Alsønderup sogn

(A. kom.) omgives af Tjæreby og L. Lyngby so., Arresø og Holbo hrd. (Annisse, Helsinge, Mårum og Nødebo so.). Det stærkt kuperede, småbakkede landskab med talr. vand- og mosehuller sænker sig mod ø. og nv. ned til de lave eng- og mosestrækninger, der ledsager Pøleå. Pøleå løber mod n. ved so.s ø.grænse og mod s. ved v.grænsen. Over det øvrige terræn hæver der sig adsk. sandbakker til ca. 40 m o.h. som fx. Rævegravbakke og den fredede Bøgebakke. Mod v. støder so. til Arresø ml. mundingen af Pøleå og Æbelholtå. Ved søkanten ligger den 24 m høje bakke Vittenbjerg med udsigt over søen. Både Nejede Vesterskov og Orned Plantage hører under Nødebo skovdistr.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1911 ha. Befolkning 7/11 1950: 874 fordelt på 236 husstande. (1801: 643, 1850: 1232, 1901: 1052, 1930: 845.) Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 555 levede af landbrug, 127 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning. 14 beskæftigedes ved transporterhverv og 13 ved administration og liberale erhverv. 45 levede af aldersrente, formue olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne Alsønderup (*1100t. Alexander Thorp; u. 1777, omsk. 1789) med kirke, skole og forskole (opf. 1953) m. sognerådslokaler, andelsfryseboks s. 189 (1950), ml. og telf.central (Bøgebakke); Tulstrup (1555 Tulstruppe; u. 1789) med skole og mørtelværk; Nejede (*1100t. Næveth, Nætveth; u. 1776); Bendstrup (1555 Bendstrup; u. o. 1789) med skole. Gde. og hse.: Alsønderup Overdrev (tidl. A. Orned), Alsønderup Indelukke, Alsønderup Vænge, Bendstrup Overdrev (tidl. B. Orned), Strødam Huse og Møllehøj Huse. Gårde: Bauneholm. – Strøgårdsvang, skovfogedbol.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

A. so., der udgør en sognekommune og sa.m. Tjæreby so. eet pastorat, har tingsted i Hillerød og hører under 8. retskr., 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr., og det hører til 1. udskrivningskr., 128. lægd.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er opf. af munkesten (delvis polsk skiftegang) i gotisk tid. Det to fag lange skib og koret (5 sider af en ottekant) er ud i eet, men fagdelingen markeres udv. af 10 støttepiller. I korets n.- og nø.-mur opr. højtsiddende vinduer m. falsede og profilerede karme; ved den nuv. s.dør rester af den opr. Det indre, som har en ejendommelig blændingsarkitektur (nu tilmuret), dækkes af tre hvælv m. profilerede ribber; ø.hvælvet, som dækker de gl. vinduer, må være fornyet. V.gavlen har en stor, korsformet blænding flankeret af to spidsbuede; den brudte ø.gavl er efterreformatorisk. Tårnet i v. med sen. tilføjet trappehus og våbenhuset i s. er alle sengotiske og af munkesten.

Elna Møller arkitekt

Altertavle i tør højrenæssance, malet 1599, istandsat 1934, ved hvilken lejlighed det gl. storfelt (maleri på træ: opstandelsen) genindsattes, og det daværende maleri på lærred (interessant, spejlvendt kopi af korsnedtagelsen efter Jean Jouvenet, kaldet le Grand) ophængtes over s.døren. I topvingerne Peter Munds fædr. og mødr. våben. Alterstager af sengotisk form, støbt o. 1575 af N. I. Romansk granitfont af Roskildetype, ældre end kirken (Mackeprang. D. 84), m. syd ty. fad fra o. 1550 (»spejderne«). Prædikestol i renæssance, o. 1600–10, svarende til Oppe Sundby (Lynge-Fr.borg hrd.) m. relieffer af evangelisterne. Klokke støbt 1458, vistnok af Hans Henriksen (AarbFrborg. 1934. 61).

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

Skove; Ml. A. by og Arresø ligger Nejede Vesterskov (113 ha), der hører under Nødebo skovdistrikt. Terrænet er stærkt bølget til dels kuperet med mange småmoser. I den vestl. side af skoven er et større moseareal, Åeng. Muldvegetation forekommer alm., og bøgen er den hyppigste træart. I so.s nordøstl. hjørne afskæres et mindre stykke af Gribskov (Orned plantage).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Strøgård, endnu nævnt 1688, blev i 1500t. i flere tilfælde bortgivet af kongen på livstid, således 1553–62 til borgm. i Kbh. Hans Bussert.

Forsv. bebyggelser: Mosegård, Tågerup og Roerne nævnes i 15–1600t.

Fredede oldtidsminder: 2 noget ødelagte jættestuer, ved Nejede og i Nejede Vesterskov; sidstnævnte sted en høj. – Sløjfet: En runddysse i Nejede.

Fredet er Vittenbjerg ved Arresø (1948).