Nørre Vium sogn

(Nr. V.-Herborg kom.) omgives af Hammerum hrd. (Assing so.) samt Sdr. Borris, Faster, Sædding, Herborg, Videbæk og Vorgod so. Gennem den vestl. del af so., delvis på skellet til Borris so., løber den anselige Vorgod å i en bred dal, omgivet af sandede, stedvis lyngbevoksede arealer, og v.f. åen, nær Nr. Vium kirke, ligger et højst ejendommeligt »ørken«-parti, et vældigt, forladt brunkulsleje, og samme oprindelse har søen n.f. Troldhede. Efterhånden er brunkulsbrydningen i so. indskrænket til egnen omkr. Fiskbæk Briketfabrik. Bakkeøterrænet kulminerer længst i ø. ved Bjørslev plantage (71,5 m), hvor erosionen har skabt bratte skrænter ned mod Føvdalsmose, der afvandes af Vonå på skellet til Hammerum hrd. Andre plantager er Thyras plantage, Jeanette plantage og Egeris plantage. Af lynghederne er frem til 1960 opdyrket ca. 300 ha af Skærbæk hede, og en koloni, kaldet Fjelstrup, er opstået her. Længst i sø. går jernbanerne Skjern-Herning og Kolding-Grindsted-Troldhede, der mødes i Troldhede stat.by.

Areal i alt 1962: 5545 ha. Befolkning 26/9 1960: 1913 indb. fordelt på 568 husstande (1801: 141, 1850: 221, 1901: 806, 1930: 1370, 1955: 1963).

I sognet byerne: Nr. Vium (1330–48 Wiim; so. u. 1801) m. kirke, skole (opf. 1908), dambrug og telf.central; Troldhede – bymæssig bebyggelse m. 1960: 681 indb. fordelt på 224 husstande (1955: 616, 1930: 375); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 19 levede af landbr. m.v., 380 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 51 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 118 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke (under Sdr. Felding pastorat), skole (udbygget 1960–61), bibl. (i skolen; opret. 1944; 3900 bd.), missionshus (opf. 1897), alderdomshjem, hotel, afholdshotel, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1906, fællesmejeri til 1910, omb. 1910 og 1914), filial af Skjern Bank, A/S Troldhede pladeindustri, A/S Jens Villadsens Fabriker (fabr. for vejmaterialer), savværk, dambrug, grusgrav, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Fiskbæk (1661 Fischbech) m. skole, missionshus (opf. 1897) og briketfabr. (drives på et rigt brunkulleje) m. smede- og maskinværksted; i tilknytning hertil en klinkerfabr. (Fibo); Sønderup (her? 1498 Sinderup, 1612 Sønderup) m. præstebol. og ostefabr. (i det tidl. andelsmejeri, erhvervet af Høng Camembert 1963); Skovby; Fjelstrup; Egeris (1498 Egeriiss); Skærbæk (1498 Skyrbek; u. 1806) m. skole og dambrug; Dagshøj; Kirkegd.; Nr. Bjørslev (1585 Biørsleie, 1660 Biørsloff, 1688 Nørr Biørszløf). – Gårde: Sønderupgd.; Egerisgd.; Melgd. (1607 Mieldgaard); Damsted; Viumkrog (*1500t. Wimkrog).

Nr. V. so., der sa. m. Herborg so. samt en del af Videbæk so. (m. 1960: 1694 s. 496 indb. fordelt på 556 husstande (1955: 1597, 1930: 933)) udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 94. retskr. (Skjern) og har tingsted i Skjern, 63. politikr. (Ringkøbing), 61. lægekr. (Bølling og Nr. Horne), 24. amtstuedistr. m. amtstue i Ringkøbing og under sa. skattekr., ejendomsskyldvurderingskr. og folketingsopstillingskr. som Vorgod so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 7. a og b lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken, der ligger tæt ved Vorgod å, er en lille, romansk kvaderbygn., bestående af kor og skib m. et våbenhus ved n.siden som eneste tilbygn. De ældste dele har bev. mange træk fra den tidl. middelalder, m. kor og skib på skråkantsokkel, desuden tre opr., rundbuede vinduer, ét på korets n.side og ét på skibets n.side (begge i brug), samt ét (tilmuret) i korgavlen. En kvader m. en romansk vinduesoverligger er indsat i skibets n.mur, og tre andre overliggere er indføjet i våbenhusets ydermur. S.døren er bev., men tilmuret. En tilsvarende meget smal n.dør bag våbenhuset blev 1941 stærkt udvidet. Våbenhuset, der er opført af genanvendte kvadre og munkesten, har muret bænk ved ø.væggen; i en loftsbjælke er indridset forsk. navnetræk samt årst. 164V (formentlig 1645). I kirkens indre, der dækkes af bjælkelofter, er den smalle korbue bev. Under den anden verdenskrig indtraf en episode, der fik dybt indgribende betydning for kirkens bygn. Natten ml. 4. og 5. maj 1942 havde en eng. flyver, der var i vanskeligheder, lettet sin bombelast over dette sted. En sprængbombe faldt på kgd. tæt n.f. kirken, sa. m. en stribe brandbomber, hvoraf én antændte taget. Branden blev hurtig slukket, men tagværket var delvis ødelagt og kirkens n.mur svært beskadiget. Under ledelse af arkt. S. Fritz blev bygn. istandsat s.å. for i alt 18.200 kr., hvoraf staten ydede de 11.600 kr. Kirkens inventar havde dog ikke lidt overlast og er stadig af ældre dato. Altertavlen, på et bord m. renæssancepanel, er fra slutn. af 1500t., trefløjet m. høje, slanke, kanellerede, korintiske søjler, if. malet indskr. stafferet 1697, ved hvilken lejlighed midtfeltets nadverbillede må være indsat. Alterstager fra 1600t. Romansk granitfont, som i Egvad, smykket m. arkademotiver og båndslyng (Mackeprang.D. 172); tindåbsfad skænket 1955, efter tegn. af H. G. Skovgaard. Prædikestol fra beg. af 1600t. m. hermer som ramme om billedløse arkadefelter. Himlen er fra 1937 efter mønster fra en ældre, der henlå på kirkeloftet. Blandt det nyere stoleværk ses en gl. degnestol m. paneler fra 1585 (skåret årst.). Kirkeskib, bark fra 1935. Klokken, der tidl. var ophængt ved korgavlen, men nu i en fritstående stabel, er middelald., if. indskr. støbt 1329 af Paulus (Uldall. 26).

Filialkirken i Troldhede er opf. 1905–06 (indv. 1907) efter tegn. af arkt. V. Ahlmann og består af kor, skib og spirkronet tårn m. våbenhus i tårnrummet. Materialet er røde mursten m. skifertag. Stilformerne overvejende gotiske m. spidsbuede vinduer; det indre dækkes af støbte hvælvinger. Altertavlen er et maleri, den korsfæstede, udf. af Axel Hou. Orgelet, på et pulpitur ved tårnet, er omb. og udv. 1946. Under den anden verdenskrig styrtede en ty. flyvemaskine 1941 ned på kgd., hvorved kirkens spir blev ødelagt; det blev genopført på bekostning af den ty. værnemagt, og kirken blev restaureret indvendig 1942. Ny series pastorum og et nyt kirkeskib er skænket 1964.

Skove: En del plantager. Bjørslev plantage, anl. 1893, 496 ha, hvoraf løvtræ 15 ha, nåletræ 317 ha og ubevokset 64 ha, tilh. A/S Bjørslev plantage. Thyras plantage, anl. 1909, 60 ha, hvoraf løvtræ 5 ha og nåletræ 48 ha (bjergfyr 19 ha), tilh. I/S Thyras plantage, og Egeris plantage, anl. 1871, 48 ha, A/S Egeris plantage, Videbæk. A/S Fiskbæk Briketfabriks plantage, 61 ha, er af nyere dato. Jeanette plantage, anl. 1905, 43 ha, tilh. fru K. Meyer Benedictsen. Den er anl. i tilslutning til et gl., smukt egekrat. Der findes i øvrigt flere mindre plantager, hvoraf nogle er tilplantet i de sen. år. Jagtfonden ejer et betydeligt afgravet brunkulsleje, som man siden 1958 har tilplantet successivt.

Fredede oldtidsminder: Hejrehøj ved Fiskbæk m. en ødelagt jættestue og 54 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De 3 Bjørslevhøje og de 3 Pindhøje i Bjørslev plantage, den store, 30 m brede stenrøse Fladhøj i Jeanette plantage, hvor der lidt sydligere ligger en gruppe på 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en runddysse og 110 høje. – Ved Skovby er oppløjet et smukt sværd fra ældre bronzealder.

Nr. Vium so. var anneks til Vorgod, indtil det ved resol. af 12/12 1898 blev et eget pastorat m. s. 497 Herborg til anneks. 1910 udskiltes Troldhede kirkedistr., der bestod af so.s sydl. del samt dele af Sdr. Borris, Assing og Sdr. Felding so., og lagdes under Sdr. Felding pastorat.

Litt.: N. Madsen-Vorgod. Fra Nr. V. Kom. 1804–70, AarbHards. 1922. 67–121. Aug. F. Schmidt. Bidrag til Nr. V. So.s Hist., smst. 1956. 104–26. Se i øvrigt Vorgod so.