(H.-Udby kom.) omgives af Kattegat, Estruplund, Ørsted og Voer so., Randers fjord samt Udby so. To enklaver ligger i Estruplund so., der også har en enklave i Holbæk so. Ved skellet til Estruplund so. løber Ingerslev s. 824 å. Det bølget småbakkede landskab i so.s indre når ikke større højder og har mest jorder af ret sandmuldet beskaffenhed. Marint forland kranser istidsjorderne både mod Kattegat, hvor stenalderhavets gl. kystklint går under navnet Ingerslev Bjerge, og mod Randers fjord, hvor Kare holm er blevet inddiget og tørlagt. I so. ligger dele af Holbækgd. skov og flere mindre skovpartier langs de gl. kystskrænter.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1961: 1855 ha. Befolkning 26/9 1960: 629 indb. fordelt på 193 husstande (1801: 406, 1850: 613, 1901: 743, 1930: 701, 1955: 704).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Holbæk (*1356 Holbech, 1426 Holbæk; u. 1789) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 294 indb. (94 husstande) – m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1901), so.bibl. (i skolen; opret. 1941; 2200 bd.), missionshus (Betel, opf. 1904), forsamlingshus m. scene, alderdomshjem, Holbæk-Udby Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1961 var indskuddene 786.000 kr., reserverne 51.000 kr.), andelsmejeri (Bos, opret. 1891) og telf.central; Kare (*1423 Kaarde, 1437 Kardhæ; u. 1793 og 1795); en del af Ingerslev (resten i Estruplund so.). – Saml. af gde og hse: Gammelfjord. – Gårde: Holbækgd. (*1396 Holbekgard; 14,2 tdr. hartk., 173 ha, hvoraf 53 skov; ejdv. 506, grv. 177); Ingerslevgd. (15,4 tdr. hartk., 113 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 425, grv. 239); Frøholm (12,6 tdr. hartk., 108 ha; ejdv. 400, grv. 196); Gammelgd.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
H. so., der sa. m. Udby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 68. retskr. (Randers herredsret) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers), under 41. lægekr. (Rougsø lægekr.), under Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers, under 48. skattekr. (Rougsø m. fl. hrdr.s), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Hornslet). So. hører under 4. udskrivningskr., 328. lægd og har sessionssted i Allingåbro.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, som 1962 undergår en stor istandsættelse (ved arkt. Edv. Thomsen), er et langhus m. skib og kor i ét, tårn mod v. samt ved s.siden et våbenhus. Af den romanske kerne er kun skibets sidemure bev.; der er spor af et romansk vindue på hver af langsiderne, s.sidens m. et indridset siksakornament. I korgavlens murværk er indsat tre romanske vinduesoverliggere; desuden er i ø.forlængelsen indmuret to store profilsten, utvivlsomt den romanske korbues kragsten. N.døren er tilmuret, men skimtes udvendig. S.døren, m. retkantede karme, er stadig i funktion. Det anselige tårn, der er opf. i senmiddelalderen, er forneden bygget af genanv. kvadre fra den sløjfede v.gavl, heri også den flyttede sokkel m. skråkant; derover er murværket af munkesten i munkeskifte, øverst m. diagonaltstillede bomhuller til stangspær; tårnets øverste parti er af nyere murværk, og det oplyses i Pont.Atlas, at der i 1760erne var et ottekantet spir, »hvis øverste Spids staar paa 8 høje Pillarer«; nu er der kamgavle. Ligeledes i sengotisk tid er våbenhuset opf. I renæssancetiden blev det opr. kor nedrevet og kirken udv. mod ø. i skibets bredde; samtidig blev hele langhuset dækket af en tøndehvælving m. stikkapper ved langsiderne. Desuden indbyggedes der grathvælv i tårnets to nederste stokv. Den anselige altertavle er et barokt snitværk af den kbhske billedskærer Henrik Alversen m. en reliefskåret nadverfremstilling i midtfeltet, udf. 1679 for fru Berte Skeel. Romansk granitfont m. tovsnoninger og bladværk (Mackeprang.D. 499ff.) og derover en dåbshimmel fra 1697 m. Birthe s. 825 Skeels og Niels Rosenkrantz’ navne og våben. Enkel prædikestol fra første halvdel af 1600t. m. staffering og malet årst. 1664; samtidigt opgangspanel og rygskjold. Et par herskabsstole, hvis stader bærer Mourids Stygges og Anne Lykkes navne og våben, synes skåret af Mikkel van Groningen i Hornslet. Under koret findes en gravhvælving for Holbækgd.s tidl. ejere. I tårnrummet er opstillet en anselig figursten over Hans Stygge, † 1569, og hustru Christence Strangesen (CAJensen. Gr. 613). Smst. ligsten over Birgitte Christensdatter, † 1622; over Niels Olufsen, foged på Holbækgård, † 1651; over den første evangeliske præst i so. Michel Nielsen, † 1579, m. to hustruer; og over sgpr. L. Lund, † 1803. I kirken opbevares en række kisteplader fra o. 1800, stammende fra gravkælderen under koret. I tårnet en klokke fra 1300t. m. Jomfru Marias navn i majuskler. På skibets vægge afdækkedes 1900 nogle dårligt bev. kalkmalerier, der atter tildækkedes.
Jan Steenberg dr. phil.
Holbækgårds tilhørsforhold i middelalderen er ikke klart oplyst. Et dokument fra 1396 nævner som beboere af gden kammermester Rane Jonsen (henrettet 1294), præsten Bonde, ridderen Poul Mogensen (Munk m. bjælke), der nævnes 1302–26, hans søn hr. Jens Poulsen s. 826 (Munk), der nævnes indtil 1357, kannik Jens Sommer (nævnes 1354–69), Peder Sested (nævnes 1355) og Jakob Bort. Listen kan ikke være fuldstændig, for if. Sønderborgforliget 1340 skulle Peder Munk have »sin faste gd. i Holbæk« tilbage, og 1367 skrives han til den; han var formodentlig søn af ovenn. Jens Poulsen, og det er vel hans søn Mogens Pedersen, der 1410 skrives til den. Imidlertid afsagde Erik af Pommern 1408 dom i en sag ml. hr. Jens Poulsen i H. (vel sønnesøn af ovenn. Jens Poulsen) og bispen i Århus; det omstridte gods i Holbæk og Rougsø hrd. tilkendtes bispen. 1446–56 skrives Niels Maltesen Munk til H.; han var sønnedattersøn af Peder Munk, men tilhørte slægten Lange. Det er vel hans børn, der i den flg. tid nævnes i forb. m. gden: Mikkel Munk (1458), Christiern Nielsen (1460), fru Elne (1494), Malte Nielsen (1497–1503). Måske har de efter 1408 anførte beboere været Århusbispens lensmænd; dels nævnes provst Knud 1426 og provst Jon Nielsen 1470 »i H.«, dels var 1523 bispens køgemester Anders Jakobsen (Hvittenstiern) bispens lensmand, og da H. ved reformationen tilfaldt kronen, forlenede denne 1537 Anders Jakobsens enke Marine Lunov med den. 1540 kom den til Hans Stygge († 1568), der 1544 købte H. med 44 bøndergde for 13.583 mark. Den arvedes af sønnen Mourids Stygge († 1604), hvis enke Anne Lykke 1613 solgte H. til Albert Skeel til Fussingø († 1639). Derefter tilhørte gden (1638: 50 tdr. hartk.) hans søn Christen Skeel († 1659), hvis datter Berte Skeel († 1720) bragte den til generalløjtn. Niels Rosenkrantz († 1676) og 1700 af H. fik oprettet et stamhus, der arvedes af hendes brordatter Charlotte Amalie Skeel, hvis mand gehejmeråd Christian Ludvig v. Plessen († 1752) 1727 med kgl. tilladelse solgte H. (58, 28 og 393 tdr. hartk.) til etatsråd Axel Bille til Ørumgd. († 1739), hvis enke Sophie Seefeld 1751 overdrog H. (58, 62 og 326 tdr. hartk.) til sin søn gehejmeråd Henrik Bille-Brahe († 1789). Han solgte den 1765 til konsistorialråd Johan Ernst Tegder († 1779), hvis enke 1780 solgte gden (58, 26 og 334 tdr. hartk.) for 41.000 rdl. til Hans Ammitzbøll (sen. til Aunsbjerg), der 1791 skødede den for 52.000 rdl. til sin fætter kapt. Rasmus Ammitzbøll. Han fik 1797 bevilling til at sælge godset uden tab af hovedgdsfriheden, men forspildte 1806 denne frihed. Kort efter hans død 1850 solgtes H. (34 tdr. hartk.) med 2 kirker og noget gods for 72.000 rdl. til Th. Neergaard og den ansete landmand, etatsråd Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen († 1912), der 2 år sen. blev eneejer. Han solgte 1893 H. med 2 kirker for 300.000 kr. til Harald Herman Qvistgaard (sen. hofjægerm. v. Rehling-Qvistgaard), der 1908 afhændede den til jægerm. Adolf Julianus Hastrup († 1914), hvorefter den tilhørte bankdir. N. P. Christensen og A. C. Sørensen, der 1918 for 680.000 kr. solgte den til J. Th. Suhr Schouboe. 1930 overtoges H. ved tvangsauktion af Handelsbanken, der solgte avlsgden til staten, som udstykkede den, og hovedbygn. og skov til P. Salskov Iversen. H. samledes atter af fru Anna Margrethe Horneman, f. Kjeldsen, der 1941 købte hpcl. m. hovedbygn. og skov samt Kare holm. Hendes datter fru E. Ratel overtog gden 1945 og solgte den 1961 (uden Kare holm) til grev Claus Ahlefeldt-Laurvig for 875.000 kr. – Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Litt.: C. E. Secher. Danmark i ældre og nyere Tid. III. 1876. 131–42. DStørreGde. I. 256–57. S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 251–60. A. Kaad. Blade af en gl. jysk Adelsslægts Hist., AarbRanders. 1934. 34–53. Aage Sørensen. Kareholme, smst. 1952. 8–30.
Hovedbygn., der er fredet i kl. B, er opf. på et opr. rundt voldsted, hvis vandfyldte voldgrav mod v. er bev. Den fremtræder i dag som et enlænget, hvidkalket hus, to stokv. over muret kælder og m. ret stejlt, teglhængt sadeltag. Dette høje tag i forb. m. de kullede gavle giver huset et eget barsk præg. Det syner viden om i det grønne fjordlandskab.
Hovedbygningens sydl. del er den ældste, et stuehus som nævnes 1568, kun 17 m langt, men allr. dengang m. to fulde etager over den fladloftede kælder. Blændingerne og vinduernes form bærer et sengotisk præg, alt stemmer godt m. formodningerne om, at dette stenhus af næsten tårnagtig karakter er bygget af Hans Stygge omkr. midten af 1500t. Denne ejer vides at have opf. også et bindingsværkshus, som foruden borgestue rummede køkken og bageovnene.
Man hører ikke om byggeri på stedet før i de foretagsomme Skeelers ejertid. Ca. hundrede år efter at den nuv. hovedbygn.s sydl. del blev rejst, føjede Christen Skeel den lige så lange n.ende til og anbragte et firkantet trappetårn midt for ø.siden, ind mod avlsgden. Tårnet bar en stenplade m. Christen Skeels og Birgitte Ruds våbner, og nu, hvor tårnet forlængst er borte, minder denne sten om dets eksistens, indmuret som den er over hoveddøren på tårnets plads.
N.gavlen er ejendommeligt nok forsynet m. gotisk prægede blændinger og har også været forsynet m. kamtakker. Forklaringen må være, at man ved opførelsen har efterlignet den gl. s.gavl, hvis særpræg i tidens løb er udvisket.
Anders Bjerre museumsforvalter, Gl. Estrup
Ingerslevgård oprettede Rasmus Ammitzbøll til Holbækgd. efter kgl. bevilling af 1843 af 2 gde og 1 bol (i alt 19 tdr. hartk.). 1850 tilhørte den (16 tdr. hartk.) Ditlev Bremer, som 1895 overdrog s. 827 den til sin svigersøn C. V. A. Christensen, der 1906 solgte den for 115.000 kr. til insp. Will. Christensen efter hvem den 1944 kom til E. Bagge Hansen.
Litt.: DStørreGde. I. 259.
I kong Valdemars nærværelse – formentlig ml. 1340 og 1346 – skødede hr. Jens Hasenberg sine »haver« i Rougsø til hr. Niels Bugge. Dette gods kaldtes sen. Kare holm og fulgte vist Støvringgd., til Axel Jepsen (Thott) 1477 solgte det til Lave Brok til Gl. Estrup, hvilket bekræftedes 1487; men 1499 dømte rettertinget imidlertid K. til Støvringgd., skønt bønderne hævdede, at holmen var dem »fravunden (ɔ: fravidnet) med urette«.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Litt.: Aage Sørensen, K., i AarbRanders. 1952. 8–30.
I Kare lå tidl. en gd. Karegård (*1478 Kardegord).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Holbækgård birk blev opret. 24/9 1701, da Berte Skeel, enke efter Niels Rosenkrantz, fik bevilling på birkerettigheden. Fra 1783 var herredsfogden i Rougsø-Sønderhald hrdr. også birkefoged i dette birk, som 6/1 1852 blev indlemmet i denne jurisdiktion. Birket omfattede også Stenalt og dertil hørende gods. 1751 blev birketinget holdt ved Holbækgd.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Skove: Holbækgård skov, 53 ha, hvoraf bevokset 44 ha (bøg 6, andet løvtræ 17, nåletræ 8, krat af fyr og birk 13 ha). Kun en del af skoven (ca. 23 ha) ligger i Holbæk so., resten i Udby so. Ejd. er okt. 1961 købt af grev Claus Ahlefeldt-Laurvig. Ud over nævnte skov findes kun småskove til enkelte gde.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Der er ingen bev. oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje. – Ved Holbækgd. er der en køkkenmødding, i Langvad mose er fundet 3 store harpikskager fra bronzealderen, og ældre romerske lerkargrave er undersøgt v.f. Holbæk.
I so. er 1659 født den i engelsk krigstjeneste bekendte generalløjtn. Alb. Borgaard; ved Holbæk er plantet en mindelund for ham.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.