Bevtoft sogn

omgives af Tislund, Toftlund og Agerskov so., af Gram hrd. (Nustrup, Skrydstrup og Vedsted so.) samt af Åbenrå a. (Ø. Løgum og Egvad so.). So. omfatter den nordøstl. del af Toftlund bakkeø samt betydelige områder af de n.- og ø.for liggende hedesletter. Til so. hører endv. området ved Strandelhjørn, der udgør en overgangszone ml. bakkeøen og det ø.for liggende unge moræneland. Området ved Strandelhjørn begrænses mod v. af Nips å og mod n. af Sønderå (øvre Gels å). Den største højde er 62 m. Landskabet er roligt og storkuplet m. en overfladeform, hvis detaljer røber, at man her nærmer sig det tidl. israndsområde. Jordbunden er mere lerholdig og frugtbar end i so.s vestl. del, og denne sydøstl. egn af so. har på mange måder et særpræg. Fra Nips å mod v. går so.grænsen ca. 2 km s.f. bakkeøens n.rand. Denne strimmel er ret mager m. højder på ca. 60 m og har blødt fald mod n. og ø. Denne del af s. 369 bakkeøen er ret stærkt præget af af blæsning. V.f. denne dal, der fører Hyrup bæk ud mod Gels å, ændrer landskabet sig. Kuplerne omkr. Hyrup ligger i ca. 69 m’s højde. Jordbunden er meget varierende. Omkr. Hyrup har man således et leret og frugtbart felt, medens man i den vestl. del har pletter af hede og enkelte felter m. løvskov. Hedesletterne, der i sin tid har ført vand fra isranden i zonen Over Jerstal-Hovslund, ligger længst mod ø. i en højde af nær 50 m, men falder mod v. til ca. 30 m. Sandmaterialet er grovest mod ø. Ude i hedesletten, adskilt fra Toftlund bakkeø, ligger den lille, isolerede Hjartbro bakkeø. Den er ca. 3 km lang og omtr. 1 km bred og hæver sig ca. 15 m over hedefladen. Mod v. ender den i en spids, og navnlig s.siden er udformet som en stejlskrænt. Hjartbro bakkeø er et af de smukke eksempler på denne landskabstype. Hele den vestl. del er skovklædt, medens et mindre parti mod ø. er dyrket. Den lille, skovklædte knude fanger blikket fra alle dele af hedefladen og de omgivende bakkeøer. Afvandingen sker mod Gels å gennem en række udløb, således Sønderå, der udspringer mod ø. i de store moser ved Nr. Hjarup og Abkær. Medens Sønderå har en ganske smal ådal i hedesletten, løber Nips å gennem et kilometerbredt bælte af moser, kær og enge. Fra Neder Jerstal og v.over er åen nedskåret i fladen indtil 4 m. Gels å er blevet uddybet og reguleret 1954–55.

Det bebyggelsesmæssige mønster viser den ejendommelighed, at centret ikke ligger på bakkeøen men på hedesletten, nemlig ved en gl. vejlinje og et møllested s. 370 ved Gels å. I øvrigt er hedefladen svagt bebygget. Mange steder er der rester af lyngbevoksning, selv om bebyggede arealer nu er beplantede. Hyrupbygden er en åben saml. af gårde og spredte ejendomme, delvis nye. Strandelhjørn by er en meget smuk og velbev. bebyggelse på en lille flade, der som en halvø skyder sig ud i Nips å’s moser. Gårdene er for største delen ordnede i et kvadratisk system omkr. en plads. Hele Strandelhjørnknuden er tæt bebygget m. spredte ejendomme af forsk. størrelse og alder. Der er således dybtgående forskelligheder ml. Bevtoft so.s tre hovedregioner i henseende til overfladeform, jordbundsforhold, bebyggelse og udnyttelse. Hovedvejen Åbenrå-Esbjerg går gennem so.

Areal i alt 1960: 6201 ha. Befolkning 26/9 1960: 1448 indb. fordelt på 408 husstande (1860: 1129, 1910: 1221, 1921: 1113, 1930: 1296, 1955: 1429 indb.). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 848 levede af landbr. m.v., 253 af håndv. og industri, 48 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 75 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 152 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bevtoft (o. 1330 Bethætoft el. Bechætoft, 1471 Beuetof(f)t; u. 1782 og 1856 (hede)) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 401 indb. fordelt på 138 husstande (1930: 288, 1955: 381 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 65 levede af landbr. m.v., 140 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 74 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole opf. 1913), bibl. (opret. 1934, 3350 bd.), forsamlingshus (opf. 1897, omb. 1908, arkt. Henningsen), lystanlæg, sportsplads (anl. 1960), kro, filial af Haderslev Amts Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1911; fra 1964 i Haderslev Vesteramts Mejerisammenslutning), dambrug, rutebilstat., posteksp. og telf.central; Hjartbro (1460 Hiertbro, 1524 Hyortbro, 1541 Hiartbro; u. 1792); Hyrup (*1510 Hørup, 1541 Hugerup; u. 1792 og 1815) m. skole (opf. ca. 1870) m. afdelingsbibl.; Strandelhjørn (*1500 Strandelhorn; u. 1788) m. skole (opf. før 1864) m. afdelingsbibl., missionshus og grusgrav; Neder Jerstal (1456 Nedderiastal; u. 1788 og 1874 (mose)) m. skole (opf. 1923) m. afdelingsbibl. og mink- og kyllingefarm. – Saml. af gde og hse: Mergelland; Hyrup Mark; Vestermark; Vrå (1502 Wra; u. 1775); Jægerlund; Trekroner; Voldborg Hede; Strandelhjørn Skov. – Gårde: Bevtoftgd. (170 ha, hvoraf 31 skov; ejdv. 410, grv. 176); Glasergd. (144 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 300, grv. 129); Bevtoft Møllegd. (1652 Beutofftmühl), mølleri nedlagt; Lundsgd.; Østergd.; Kragager; Højgd.; Hjartbrolund (her? 1471 Hiortelum); Fåregd.; Petersborg; Nygd.; Kirkelund; Slævad; Overgd.; Vestergd.; Blankenhof; Kraggd.; Søndergd.; Damgd.; Havnsøgd.; Hjørnsgd.

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Tislund so. ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Toftlund so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 145. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Den nuv. kirke, der antagelig har været viet Skt. Nicolaus, består af romansk kor og skib m. romansk kor- og v.forlængelse, sengotisk tårn i v. samt et våbenhus fra 1884 foran s.døren, men forud for denne bygn. har der stået et lille kapel, hvorfra stammer en del af triumfmuren, af kamp og enkelte kvadre, samt mul. en monolitoverligger m. dobbeltbue som til et s. 371 søjledelt vindue, i tårnets n.mur. Dette kapel er blevet afløst af en kvaderbygning 1150–1200, bestående af apsis, kor og skib. Fra †apsis og dens bue stammer antagelig nogle kiledannede kvadre i v.forlængelsen. Af denne bygn. er kun de meget omsatte langmure i kor og skib bev. De hviler på en profileret sokkel m. rundstav. Af v.forlængelsens to døre, der er anbragt, hvor den opr. bygn. sluttede, og som antagelig stammer fra denne, er den sdr. en tosøjleportal m. halvcirkulært tympanon, mens den ndr., tilmurede indgangs lige overligger har en fordybet stregdek., som mul. forestiller Golgathahøjen. I ø.gavlen er tre tilmurede, rundbuede vinduer. 1883 forhøjedes korets og skibets mure og fik nye tagværker og skifertag. Det blytækte tårn af munkesten hører til Tørninglen-typen. Spirkonstruktionen af eg er oprindelig. Vindfløj 1914. Den fladtrykte, runde korbue, der mul. er fra den sen. romanske ombygnings tid, har vanger af kvadre, stik af munkesten og granitkragbånd m. nedre hulkant. Korets ottedelte ribbehvælv er sikkert fra 1400–1450; skibet har nyere bjælkeloft. Tårnrummet, m. ottedelt hvælving, har en høj, spidsbuet arkade ind til skibet. – Romansk alterbord af granitkvadre m. helgengrav. Foran alterbordet gotisk foldeværkspanel, antagelig fra †degnestol. Altertavle o. 1635 fra Jens Olufsens værksted i Varde; i sidefelterne og på stor- og topgesims er anbragt ni figurer fra †gotisk tavle o. 1425, fra sa. værksted som Oksbøls (Sønderborg a.); tavlens nuv. staffering er fra 1746, i midterfeltet nadveren og i topstykket korsfæstelsen. På triumfmuren en sengotisk træfigur, Maria m. barnet 1450–75, fra †sidealtertavle, staffering 1746. På barnets finger hang 1748 en lille sølvplade m. et Mariabillede. Alterkalk og -disk 1736. Barokke alterstager, skænket 1632, noget forskellige. Romansk granitfont af arkadetype m. reliefhugne planter og fugle på kummen (Mackeprang. D. 330). På loftet fontelåg af glatte fyrrebrædder 1598. Nyere dåbsfad af messing. I præstegården opbevares låget af et gotisk røgelsekar samt et skriftebræt. Unggotisk korbuekrucifiks o. 1250 svarende til Nybøls (Sønderborg a.), Kristus har tornekrone og krydslagte fødder, korstræ s. 372 og sidefigurer er sengotiske fra beg. af 1500t. Staffering 1746. Prædikestol i renæssancestil 1643; i fyldingsfelterne og på den samtidige himmel er anbragt otte figurer fra den gotiske †fløjaltertavle; på himlen desuden et processionskrucifiks, samtidigt m. de gotiske figurer og vel fra sa. værksted, svarende til Branderups (s. 359), Vonsbæks (s. 241) og Tønders. På prædikestolen en timeglasarm af smedejern. Stolestader i renæssancestil 1942. Af en †præstestol er i tårnrummet bev. to planker m. udskåret blomstervase i en arkade samt indskr.: Kresten sneker 1579. Fra en sengotisk degnestol stammer de som vanger til en bænk anv. smukke gavle af fyr m. udsk. bladbøjler og tovstave ml. spir. Dørfløj mul. fra 1764 ml. våbenhus og skib m. samtidig nøgle. Orglet har tidl. været i Sdr. Starup (s. 220). Pengeblok fra 1700t. Klingpung m. klokke mul. fra 1600. I tårnbuen en degnerækketavle 1819 m. naivt maleri af svævende engel. I koret lysekrone 1700–50, de andre kroner er fra 1940. Klokke 1855, omstøbt af P. P. Meilstrup. På skibets s.væg hænger to små trætavler m. udsvejfede kanter til minde om Niels Iørgenson Karckgaard og Maria Christina Nissen, begge døde 1749. Marmortavle over Anna Catharina, f. Riese, † 1798. I korbuens ndr. vange marmortavle over provst Iørgen Mechlenburg, † 1808. I tårnbuens ndr. vange sandstenstavle over Niels Mortensen Schmidt, † 1850 efter slaget ved Isted. På skibets n.væg marmortavle for de faldne 1914–18. En kalkmalet indskr. på sdr. korbuekragbånd over Magdalene Boysens, † 1697, og Christina Eichelin, † 1698.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 888–906.

På kgd. er bl.a. begr. gårdejeren og politikeren H. A. Krüger, † 1881 (mindesten afsløret 1882).

Lundsgård var opr. en halv fæstegd., der 1751 ejedes af Christian Petersen. Hans efterfølgere var: 1788 Chr. Jørgensen, 1829 Anders Mørck, 1866 svigersønnen Jacob Vilken Nissen, 1893 sen. sognefoged Vilken Nissen, 1938 Anders Christensen Vaaben, 1942 Jørgen Christensen Schmidt. Gdens areal er 106 ha.

Bevtoftgård (1789 kaldet Egeskovgård), var opr. 2 halve fæstegde i Bevtoft og 1/2 otting jord i Åbøl, som Peter Heinsen 1788 overtog efter faderen Hein Petersen. 1805 fik Jacob Soetmann ejd., og i hans tid frasolgtes jorden i Åbøl; 1818 blev Andreas Krüger († 1823) ejer; hans enke købte en del af en halv selvejergd. i Vrå (se denne); sønnen sen. stænderdeputeret og prøjsisk rigsdagsmand Hans Andersen Krüger († 1881) fik 1839 gden, hvor der både var kro og brændevinsbrænderi. Fra 1854 var H. A. Krüger tillige ejer af Bevtoft ml.; han gennemførte store jordforbedringsarbejder på sine ejd. Fra 1877 bestyredes disse af et aktieselskab; 1880 solgtes Bevtoftgård til Hans Peter Andersen, 1899 til Hans Edgar Franz Andersen, 1912 til Marcus Hansen Callø, 1961 til sønnen Johannes Callø. Gårdens areal, der har været 186 ha, er nu 170 ha.

Den anselige, gulkalkede hovedbygning synes opf. o. 1850; den har halvvalme og gennemgående frontispice.

Bevtoft mølle, tidl. kgl. vandmølle. Efter Jørgen Møllers død fik Ofve Wogensen Fleckenberg den 1695 i arvefæste for 60 rdl. spec. årl.; 1729 fik han den i selveje for 1000 rdl., men den gik dog sen. igen over på statens hænder. 1751 nævnes Jørgen Fleckenberg på Bevtoft Ml., 1760 Ove Bruhn, 1762 Poul Wagener, 1775 Wilhadus Fabricius; 1788, medens Jes Lauridsen var møller, brændte den. Efter hans død ægtede broderen Peter Lauridsen enken og fik dermed møllen. Ved hans død overtoges den 1842 af rådmand i Sønderborg Johann Hinrich Hartz; 1854 købtes den af stænderdeputeret og sen. rigsdagsmand H. A. Krüger, der samtidig af staten købte en stampcl. på 116 tdr. af en gd. i Hjartbro. Ved køb af andre parceller fik ejd. et areal på 197 ha, som efter Krügers død af arvingerne 1894 solgtes til Peter Appel Poulsen. 1906 blev Jacob Steffensen ejer, 1913 Nordslesvigsk Kreditforening, 1917 Peter Martin Thielsen. 1929–30 udstykkedes ejd., hvorved oprettedes 3 husmandsbrug og en hpcl. på 50 ha. Selve møllen blev 1930 overtaget af Jes Aagesen.

På møllegårdens gavl står 1788, men de nuv. bygninger er opf. i 1880t.s 2. halvdel, men omb. efter brand 1921.

Glasergård er stamparcellen af en opr. 5/8 selvejergd. i Hjartbro. Lorenz Peter Thomsen købte gden efter konkurs 1845; Nic. Thomsen fik den 1855 og udstykkede den. Jens Christian Huusmann købte 1864 stampcl. på 187 tdr., som 1879 kom til datteren Marie Petrine i ægteskab m. Jørgen Jørgensen Schmidt. 1913 overtog sønnen, sen. sognerådsformand Niels Huusmann Schmidt ejd., der har et areal på 144 ha. Nu ejes den af P. H. Schmidt.

Østergård i Hyrup er opr. en halv fæstegd., som Jacob Krüger 1826 overtog efter faderen Peter Jacobsen, der igen havde overtaget den 1804 efter Niels Jensen. Peter Lagoni købte ejd. 1867 af Jacob Krügers enke og udstykkede 1886 82 ha fra den 217 ha store gd. Sen. gennemførtes yderligere udstykning, så at arealet nu er 129 ha. Der var herefter flg. ejere: 1896 Jacob Steffensen, 1908 Jørgen Peter Petersen, 1910 Jes Nissen Bjorholm, 1913 Johannes Petersen, 1923 Mads Peter Schmidt, 1925 Niels Marius Nielsen, 1946 Povl Peter Brodersen, 1947 Tage Bjørn.

Vrå, tidl. frigård. 1502 godkender hertug Frederik, at Jeffe Jepsen i Vrå for noget stuvland, han er i besiddelse af, i årl. afgift giver en fjerding smør og for frihed for alle andre tjenester og ydelser yderligere en fjerding smør. Laurens Hansen ejede Vrå 1567. 1590 er den delt i 2 gde, 1629 har Laurids Hansen og Nis Jensen dem. 1690 er de igen samlet og ejes af Andreas Hjerresen; til ca. 1729 2 ejere, Thomas Andersen og Jacob Jensen; 1730 og 1762 nævnes Oluf Thomsen som ejer, 1766 og 1775 Ahrend Wollesen. Hans Olufsen, der fra 1789 har en halv selvejergd. i Vrå, sælger halvdelen til Chr. Petersen i Gammelskov og den anden halvdel til Andreas Krügers enke på Bevtoftgård, under hvilken en del af den gamle frigård herefter hører.

Mulegård nævnes 1638 (DSaml. 2. R. 4. B. 117). Dets voldsted kendes ikke.

Bevtoft præstegård var tidl. en af de største gde i so. m. 203 ha. 1959 blev 90 ha solgt til 5 husmandsbrug og 5tillægsparceller. M. sine 105 ha er den stadig stor.

Hovedbygningen, fredet i klasse B, er en enkel, grundmuret, hvidkalket bygning i én etage på lav, tjæret grund og m. en smal, gennemgående frontispice. Gården er opf. 1736 og er afdækket m. et halvt afvalmet stråtag, der 1960 blev fornyet m. tilskud fra Det særlige Bygningssyn.

Bevtoft so. var fra gl. tid delt ml. 3 jurisdiktioner. Til Nr. Rangstrup hrd. lå Bevtoft, Hyrup, Vrå og en del af Neder Jerstal, til Gram hrd. Bevtoft ml., Hjartbro, den øvr. del af Neder Jerstal, s. 374 mens Strandelhjørn hørte under Sdr. Rangstrup hrd. 1599 var der i Hyrup 5 hele selvejergde og 1 halv selvejergd., 1 hel og 1 halv fæstegd., samt 1 halv »kirkegd.«, i Vrå 1 hel selvejergd., i Bevtoft 1 hel »kirkegd.«, 2 hele selvejergde, 1 hel og 1 halv fæstegd. I Strandelhjørn var der 7 hele fæstegde under Haderslev a., 2 hele selvejergde og 1 halv fæstegd. under Åbenrå a. Jerstal var delt ml. Gram hrd., hvortil hørte 4 hele fæstegde, og Nr. Rangstrup hrd. m. 1 hel fæstegd. I Hjartbro var der 3 hele selvejergde og 4 hele fæstegde. O. 1710 var der i den del af so., som hørte under Nr. Rangstrup hrd., 2 helgde, 1 trekvartgd., 21 halvgde, 3 kvartgde. Kun 1 af disse var en selvejergd. Hertil kom 4 landbol. I Gram-delen var der 2 helgde, 1 totrediedelsgd., 15 halvgde, 1 treottendedelsgd., 2 kvartgde. 6 af disse var selvejergde, 15 fæstegde. Hertil kom 4 landbol og 1 toftemand. Disse ejendomme var ansat til 4 7/24 plov, mens de, der lå i Nr. Rangstrup hrd., var sat til 4 37/144 plov. I den haderslevske del af Strandelhjørn var der o. 1710 i alt 10 fæstegde, 5 hele og 5 halve. Desuden 3 landbol. O. 1825 var der i Strandelhjørn 10 gde i den haderslevske del, 5 i den åbenråske del. Størrelsen var: 1 femtensekstendedelsgd., 1 syvottendedelsgd., 1 femottendedelsgd., 1 nisekstendedelsgd., 3 halvgde, 1 treottendedelsgd., 1 femsekstendedelsgd., 1 kvartgd., 1 ottendedelsgd. og 5 kåd. I den del af so., som hørte til Nr. Rangstrup hrd., var gdfordelingen o. 1825 således: 8 helgde, 1 trekvartgd., 11 halvgde, 5 kvartgde, 3 tolvtedelsgde, 4 landbol, 3 forbedelser. O. 1835 var der i Gram-delen 4 helgde, 1 trekvartgd., 6 halvgde og 6 kåd i Hjartbro. I hele Neder Jerstal var der 3 helgde, 2 halvgde og 3 kåd. To af disse ejendomme lå til Nr. Rangstrup hrd. Udsæden i hele so. var o. 1825: 329 tdr. rug, 151 tdr. havre og 46 tdr. byg. Kreaturholdet var: 15 okser, 327 malkekøer, 311 ungkreaturer, 140 heste, 454 får og 79 svin. Ansættelsen til skattetdr. var: 821 i Gram hrd., 691 i Nr. Rangstrup, 355 i den haderslevske del af Strandelhjørn, 204 i den åbenråske del (v. Rosen).

Strandelhjørn hørte tidl. under Bolderslev fogderi, fra 1722 fik distriktet sin egen sognefoged. Fra 1733–45 hørte det på ny under ridefogden for Bolderslev-fogderiet. Fra 1745 havde det sin egen ridefoged.

En tingvej nævnes i Hyrup 1712.

I Hyrup findes en hellig kilde.

I et anlæg ved kirken er 1921 rejst en genforeningssten.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Bevtoft amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bevtoft, Hjartbro (m. Vrå), Hyrup II og Strandelhjørn (m. Neder Jerstal). En del af Neder Jerstal hørte indtil 1872 til Bevtoft kom., men overførtes da til Neder Jerstal kom., der forandrede navn til Strandelhjørn kom.

Personregisterdistr.: Bevtoft.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 177 da., 2 ty.; 1884: 127 da., 22 ty.; 1912: 186 da., 48 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 694 da., 24 ty. (tilrejsende 128 da., 28 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 351 da., 0 ty., 4 S.; 11/4 1924: 312 da., 1 ty., 12 S.; 2/12 1926: 397 da., 0 ty., 23 S.; 24/4 1929: 399 da., 2 ty., 43 S.; 16/11 1932: 423 da., 6 ty.; 63 S.; 22/10 1935: 372 da., 10 ty., 90 S.; 3/4 1939: 616 da., 10 ty.; 28/10 1947: 637 da., 0 ty.; 5/9 1950: 624 da., 0 ty.; 22/9 1953: 653 da., 0 ty.; 14/5 1957: 655 da., 1 ty.; 15/11 1960: 685 da., 1 ty.; 22/9 1964: 721 da., 0 ty.

Ved Gels å nø.f. Strandelhjørn kendes stedet for et nu sløjfet voldsted, Voldborg. Ejeren har fundet en kreds af sten som til et tårn. – En træstammebrønd m. lerkarskår (nu i Haderslev Mus.) er fundet 200 m sv.f. voldstedet.

V.f. Hjartbro, ved udløbet af Hyrup bæk i Gels å lå et voldsted, som nu er sløjfet. Ejeren af gden Vrå har fundet munkesten (jf. Aagaard. Beskrivelse over Tørning Lehn. 1815. 234).

Skove: Hjartbro skov og Hyrup skov er fællesskove. Den første består af bøg m. indblanding af eg, i øvrigt er eg den hyppigste træart i de to skove. Bevtoft plantage, 191 ha, hvoraf 181 ha bevokset, tilh. staten (Haderslev skovdistr.). Den er siden midten af 1800t. anl. på en flad hedestrækning, bestående af magert sand. Arealet tilhørte tidl. Bevtoft ml., der langt tilbage i tiden har tilhørt kronen. 1854 erhvervede Hans Andersen Krüger, Bevtoft, selve møllen, medens hedestrækningerne n.f. møllen blev indtaget til beplantning. De nordligste arealer blev dog tilkøbt fra gden Trodsenborg. Til præsteembedet hører en plantage på 40 ha og til Bevtoftgård 3 ha bøg, eg og krat, samt 28 ha granplantage. Mange gde har mindre skovel. s. 375 plantagetilliggender, der er således 9 ejd. m. bevoksede arealer på fra 10 til ca. 30 ha (i alt ca. 150 ha) og 10 ejd. m. arealer på fra 5 til 10 ha (i alt ca. 100 ha).

Fredede oldtidsminder: En langdysse og 41 høje, hvoraf adsk. er ganske anselige: Engelhøj ved Hjartbro, to i Bevtoft plantage, 4 høje s.f. Bevtoft, hvor der er en større højgruppe, en sv.f. og en v.f. Neder Jerstal og en nø.f. Strandelhjørn. Særl. mange høje er der i strøget ø.f. Neder Jerstal og Strandelhjørn. – Sløjfet el. ødelagt: to langdysser nær sammen ved skellet; tæt nø. derfor en jættestue m. et 5 m langt kammer og 4 dæksten; dernæst 136 høje. I en brandgrav i en stenkiste i en høj ved Bevtoft er gjort et bronzealders gravfund m. 4 bidselstænger, ring, smykkeplade m.m. (H. Thrane i Aarb. 1963. 58–63). I en lille høj vestl. i so. er fundet en grav fra yngre romersk jernalder.

I B. so. fødtes 1761 præsten C. Gutfeld, 1816 gårdejeren og politikeren H. A. Krüger.

Litt.: Vider. III. 23–26.