Gødvad sogn

(G. kom.) omgives af Skanderborg a. (Voel og Linå so. i Gjern hrd.), Silkeborg kbst., Balle, Sejling, Lemming og Svostrup so. Grænsen til Skanderborg a. dannes af Gudenåen, omgivet af sine flade, skrånende terrasser og begrænset af stejlskrænter med skov og plantage (Nørreskov bakker, Blæsbjerg 87 m). Terrænet er mod ø. noget bakket, mod v. derimod mere jævnt og med moser (Bjørnholt mose, Kallundmose), og jorderne er overvejende sandmuldede. Ved skellet til Silkeborg nogen forstadsbebyggelse. Gennem so. går hovedvej A 15 (ringvejen omkr. Silkeborg) og landevejen fra Silkeborg over Ans til Randers.

Areal i alt 1960: 1764 ha. Befolkning 26/9 1960: 794 indb. fordelt på 217 husstande (1801: 217, 1850: 385, 1901: 540, 1930: 677, 1955: 704). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 387 levede af landbrug m.v., 70 af industri og håndværk, 19 af handel olgn., 7 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 63 af aldersrente, pension, formue olgn.

I so. byerne: Gødvad (*1425 Giøduad; u. 1782 og 1799) m. kirke (ø.f. byen), præstegd., centralskole (opf. 1943, udv. 1960, arkt. Max Pape, Silkeborg), so.bibl. (i skolen; opret. 1943; 1400 bd.) og forsamlingshus (opf. 1897, udv. 1957); Resendal (*1452 Resendal; u. 1782). – Saml. af gde og hse: Nørreskov; Sortenborg. – Gårde: Øster Kejlstrup (*1406 Østerkelstrup; 3,8 tdr. hartk., 157 ha, hvoraf 17 skov; s. 464 ejdv. 496, grv. 183); Eriksborg (2,5 tdr. hartk., 89 ha; ejdv. 403, grv. 147); Dybkær (tidl. Gødvadgd.). I so.s sydøstl. del de voksende forstadsbebyggelser til Silkeborg Nørreskov Bakker og Gødvad Bakker m. arbejdsvognsfabr. og skjortefabr. og i den sydl. del fredehjemmet Sølund (40 pl.).

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Svostrup so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 485. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Den højt og frit liggende kirke består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus fra nyere tid i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er bev. korets ø.- og n.vinduer, et vindue midt på skibets n.mur samt begge portaler, der er meget høje og har flade monolitoverliggere. En korsprydet tympanon, der sidder i n.portalens tilmuring, må stamme fra en tredie portal, formentlig en præstedør i korets n.side, af hvilken der dog ikke er andre spor. Fra den romanske triumfbue, der blev udv. i middelalderens slutn. i forb. m. indbygn. af et otte-delt ribbehvælv i koret, stammer to store kragsten, den ene smukt ornamenteret m. akantus og løvefigur (Mackeprang. JG. 297), og nu indmuret udvendigt på tårnet, der i øvrigt er opf. af kvadre fra skibets v.gavl, rå kamp og munkesten. Tårnet har sadeltag m. glatte gavle, fladbuede glamhuller samt fritrappe i s. Jernankre på v.gavlen danner årst. 1755 og initialer for Chr. Fischer til Allinggd. og dennes 2. hustru Charlotte Amalie Reenberg. Tårnrummet, der har opr. krydshvælv, åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade. Våbenhuset er opf. af små mursten. – Over en dyb, til dels blændet sengotisk alterniche i skibets ø.væg s.f. korbuen ses samtidige kalkmalede ornamenter, deribl. tre kroner og et viekors; på sa. væg er 1924 fundet svage spor af gotiske figurmalerier (apostle?). – Det murede middelald. alterbord er dækket af moderne panel. Altertavle i renæssance fra o. 1620, nært beslægtet med tavlen i Lemming kirke; i storfeltet korsfæstelsesmaleri på lærred fra slutn. af forrige årh. Ved altertavlens istandsættelse 1949 fandtes rester af dens ældste staffering, fra 1650, med korsfæstelsesbillede i storfeltet, flankeret af Maria- og Johannesbilleder i sidefelterne; disse malerier er nu anbragt på tavlens bagside. Oblatæske af sølv fra 1763, if. indskr. skænket af Daniel Fischer og hustru. Nye alterstager. Fortrinlig romansk granitdøbefont med tvillingløver på kumme og fod (Mackeprang. D. 269). Prædikestol i renæssancestil fra 1603, if. indskr. på fodlisten skænket af provst Niels Lavritzøn Hase og hustru. Lukkede stolestader; på degnestolens gavl er udskåret våben for biskop Niels Clausen († 1531). I tårnrummet orgel samt series pastorum. Klokke 1889, i gl. klokkestol, omstøbt af klokke fra 1466 med minuskelindskr. (Uldall. 161). På skibets n.væg epitafium over fru Johanne Bornich, † 1756, g. m. Klemen Fischer til Ø. Kejlstrup. I våbenhuset gravsten over præsten Peder Harch, † 1760. I Den gamle By i Århus findes en tagsten fra kirken m. et billede af en fisk som teglværksmærke (Købstadsmuseet »Den gamle By«. Aarbog 1948. 63); jf. i øvrigt Svostrup kirke.

På kgd. er rejst et mindesmærke for dragonen Jens Simonsen, faldet ved Fuldbro ml. under krigen med Tyskland 16/7 1849.

1406 pantsatte Bent Puder gods i Øster- og Vester Kejlstrup; 1414 overlod fru Thore Eriksdatter Mus til Silkeborg sine børns gods smst. til bisp Bo i Århus, men 1485 bevidnedes det, at Ø. K. i 40 år havde ligget til Ring kloster. I 1500t. og 1600t. var Ø. K. en jordegen bondegd. under Silkeborg slot, men 1661 blev den af kronen udlagt til vinskænk Chr. Fischer, og den havde derefter længe ejer fælles med V. K. (Balle so.). Regimentskvartermester Klemen Fischers dødsbo solgte den (6 1/2 tdr. hartk.) 1781 for 1505 rdl. til Peder Müller, der 1789 afhændede den (4 1/2 tdr. hartk.) for 2999 rdl. til Peder Glud, sen. til Kærsholm. 1793 blev den til dels udparcelleret af Chr. Fischer. 1814 blev den af forligskommissær H. Chr. Møller for 4000 rbdl. sølv og 7000 rbdl. sedler solgt til forpagter V. C. O. Rievers († 1828), der vist o. 1819 solgte den til Alb. Stabell til Alling Skovgd. Den tilhørte derefter Donner i Altona, som havde brænderi på gden; hans bo solgte den 1867 for 28.000 rdl. til brænderiejer Knud Jørgensen, Silkeborg, fra hvem den s.å. kom til sønnen Jens Knud Jørgensen, som 1924 overdrog den til sin søn Jens Jørgensen. 1941 købtes den af propr. T. Thomsen, Eriksborg, og tømmerhandler H. Reimer Nielsen, Silkeborg († 1960). 1962 købtes den af Silkeborg kom. for 3.268.800 kr.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 590–92.

Østl. i so., ved kirken, lå en landsby Resen (*1446 Resen). So. skal tidl. have været kaldt Resen so. efter denne by.

Skove: Flere mindre skove og plantager, således til gården Ø. Kejlstrup 17 ha.

Fredede oldtidsminder: 2 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 51 høje, der hovedsagelig lå i smågrupper el. rækker, således på en bakkeryg på Svostrup hede, ved Resendal, Ø. Kejlstrup og s. og sø.f. Gødvad.

I G. er 1867 født politikeren Peter Sabroe.

Litt.: Erik Broch. Resendal gennem 500 år, AarbViborg. 1960. 199–231.