Den betydeligste Del af Middelalderens norrøne Bebyggelse i Sydvestg. har ligget i de nuv. Narssaq, Julianehaab og Nanortalik Kom. (der tilsammen tidl. udgjorde Julianehaab Distrikt). Da disse Kom.s samlede Omraade, for saa vidt angaar Nordbobebyggelsen, udgør en arkæol.-topografisk Helhed, er det foretrukket her at give en samlet Redegørelse for Nordboruinerne inden for de tre nævnte Kommuner.
Nordbobebyggelsen i det tidl. Julianehaab Distrikt er identisk med Middelalderens Østerbygd. Hertil skal dog utvivlsomt lægges den lille, isolerede Bygd omkr. Ivigtut (se s. 436). If. en af de skriftlige Kilder til G.s Middelalder-Topografi skal der i Østerbygden have været 190 Gaarde. Der kendes nu (1970) i alt godt 200 Nordbogaarde i Narssaq, Julianehaab og Nanortalik Kom. tilsammen. Lægges hertil de 22 kendte Gaarde fra Ivigtut-Egnen, overstiger Antallet væsentligt det fra Kilderne kendte. Dette sidste Tal angiver dog utvivlsomt kun Mængden af Gaarde til et bestemt Tidspunkt – muligt Bygdens Højdepunkt – idet der baade før og efter denne Tid maa regnes med Ødegaarde, saaledes at det samlede Antal Gaardtomter vil blive adskilligt større. I øvrigt maa det bemærkes, at de topografisk-arkæol. Undersøgelser i Østerbygden ikke er afsluttede, og der vil uden Tvivl ved fortsat intensiv Afsøgning af Omraadet blive fundet adskilligt flere Ruiner. (1968–69 og nærmest foregaaende Aar har Lærer Ove Bak, Sydprøven, fundet et betydeligt Antal hidtil ukendte Ruiner i den sydl. Del af Omraadet. Dette Materiale har desværre ikke kunnet komme i Betragtning her).
Til de 200 kendte Gaarde i Østerbygdens Hovedomraade kommer et Antal spredte Enkeltruiner, el. Lokaliteter m. faa Tomter, hvorimellem der ikke er paavist nogen Bolig, og som næppe kan anses for at repræsentere egl. Gaarde.
Der er til nu i Østerbygden fundet i alt 17 Kirker, med omgivende Kirkegaarde. I samtlige Tilfælde er Kirkerne knyttet til Gaarde, fortrinsvis de større. If. Middelalderens Kildeskrifter skal der i Østerbygden have været i alt 12 Sognekirker (inkl. Domkirken Garðar), foruden 2 Klostre. Af disse 12 Kirker er de 9 fundet og identificeret, og Beliggenheden af endnu 1 er sandsynliggjort. Desuden er begge Klostre fundet. Yderligere 1 Kirke, der er kendt fra Kilderne, er paavist: Þjóðhildr’s Kirke paa Brattahlíð. Endelig er der fundet endnu 5 Kirker, hvoraf de 4 – som Þjóðhildr’s Kirke – er ganske smaa. Disse Kirker kan ikke identificeres med Kirkenavne fra Kilderne. De smaa Kirker hører formentlig til de ældste grønl. Kirker, opf. før en Sognedeling fandt Sted og derfor ikke nævnt i Kirkefortegnelserne, der kun synes at omfatte Sognekirkerne.
Nordbobebyggelsen i G. koncentrerer sig – modsat Eskimobebyggelsen – om de indre Dele af Fjordene og Indlandet ml. disse, idet der kun her var Betingelser for det Husdyrbrug, der var Basis for den norrøne Bosætning. Paa saa godt som alle egnede Steder ved Fjordbredderne, ved Elve og ved Søer ligger Nordbogaardene, i visse Strøg – særlig i den nordl. Del af Østerbygden – meget tæt, Gaard ved Gaard, andre Steder – som i Egnen n. f. Kap Farvel – væsentlig mere spredt.
Som ved Kirkerne har det været muligt at identificere Østerbygdens Hovedfjorde, foruden en Del andre Steder, med de fra Middelalderens Kildeskrifter kendte Nordbonavne, saaledes at man i det væsentlige har kunnet fastlægge Østerbygdens Topografi. – I det efterfølgende skal skildres Bebyggelsen i de forsk. Dele af Østerbygden og nærmere omtales de betydeligste kendte Nordboruiner, idet de vigtigste Nordbonavne samtidig anføres.
Idet vi begynder fra nv. (i Narssaq Kom.), bemærkes en spredt Bebyggelse i Nordre Sermilik (middelald. Ísafjörðr). I denne Fjord skal sikkert søges en af de manglende Kirker (Ísafjörðr Kirke). Paa den store Ø Tugtutôq, ml. Bredefjord og Skovfjord, er fundet 9 Nordbogaarde; if. Kilderne skulde der her være 8 Gaarde. Umiddelbart n. f. Narssaq, ved Ilua, ligger en stor Gaard med en Kirke, utvivlsomt Dýrnes Kirke, ogsaa identisk med Harðsteinaberg Kirke. Ved selve Narssaq ligger Tomterne af en noget mindre Gaard. Ved Udgravninger paa Stedet har det kunnet paavises, at denne Gaard er en Landnamsgaard fra Tiden o. 1000. Skovfjords Fortsættelse mod nø., Tunugdliarfik, er identisk med Nordboernes s. 406 Eiríksfjörðr, opkaldt efter Høvdingen Erik den Røde, der startede den norrøne Kolonisation i G. I den ydre Del af Fjorden er der kun faa Bosætningsmuligheder, men der er dog paa N.- og V.siden spredte Gaarde, saaledes ved Tunuarmiut (hvor der har været foretaget Udgravninger) og Ipiutaq. Men i hele den indre Del af Fjorden findes der en meget tæt Nordbobebyggelse. Ved Qagssiarssuk ligger Ruinerne af Erik den Rødes Gaard Brattahlið, foruden to andre Gaarde, og her er paavist to Kirker: Þjóðhilder’s Kirke, den ældste Kirkebygning i G., og en sen., større Sognekirke. Mange af Ruinerne ved Qagssiarssuk er velbevarede. Der er her foretaget omfattende arkæol. Undersøgelser (Daniel Bruun, Poul Nørlund og Mårten Stenberger, Knud Krogh m.fl.). S. f. Qagssiarssuk findes Ruiner af større Gaarde ved Nûgârssuk, Ivssormiut og Sitdlisit; det sidste Sted er der ogsaa en Kirketomt: Nordboernes Undir Sólarfjöllum Kirke. N. f. Qagssiarssuk, længere ind ad Fjorden, træffer vi bl.a. Nordboruiner ved Qordlortoq. Paa dette Sted findes en af de smaa, ikke-identificerede Kirker. En anden Kirke, tilhørende samme Gruppe, findes ved en Gaard faa km v. herfor, i det store, tæt bebyggede Dalstrøg, der fra Qordlortoq gaar over til Tasiussaq, en Bugt af Nordre Sermilik. Ogsaa omkring Tasiussaq findes mange, til Dels velbevarede Nordboruiner, saaledes ved Isaroq og Tingimiut. I Egnen omkr. Tasiussaq skal antagelig søges den anden ikke-fundne Sognekirke: Garðanes. I Højlandet nv. f. Bunden af Fjorden Tunugdliarfik, og ved den inderste, nordøstl. Vig af Nordre Sermilik, umiddelbart op til Bræen, ligger et Par helt isolerede Gaarde.
Paa Ø.- og S.siden af Tunugdliarfik har Terrænforholdene hindret en Nordbobebyggelse, bortset fra den inderste Del af Fjorden og den smalle Tange ml. Igaliko Fjord og Tunugdliarfik, hvor der findes et Par Gaarde. I den næste Fjord s.efter, Kangerdluarssuk (middelald. Kambstaðafjörðr og Fjordomraadet v. f. Julianehaab ligger der kun faa Gaarde. Den næste større Nordbobebyggelse findes ved den indre Del af Qaqortoq Fjord, nø. f. Julianehaab. Ved Qaqortoq findes den mest kendte og bedst bevarede af alle Nordboruiner i G.: Hvalsey Kirke. Dette enestaaende Bygningsværk, en rektangulær Bygning, 8 × 16 m, staar endnu omtrent til opr. Højde, m. bevarede Døre og Vinduesaabninger. Kirken er opf. af udsøgte Sten i Tørstensteknik, m. Efterfugning m. Mørtel. Til Hvalsey Kirke – der muligt er opf. omkring 1300 – knytter sig den sidste historisk hjemlede Begivenhed i Nordbobygderne i G.: et Bryllup i 1410. Der er foretaget omfattende Undersøgelser af Hvalsey Kirke (særlig M. Clemmensen 1910 og Aa. Roussell 1935), og af Ruinerne af den store Gaard, hvortil Kirken er knyttet, og hvorimellem mærkes den store, stenbyggede Hal. Omkring Hvalsey er foretaget en betydelig Arealfredning, og der er her (som ved Brattahlið og Garðar) opsat Skilte med Forklaring om Ruinerne og Fredningen. (Ill. s. 349).
Igaliko Fjord kan med Sikkerhed identificeres med Nordboernes Einarsfjörðr. Ved selve Igaliko, ved Fjordens Bund, ligger den største kendte Nordboplads, Bispesædet Garðar, med Domkirken, Skt. Nicolai Katedralen. Næsten alle Ruinerne ved Igaliko er desværre stærkt medtaget af Byggeri i nyere Tid. Af Domkirken – der har været en Korskirke – er kun bevaret Fundamenterne. Ved Garðar er foretaget indgaaende arkæol. Undersøgelser, særlig ved Poul Nørlund (1926), der bl.a. i Kirken udgravede en Bispegrav, hvori en Bispestav m. et smukt udskaaret Hovede af Hvalrostand. (III. s. 339 og 341).
Omkr. Garðar ligger en Del mindre Gaarde. Ved en af disse Gaarde, paa Tangen ml. Igaliko Fjord og Tunugdliarfik, er paavist en Kirke, hvis Nordbonavn er ukendt; maaske har det været en Annekskirke til Domkirken. Tager vi derefter ud ad Fjorden, finder vi paa dens V.side ved Sigssardlugtoq Ruinerne af en meget stor Gaard, formentlig identisk med Nordboernes Dalr. Ogsaa der er der Arealfredning. Længere ude findes der omkring Bugten ved Kanásut Ruiner af flere Gaarde. Blandt Ruinerne her mærkes et ret velbevaret Pakhus (Skemma), opf. paa en isoleret Klippeblok.
S. og ø. f. Igaliko Fjord findes der et større Landomraade m. talrige Søer, Elve og frodige Dalstrøg. Denne Region er Nordboernes Vatnahverfi. Der findes i Vatnahverfi Ruinerne af et stort Antal Gaarde. I den nordl. Del af Omraadet findes der ved Bunden af Igaliko Fjords Ø.arm, ved Søndre Igaliko, en meget stor Gaard. Ved denne Gaard findes Ruinerne af en Kirke, Undir Höfði (Undersøgelse 1894 Daniel Bruun og 1935 Aa. Roussell). Denne Kirke er – næst efter Hvalsey – den bedst bevarede Nordbokirke. Paa den modsatte Side af Bugten findes ved Inoqutseq en Gaard m. en ikke-identificeret Kirke. Længere mod sv. findes ved Eqaluit Ruinerne af flere Gaarde, hvorimellem en med en ikke-identificeret Kirke. Denne sidste Gaard er formentlig Landnamsmanden Hafgrims. Blandt Nordbogaardene i Vatnahverfi findes nogle af de bedst bevarede i Bygderne. Der er i Vatnahverfi foretaget Udgravning af en Række Gaarde (C. L. Vebæk 1939 og 1948-50).
Udgravningen af Nordbogaarden 167 i det indre af Vatnahverfi (F.: C. L. Vebæk).
S. f. Igaliko Fjord findes der spredt Nordbogaarde ved Kangerdluarssorujuk, Torssukátak og de mindre Fjorde, der støder op til dette sidste Farvand. Paa Øerne Akia og Kangeq findes der henh. 1 og 2 Gaarde. Lichtenaufjorden (Agdluitsoq) er formentlig identisk med Hrafnsfjörðr. Her findes der spredt Nordbobebyggelse, saaledes ved Nipisat paa V.siden, og ved Bunden af de to indre Fjordarme, Amitsuarssuk og Sioralik.
Ûnartoq Fjord har en ret stor Nordbobebyggelse. I denne Fjord – der i Nordbotiden hed Siglufjörðr – findes en meget stor Gaard med en Kirke ved Narssarssuaq. Dette Sted er utvivlsomt identisk med det ene af de to Klostre, der if. Kilderne har eksisteret i Østerbygden, et Nonnekloster af Benediktinerordenen. Der er her foretaget omfattende Udgravninger (C. L. Vebæk 1945 ff.). Paa den østl. Side af Fjorden findes længere ude, omtrent lige over for Igdlorpait, ved Narssaq, Ruinerne af en større Gaard med en lille Kirke, der er identificeret med Kildernes Vágar Kirke.
I den næste Fjord ø. herfor, Søndre Sermilik (middelald. Alptafjörðr), og i Egnene s.efter, til Nanortalik, er Muligheden for Nordbobebyggelse ret ringe, og der kendes da ogsaa kun faa Lokaliteter m. Nordboruiner. I Sermilik findes et Par Gaarde, ved Danmarkshavn (over for Amitsoq) en enkelt, ret stor Gaard, og paa Øen Sermersôq én mindre Gaard.
Med Tasermiut Fjord – Nordboernes Ketilsfjörðr – følger paa ny et rigt Bosætningsomraade. Langs Fjordens Bredder, især den østre, findes en Række Gaarde. Det store Dalstrøg, fra den naturskønne Qíngua i Ø., med den store Sø, der afvandes af Kûgssuaq, hed i Nordbotiden Vatsdalr. Her er der en tæt Bebyggelse. Ved Søens N.side, tæt ved Kûgssuaq, findes en Gaard m. en Kirke, utvivlsomt Vatsdals-Kirken, der formentlig er identisk med Pétursvík Kirke. Tæt s. herfor, ved Tasiussaq-Vigen, har utvivlsomt Árós Kirke – identisk med Vík Kirke – ligget, temmelig sikkert ved den østligste af de to Gaarde, der ligger ved Saputit. Langt inde i Tasermiut findes ved Tasermiutsiaq en mindre Gaard, med Ruinen af en Kirke. Dette Sted er uden Tvivl Augustinermunkeklosteret.
Fra Tasermiut s.- og ø.paa tynder Nordbobebyggelsen stærkt ud, for helt at forsvinde lidt nø. f. Kap Farvel. Disse udpræget alpine Egne har kun givet ringe Muligheder for Bosætning for Nordboerne. Imidlertid findes der i dette Omraade en af de mest kendte Nordbopladser: Herjólfsnes, ved Ikigait, lige v. f. Frederiksdal. Paa dette isolerede Sted findes der en ret stor Gaard med en Kirke. Det er fra Kirkegaarden omkr. denne Kirke, at de berømte Middelalderdragter stammer, fremkommet ved Poul Nørlunds Udgravninger 1921.
C. L. Vebæk museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: se Litteraturlisten: Nordboernes Østerbygd.