Grønbæk sogn

(G. kom.) omgives af Houlbjerg hrd. (Sahl og Vejerslev so.), Skanderborg a. (Tvilum so. i Gjern hrd.), Hids hrd. (Svostrup so.) samt Hinge, Levring og Høbjerg so. Grænsen til Svostrup dannes af Alling å, og her ligger den 43 ha store Alling sø, mens skellet til Skanderborg a. og Houlbjerg hrd. følger Gudenå og Tange sø. Det brede, flade dalstrøg langs Gudenå såvel som den lavning, der fra Grønbæk løber mod n. til Tange sø er dannet af smeltevandsfloder under isafsmeltningens forsk. stadier, og jorderne på disse terrasser er af sandet beskaffenhed. Resten af so. har jævnt bakkede jorder af god kvalitet, men med en del moser (Stormose, Ømose, Kæret). Mere kuperet terræn med smukke skrænter findes længst i n. omkr. Ans og Tange sø, og både her og på Gudenåterrassen omkr. Kongensbro findes plantage. I Ans mødes landeveje fra Bjerringbro, Randers, Århus, Silkeborg, Kjellerup og Viborg.

Areal i alt 1960: 3397 ha. Befolkning 26/9 1960: 1870 indb. fordelt på 567 husstande (1801: 485, 1850: 805, 1901: 1515, 1930: 1625, 1955: 1849). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 869 levede af landbrug m.v., 467 af håndværk og industri, 130 af handel og omsætning i øvrigt, 72 af transportvirksomhed, 59 af administration og liberale erhverv og 147 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 45 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Grønbæk (*1231 Grønæbec; u. 1788) m. kirke, præstegd., skole (7-årig s. 424 hovedskole), Grønbæk Hospital (opf. 1778 (fredet i kl. B) for et legat skænket af Kr. Fischer og hustru, Allinggd., som bol. for 7 ældre enlige kvinder; bebos 1961 kun af 2), mindelund m. befrielsessten (anl. 1946) og afholdscafé; Iller (*1231 Jallær, *1394 Jller; u. efter 1805) m. skole (toklasset, opf. 1902); Ans (*1399 Ansze, 1443 Ans; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 592 indb. fordelt på 195 husstande (1930: 471 indb.); fordelingen efter erhverv var flg.: 62 levede af landbrug m.v., 232 af håndværk og industri, 87 af handel og omsætning i øvrigt, 49 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 80 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (m. realafdeling, opret. 1960), bibl. (opret. 1943, til 1961 drevet af biblioteksforening, derefter af kom.; 3200 bd.), missionshus (opf. 1959), kom. administrationsbygn., landpolitistat. (opret. 1952), Ans hvilehjem (opf. 1926, udv. 1957, 35 pl.), Anshus hvilehjem (opf. 1935), vandrehjem, lystanlæg m. bådhavn (begge anl. 1932 af Ans Borger- og Haandværkerforening) og mindelund (anl. 1946) m. befrielsessten, Ans kro (opf. 1787), afholdscafé, filialer af Kjellerup Handels- og Landbrugsbank (opret. 1926) og Kjellerup Bank (opret 1947), Grønbæk Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1866; 31/3 1961 var indskuddene 1,6 mill. kr., reserverne 152.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1893, omb. 1929, udv. 1961), lædervarefabr., møbelfabr., handelsgartneri, svineavlscenter, maskinstat., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Brårup (*1231 Brothærthorp; u. efter 1805) m. entreprenørfirma og maskinstat.; Roe (*1231 Rythæ, 1525 Roy; u. efter 1805) m. skole (4-årig). – Saml. af gde og hse: Grønbæk Hse; Iller Hede m. friskole (opret. 1943); Ris (*1394 Riisz; u. 1788); Naderup (*1425 Naderup); Iller Nedermark; Iller Hse. – Gårde: Ansgd.; Kongensgd. (*1444 Kongensgard); Kongensbrohus m. Kongensbro kro (bevilling fra 1663, ejes fra 1949 af de jyske turistforeninger, nyindrettet).

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 545. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib, sengotisk tårn i v., våbenhus i s. fra 1907, trappehus fra 1946 og ligkapel fra 1934 (arkt. H. Chr. Rasmussen) på tårnets n.- og s.side. Den romanske bygn. fra o. 1225 er opf. af granitkvadre, kor og skib på skråkantet sokkel, den særprægede apsis på hulkantet, som brydes af plinte for fire fritstående granitsøjler, der sammen med to konsoller bærer fem rundbuede blindarkader, hvoraf tre (ø., n. og s.) har et opr. vindue. Opr. vinduer findes tillige i kor (det sdr. med profil udvendig) og skib (tre i n., ét i s., ud for våbenhuset). De to retkantede, tilmurede døre, hvoraf den sdr. er reliefprydet (Mackeprang. JG. 342), er mod sædvane anbragt i helt forskellig afstand fra skibets v.gavl. Bev. er tillige apsisog korbue, den sidste med omløbende, dragesmykket kragbånd, samt apsidens femdelte munkestenshvælv med trekløverprofilerede ribber og nedhængende terningformet slutsten af granit (sml. bl.a. Århus domkirke og Skivholme kirke, Århus amt). En langstrakt kvader m. relieffer og et mod ø. fremspringende hoved, højt i korets sø.hjørne, sidder sikkert på opr. plads; én over to m lang døroverligger med ranker og tovsnoning i våbenhuset er af ukendt herkomst, og en kragsten med løve og drage i tårnbuens ndr. vange lå indtil 1937 som trappesten på Grauballegård (Mackeprang. JG. 342). Tårnet, som er af kvadre og munkesten, har opr. blændingsgavle i s.-n., spidsbuet s.dør og sen. v.dør (begge tilmuret), rund tårnbue og bjælkeloft ligesom skibet. Koret dækkes af en sengotisk hvælving. I nyere tid har kor og skib fået lavere tage. Den opr. bygn. står i blank mur, resten hvidtet; røde tegltage, apsiden dog tækket med bly. – I tårnets v.vindue moderne glasmaleri (Jesu fødsel). – Kalkmalerier afdækkedes 1903–04 i apsiden; rest. 1905 (E. Rothe), renset og udbedret 1956 (E. Lind). Billederne, der er samtidige m. kirken, fra o. 1225, viser Kristus tronende i mandorla, flankeret af Maria-Petrus og s. 425 Johs.-Paulus, endv. ses Gudslam og de fire evangelistsymboler. Svage rester af menneskeskikkelser er måske stifterbilleder. Under korets østre skjoldbue er malet sen. stifterfigurer (dvs. dem der har bekostet en nyopmaling), mand og kvinde i dragter fra henimod midten af 1500t. (Nørlund-Lind. K. 278). I Resens atlas nævnes på væggen et våben (forestillende en buk) og navnet Jørgen Höchen. – Inventar. Granitalterbord m. kors 1906. Renæssancealtertavle fra 1604 afløst af en egetræsramme med Thorvaldsens Kristus. Alterstager skænket 1664 af Chr. Fischer til Allinggård, † 1677 (kirken kom fra kronen til Alling kloster 1443). Messehagel m. sølvbroderet krucifiks, sølvbogstaver og -tal: CFMKP 1725 (Chr. Fischer, † 1774, og hustru), i koret i glas og ramme. Ny smedejernsalterskranke af styltet bueform. Stor, fornem – altid vandfyldt – døbefont, hvis firkløverformede kumme er af rød Hoburgmarmor, der nu (efter at det firsøjlede skaft er forsv.) hviler direkte på det lave fodstykke af hvid kalksten (Mackeprang. D. 418). Eftermiddelald. krucifiksgruppe i skibet. Rig, bruskbarok prædikestol (jf. Tårup, Fjends hrd.), på fire fag m. evangelistfigurer i højt relief, samtidigt opgangspanel og himmel 1686 m. reliefskårne initialer R T F (jf. stolestader) K I D M, alliancevåben og årst. (Rasmus Fischer, † 1686, og hustru Kristine Jochumsdatter Masdorph begr. i kirken, kisteplade af sølv fra hendes kiste og våbenplader i koret). Nyere stolestader, de østligste m. våbenskjolde og R F 16 – T F 87 (Rasmus og sønnen Thomas Fischer). Andreasfigur, ny, i skibet. To præsterækketavler, den ældste fra 1700t. Tre præsteportrætter i tårnet: 1) Peter Neergaard Jessen 1857–73, 2) Chr. Jessen 1885–1907 og 3) Olaf Neergaard Jessen 1928–52. Fem lysekroner og talrige lampetter, skænket 1915–16. Orgel, Marcussen og søn, skænket 1940 til minde om kbmd. Peter Jessen Silkeborg (1886–1938) og hustru, f. Edinger Jensen; i tårnet, s. 426 m. lavt brystværn, klokke, støbt 1485 (Uldall. 105). I koret muret præstebegravelse (åbnet 1907). Kisteplader, se ovf. – Gravminder. Epitaf 1668, m. barok snitværksramme, over præsten Niels Christensen Lind, † 1665, hustru og slægtninge: Thomas Jensen, præst i Hvorslev og Gerning, † 1684, og hustru, præsten Søren Jensen, † 1664, præsten Otto Jensen, † 1723, og hustru. Mindetavle over tre 1849 og 1864 faldne sognemænd. Mindetavle, marmor i sandstensramme, over Vilhelm Kold, f. i Ans 7/10 1868, formand for Indre Misson i Danmark fra 1927 til sin død 1932. Gravsten. 1–2) To små, korsmærkede romanske gravsten, i våbenhuset. 3) Præsten Laurids Nielsen, † 1611, og hustru Karen Pedersdatter, i tårndøren. 4) Niels Pedersen Fogh, »fordom Sognepræst her 1611 til 1628«, portrætsten i våbenhuset. 5) Præsten Søren Iensen, † 1659, portrætsten smst. 6) Peder Nielsen Fog, † 1672, indmuret i våbenhusets mur. Kirkegårdsmonumenter: Støbejernsmonument over Carl Hartvig v. Stöcken, toldforvalter i Holstebro, † 1825. Støbejernskors over provst Lorentz Stalknecht Kierulf, † 1853. Flere andre støbejernskors, bl.a. tre over medl. af fam. Soetmann, heribl. student, sognedegn Fr. Otte Kragh S., † 1852. På kgd. ligger endv. begr. de to ældste under præstemalerier omtalte m. hustruer.

Litt.: J. Christensen i JySaml. VI. 70ff. – Tegn. af æ. nord Arkit. 1. 2. rk. pl. 3.

Ans kirke består af apsis, kor og skib samt et 1954 opført yngre s.f. skibet placeret tårn m. løgspir (arkt. H. Chr. Rasmussen). En sandstenstavle i skibets v.væg meddeler »Til Minde om Christian Iessen og Hustru Doris Iessen f. Ege, som var Præstefolk her fra 1885 til 1907, er dette Hus bygget i 1935 af Menighederne i Grønbæk og Svostrup, af Venner i omliggende Sogne, samt af Præsteparrets Børn.« Arkt. H. Chr. Rasmussen, Kolding. Kirken, der har rødt tegltag, er hvidkalket ude og inde, har bejdset bjælkeloft, vinduer af blyindrammet katedralglas og i apsidens midtvindue et glasmaleri af den hellige nadver. Gulvene i kor og apsis er ølandsfliser, i skibet træ. Af inventaret kan nævnes alterbordet, der består af kalkstensblokke, og døbefonten af sandsten m. kumme af kunststen. I denne ligger et sydty. dåbsfad fra o. 1575 m. relief af syndefaldet omgivet af et ringbælte med majuskler; på randen er der en hjort-og-hund-frise. Stemplet to gange: HS samt graveret HSO MSD. Alterstagerne bærer indskr.: »Minde om Olaf Jessen, Præst i Grønbæk Sogn 1926–1952.«

Gden Ris skødede Peder Høg 1394 til hr. Jens Nielsen Løvenbalk, der 1412 afhændede den til Alling kloster.

Af forsv. gde i so. nævnes Rovegård (*1231 Rouægard) s.f. Iller, Ålegård (*1529 Aalegaard) ved Brårup, Digsgde (*1465 Diges gaarde) i Neder Roe og mul. Tværved (*1231 Thwærwith), der dog kan være navn på en skov. Endv. huset Kragehus (1688 Kraghuuset).

Tæt uden for G. lå helligkilden Vissenkilde (Schmidt. DH. 140).

Præstegårdens stuehus, der er fredet i kl. B, er opf. 1757 af provst Niels Hurtigkarl, som efter traditionen selv skal have sørget for fremstillingen af de ikke mindre end 54 cm lange mursten og formsten af tilsvarende dimensioner i pilastre, gesimser og sokler.

I præstegd.s plantage er 1919 rejst en mindesten med portrætrelief i bronze (billedh. Hassel) over sgpr. Chr. Jessen († 1918), skænket af hans tidl. konfirmander. Hans slægt havde i flere generationer været præster i G.

Skove: Spredt i so. findes en del plantager, der tilhører egnens gde. A/S Bjerringbro savværk ejer 11 ha plantage. En plantage på 5,5 ha bærer navnet Kalkbrænderens plantage. Mindre dele af Allinggård skov og Allingkloster skov ligger endv. i so.

V.f. Grønbæk er fremgravet en Ruin, det s.k. Erik Glippings Jagthus, bestaaende af Grunden til en middelald. Bygn., muret af raa og kløvet Kamp (indvendige Maal ca. 11 × 6,5 m). i V.siden en Dørindfatning. Overmurene har været af Munkesten. Stedet synes ikke at have været befæstet.

Litt.: JySaml. IV. 73f. A. C. Overgaard. Fra Lysgaard Herred. 1920. 16f..

Fredede oldtidsminder: 13 høje, alle mindre el. middelstore. – Sløjfet el. ødelagt: 39 høje. Ø.f. Roe lå en betydelig gruppe på 15–20 høje, og en tæt gruppe på 5 nu overpløjede høje lå nnø. for Roe.

I Grønbæk so. fødtes 1863 børnebogsforf. S. Tvermose Thyregod, 1868 præsten Vilhelm Kold, 1873 matematikeren Frederik Blichfeldt, 1875 forf. og biblioteksmanden Oskar Thyregod.

Litt.: Olaf Jessen. Fra G. Præstegaard. 1920. Martin Olesen. Ans Kro, AarbViborg. 1955. 98–106.