saabye 1770-78.

Ikamiut var vistnok beboet før kolonisationen. Stedet nævnes første gang i kirkebogen 1781, men derefter først 1808. 1817 blev det garnforsøg; 1825 boede her 40-50 mennesker. 1848 blev stedet udsted.

Akugdlît i Sydostbugten var fra gl. tid beboet af grønlændere, men var i perioder øde. 1797-1805 var her garnforsøg, og 1856 oprettedes et udsted. Dette blev nedlagt 1963, og befolkningen, der 1960 talte 114, flyttede herfra.