Suðuroy nordre og søndre syssel består af øerne Suðuroy og Lítla Dímun samt holmene Hvannhólmur, Tjaldavíkshólmur, Hovshólmur og Baglahólmur, alle ved ø.kysten, og Sumbiarhólmur ved v.kysten, samt klippen Sumbiarsteinur (da. Munken).
Suðuroy (da. Suderø, ca. 1400 Sudræy, 1584 Suderøe) er 166,01 km2. Mod nø. skilt fra Stóra Dímun og Lítla Dímun af Suðuroyarfjørður. Øen er ca. 32 km lang fra n.spidsen Múlin til s.spidsen Akraberg, medens den største bredde er ca. 13 km fra Prestfjalls affald ved v.kysten til Froðbiarnípa på ø.kysten. Kystformen er meget uregelmæssig og forreven, men medens v.kysten er utilgængelig, da fjeldene her falder brat af m. flere partier af betydelig højde (Beinisvørð, 469 m), er ø.kysten rig på indskæringer, som inde på øen fortsætter i jævnt opadgående dale, der på flere steder når tæt ud til v.kysten, så at øen deles i flere afsnit. Af disse indskæringer nævnes fra n. til s. Sandvík, Hvalbiarfjørður, Trongisvágsfjørður, Hovsfjørður og Vágsfjørður med forgreningen Lopransfjørður. I øvrigt har fjeldene her som på de andre sydl. øer et mere afrundet præg, om end der også her findes sønderrevne klippepartier. Højeste fjelde er Gluggarnir, 610 m, og Borgarknappur 574 m. Ved de ovf. omtalte dybe indsnit fremtræder det i øvrigt mere tydeligt end andetsteds i øgruppen, at den er et brudstykke af en tidligere stor, sammenhængende dannelse, ligesom det ses, at Suðuroy har strakt sig længere mod n. eller v. Både dalenes form og de forekommende kullags bratte afskæringer tyder på, at store dele af øens v.side må være forsvundet i en forholdsvis sen periode.
Lítla Dímun (da. Lille Dimon, Færeyingasaga í hinni minni Dímun) ca. 12 km øsø. for Suðuroy’s n.spids, er 0,82 km2. Øen, der er rund og har form af en noget sammensunken høstak, indtil 414 m høj, er ubeboet og uopdyrket, men rig på fuglefjelde og gode græsgange.
Sigmund í Dali geodætassistent
Areal: 16.683 ha. – Folketal 1/4 1966: 5734, fordelt på 1434 husstande.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.