Birkende sogn

(Marslev-B. kom.) omgives af Kølstrup og Rynkeby so., Svendborg amt (Ullerslev so. i Vindinge hrd.), Åsum hrd. (Rønninge og Davinde so.) samt Marslev so. Ved ø.grænsen løber Geelså mod n. Gennem det særdeles jævne og lavtliggende land slynger der sig to parallelle dalstrøg i retningen sv.-nø., rige på moser og enge. I den sydligste af disse ligger Hvileholm mose i fortsættelse af Urupdam i Rynkeby so. Jorderne er de fleste steder lagdelt smeltevandssand, skyllet ud fra en isrand, der har ligget sø. herfor. Kun visse højereliggende partier, der ikke overskylledes, har frugtbar morænejord. I so. ligger Letmose skov, en del af Vejrup skov og flere mindre skovpletter. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia, hovedvej 1 (Nyborg-Odense) samt i nv. landevejen Marslev-Kerteminde.

Areal i alt 1950: 1259 ha. Befolkning 7/11 1950: 1034 indb. fordelt på 285 husstande. (1801: 312, 1850: 562, 1901: 716, 1930: 849).

I sognet byerne: Birkende (1435 Birkinge, 1540 Birckende; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1900) m. bibl. (opret. 1929, 1000 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1907), stadion, gartneri og andelskølehus; Skallerød; Langeskov stationsby (delvis i Rønninge so. og Ullerslev so., Svendborg a.) – bymæssig bebyggelse m. i alt (for Birkende so.s vedkommende): 349 indb. fordelt på 105 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 26 levede af landbrug m.v., 202 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 39 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus, missionshus, biograf, kro, vandværk, mejeri (privat), andelskølehus, plovfabr., værktøjsfabr., legetøjsfabr., møbelfabr. og bogtrykkeri; Nonnebo (*1500 Nundeboe) m. skotøjsfabr. og andelskølehus. – Saml. af gde og hse: Birketved m. andelskølehus; Langager; Hvileholm (*1400t. Wiilholm, Wiilholms mølle). – Gårde: Hovedgd. Sellebjerg (*1231 Sællæbiargh; 29 tdr. hartk., 200 ha, hvoraf 45 skov; ejdsk. 474, grv. 281); Lindegd.

B. so., der sa.m. Marslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 111. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken består af kor og skib fra gotisk tid, sen. forhøjet betydeligt, tårn i v., hvortil mod s. slutter sig et våbenhus, begge dele sengotiske, samt tværskib mod n. fra 1800t. Den opr. bygn., kor og skib, har været lille og lav, bygget af munkesten. På koret markerer et savskifte den opr. murhøjde. Af enkeltheder ses i korets n.mur et lille, meget lavtsiddende rundbuevindue, og bag tårnet er v.gavlens tre brede spidsbueblændinger bev. Den fladbuede s.dør spores svagt. Ældst af tilbygningerne synes tårnets underdel at være m. trekløverribbet krydshvælv. Kort efter er skibets mure forhøjet m. bloktandgesims, og der indsattes to fag otteribbede krydshvælv. Endnu sen., op imod reformationstiden, forhøjedes også koret m. en frise af klodsede firkantblændinger og et ejendommeligt hvælv m. ukonstruktive ekstraribber i stjerneform. Ved tårnets s.side tilføjedes et våbenhus, og tårnet fik sin overdel, der en tid har haft en højtsiddende indgang fra n.siden. Det hvælvede tværskib mod n. er bygget af små sten i 1800t. – Altertavlen, der står på et muret alterbord, er sammenstillet af dele fra en sengotisk fløjaltertavle (korsfæstelsen, Skt. Morten, Skt. Anna selvtredie, Johannes Døberen m.v.) i skab og rammeværk fra 1899 (Magn. Petersen). Alterkalken har sengotisk fod og nyere bæger. Sengotiske stager, der må være tilkommet efter 1589, da kirken if. Jac. s. 288 Madsen (ed. Idum. 146) ingen stager havde, men en »slim lang træ, liusen staar udi«. Fonten, der har været borte fra kirken, er en meget råt udhugget granitkumme på ny terningformet fod. En bægerformet sandstensfont fra 1643, svarende til den i Marslev, står i tværskibet. Sydty. fad o. 1550 m. habsburgervåben og graverede våben og initialer fra 1591. Prædikestol i ungrenæssance fra 1579 m. malede evangelistfelter fra 1662. Af herskabsstole er et topstykke m. malet våben for v. Løwenhielm bevaret. I tårnets s.dør sidder en senmiddelald. dørfløj m. svære, smedede gangjern. Klokke: 1847, M. P. Allerup. I våbenhuset gravsten over 1) Knud Gipsen, † 1621; 2) Anders Laversen Smed, † 1627; 3) Iwer Andersen og hans hustru, som døde 1632; 4) Knud Knudsøn, † 1639; 5) Niels ….., † 1652. Ved skibets s.side ligger en stor rå granitsten m. initialer R A S og 16… Mindetavle fra 1866 for Hans Tausen.

Sellebjerg tilhørte if. ValdJb. kronen i 1200t. Først i 1500t. optræder den på ny i kilderne. Den ejedes da af rigsråd Peder Ebbesen Galt († 1548), som mul. var kommet i besiddelse af den ved sit ægteskab m. Ingeborg Gjordsdatter (Drefeld). Sen. ejedes S. af Lage Urne († 1629), som nævnes hertil 1589–1623. Han døde i fattigdom og har formentlig før sin død afhændet S. til de to søstre Margrethe († 1653) og Abel Lauridsdatter Norby († ml. 1637–40), g.m. henh. Tønne Bille til Billeskov († 1644) og Christopher Basse († senest 1637). Efter skifte 1640 ml. Abel Norbys og Christopher Basses arvinger kom den dem tilhørende halvdel af S. til rigsråd hr. Mogens Kaas (Sparre-Kaas) til Støvringgård († 1656), som tillige 1654 af Margrethe Norbys arvinger købte den anden halvdel. Hans datter Kirsten Kaas († 1684) bragte ved ægteskab S. til Niels Parsberg til Eskilstrup († 1674). Deres svigersøn, oberstløjtn. Jens Steen Sehested til Tybjerggård († 1698), en uægte søn af Hannibal Sehested, bekendt som digter, fik 1687 af sine medarvinger skøde på den. Han fik 1693 2 års dilation til at komplettere sin hovedgd. S., som han 1696 solgte til generalløjtn. Hans von Løwenhielm til Vejrupgård († 1699), der s.å. skødede den til dattersønnen Hans Brockenhuus (sen. von Løwenhielm, se under Vejrupgård s. 284). Hans søn, ritm. Caspar Christoffer Brockenhuus von Løwenhielm († 1752) fik 1740 af sine medarvinger for 58.000 rdl. skøde på S., som han en måned før sin død solgte (hovedgdstakst 24, bøndergods 206 tdr. hartk.) til krigsråd Morten Møller. Han skødede den 1767 for 34.200 rdl. til sønnen(?) Hans Møller, der 1770 mageskiftede S. (skøde 1771) mod Løjtved (Svendborg a.) til professor designatus og apoteker i Odense Peter v. Westen († 1789). Denne måtte 1774 ved auktion sælge S., der for 29.050 rdl. købtes af generalinde Sophie Hedevig Juul, f. komtesse Friis til Ravnholt († 1777), som kort før sin død skødede den til sønnen, kmh., sen. gesandt Fr. Ludv. Juul († 1786). Han skødede den 1781 for 34.500 rdl. til oberstløjtn. Anders Sehested til Broholm († 1799), der overlod den til sønnen Niels Sehested, som døde her 1787. 1793 solgte Anders Sehested S. (i alt 245 tdr. hartk.) for 46.000 rdl. til sen. justitsråd Jens Magnus Berg († 1824, g. m. Peter v. Westens søskendebarn Johanne Frantzischa v. Westen), der 1811 solgte den for 60.000 rdl. til købmand i Fåborg Simon Hempel Ploug († 1831). Han afhændede 1815 S. for 155.000 rdl. (skøde 1819) til ritm., sen. toldkasserer i Kerteminde Carl Rudolph Jakob Schubart († 1847), fra hvem den ved auktion 1825 for 26.050 rdl. sølv overtoges af staten, der 1826 solgte den til svogrene Jørgen Pedersen Hvenegaard († 1855) og Lars Petersen († 1874), af hvilke førstn. 1831 blev eneejer. Han tilkøbte s.å. Kølstrup kirke og 1841 Geelskov og opf. den nuv. hovedbygn. Efter hans død ejedes S. af enken, Karen, f. Langkilde († 1877), som efterlod den til datteren Caroline og svigersønnen Peter Vilh. Ludv. Lassen († 1912). Han fulgtes af sønnen Jørgen Chr. Hvenegaard Lassen († 1936) og dennes søn Halvor Hvenegaard Lassen († 1951), hvis søn Holger Hvenegaard Lassen er den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 135–41. DLandbr. III. 1930. 748–50. Søren Lassen. Barndomserindringer fra S. i 1870erne, FynskeAarb. I. 1939–41. 140–68, 179–236. Sa. Optegn. om mine Bedsteforældre paa S. og i Østrup, sst. II. 1942–46. 355–409. Aage Fasmer Blomberg, Jens Steen Sehested, sst. IV. 1950–52. 1–79.

Hovedbygn., i villastil, er opf. 1845.

Nonnebo var tidl. en større gd., som kronen 1580 mageskiftede tillige m. Sanderumgård til rigsråd Hans Skovgaard til Gundestrup († 1580), der udlagde den i arveskifte til sin broder, hofjunker Anders Skovgaard, som døde ugift 1581, hvorpå Hans Skovgaards enke, Anne Vernersdatter Parsberg († 1592) 1582 af kronen fik skøde på gdene. Hans Skovgaards søstersøn Anders Skram til Dejbjerglund († senest 1619) solgte 1617 N. til rigsråd Breide Rantzau til Rantzausholm (Brahetrolleborg) († 1618). Hans Ahlefeldt (til Glorup?, † 1694) solgte 1662 N. til Hans Schrøder (sen. von Løwenhielm), hvis dattersøn Hans Brockenhuus s. 289 von Løwenhielm lagde den under Vejrupgård, ved hvis salg 1918 den blev lagt under Sanderumgård.

Væbn. Anders Jensen i Birkende nævnes 1435. Om Otte Hansen (Mylting), der i beg. af 1500t. skrives til Birkendegård, skal henføres hertil el. til B. i Skippinge hrd., er uvist.

Skove: Lidt skov, mod s. således en del (ca. 23 ha) af Vejrup skov, der hører under Sanderumgård (i Davinde s.). Andre skove tilhører Sellebjerg, nemlig Letmose skov (10 ha), Svineskov (8 ha) og Lystskov (7 ha).

En gård Tingsgaard er omtalt *1493, et hus Schiffte Mose Huus 1682.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men n.f. B. har været to høje. – Flere steder i so., således n. og ø.f. B., findes jernalders urnegravpladser. I Nonnebogd.s mose er fundet en vogn, antagelig fra jernalderen; kun det ene hjul er bevaret.

Mindesmærke (sleben granitsten med portræt) for Hans Tausen, udført af Aksel Hansen, rejst i Birkende by 7/9 1894.

I Birkende so. fødtes 1494 biskop Hans Tausen, 1854 snedkermester og bankdir. R. Andersen, s.å. gymnastikdir., filantropen N. H. Rasmussen.