Faster sogn

(F. kom.) omgives af Nr. Vium og Borris so., Skjern kbst. samt Bølling og Sædding so. Skellet til sidstn. dannes af Kirkeå og til dels af Slumstrup Møllebæk, hvis dale danner lave, brede strøg i det ellers ret jævne bakkeøterræn, og her findes de bedste jorder. Mod n. skiller Vium bæk so. fra Nr. Vium so., og heromkring findes der fl. st. spor efter brunkulsgravning, hvorimellem det 25 ha store nedlagte leje ml. Ejstrup og Fasterlund, der nu er tilplantet og blevet et yndet udflugtssted.

Areal i alt 1962: 3304 ha. Befolkning 26/9 1960: 1080 indb. fordelt på 287 husstande (1801: 192, 1850: 339, 1901: 687, 1930: 993, 1955: 1098). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 733 levede af landbr. m.v., 134 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed, 102 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Faster Kirkeby (1330–48 Faster) m. Faster kirke, skole (opf. 1919) m. bibl. (opret. 1937; 3500 bd.), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1943, 15 pl.), sportsplads (anl. 1943) og Faster Andelskasse; Astrup (1446 Astrup, Astrop, 1498 Astrop) m. skole (opf. 1912) m. afdelingsbibl., forsamlingshus, afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1885 som fællesmejeri, andelsmejeri 1888, 1933 flyttet fra Faster til Astrup) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ejstrup (1597 Eistrup) m. skole (opf. 1912) m. afdelingsbibl.; Astrup Hede; Fasterlund (1579 Fasterlund); Klokmose (1498 Klocmossæ; u. 1800); Faster Gde; Fasterkær (1579 Anfasterkier, 1597 Fasterkierd); Hannerup (1487 Handerop; u. 1795); Lodal (1660 Loudall); Kjelstrup (1610 Kielstrup). – Gårde: Fastergd. (1542 Fostergaard); Kærgd.; Vestergd.; Stensbo; Søndergd.

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Borris so. ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dejbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 9. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken består af kor, skib, våbenhus mod s. og et nyt tårn ved v.gavlen. Bygn.s kerne – kor og skib, begge blytækkede – er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel; også de indre vægge samt begge de østl. gavle over bjælkeloftet er beklædte m. hugne kvadre. I korets mure er indsat fire kvadre m. udhuggede halvkugler. Både n.- og s.døren er bev. m. retkantede indfatninger, n.døren tilmuret, medens s.døren endnu bruges. To romanske vinduer er bev. i koret, ét i ø.gavlen (tilmuret) og ét i n.muren (stadig i brug), medens der i skibets ndr. sidemur ses et gl. vindue, synligt som indre niche. Den romanske korbue er sen., uvist hvornår, udvidet til en større, rundbuet arkade. De romanske kragsten er derefter anv. i våbenhuset, hvis mure helt er opført af genanvendte kvadre, uden at dets alder m. sikkerhed kan bestemmes. Tårnet s. 531 er opf. 1926 efter tegn. af arkt. Kr. Jensen. – På et alterbord af granitkvadre står en trefløjet altertavle i renæssance fra o. 1600 m. spidsgavle og kannelerede, korintiske prydbæltesøjler; i storfeltet et nyere maleri, den fortabte søn, sign. Anker Lund. Alterstager skænket 1638 af Søren Graversen og Johanne Mikkelsdatter fra Faster præstegd. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 174). Et sengotisk krucifiks på skibets n.væg. Prædikestol fra 1576 (indskåret årst.) m. lister af balusterstave som ramme om felter m. foldeværksmønstre. Nyt orgel 1963 (Frobenius). I et vindue på skibets n.side er 1957 indsat et glasmaleri, en velsignende Kristus, af Paul Høm. I tårnet en klokke fra 1870. På skibets n.væg en mindetavle over provst H. S. Vilstrup, † 1908. Kirken blev istandsat 1954, ved arkt. Rud. Gram.

Fastergård blev 1534 af Niels Mikkelsen og hans fæstemø Kirsten Lauridsdatter fæstet til Markvard Eriksen. 1552 fik Søren Jørgensen Skovgaard den af sin hustrus fader, men Markvard Eriksen fik ved dom tilladelse til at blive boende. 1579 mageskiftede kronen sin rettighed i den jordegne bondegd. F. til Iver Lunge til Slumstrup. 1634 tilhørte den Ulrik Sandberg til Kvelstrup († 1636), hvis datter jomfru Margrete S. († 1647) 1638 skrev sig til F., der kom til hendes svoger Sivert Brockenhuus til Sebberkloster, som 1660 skødede den til Erik Krag til Bramminge. 1661 var den (25 1/2 tdr. hartk.) beboet af to bønder, men endnu 1680 regnedes den for en sædegd. 1689 blev den (1688: 17 tdr. hartk.) af Christen Linde til Volstrup mageskiftet til kronen, som udlagde den til ryttergods og 1719 skødede den (17 tdr. hartk.) for 379 rdl. til Joachim Werner v. Bülow til Lundenæs, under hvilken den lå til 1780, da F. købtes af Sv. Vilh. v. Rosenvinge til Slumstrup, som 1787 skødede den (17 tdr. hartk.) for 1140 rdl. til beboeren Mads Pedersen († 1814), der 1807 skødede den til sin søn Milter Madsen († 1843), efter hvis død den deltes i flere gde.

Litt.: V. Bendtsen og V. Milthers. Slægten fra Fastergaard. 1906. Nyudgave ved Gunnar Milthers 1951.

En genforeningssten er 1921 rejst i Faster skoles have.

Ved Fastergård rejstes 1925 en mindesten i anledning af, at gården havde været beboet af slægten i 200 år.

Skove: Mod nø. ligger den Faster kom. tilh. plantage, 58 ha. Andre mindre plantager er i privat besiddelse.

I so. nævnes tidl. gdene Bilderbo (1579 Bilderbo Hussted) og På Bjerg (1611 Paabiere).

Fredede oldtidsminder: 18 høje; anselige er en af Bukhøjene ved Klokmose og den noget forgravede Møgelhøj ikke langt derfra. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser og 98 høje. En langdysse s.f. kirken var 70 m lang og blev 1638 beskrevet som »en forfærdelig stor kæmpegrav med store sten omsat og en stor sten øverst derpå, mere en 4 alen lang«. – Fra Lodal kendes en jordgrav fra dyssetid m. et lerkar (tragtbæger).

I F. so. fødtes 1865 geologen V. Milthers, 1868 højskolemanden, hist. forf. Søren Alkærsig.

Litt.: Milther M. Milthers. Fra min Barndom og Ungdom i Vestjylland, AarbHards. 1945. 41–81. M. Astrupgaard. Slægten fra Astrupgd. 1956.