Arrild sogn

omgives af Højrup, Vodder og Skærbæk so., Tønder, Højer og Lø hrdr. (Døstrup og Nr. Løgum so.) samt af Haderslev a. (Branderup og Toftlund so. i Nr. Rangstrup hrd.). So.s mest iøjnefaldende topografiske træk er et højdedrag, der går n.-s. Det er forbundet m. højderne i Højrup so. mod n. og fortsætter s.over i Nr. Løgum so. til bakkedragene ved Vongshøj. Største højde i Arrild so. er Højbjerg, 62 m, hvorfra man ser vidt ud over det kuplede bakkeøland. Almindeligvis er kuplerne i bakkeøen ikke over 40 m, og bredden af de enkelte enheder er ca. 1 km. De adskilles af lavninger, hvis højde ligger i niveauet 20–25 m, som alle er fugtige og ofte m. mose- el. engbund. Disse lavninger danner et grenet system af kilometerbrede flader, som står i skarp modsætning til bakkeøkuplerne, der ofte på alle sider er omgivet af de nævnte fladestrækninger og derfor fremtræder som isolerede, s. 590 ganske svagt rundede bakkepartier. Lavningerne fører i reglen vandløb, men disse er nu for en stor del regulerede og udbyggede m. et system af grøfter.

Hovedafvandingen sker gennem Skallebæk-Fiskbæk, der på en lang strækning danner so.s ø.grænse; mod s. modtager denne Lobæk, der afvander det sydl. system af eng-mosestrækninger langs so.s s.rand og derpå følger randen af skrænten ved Nr. Løgum til Løgumkloster, hvor den sen. forener sig m. Brede å. Disse forgrenede eng- og mosedrag spiller en dominerende rolle i so.s østl. og sydl. del. Den østl. del af so. udgøres af en særl. bakkeøkuppel, hvis højeste partier ligger lidt over 30 m, og som bærer en gruppe af storgårde m. navnet Roost, adskilt fra den øvr., centrale del af so. ved Fiskbæk-lavningen. So.s vestl. del har en helt anden karakter. Det er i store træk en skråflade, som fra den n.-s.gående højdeakse falder mod v. ned til en højde af ca. 25 m; den højere, østl. del er et vindhærget fygningsområde m. sandflader og indsande, af hvilke det største er det m. lyng, enebær og selvsåede fyr bevoksede Helmpolde, som nu er fredet. Langs so.s n.rand og v.rand findes et lavere område på omkr. 25 m, som har en ret høj grundvandstand og derfor er tørveklædt, Hønning mose og Bjørnkær mose, der begge strækker sig ind i nabosognene, om end m. andre navne. Det store nordl. og vestl. fygnings- og indsandsområde henlå tidl. stort set som heder, men er nu delvis tilplantet. Mod n. hører en del af Lindet skov og krat til so., medens hovedparten af dette område ligger i nabosognet Højrup.

Jordbunden er i so.s vestl. trediedel en i reglen fattig og sandet fygningsjord og mosejord; den østl. ryg er derimod gennemgående frugtbar, delvis moræneler, delvis morænesand, men også m. tilførsel af flyvesand. De isolerede kupler, fx. Roost-kuplen, er i så henseende bedre stillet, idet jordbundsforholdene her synes s. 591 at være noget mere gunstige end i hvert fald i de højeste dele af hovedryggen. I den sen. tid er der i so. sket betydelige forandringer, idet man har opdyrket og kultiveret anselige områder, hvoraf de magreste er blevet beplantede, navnlig i n. og v., medens de tidl. eng- og moseområder i den østl. del af so. nu praktisk talt er under kultur, og det sa. gælder til en vis grad de vestl. moser, hvoraf navnlig Bjørnkær mose har undergået store forandringer ved de kultiveringsarbejder, som Statens Jordlovsudvalg her har iværksat, dels ved afvanding og dels ved færdiggørelse til brug. Dette arbejde er for en stor del udført af fængselsafdelingen Renbæk (i Vodder so.). Man har her oprettet 8 nye husmandsbrug, og flere andre steder i so. har man gjort noget lign., således på Roost-kuplen, hvor flere af storgårdene har måttet afgive megen jord.

Areal i alt 1960: 5541 ha. Befolkning 26/9 1960: 990 indb. fordelt på 267 husstande (1860: 753, 1910: 758, 1921: 772, 1930: 816, 1955: 1005). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 628 levede af landbr. m.v., 136 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 59 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 92 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Arrild (o. 1300 Aræld, o. 1330 Arælth; u. 1779) – bymæssig bebyggelse s. 592 m. 1960: 310 indb. fordelt på 93 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 84 levede af landbr. m.v., 106 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 45 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1909, udv. 1947 og 1962, arkt. Chr. Skodborg), bibl. (i skolen; opret. 1935; 2100 bd.), sportsplads, afholdskro, filial af Toftlund og Omegns Sparekasse, posteksp. og telf.central (automatisk); Roost (her? *1231 Rostath, 1357 Rostet; u. ca. 1775) m. skole (opf. 1942, arkt. Chr. Skodborg) m. afdelingsbibl.; Hønning (o. 1300 Hyning, 1530 Hønyngh; u. 1783 f., Vestermarken 1804) m. skole (opf. 1944, sa. arkt.) m. afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Øbjerg (1481 Oberg, *1514 Øbierg; u. 1810, Øbjerg mose dog 1862); Vestergd.; Skikkildmund; Højbjerg; Svinhøj; Fiskholm; Skovlund; Arrild Mark; Roost Vestermark; Lindet (u. 1801). – Gårde: Rugbjerg (156 ha; ejdv. 290, grv. 145); Sandet, delvis udstykket; Hofmannsgave; Gammelgd.; Roostgd. (1589 Rostgaard); Roost Fogedgd.; Roosthøj; Gråsten; Kokkenborg; Lindetgd. (1479 Lynwet, 1542 Linditt); Hønninggd., under fængselsafd. Renbækgd. (se Vodder so.). Skovfogedboligerne Lovruphus og Egekrathus.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 151. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Kirken, som i Pont.Atlas angives viet til Vor Frue, består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn. Et våbenhus foran n.døren er nedbrudt. Det romanske anlæg er bygget i tre omgange: først kor og triumfmur, dernæst skibets østl. og sluttelig dets vestl. del, alt på granitkvadersokkel m. vekslende profilering. Granitkvadre er hovedmaterialet, men tuf og munkesten forekommer også, navnlig i de øvre partier af skibets s.mur, som mod ø. har to blændingsfelter m. trappefrise. Lign. façadeudsmykning spores på n.siden. Tre romanske n.vinduer, et i koret, to i skibet, er bev. i tilmuret stand ligesom en vandret afdækket præstedør på korets n.side og skibets udvendig rundbuede døre. Korgavlens blændingsdek. skyldes en skalmuring i sengotisk tid, da koret tillige fik et ottedelt ribbehvælv. Korbuen, m. skråkantet sokkel og spinkle kragbånd, er den opr. V.tårnet, af Tørninglen-type, er en senmiddelald. munkestensbygning; spiret og dele af murværket er fornyet efter en brand 7/9 1783. Tårnrummet, m. krydshvælving (fornyet 1785?) og spidsbue mod skibet, er 1857 indr. til våbenhus og forsynet m. en v.portal. Trappehuset mod n. er fra renæssancetiden. Kirken er hvidkalket og tækket m. bly; tagværkerne over kor og skib er de oprindelige. Skibets kassetterede bjælkeloft er hårdt rest. 1910–13; på den østligste bjælke står m. skåren skrift, at ridefoged Detlef Outsen i Roost har ladet bjælkerne indlægge år 1700, og en malet indskr. oplyser, at kirkeværge Hans Outzen lod kirken staffere 1747. På bjælkerne er malet sortkonturerede akantus og på loftsplanet røde frugtbundter og grønt bladværk, alt på hvid bund. – Det opr. murede alterbord dækkes af et sengotisk antemensale fra o. 1475, hvis maleri af Kristus som verdensdommer er genfremdraget 1939 ved fjernelse af en barok overmaling. Samtidig m. antemensalet er den trefløjede altertavle, som har en figurrig Golgathascene i midtskabet og apostelfigurer i fløjene. 1716 udstyredes tavlen m. topstykker og storvinger, samtidig med at der bag alteret indrettedes et rum for præsten ved hjælp af et panel m. to fladbuede døre. En sidealtertavle m. figurer, Maria og barnet, i midten og malerier (Skt. Mikael, Skt. Laurentius, Maria Magdalene samt en hellig abbed) på fløjene er omtr. samtidig m. hovedalteret. To sæt alterstager fra 1600t. Et egetræs krucifiks på alteret er givet 1769. Alterskranke m. hjertebalustre fra 1721. Døbefont af sandsten fra 1734 m. samtidig bemaling. Dåbsfad fra o. 1550–75 samt over fonten et mul. sengotisk, kegleformet trælåg. Korbuekrucifiks af Jes Lind 1898. Prædikestolen er et renæssancearbejde af Tønder-type fra beg. af 1600t. m. nytestamentlige relieffer i storfelterne. Den opr. staffering fra 1621 er istandsat 1941 (P. Kr. Andersen). Stolestaderne har gavle m. gotisk foldeværk fra o. 1550; et par steder forekommer den i vestjy. gotik meget yndede hjerteudskæring. De øverste s. 593 stole har barokke døre; gavltoppene er fornyet 1941. En gotisk degnestol står nu i korets nø.-hjørne, mens hjørnet mod s. optages af en smuk skriftestol m. renæssancepaneler. Den tidl. forstanderskabsstol m. høje, udskårne gavltoppe (1721) anvendes nu som degnestol. I koret en middelald., jernbunden kirkekiste. V.pulpitur fra 1719 el. kort før m. malerier af de 12 apostle. Orgel fra 1942 (Joh. P. Andresen, Ringkøbing). Den ene af skibets lysekroner er fra 1747, den anden en efterligning fra 1949. Klokker fra 1730 (Joh. Armowitz) og 1825 (I. F. Beseler, Rendsborg). Sidstn. blev beslaglagt 1917, men kom 1919 tilbage til kirken. – I tårnet en gravsten fra o. 1600 over herredsfoged Hans Owsen i Roost og hustru, samt en sten over herredsfoged, kancelliråd. Olaus Zeuthen, † 1787. På kgd. rejstes 1922 en mindesten for 23 faldne og savnede i krigen 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 340–54.

På kgd. er begr. den nationale foregangsmand, gdr. Hinrich Thomsen, Roost († 1919) og hans søn amtslæge H. Lausten-Thomsen († 1958), også national foregangsmand.

Rugbjerg var i midten af 1700t. en halv selvejergd. og ejedes da af Peder Nissen; 1768 nævnes Peder Pedersen Jessen som ejer. 1776 husfoged Chr. Outzen, 1786 Chr. Jensen; derefter Hans Jessen, fra 1826 sønnen Jes Hansen, 1856 sønnen Hans Jessen Bergholt, 1903 sønnen, sen. sognefoged Nicolai Bergholt, der tilkøbte 60 ha, hvorved ejd. fik et tilliggende på 156 ha. Nuv. ejer, siden 1953, er H. J. Bergholt.

Roost har vel frem for nogen anden kunnet karakteriseres som byen m. de store gde. 5 gde har haft et tilliggende fra 126–140 ha, og på flere af dem har fremtrædende slægter siddet i mange generationer. Byen blev hårdt ramt af landbrugskrisen. Fra mange ejd. måtte der sælges jord, og gennem jordlovsudvalget oprettedes ca. 40 nye husmandsbrug, der helt har ændret det landskabelige billede. Roost Fogedgård blev 1662 tilskødet ridefoged Hans Outzen (1616–81) af arvingerne efter Hans Hansens enke; sen. udvidedes hans og hans efterkommeres besiddelser i Roost til 3 1/2 gd., hvortil kom 1/2 selvejergd. i Arrild, samt Hyrupskov og Musvang. 1690 nævnes ridefoged Detlef Outzen (ca. 1650–1721) som ejer, 1737 konduktør Hans Outzen, 1781 husfoged og ridefoged Chr. Outzen. Alle disse ejd. blev 1830 tilskødet brændevinsbrænder i Tønder Hinrich Andersen Jessen, der delte ejd. ml. døtrene og deres ægtefæller. Svigersønnen Hans Thomsen fik Roost Fogedgård 1847, derefter fra 1880 sønnen Henrik Jessen Thomsen, hvis enke 1920 overlod den 127 ha store ejd. til sønnen Chr. Thomsen. 1942 overtoges den af landbrugsministeriet, der har udstykket den. Hpcl. m. 35 ha købtes af Hans Thomsen. Roost Fogedgård fik 1697 visse frigårdsprivilegier, idet der på den var indr. en 6 fags gæstestue for kongen, kaldet Kongens kammer. Efter gdens brand 1848 genopførtes gæstekammeret ikke. Hinrich Andersen Jessen overlod 1847 en anden gd., sen. kaldet Sandet, til svigersønnen Hans Lauritzen Hansen, der 1860 fulgtes som ejer af Hans Hansen, derefter fra 1901 Chr. Ludvigsen. 1936 overtoges gden m. 141 ha af landbrugsministeriet, der en årrække overlod den til de sønderjy. kvægavlsforeninger til opdræt af tuberkulosefrit kvæg. Efter udstykning og mageskifter oprettedes 12 husmandsbrug, og hpcl. solgtes 1950 m. 83 ha for 195.000 kr. til Alfr. Christensen, som efter store forbedringer 1962 solgte den til Hans Schmidt for 655.000 kr. Hofmannsgave var opr. en fæstegd., der 1745 solgtes af herredsfoged i Nr. Rangstrup hrd. Lorentz Bertelsen (1684–1752) til herredsfoged i Hviding og Nr. Rangstrup hrdr. Georg Chr. Hoffmann (1708–63), efter hvem gden har navn. Hans enke († 1782) solgte ejd. til Thomas Chr. Thomsen, derefter ejedes den 1795 af Hans Sønnichsen, 1797 af Thomas Nielsen; hans søn Hinrich Thomsen, er nævnt 1802, derefter fra 1853 sønnen Hans Thomsen, fra 1880 sønnen, den nationalt fremtrædende Hinrich Thomsen (1845–1919), fra 1903 sønnen Hans Thomsen, der tilkøbte 34 ha, hvorved gdens areal kom op på 140 ha, fra 1950 sønnen Henrik Thomsen. Roostgård overdroges 1589 af Gregers Nielsen til Hans Persen; sen. er den blevet delt i to halvgde. På den sydligste af disse fødtes 1625 Hans Rostgaard, den kendte helt fra Kronborg, fra hvem slægten Rostgaard nedstammer. Ejd. skiftede i 1700t. hyppigt ejer. Jep Hansen Refsing købte den 1846 af Andreas Andersen. Svigersønnen Peter Madsen, der havde den fra 1886, udvidede arealet til 138 ha. Sønnen Jep Refsing Madsen, der overtog gden 1919, frasolgte o. 1930 i alt 90 ha til jordlovsudvalget, der udstykkede arealet i husmandsbrug; 1964 overtog sønnen A. E. Madsen gården m. 64 ha. Den Rostgaard-Evald’ske gd. var opr. en selvejergd., som, da den var størst, var på 126 ha. Niels Laursen fra Brøns, der fik gden 1662, overlod den 1694 til svigersønnen Marcor Christensen fra Branderup mølle, der 1730 efterfulgtes som ejer af svigersønnen Hans Christensen Rostgaard fra Roostgård; sen. havde sønnen Niels Rostgaard s. 594 den, derefter fra 1793 søstersønnen Hans Rostgaard Evald, 1832 sønnen Niels Rostgaard Evald, ca. 1870 sønnen Hans Rostgaard Evald, 1908 sønnen Nis Peter Rostgaard Evald. 1946 overtoges gden m. stærkt reduceret areal af svigersønnen Holger Nørgaard Johansen.

Litt.: SdjyM. 1950. 87 ff.

Den nydelige, gl. hovedbygning til Roost Fogedgård er en udstrakt, hvidkalket, grundmuret, stråtækt længe m. frontispice mod haven. Bygningens østre ende var opr. indr. til stald. Gden er vistnok opf. i 1700t.s slutning, men brændte 1848.

Hovedbygningen til Sandet er en lang, stråtækt længe, opf. 1847.

Hovedbygningen til Roostgård er opf. 1850 og har frontispice mod haven; på gden opbevares et brudstykke af et romansk vievandskar m. palmetter og hjørnehoveder.

Hofmannsgaves hovedbygning, en stråtækt længe m. frontispice mod haven, er opf. 1794.

Arrild. 1351 bortpanter hertug Valdemar Arrild so. til Valdemar Sappi; 1400 udleverer hr. Jon Litle til Henneke Limbek det til hans oldefader udstedte pantebrev. 1438 nævnes Niels Nielsen i Arrild.

Roost. 1324 nævnes hr. Jacobus Rosteth.

I Ribe domkapitels jordebog fra 1530 nævnes 1 enkelt ejd. i Hønning. I matr. 1688 nævnes 1 øde jord smst. på hartk. 1–2–2–0, som var ryttergods under Ribe amt. 1787 var der et kongerigsk hus her. Det hørte under Riberhus birk. Antallet af beboere var 1787: 5 og 1860: 7, el. 0,9% af so.s befolkning. Løgum kloster erhvervede allr. 1380 gods i Arrild, og 1508 fik det lavhævd på 2 »gårdsejer« i Arrild by. Også i et frøkenskatregister fra 1548 nævnes 2 løgumklosterske ejendomme i Arrild, men i jordebogen fra 1607 anføres kun 1 gd., dog m. 2 besiddere, hvilket i og for sig stemmer med, at der sen. var tale om 2 halvgde. De hørte under fogderiet Skærbæk, men var i øvrigt tingpligtige under Hviding hrd.

1542 nævnes i Arrild by 8 gde og 3 mindre ejendomme under Tørning len, i Hønning 4 gde og 4 mindre ejendomme og i Øbjerg 2 gde. I et skatteregister fra 1542 og i Haderslev a.s jordebog fra 1542–43 nævnes 7 gde i Roost, som lå i Nr. Rangstrup hrd. og Haderslev a., ikke i Tørning len. 1599 oplyses det, at der var 106 ottinger i so., og at der var 19 helgde og 14 halvgde, som alle lå til Haderslevhus, 4 af helgdene og 8 af halvgdene var selvejergde. I disse tal må den løgumklosterske gd. være medregnet. Desuden var der 1 halvgd. under kirken. Antallet af tiendeydere var 52. O. 1710 var der i den del af so., som hørte til Haderslev a. og Hviding hrd., 1 helgd. i Lindet, 12 halvgde og 9 kvartgde samt 5 landbol i Arrild, hvortil kom et schäfferi ml. Arrild og Hønning, i Hønning var der 3 halvgde, 10 kvartgde og 5 landbol, i Øbjerg 4 halvgde. 16 af gdene var selvejergde, 23 fæstegde. Ejendommene var ansat til 7 125/144 plov. I Roost var der o. 1710 7 helgde og 8 halvgde samt 1 landbol. 5 af gdene var selvejergde, 10 fæstere. Byen var ansat til 7 85/144 plov (JB).

O. 1825 var den del af so., som hørte under Hviding hrd., ansat til 1006 skattetdr. Udsæden var: 158 tdr. rug, 75 tdr. havre, 23 tdr. byg, 80 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 64 okser, 173 malkekøer, 202 ungkreaturer, 81 heste, 182 får, 35 svin og 68 bistader. Roost var ansat til 730 skattetdr. Der var 4 helgde, 1 trekvartgd., 8 halvgde, 1 kvartgd. og 1 kåd. Udsæden var: 82 tdr. rug, 94 tdr. havre og 30 tdr. byg, kreaturholdet: 35 okser, 78 malkekøer, 149 ungkreaturer, 50 heste, 70 får og 11 svin. De løgumklosterske ejendomme i Arrild, stadig 2 halvgde, var ansat til 46 skattetdr. Udsæden var: 13 tdr. rug, 2 tdr. havre, 1 td. byg og 4 tdr. boghvede. Kreaturholdet: 8 malkekøer, 22 ungkreaturer, 6 heste, 15 får og 1 svin (v. Rosen).

I Roost nævnes Galgebjerg i den ty. matrikel. Det kan næppe have forb. m. tingstedet for Hviding hrd., idet Roost hørte under Nr. Rangstrup hrd.

I Engen SØ.f. Rugbjerg ligger lige N.f. Fiskbæk det smukt bevarede Voldsted Nørrevold (el. Volden el. Ørnsholm), bestaaende af to af Grave omgivne Borgbanker, en vestl., kvadratisk, ca. 35 × 35 m, der hæver sig ca. 4 m over Bunden i de nu tørlagte Grave, og en østl., nærmest hjerteformet, hvis største Udstrækning er ca. 75 m, og som hæver sig ca. 3 m over Gravenes Bund; midt paa denne Banke er en svag Sænkning. Anlægget omgives af en ca. 2 m høj Ydervold, der dog ikke forløber ubrudt, idet der i V. findes to Gab, mens den mod Ø. mangler helt, idet den her blev bortgravet ved en Regulering af Aaen o. 1920. I N. antager Volden en Bredde af ca. 30 m og har Karakter af et Forværk. Paa Bankernes Topflader ses talr. Munkestensbrokker. Aaen har maaske tidl. løbet N. om Voldstedet.

Voldstedet Søndervold i Roost Enge bestaar af to Borgbanker, en vestl., rektangulær, ca. 45 × 38 m, der hæver sig ca. 2 m over det omgivende Terræn og adskilt fra dette ved en ca. 8 m bred Gravsænkning, og en lavere, østl., nu helt overpløjet, nærmest kvadratisk Banke, ca. 35 × 35 m. Begge Banker har været omgivet af en fælles Voldgrav, maaske ogsaa af en ydre Vold. Terrænet er imidlertid ved mange Aars intens Dyrkning saa udjævnet, at der intet bestemt kan siges om de opr. Forhold.

En hellig kilde, Fattigkilden, fandtes tidl. ved vejen ml. Arrild og Hønning (Schmidt.DH. 156).

En genforeningssten rejstes 1923 ved Hønning skole.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 96 da., 21 ty.; 1884: 68 da., 23 ty.; 1912: 93 da., 45 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 382 da., 72 ty. (tilrejsende 91 da., 15 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 205 da., 15 ty., 3 S.; 11/4 1924: 140 da., 14 ty., 10 S.; 2/12 1926: 175 da., 35 ty., 48 S.; 24/4 1929: 157 da., 36 ty., 55 S.; 16/11 1932: 214 da., 33 ty., 72 S.; 22/10 1935: 196 da., 46 ty., 95 S.; 3/4 1939: 358 da., 42 ty.; 28/10 1947: 367 da., 23 ty.; 5/9 1950: 368 da., 23 ty.; 22/9 1953: 381 da., 27 ty.; 14/5 1957: 401 da., 30 ty.; 15/11 1960: 432 da., 22 ty.; 22/9 1964: 448 da., 26 ty.

Skove: På tidl. hede i so.s nordvestl. del findes betydelige plantager, således Hønning plantage, 492 ha, Arrild plantage, 67 ha, den nordøstl. del af Lovrup skov samt Lindet mose m.v., i alt 612 ha af Lindet statsskovdistr. (jf. Højrup so. s. 567). Arrild plantage blev 1907 sammenkøbt af et firma (Bruun) fra Slesvig. 1910 blev arealet damppløjet, så dybt at sandet ofte kom frem til overfladen. 1911 tilplantedes arealet m. rødgran af en planteskoleejer Pein fra Hadstenbæk. Han lod sine folk indkvartere i egnens bøndergårde. 1938 erhvervede den da. stat plantagen. Hønning plantage har, for så vidt angår egekrattene, bestået fra tidl. tid, medens nåletræet er af sen. oprindelse. Plantagen blev erhvervet af den ty. stat i 1880erne og overgik sen. i h. t. fredstraktaten i Versailles af 28/6 1919 sa. m. de andre sønderjy. statsskove til den da. stat.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoraf en i Hønning plantage er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 62 høje, hvoraf største delen lå i et bælte langs vejen forbi Arrild og Hønning, nogle også ved Roost og Vestergård. – I Lindet mose er fundet to vikingetids sølvringe. Oldtidsagre er fundet nv.f. Vestergd.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 til Branderup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Arrild (m. Øbjerg), Hønning og Roost, dog hørte Lindet skov til Forstgodsdistrikt III (sen. IV).

Personregisterdistr.: Til 25. jan. 1875 Toftlund, derefter eget personregisterdistr.

I A. so. fødtes 1625 godsejeren og amtsforvalteren Hans Rostgaard, 1715 amtmanden Bartholomæus de Cederfeld, 1845 gårdejeren Hinrich Thomsen, 1851 redaktøren P. Skovrøy, 1878 lægen H. Lausten-Thomsen, de tre sidste nationale foregangsmænd.

Litt.: J. Fausbøl. Minder fra Branderup Sogn og Roost. 1911. H. Lausten-Thomsen. En sagnkreds fra Arrild sogn, SdjyM. 1950. 172–80.