Vistoft sogn

(V. kom.) omgives af Ebeltoft vig, Helgenæs so., Begtrup vig samt Tved, Knebel og Agri so. I so. en enklave af Knebel so. Største delen af so. opfyldes af Mols Bjerges høje randmoræne m. imponerende bakker som Trehøje (127 m) og Elbjerg (111 m) og de dybe, mellemliggende slugter og huller som Troldhul og Fuglsø, men største delen er bevokset m. plantage, krat og lyng. Bakkerne er resultatet af et isfremstød fra s. henh. gennem Begtrup vig og Ebeltoft vig, der må betragtes som inderlavninger el. tungebækkener. Det nuv., mere afrundede kystomrids er en følge af landhævningen siden stenalderen i forb. m. de recente kystudlignende processer, hvorved strandvolde, ofte som hele krumoddekomplekser, som fx. ved Begtrup vig, har lagt sig hen over tidl. bugter og vige. Under disse processer dannes stedvis laguner, der endnu er bev. som søer (Bogens sø) el. som sumpe. Konvergerende strandvolde fra de to vige har skabt den smalle landforb. m. Helgenæs ved Dragsmur. So. er et yndet feriested, og badning finder sted både ved Begtrup vig og ved Ebeltoft vig (Bogens strand) og kysten s. herfor.

Areal i alt 1961: 2291 ha. Befolkning 26/9 1960: 694 indb. fordelt på 200 husstande (1801: 522 1850: 678, 1901: 776, 1930: 765, 1955: 763). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 484 levede af landbrug m.v., 89 af håndværk og industri, 44 af handel og omsætning i øvrigt, 29 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 86 af aldersrente, pension, formue olgn.

I so. byerne: Vistoft (1443 Westofft; u. 1787) m. kirke, præstegd., skole (opf.1901), bibl. (i skolen; opret. 1930; 1400 bd.), missionshus (opf. 1884), ml., mindesten for forfatteren Joachim Kattrup (f. 1874 i Strands) ø.f. kirken; Strands (*1448 Strans; u. 1792) m. skole (opf. 1869), forsamlingshus (opf. 1900) og Vistoft Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1962 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 111.000 kr.); Begtrup (1. halvdel af 1300t. Bekkithorp, Bekkethorp; u. 1781) m. forsamlingshus (opf. 1900); Fuglsø (1. halvdel af 1300t. Fughlæsiomark; u. 1794) m. kro og vandrehjemmet Fuglsølejren (De danske Gymnastikforeninger); Viderup (1578 Viibdrup, 1604 Viderup; u. 1796); Bogens (*1203 Bocnes; u. 1797); Toggerbo (*1446 Toggerboll, 1579 Thogerbo; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Læggerholm (1579 Legerholm, Leggerholm; u. 1796); Klokkerholm; Bogens Strand m. sommerhusbebyggelse; Særbæk, ladeplads. – Gårde: Bogensholm (*1420 Bogensholm); Rødegd.; Kærsgd. (1636 Kiersgaard). I so. flere feriekolonier og sommerhusbebyggelser.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 332. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Kirken består af kor og skib fra romansk, v.forlængelse m. styltetårn og våbenhus i s. fra sengotisk tid. Kor og skib er af rå og kløvet kamp m. detaljer af velhugne kvadre; af de retkantede, indvendig plankeafdækkede døre er den ndr. tilmuret. Dele af et romansk vindue, skibets sydvestre, skimtes. Den spidsbuede og falsede korbue er sengotisk som korets krydshvælv (sml. s. 1019 Helgenæs s. 1021). De gotiske tilbygn. er af munkesten i munkeskifte, men stærkt reparerede. Antagelig 1774 (se vindfløj) blev kirken omfattende istandsat; tårnets høje v.åbning tilmuredes, og muren mod skibet nedbrødes; koret og skibets ø.ende samt våbenhuset fik valmtage, og alle mure kronedes m. profilgesimser. K. er rest. 1942 (arkt. Axel Skov, Århus); den står hvidkalket m. blanke kvadre, tegltage, spidsbuede trævinduer (som har afløst rundbuede), gulve af firkantede, gule fliser (i stolene kork) og gråmalet bjælkeloft i skib og v.forlængelse; skibets tagværk er af fyr, de øvr. af genanv. eg. Tårnets pyramidetag krones af en vindfløj m. 1774. – Sengotiske kalkmalerier på triumfmurens v.side og korets hvælv blev afdækket og istandsat 1942 (Harald Borre); i ø.kappen Iens Iversen Langes våben og i s.kappen et bomærke (sml. Tved og Helgenæs). – På kgd. et ligkapel fra 1894. – Inventar. Alterbordet er helt dækket af glatte brædder. Af en stor renæssancealtertavle fra 1666, gjort af en landsbysnedker, er levnet et midtfelt m. to korintiske søjler, storvinger, postament og topstk. samt, på skibets væg, to meget naive evangelistfigurer. If. reliefindskr. skænkedes den af præsten Christen Christens og hustru Ingeborg Nielsdatter Fog, som også bekostede begravelsen »herunder«; nyere maleri, Kristus m. udbredte arme. Af en gotisk †altertavle er figurer i privateje og i Ebeltoft Mus. Alterkalk skænket 1684 af P. Andersen og hustru Gertrud Lavridsdatter. Sengotiske alterstager. Tværgående alterskranke fra 1800t. Romansk granitdøbefont, glat m. kubefod. Sydty. dåbsfad, henimod 1600, m. hvirvelroset og ringbort m. minuskler. Prædikestol 1627, i renæssance, på fem fag m. pengestavsarkader, søjler m. æggestav og diamantbosserede prydbælter samt reliefversaler i frise- og postamentfelter. Samtidig opgang og dør uden topstk.; himmel i skur på kgd. Nye stolestader, men indgangspanelet har ufuldstændig indskr. m. reliefversaler: »Anno Domini 1681 lod PAS og GLD disse stolle indsette«. Skriftestol, delvis udf. af ældre stader, m. reliefversaler: »CCS IND 1666«, svarende til den i Tved. Orgel fra første del af 1900t., leveret af A. C. Zachariasen, Århus; façade m. tre rundbuer, i tårnrummet. Kirkeskib, »Agnethe«, Danmark, 1938, barkskib. Nyere præsterækketavle, salmenummertavler og lysekroner. Klokke, unggotisk, skriftløs. Gravsten. 1) Anders Pedersen, herredsfoged, † 1666, og hustru Boel Andersdatter, † 1658. 2) Søren Jonsen, sgpr. og provst, † 1608, og hustru Anne Nielsdatter, † 1621; halvfigurer, som på Oluf Sørensen Dals sten i Helgenæs o.a.; begge i koret.

Bogensholm. Skoven i Bogens var bl. det gods, som biskop Peder Vognsen i Århus 1203 overdrog sin kirke, og 1491 lod Århusbispen B. indværge m. lovhævd (Jens Slet i B. 1420 var vel lensmand). Ved reformationen kom gden til kronen, der 1579 mageskiftede den til Mourids Stygge til Holbækgd. († 1604), hvis søstersønner Hans og Iver Dyre m. deres svoger Jørgen Kruse 1627 solgte B. til Ellen Rostrup, der straks skænkede den til sin datterdatter Abel Bryske († ugift efter 1646), hvis far Gert Bryske skrives til den 1633. 1647 tilhørte den Frederik Reedtz til Tygestrup († 1659) og 1662 (12 tdr. hartk.) hans svigersøn Erik Hardenberg Gyldenstierne († 1665), hvis far Henrik Gyldenstierne 1669 solgte den til Knud Bille til Skerrildgd., som straks efter mageskiftede den til Predbjørn Gyldenstierne til Møllerup, m. hvilken gd. den fulgte, til den (12 og 50 tdr. hartk.) 1796 for 10.000 rdl. købtes af Claus Gaardsted († 1811), der 1807 solgte en del af godset. Hans enke solgte den (10 og 12 tdr. hartk.) 1811 ved auktion for 31.000 rdl. til J.J. Wiid til Krannestrup, derefter kom den ved auktion 1817 for 5000 rbdl. sølv til H. V. Bloch på Lyngsbækgd. Ved auktion 1819 i kapt. Iver J. Hansons opbudsbo solgtes den for 2550 rbdl. sølv til Anders Eriksen, som 1841 solgte den (10 tdr. hartk., 1844 nedsat til 6) til N. O. J. S. Schmidt († 1884), hvis søn exam. jur. P. Schmidt overtog den 1870 og 1888 solgte den til Rasmus Skjøt. Nuv. ejer gross. A. Mellentin.

Voldstedet af det opr. Bogensholm ligger i den flade eng ø.f. den nuv. gd.; stedet, tidl. kaldet Enggårdspolden, er en lav, firsidet højning, 30 × 30 m, omgivet af en grav; den synes at have været delt i en større holm i n. og to mindre i s.

Rødegård, også kaldet Vistoftgård, var opr. kun en bolig m. gods til, opf. i slutn. af 1600t. af Bodil Pedersdatter, enke efter herredsfoged Poul Nielsen i Strandkær og sen. g. m. Hans Jacobsen til Rolsøgd. Da hun døde 1709, gik R. over til svigersønnen provst Søren Aagaard († 1723), hvis enke Øllegaard Poulsdatter 1731 skødede den (1/2 td. hartk.) til forv. Chr. Hasselbalch († 1759), der samlede det adsplittede gods. På auktion efter ham 1760 købtes R. m. gods (31 tdr. hartk.) for 3800 rdl. af justitsråd J. E. Hauch († barnløs 1782), som 1776 testamenterede den til Christiane Ulrikke Hauch, 1783 g. m. Erik de Jespersen til Skavngd., der 1784 solgte den til Frederik Thornsohn. Ved tvangsauktion hos ham 1785 kom den (3/4 td. hartk., gods 25) for 3020 rdl. til Niels Jørgensen i Følle († 1803). Fra 1800 tilhørte den Rasmus Bang, som 1804 skødede den for 3000 rdl. til kapt. Jacob Hanson til Lyngsbækgd., der 1806 forøgede dens hartk. til 4 tdr. og 1811 skødede den for 6500 rdl. til Mads Olesen († 1822). Hans datter Birgitte s. 1020 († 1874), g. 1. m. P. C. Højlund († 1836), 2. m. Rasmus Christensen († 1850), ejede den derpå, hvorefter den (11 tdr. hartk.) gennem ægteskab m. hendes svigerdatter kom til P. H. Sinding.

Af Rødegd. fandtes der o. 1760 rester i form af en grundmuret bygn.; mul. lå gd. tæt sø.f. kgd., hvor der er fundet murbrokker.

En hovedgd. i Strands tilhørte 1448 Knud Slet og kom 1490 til Århus bispestol.

Anders Krumpen i Viderup nævnes 1471.

V. mølle er fredet i kl. B; den blev 1959 rest. ved bidrag fra lokal side og fra Nationalmuseet.

I so. har været to hellige kilder, en på Laursesbjerg v.f. Toggerbo, en i de tørre sandbakker Karpenbjerge på Begtrup mark (Schmidt.DH. 145).

En genforeningssten er 1920 rejst ved Fuglsø.

Gårdene i Toggerbo er opgivet som landbrugsejendomme p.gr.af den dårlige jord. Bygningerne er solgt til sommerboliger og feriekolonier. En del af arealerne tilplantes.

I matriklen 1688 nævnes gdene Hougaarden, Bondgaarden og Mortens Gaard.

Skove: En del plantager. Vistoft plantage, 95 ha, hvoraf dog 24 ha ligger i naboso. Knebel, er anl. 1887. 85 ha er bevokset, heraf m. løvtræ 5 ha. En betydelig del af nåletræet er østrigsk fyr og skovfyr. Plantagen tilh. A/S Vistoft Sogns Plantningsselskab og er under tilsyn af Hedeselskabets 2. plantagedistr. I plantagen findes en mindestøtte over grundlæggeren. Trehøje plantage, der er anl. 1920, er på i alt 208 ha, hvoraf bevokset 119 ha. 6 ha bærer løvtræ, resten nåletræ m. skovfyr og østrigsk fyr som dominerende (63 ha). 40 ha henligger som hede. Ejd. tilh. A/S Plantageselskabet af 1. Juni 1942, Kbh., men bestyres under Hedeselskabets 2. distr.

Fredede oldtidsminder: To runddysser, en langdysse, 4 dyssekamre – hvoraf en nv.f. Strands, Stenhuset, har et 6-sidet kammer m. dæksten. – 4 ubest. dysser og 24 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Trehøje n.f. Fuglsø, Store Jættehøj s.f. Fuglsø, de to Præstehøje el. Brunhøje ved Klokkerholm og Lindhøj ved Begtrup. I en af dysserne er fundet 3 lerkar og ravperler. – Sløjfet el. ødelagt: 4 dysser, en jættestue, 4 ubest. stengrave og 25 høje. – Ved Strands er påvist en boplads fra ældre romertid.

I V. so. fødtes 1769 landøkonomen G. Begtrup, 1874 forf. Joachim Kattrup.

Litt.: L. J. Bøttiger. Fra Mols. Et Vedtægtsbrev og et Grandebrev, JySaml. 1891–93. 1–25. Vider. II. 236–65 Johs. Tholle. Om nogle haveinteresserede Præster i Aarhus Stift 1750–1800, AarbRanders. 1945. 78–94.