Egvad sogn

(E. kom.) omgives af Oddum so., Ribe a. (Ølgod so. i Ø. Horne hrd.), Lyne, Sdr. Vium og Lønborg so. samt Skjern kbst. Grænsen til Lønborg so. dannes af Tarm Møllebæk, mens Gråhede bæk på en strækning skiller so. fra Oddum so., og Skjern å danner skel til Skjern kbst. Den nordl., lave, flade og sandede del, der uden egl. skel går over i Skjernåens enge, hvor Tarm kær bl.a. omfattes af Skjernå-projektet, og hvorpå Tarm stat.by ligger, er gl. hedeslette. Denne strækker sig mod s. til et par kilometer s.f. Egvad kirke, og først her afløses den af bakkeølandskabets mere kuperede overflade, hvis lette jorder tidl. for en del var lyngklædte. Nu er de enten opdyrkede el. beplantede, men større plantager findes på Tarm hede (Tarm plantage). Gennem so. går den vestjy. længdebane (Tarm stat.by), hovedvej A 11 og landevejene fra Tarm til Nr. Nebel og til Sdr. Omme.

Areal i alt 1962: 4004 ha. Befolkning 26/9 1960: 2835 indb. fordelt på 815 husstande (1801: 354, 1850: 549, 1901: 1349, 1930: 1841, 1955: 2686). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 487 levede af landbr. m.v., 1007 af håndv. og industri, 307 af handel og omsætning i øvrigt, 141 af transportvirksomhed, 377 af administration og liberale erhverv, 86 af anden erhvervsvirksomhed og 411 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Egvad (1330–48 Ekwath) kirke og byerne: Tarm (1347 Thaarm; u. 1801–2, 1833 og 1839) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2270 indb. fordelt på 666 husstande (1955: 2100, 1930: 1310); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 83 levede af landbr. m.v., 932 af håndv. og industri, 297 af handel og omsætning i s. 553 øvrigt, 137 af transportvirksomhed, 327 af administration og liberale erhverv, 86 af anden erhvervsvirksomhed og 390 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, præstebol., centralskole m. realafd. (opr. opf. 1901, udv. 1919, 1930, 1951 og 1961, sidst ved arkt.J. Kjær; købstadordnet siden 1959; 550 elever, 20 lærere), Vestjysk Gymnasium (300 elever, hvoraf 90 er kostelever, 15 lærere; se i øvrigt ndf.), handelsskole (lokale i kom.skolen), bibl. (i skolen, filial på sygehuset; opret. 1936; 4750 bd.), missionshus (opf. 1961, arkt. Aas), Luthersk Missionsforenings missionshus, alderdomshjem (opf. 1936, 22 pl.) m. kom.kontor, amtssygehus (opf. 1886 som privat sygehus, udv. 1899, arkt. C. H. Clausen, vil 1964–65 blive udbygget til 115 senge), apotek (opret. 1852, opf. 1896), børnehjemmet Solgården (opf. af Luthersk Missionsforening), redningskorpsstation (opf. 1950), ungdomsgård (opf. 1964), camping-plads s.f. byen, lystanlæg (»Forsøgshaven«, da den tidl. har været dette), sportsplads, biograf, hotel, Tarm Bank (opret. 1911; 31/12 1963 var aktiekap. 0,6 mill. kr., reserverne 1,3 mill. kr.; indskuddene var 14,4 mill. kr., udlånene 15,1 mill. kr.), Tarm og Omegns Sparekasse (opret. 1889; 31/3 1963 var indskuddene 5,6 mill, kr., reserverne 469.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1906, omb. 1913), landbrugsmaskinfabr. (100 ans.), kedel- og beholderfabr. (70 ans.), FDB.s stole- og møbelfabr. (70 ans.), skoleinventarfabr., møbelfabr., sæbefabr., værktøjsfabr., karosserifabr., cementstøberi og mørtelværk, andelskartoffelcentral, andelsindkøbscentral (opret. 1963), tømmerhandel, bilværksteder, jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central; Foersum (*1479 Faarszum, Forszum; u. 1789) m. forskole, forsamlingshus og teglværk. – Saml. af gde og hse: Blåkilde m. ungdomsskole (opf. 1950, arkt. Aas; 64 pl.) og savværk (m. turbine i møllebækken); Nørremarken; Vestermarken; Krages (1688 Krageboel); Bisgd. (1648 Tarm Bispgrd.; u. 1802). – Gårde: Brosbøl (1578 Brasbøl; tidl. kro, sen. arbejdsteknisk ungdomsskole, fra 1946 fængselsafdeling under Sdr. Omme; plads til 50 fanger, der beskæftiges m. landbrug og gartneri; 2,2 tdr. hartk., 109 ha; ejdv. 720, grv. 48); Vesterbygd.; Fusgd.; Kirkegd.; Bakkegd.; Mølgd. (1688 Tarm Møllegaard); Damgd.; Vestergd.; Gredsbølgd. (1583 Gredtzbøl); Ballegd. (1597 Ballegaard).

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 12. lægd og har sessionssted i Skjern.

Tarm

by ligger i et ret fladt hedesletteterræn lidt s.f. Skjernåens brede dal og ca. 5 km n.f. Varde bakkeø. Jorden består af smeltevandssand fra sidste istid. Den ligger under 55°54’ n.br. og 8°30’ ø.l. for Grw. (4°06’ v.l. for Kbh.). Fra Tarm er der til Skjern 5 km ad landevejen og 4 km ad jernbanen, til Varde 32 km ad landevejen og 38 km ad jernbanen, til Esbjerg 51 km ad landevejen og 56 km ad jernbanen, og til Vejle 72 km ad landevejen og 122 km ad jernbanen. Byen gennemstrømmes af Tarm bæk (s.f. byen kaldet Gråhede bæk), som løber ud i Skjern å 2 km nv.f. Tarm. I bækkens dal er højden over havet 3–5 m, men i øvrigt i byen 6–9 m. Storegade, byens vigtigste trafikstrøg og handelsgade, går i retning nnø.ssv.; den fortsætter mod s. i Vardevej, der som hovedvej A 11 fører mod Varde og Ribe, og mod n. i Skjernvej, der i næsten nordl. retning fører ud over Skjernåens brede og fugtige dal og fortsætter i hovedvej A 11 mod Skjern og Holstebro. Fra s. 554 Storegades nordl. ende går Stationsvej mod nnv. forbi banegården, der ligesom sporterrænet ligger i byens nordligste del. Fra Skjernvej udgår Vejlevej, som fortsætter i landevejen mod Sdr. Omme, Grindsted, Brande og Vejle. Fra den sydl. del af Storegade går Lønborgvej mod v.; den fortsætter i landevejen s.f. Ringkøbing fjord over Lønborg og Hemmet til Nr. Nebel. Fra Storegade udgår også Skolegade, der fører over jernbanen forbi byens idrætsplads og stadion, samt Kirkegade, som løber forbi amtssygehuset til kirken.

Tarm er en typisk oplandsby for et lokalt handelsopland og har den for en sådan bydannelse karakteristiske, mangesidige erhvervsstruktur, m. industri og håndværk som det erhverv, der beskæftiger flest personer. Dens opland strækker sig mod s. til amtsgrænsen, mod v. til Hemmet og Sdr. Bork, mod ø. derimod kun kort forbi Oddum, fordi Ølgod og Grindsted her er alvorlige konkurrenter. Mod n. danner Skjern å oplandsgrænsen. Det gælder dog for hele det her skitserede oplandsområde, at for udvalgsvarer og ved større indkøb vil Skjern, Herning el. s. 555 Varde være det overordnede oplandscentrum. Blandt industrier i Tarm, der sælger til mere end byens opland, må her fremhæves møbelindustrien samt jern- og metalindustrierne, herunder maskinindustrien. Som handelscentrum har byen bl.a. dyrskuer. Den ligger ved den vestjy. længdebane og passeres af hovedvej A 11. Den er et ret vigtigt centrum i rutebiltrafikken.

Egvad kirke består af skib og kor fra romansk tid, sengotisk v.tårn samt yngre våbenhus mod s. De romanske dele af bygn. er opført af granitkvadre i regelmæssige skifter på skråkantsokkel. Flere opr. detaljer er bev.: S.døren er i brug, den tilmurede n.dør spores udvendig, men står som blænding indvendig. Af opr. vinduer er korets ø.vindue udvendig tilmuret, indvendig blændet, mens n.sidens korvindue og de to vinduer i skibet er åbne, alle forholdsvis høje m. meget skrå sålbænk indvendig og m. monolitte over- og underliggere. Skibets romanske vinduer har skråfas på overligger og karmsider ved ydre murflugt. En halv vinduesoverligger indmuret i tårnets ø.mur. Opr. triumfmur m. skråkant-kragebånd. Over loftet står begge opr. gavle bev., af små rullesten. Romansk ege-tagværk, korets m. let krummede spærstivere. Det sengotiske tårn er opført af udflyttede granitkvadre og munkesten. Indgang gennem en fladbuet dør i spidsbuet spejl på n.siden i en lille granitkvader-forlængelse af skibet, jævnhøj m. s. 556 dette og udfyldende hjørnet ml. skib og tårn. Gavle i ø. og v., den østre m. tre fladbuede blændinger over dobbelt savskifte og et par små savskifter ved siden, den vestre hat over to falsede, fladbuede glamhuller en rudeblænding ml. halvcirkulære el. trekantede småblændinger. Kor og skib har jævngamle krydshvælv m. trekløverformede ribber på falsede hjørnepiller, mens tårnhvælvets retkantribber forløber i murene. Et kalkmalet sparremønster på ribber og piller samt spor af fugle fremkom 1931, men overhvidtedes. Våbenhuset er sat af granitkvadre og munkesten, men virker stærkt ommuret, hvilket mul. er sket i forb. m. restaurering af hele s.siden 1890. Det har indvendig fladbuede blændinger i flankemurene og bjælkeloft; tidl. tøndehvælv. – Alterbordet er nymuret, af munkesten, m. opr. dækplade af granit. Alterbordspanel i renæssancestil. Altertavlen er et senrenæssance-arbejde fra o. 1625, m. fire småsøjler og cirkler m. evangelisterne og deres symboler i stor- og topvinger. I storfeltet et nyere oliemaleri, Kristus som trøsteren. Bag på tavlen sidder et naivt nadvermaleri, malet »Anno 1791«. Her ses endv. restaurators navn: P. I. Bagger 1937–38, der har istandsat hele inventaret. I museet i Ribe opbevares siden 1899 flere sengotiske figurer fra kirkens †hoved- og sidealtre, en helligtrekongergruppe tilbedende Maria og barnet og to bisper samt endnu en Maria med barnet. Alterkalk m. våben og indskr. for Selius Müller til Lønborggd. 1727 og stempel for Ringkøbingmesteren Jens Marcussen Listo. Alterstager af messing fra 1600t.s sidste halvdel m. snoede skafter, knopper og hvirvelblade. Velhugget, romansk granitfont m. båndslyng og arkader over bægerblade, udført af sa. mester som Nr. Viums i Bølling hrd. (Mackeprang.D. 172, 178). Dåbsfad, sydty. arbejde fra o. 1550–75 m. bebudelsesscene og minuskelindskr. i bunden, på randen stemplede ornamenter samt bomærke flankeret af I (el. L?) F. Dåbskande af tin m. stempel for Boizenburg-kandestøberen F. H. Thiessen 1812. Et lille renæssance-krucifiks ophængt over n.døren. Prædikestol fra o. 1600 i landlig renæssance m. naive relieffer af helgener under storfelternes arkader og i postamentfelterne de skrivende evangelister. På opgangsfeltet et stafferingsårstal »1636«, hvorunder skimtes »1604«. Lydhimlen fra 1600t. kasseredes 1891 og en fontehimmel fra sa. værksted hurtigt efter. Stolegavle i sydvestjy. ungrenæssance m. akantus-bladværk i n., båndfletværk, roset- og rudeværk el. skæggede mandshoveder i s.; den næstøstligste gavl i n. har skåret indskr.: »Maren Pers«, den tilsvarende gavl i s.: »Per Anders (en) B i Tarem lad des stol giør«, samt på tredie østligste gavl i n.: »Kiersten Iørens Anno 1578«. Seks stolegavle i Nationalmuseet, overflødiggjort ved indretning af nyt stoleværk 1891. Enkelt pulpitur og orgel fra »F. Nielsen, Århus«. Mindetavle over Ole Chr. Jensen og Frants Larsen af Tarm, faldet ved Dybbøl 17/3 1864, sat af venner og våbenfæller; på tårnets n.væg. På skibets s.væg hang 1875 resterne af to kårder, der skulle have tilhørt kapt. v. d. Mühle og major Treiber. Klokke fra 1200t.s første halvdel uden indskr. (Uldall. 11).

Filialkirken i Tarm er opf. 1912 efter tegn. af arkt. Vilhelm Ahlmann og består af skib og kor i ét, det sidste m. tresidet afslutning, samt tårn m. pyramidetag. Hele bygn. undtagen tårnets overdel er hvidkalket og bærer tegltag. Altermaleri forestillende den barmhjertige samaritan af A. Moe 1912, fra hvilket år hovedparten af inventaret stammer. Kirkeskib: tremastet skonnert fra 1938.

Bisgård har navn efter Tarm Bispegård, vist en større avlsgd., der 1542 forlenedes på livstid til biskop Iver Munks søn Frands. Sen. var den en bondegd. (1664: 14 tdr. hartk.) under Lønborggd., hvortil den hørte endnu 1789, da den var delt i tre gde (i alt 14 tdr. hartk.).

Tarm vandmølle nævnes 1461, da den tilhørte bispen i Ribe. 1688 lå ml. og møllegd. (i alt 9 tdr. hartk.) under Lønborggd. Midt i 1800t. fandtes her et betydeligt brændevinsbrænderi, der nedbrændte o. 1900, hvorefter T. indrettedes til benmølle under A/S Blaakilde Mølles Fabr. Sen. blev den igen nedlagt.

I Tarm boede 1720 fhv. kapt. Johan Henrich von der Mühle.

Over Tarm kær gik den gl. hovedvej langs vestkysten, en passage, der ofte var farlig. I jan. 1513 styrtede kong Hans her med sin hest og pådrog sig den sygdom, hvoraf han kort efter døde i Ålborg; stedet kaldes Kong Hans’ Hul (1638: Kong Hans’ Pyt). Over Skjern å førte en bro, der opr. vedligeholdtes af Lundenæs, medens vejen over kæret vedligeholdtes af bønderne i Bølling og Nr. Horne hrdr. som pligtarbejde. 1690 byggedes en stor vase over engene fra Skjern bro til Tarm; den nuv. landevej v.f. den gl. vase, m. 3 broer, byggedes 1845, da de gl. broer var bortrevet ved tøbrud.

En genforeningssten m. bronzerelief (udf. af den czekiske kunstner A. M. Kroupa) er rejst ved Vestjysk Gymnasium i Tarm. En mindesten for to nedskudte eng. flyvere er rejst i Tarm ved vejen mod Oddum.

Vestjysk Gymnasium, Tarm, oprettedes 1887 som realskole, der havde til huse i en toetages bygn., som nu er kernen i den gl. kostskolefløj; efterhånden blev den udv. m. en fløj til elevværelser og en anden til gymnastiksal. 1909 blev en mindre skolebygn., »den hvide skole«, opf., og 1935 ombyggedes og udvidedes denne, så den nu er hovedbestanddelen af skolebygningen m. tilbygninger i 1938 og 1948. Kostafdelingen er forøget m. kavalerfløjen, og 1943 blev en ny elevfløj opført. 1954 påbegyndtes en ombygning og udbygning af kostskolen og dagskolen, så skolen faktisk fornyedes. 1928 blev der til realskolen knyttet et studenterkursus, der 1938 blev omdannet til en privat gymnasiekostskole, som 1953 overtoges af staten.

Skove: En del hedeplantager, således Tarm plantage, beg. anl. 1886, 65 ha, der tilh. et aktieselskab, hvis formål det er at beplante Tarm hede. Endv. er der Tarm-Egvad kommunes plantage, 76 ha, og Egvad Aktieplantage, anl. 1907, 54 ha, der tilh. fiskeriejer Ole Dalgaard, Tarm. Brosbøl plantage, ca. 40 ha, tilh. justitsministeriet (fængselsvæsenet).

Tidl. nævnes i so. bebyggelserne Braming (1597 Bramings hustedt, 1599 Braming), Sjælsbøl (1597 Sielsbøll) og Kolbæk (1688 Kolbech), der var øde 1688.

Fredede oldtidsminder: 17 høje, alle i so.s sydl. højereliggende del. Ret anselig er Markskelhøj under Brosbølgd.; den hører sa. m. flere andre til en højrække, der fortsætter op gennem Lønborg so.s østl. del. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Fra Foersum kendes et fund fra ældre bronzealder m. to celter, en pålstav, en spydspids og en bælteplade. I Tarm by er undersøgt en gravplads m. 16 jordfæstegrave fra yngre romersk jernalder.

I kommunal henseende udgør so. siden 1/4 1920 en egen kom., medens det tidl. var forenet m. Lønborg; også i kirkelig henseende er det nu skilt fra Lønborg og udgør siden 1929 et eget pastorat.

I E. so. fødtes 1858 statskonsulenten K. Hansen.

Litt.: Palle Fløe og Oluf Nielsen. Hist. Efterretninger om E. og Lønborg So. 1878. P. J. Pedersen. Tarm By, i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. S. Carl Hansen. Tarm By og Omegn, AarbHards. 1921. 38–86. Salomon Frifeldt. Ved et Vejkryds. Tarm Banks jubilæumsskrift. 1961.