Historie

Angående distriktets historie, se Julianehåb (s. 408), som det hørte under til 1950.

Nanortalik. 1778 bosatte Hans Egedes dattersøn Caspar Alsbach sig her for i båd at indsamle spæk og skind i dette folkerige distrikt. 1797 blev stedet handelsanlæg, og Julianehåbs ældste købmandsbol. blev flyttet hertil; den første udligger var David Kleist (1797-1820), senere bestyrere er J. A. A. Arøe 1826-34 og 1836-38 og J. K. Lytzen 1850-63 (tillige læge). Som »anlæg« havde Nanortalik en mere selvstændig stilling end de andre udsteder og var i reglen bestyret af en dansk. 1950 blev den »by«, som hovedby i en egen kom. 1919 havde den 289 indb., 1938 ca. 200.

Lichtenau blev anl. 1774 af brødremissionærerne Jens Sørensen og Gottfried Grillich, og allr. sa. år bosatte 90 grønlændere sig her; 1802 var tallet vokset til 405, flere end stedet faktisk kunne ernære. Men det blev efterhånden, takket være brødrenes havebrug, et smukt sted. Da brødrene forlod landet, vedblev Lichtenau at have sin egen præst, Fr. Balle 1901-04, F. Rüttel 1904-12 og J. A. E. B. I. Chemnitz 1912-26. Den sidste præst ved stedet var en søn af J. A. E. B. I. Chemnitz, Jens Chemnitz, 1942-61. Herefter blev præsteembedet flyttet til Sydprøven. Pastor Jens Chemnitz blev efter sin afgang boende i den gl. præstebolig i Lichtenau, hvor han fortsatte driften af det af ham mange år tidl. oprettede børnehjem »Gertrud Rasks Minde«.

Frederiksdal (opr. Friederichsthal) blev opret. 1824 af herrnhutermissionæren Johan Conrad Kleinschmidt, og 1826 opførtes her på tomterne af en nordbogård det anselige hus, der tjente som menighedshus og kirke; tømmeret blev m. stort besvær transporteret herned i konebåd; Graah betegnede 1828 stedet som »uden Sammenligning det skjønneste Anlæg i Grønland«. Allr. det første år var her samlet 439 grønlændere, hvoraf 209 var døbte; endnu 1879-88 blev der her døbt 53 hedninger fra ø.kysten. Også i beg. af 1900t. er der tilflyttet hedninger fra ø.kysten. J. C. Kleinschmidt virkede her til sin død 1832. Efter brødrenes bortrejse var der her da. og grønl. præster til 1922, hvorefter præsteembedet (og den gl. præstebolig) blev flyttet til Nanortalik. J. A. E. B. I. Chemnitz var præst ved Frederiksdal 1901-12. Frederiksdal havde 1919 157 indb.

Sydprøven blev opret. til udsted 1832; i et dalstrøg nær herved blev 1910 opret. fiskeristationen Qarsorsat.

Ikigait, Østprøven, anlagdes som udsted 1834, men nedlagdes 1877. Bestyrer o. 1850 var underassistent J. C. W. Chemnitz, stamfaderen til den nu så talrige slægt.

I Ikigait fødtes 1853 Jens A. E. B. I. Chemnitz, præst i Frederiksdal, sen. i Lichtenau.

I Ikigait ved ruinerne af en nordbogård fandtes if. beretning 1834 i en eskimograv en gennemboret hollandsk døjt (duit) fra 1739, en spansk-nederlandsk bronzemønt fra Philip V (1700–1746) og 4 tilklippede og gennemborede blystykker. Kort forud skal der være fundet nogle sølvmønter og glasperler samt nederl. kobbermønter fra 1700t.

Litt.: Nord. Tidsskr. f. Oldk. III. 1836 s. 213. Annal. 1836-37 s. 140. Medd. om Grønl. LXVII (1924) s. 14 og 53 fig. 36. Grønland. Jan. 1958, s. 3.

Augpilagtoq blev opret. til udsted 1925 i st. f. det nedlagte Pamiagdluk. Sa. år blev Sletten opret. til udsted og 1960 Tasiussaq, medens Sagdlît blev nedlagt som udsted 1929 og Sangmissoq 1944, begge derefter ubeboede.